Skip to main content

Full text of "Memoirer og breve"

See other formats 


- '  ?I^^ 


^ri^ 


^*^C 


».■'^- 


VDfilVNEA^JUJi  CiaUSENbaP.FR.RISX 


MEMOIRER 
OG  BREVE 

UDGIVNE  AF 
JULIUS  CLAUSENooPFkJ^IST. 

XXXIII 

AF  RUD.  BAY^ 
EFTERLADTE  PAPIRER 

n 

I  ALGIER  OG  ITALIEN 
1816-21 


GYLDENDALSKE  BOGHANDEL 

NORDISK  FORLAG 

KJØBENHAVN 

1920 


'fiaTiPiii 


iiHui'i"«iiim"ni 


UDGIVNEaf JUL  CLAUSENbQP.FR.RIST. 


COPYRIGHT  BY  GYLDENDALSKE 
BOGHANDEL,  NORDISK  FORLAG  1920 


TRYKT  I  900  EKSEMPLARER 


LANGKJÆRS   BOGTRYKKERI 
KØBENHAVN 


INDLEDNING 


Ligesom  grufulde  Drager  med  syv  Hoveder  ruger 
J  udenfor  Eventyrets  Kongeriger  og  i  Tribut  for- 
drer de  skønneste  Jomfruer  og  de  fedeste  Oxer  for 
ikke  at  spy  Ædder  og  Forgift  ud  over  Landet,  laa 
fordum  Barbareskernes  Sørøverstater  ved  Europas 
Fod  og  røvede  dets  Rigdomme  og  fordrede  Afgifter 
og  Foræringer  for  at  vise  Skaansel. 

I  Aarhundreder  havde  de  nordafrikanske  muha- 
medanske Stater,  de  saakaldte  Barbaresker  —  Ma- 
rokko, Tunis,  Tripolis  og  Algier  —  ved  et  syste- 
matisk gennemført  Sørøveri  været  en  Skræk  og 
Rædsel  for  de  kristne  Sømænd,  som  befarede  Mid- 
delhavet. Disse  Stater  trodsede  stadig  Europas  største 
Magter  og  tvang  de  mindre  til  at  betale  Skat  for  at 
faa  Lov  til  at  sejle  og  handle  i  Fred.  Langt  ind  i 
det  19de  Aarhundrede  drev  disse  Folkeslag  dette 
Uvæsen,  som  var  deres  vigtigste  Næringsvej,  og 
med  østerlandsk  Hensynsløshed  og  Grusomhed  be- 
mægtigede de  sig  de  kostbareste  Ladninger  og  gjorde 
Besætningerne  til  Slaver. 

De  europæiske  Staters  indbyrdes  politiske  Uenig- 
hed og  kommercielle  Konkurrence  og  Skinsyge  for- 
hindrede enhver  fælles  kraftig  Optræden.  Det  er 


II 


en  Skamplet  paa  Europas  Historie  og  en  politisk 
Gaade,  at  Herredømmet  paa  Havet  i  Aarhundreder 
var  i  Hænderne  paa  disse  smaa,  halvvilde,  barba- 
riske og  svage  Nationer.  Ikke  et  halvt  Aar  før  Bays 
Ankomst  til  Algier  havde  ganske  vist  den  engelske 
Flaade  under  Admiral  Exmouth  i  Maj  Maaned  bom- 
barderet Algier,  men  Foretagendet  blev,  som  sæd- 
vanlig, ikke  ført  tilbunds,  og  kort  efter  var  Følgerne 
af  det  udslettede,  de  nedskudte  Mure  opbyggede. 
Skibene  reparerede  og  de  gamle  Forhold  i  fuld 
Gang. 

I  Følge  Traktater  med  Danmark  havde  dette  Land 
i  mangfoldige  Aar  til  fastsatte  Tider  sendt  en  mægtig 
Tribut  til  Sørøverstaterne  med  de  saakaldte  „Pre- 
sentskibe", der  ikke  alene  bugnede  af  rede  Penge, 
Vaaben,  Kanoner,  Ammunition  og  Skibsfornøden- 
heder,  men  ogsaa  bragte  kostbare  Gaver  i  Juveler 
og  Tøjer.  Deres  begærlige  Fordringer  steg  med 
Aarene  i  den  Grad,  at  det  efterhaanden  fik  Hævd, 
at  der  ved  enhver  Lejlighed,  lige  fra  en  ny  Beys 
eller  Konsuls  Afsættelse  eller  Ansættelse,  et  Bryllup 
eller  en  Barselfærd,  maatte  ydes  Presenter  af  juvel- 
besatte Gulduhre,  Gulddaaser  el.  lign. 

Om  det  hele  Present-  og  Tributforholds  ned- 
værdigende Karakter,  der  først  ved  Frankrigs  Ero- 
bring af  Algier  1830  fandt  Begyndelsen  til  sin  endelige 
Afslutning,  saa  vel  som  om  de  barbariske  Omstæn- 
digheder under  hvilke  Bay  maatte  tilbringe  saa 
mange  Aar,  kan  henvises  til  det  nylig  udkomne 
Værk  af  Viceadmiral  C.  F.  Wandel:  Danmark  og 
Barbareskerne  1746—1845.  Kbh.  1819. 


III 


Bays  efterfølgende  Breve  fra  Algier  fra  1816  til 
1818  og  fra  1820  til  1824,  samt  de  mellemliggende 
Breve  fra  Italien,  er  bearbejdede  efter  de  originale 
Breve  til  hans  Ven  Gottlieb  Schønheyder  i  Kjøben- 
havn  (Kgl.  Bibi.  Ny  kgl.  S.  Fol.  1539)  og  jævnførte 
med  hans  egen  sammenarbejdede  Journal  for  disse 
Aar. 


Algier,  den  30.  November  1816. 

Jeg  er  da  endelig  ankommen  til  Røverhullet!  Røver- 
hullet, siger  jeg  endnu  engang,  thi  det  er  ei  en  reel 
By  med  Gader,  men  et  Hul  med  Gange.  Hvis  der  blot 
her  fandtes  en  eneste  Gade  som  Peer  Madsens  Gang  i 
Kjøbenhavn,  da  vilde  det  for  Tyrkerne  være  zum  Er- 
staunen  schon,  men  tænk  blot,  det  er  store  Ting,  hvis 
man  kan  gaae  to  ved  Siden  af  hinanden  her,  og  i  de 
fleste  saakaldte  Gader  er  man  nødt  til  at  gaae  een  for 
een.  og  endda  tage  sig  vare  og  knibe  sig  tæt  op  til  Mu- 
ren, ifald  man  uheldigviis  møder  et  Æsel,  hvoraf  her 
findes  en  stor  Mængde.  Luften  kan  man  næsten  aldeles 
ikke  see,  thi  Husene  knibe  sig  sammen  for  oven,  saa 
at  man,  for  at  komme  fra  det  ene  Huus  til  det  andet, 
kun  behøver  at  skræve  over  Gaden. 

Dette  er  nok  om  Algier  for  det  første,  og  jeg  beder 
nu  mine  Læsere  at  ville  uden  Fortrydelse  vende  et 
Øjeblik  tilbage  til  Livorno,  hvor  vi  sidst  forlod  hin- 
anden, thi  det  er  ei  saa  let  at  gaae  fra  Livorno  til  Al- 
gier som  fra  Nyhavn  til  Christianshavn. 

Mandagen  den  18de  November  Kl.  12  Formiddag 
lettede  vi  Anker. 1)  Morgenen  [den  28de  Novem- 
ber] havde  vi  ingen  Vind,  men  laae  og  skvalpede  paa 
et  Sted,  endelig  vindede  det  lidt  om  Eftermiddagen  og 
vi  saae  Kl.  3  Algier  ligge  kridhvid  for  os  som  en  Dynge 
Kalksten,  bygget  op  ad  en  Klippe  som  et  Amphitheater, 
—  endelig  løb  vi  Kl.  4V2  ind  i  Havnen,  som  her  er 
meget  daarlig. 

1)  Reisen  er  fortalt  i  Bays  Efterl.  Pap.  Bind  I.  S.  203  flg. 


Neppe  vare  vi  ankomne  førend  Havnecapitainen,  en 
gammel  Tyrk  i  en  distingveret  Dragt,  en  Hals  som  en 
Tyr  og  et  langt  graat  Skjæg  med  en  Stav  i  Haanden, 
kom  roende  ud  til  os.  Han  støiede  og  raabte  os  en  heel 
Deel  til,  som  jeg  af  visse  Aarsager  ikke  vil  fortælle 
igjen,  —  det  kunde  maaskee  komme  for  Hoffet!  Han 
erkyndigede  sig  om  hvem  vi  vare  og  hvorfra  vi  kom, 
og  blev  meget  mild,  da  Hr.  Bensamon^)  kunde  tale  ara- 
bisk med  ham.  Derpaa  vendte  han  tilbage  for  at  rap- 
portere det  til  Deyen.  Nu  kom  den  engelske  Consuls 
Dragoman 2)  eller  Tolk,  den  gamle  Hassan^  en  kjøn 
gammel  Mand  med  en  ærlig  Mine;  han  tog  os  alle  i 
Haanden  og  ønskede  os  hjertelig  velkommen.  Derpaa 
kom  der  en  skrækkelig  Mængde  Jøder,  som  entrede 
Skibet  ligesom  Oldenborrer,  og  Hr.  Bensamon  og  den 
anden  Jøde  maatte  da  efter  Skik  og  Brug  kysse  dem 
alle  10  Gange  hver;  de  hængte  sammen  som  Blodigler, 
og  der  var  en  Kyssen,  som  om  de  skulde  suge  Blodet 
af  hinanden.  Endelig  kom  den  danske  Sensal  (o:  et 
Slags  Bud,  en  Italiener)  og  Dragomanen,  en  galant  Tyrk 
og  Capitain  i  den  algierske  Tjeneste,  for  at  complimen- 
tere  mig.  Jeg  modtog  dem  med  blid  Nedladenhed  og 
hørte  af  dem,  at  Holsten  var  paa  Landet  endnu.  3)  Jeg 
besluttede  derfor  at  tilbringe  Natten  paa  Skibet  og  at 
lade  mig  næste  Morgen  af  disse  tvende  Drabanter  føre 
ind  til  Byen  og  ud  paa  Landet.  Kl.  7  altsaa  om  Mor- 
genen blev  jeg  afhentet  i  en  Jolle  og  blev  ikke  lidet 
forundret  ved  at  finde  Byen  saaledes  som  jeg  ovenfor 
har  beskrevet.  Hertil  kom  Synet  af  Indbyggerne,  som 
for  Størstedelen  vare  pjaltede  og  af  et  barbarisk  Ud- 
seende.   Disse  Sataner  gloede  paa  mig,  og  jeg  var  i 

1)  Se  Bays  Efterl.  Pap.  B.  I.  S.  204. 

*)  Ordet  staves  forskelligt  i  Manuskriptet:  Dragoman,  Drogman,  Drogeman, 
Droguemann. 

3)  Andreas  Holsten  (1785  —  1822)  deltog  som  Sekondlieutenant  i  Fiaadens  For- 
svar af  Kbhvn  1807,  var  1808  —  13  Chef  for  en  Deling  Kanonbaade  ved  Holstens 
Kyster,  fik  1816  Afsked  som  karakt.  Kaptajn  og  blev  s.  A.  Konsul,  senere 
Generalkonsul  i  Algier.  Han  blev  1821  gift  med  Harriet  Macdonnell,  der  døde 
1822  og  var  en  Datter  af  den  brittiske  Generalkonsul  i  Algier  Hugh  Macdon- 
nell, af  et  tidligere  Ægteskab. 


dødelig  Angest  for  at  blive  antaget  for  en  Engelsk- 
mand og  saaledes  Gjenstand  for  deres  Hevn.  Jeg  mødte 
en  Deel  Damer  i  hvid  Dragt  med  lange  hvide  Buxer 
og  et  Tørklæde  op  over  Næsen,  saa  at  man  blot  saae 
deres  Øine;  jeg  tog  mig  vel  i  Agt  for  ei  at  gloe  paa 
dem,  og  sandt  at  sige  forekom  de  mig  saa  afskyelige, 
at  man  ei  fristes  til  at  betragte  dem,  thi  de  ligne  sna- 
rere Spøgelser. 

Jeg  ankom  endelig  lykkelig  til  Huset  i  Byen,  hvor 
en  fransk  Tjener  ønskede  mig  meget  ydmygelig  vel- 
kommen og  spurgte  mig  om  jeg  befalede  Frokost.  Da 
jeg  nødig  gjør  Folk  imod  og  især  i  dette  Tilfælde,  saa 
føiede  jeg  ham  ogsaa  i  at  tage  en  Ladning  til  mig,  ac- 
compagneret  af  en  Kop  Thevand,  medens  man  hentede 
en  Hest  til  at  ride  paa  Landet  paa;  men  i  det  Øieblik 
jeg  gaaer  ned  for  at  stige  til  Hest,  møder  jeg  Holsten  i 
Døren,  som  just  kom  fra  Landet  for  at  modtage  mig. 
Det  var  en  ganske  vakker  Mand  at  see  paa,  og  efter 
en  heel  Deel  gjensides  Complimenter  førte  han  mig 
omkring  for  at  besee  Huset.  Dette  er  virkelig  meget 
smukt  indvendig,  thi  udenfra  ligner  det  de  andre  Reder 
og  har  ingen  Vinduer  til  Gaden.  Det  bestaaer  saa  at 
sige  af  4  Længer,  som  danne  en  fiirkantet  Gaardsplads, 
som  er  belagt  med  skjønne  Marmorfliser  og  er  ophæ- 
vet til  1ste  Etage,  da  Porten  er  underneden;  det  er  paa 
italiensk  Fagon  med  Gallerier  rundt  om  med  brilliant 
couleurt  Steengulv,  smukt  Tralværk  og  mange  Marmor- 
søiler;  disse  Gallerier  ere  bedækkede,  og  man  spadse- 
rer her  meget  behageligt.  Værelserne  ere  alle  af  lang- 
agtig Figur  med  Vægge  og  Gulv  af  Steen,  og  man  har, 
hvad  Meubler  angaaer,  især  sin  Force  i  Sophaer  og 
Gulvtæpper,  som  for  det  meste  er  Foræringer  af  Deyen. 
Man  har  her,  som  bekendt,  flade  Tage  eller  Terrasser, 
hvorfra  findes  en  skjøn  Udsigt  over  hele  Byen  og  Ha- 
vet, og  heroppe  have  de  tyrkiske  Damer  Privilegium 
paa  at  lade  deres  Ansigt  og  øvrige  Yndigheder  tilskue, 
da  de  gjerne  spadsere  der  imellem  Kl.  2  og  4.  Det  er 


da  ei  engang  Tyrkerne  tilladt  at  komme  derop,  og  de 
see  derfor  ei  gjerne  at  Consulerne  komme  der  paa  den 
Tid,  da  Europæernes  snevre  Beenklæder  især  ere  dem 
uanstændige  og  virke  sandselige  Tilbøieligheder  hos 
Kjønnet,  som  ellers  her  langtfra  ei  fortjener  at  kaldes 
det  smukke,  thi  de  ansee  det  for  den  største  Skjønhed 
at  være  feed  og  lasket,  og  til  den  Ende  mædske  de  sig 
ligesom  Sviin  eller  blive  virkelig  stoppede  ligesom  Kal- 
kuner med  en  Slags  Grød,  saa  at  de  næsten  alle  ligne 
vandrende  Øltønder;  dertil  have  de  umaadelig  store 
Øine  ligesom  Loftsluger  med  en  Lem  for;  dersom  Sø- 
ster Blau  [?]  kom  til  Algier  vilde  der  upaatvivleligen 
blive  Revolution  i  Byen  for  at  komme  i  Besiddelse  af 
hende. 

Nok  altsaaom  Damerne —  dersom  disse  kun  ei  blive 
forliebt  i  mig,  saa  skal  jeg  vist  ei  incommodere  dem 
og  udsætte  mig  for  nogen  Ubehagelighed  med  deres 
kjære  Mænd;  vi  Studenstrupper  ere  desuden  ikke  saa 
springske  1^)  Hvad  der  tillige  i  dette  Huus  gjorde  et 
behageligt  Indtryk  paa  mig,  var  Synet  af  et  Fliigel- 
Clavecin,  som  havde  tilhørt  den  forrige  Consul  Ulrich^)^ 
og  som  Holsten  havde  været  saa  fornuftig  at  kjøbe  af 
ham;  det  var  rigtignok  kun  maadeligt  og  fælt  forstemt, 
imidlertid  var  det  dog  en  Skat  i  Barbariet. 

Vi  gjorde  nu  Visitter  hos  den  svenske  Consul S), 
hvor  vi  spiste  Frokost,  derpaa  til  den  spanske,  franske 
og  engelske  Consul;  disse  Familier  vil  jeg  opsætte  til 
en  anden  Gang  at  tale  om,  saa  meget  mere  som  man 
ei  af  een  Visit  kan  bedømme  Folk;  jeg  vil  blot  melde, 
at  disse  vare  særdeles  høflige  og  hjertelige  og  gjen- 
gjeldede  mig  med  Contra-Visitter  i  Stadsuniform.  Hol- 


1)  Holberg.  Den  ellevte  Juni.  IV.  7. 

«)  Generalkrigskommissær  Georg  Frederik  Ulrich  (1762—1830),  General- 
konsul i  Algier  1805—15,  Toldforvalter  i  Frederiksstad  i  Slesvig  1819.  I  Ægte- 
skab med  Gertrud  Kaas  (1767-1814)  var  han  Fader  til  Ida  Louise  Ulrich  (1800 
-1880),  der  1815  blev  gift  med  den  brittiske  Generalkonsul  i  Algier  Hugh  Mac- 
donnell,  og  til  Anna  Magdalena  Ulrich  (1794-1865),  der  1811  blev  gift  med  den 
senere  Konsul  1  Algier  I.  A.  H.  Carstensen. 

«)  Den  svenske  Generalkonsul,  Kaptajn  D.  G.  Ankarloo. 


sten  fortæller  mig,  at  Tonen  mellem  disse  Familier  er 
meget  ugeneert,  og  at  de  alle  ere  blevne  enige  om  al- 
drig at  tage  Hensyn  paa  deres  Hoffers  politiske  For- 
hold til  hinanden  i  deres  selskabelige  Liv,  men  stedse 
at  holde  sammen  som  Ærtehalm,  som  det  eneste  Mid- 
del til  at  gjøre  sig  Opholdet  taaleligt  i  et  Land,  hvor 
Raahed  og  Nederdrægtighed  er  Indbyggernes  Charac- 
teer  og  altsaa  forbyder  ethvert  nok  saa  fjernt  Forhold 
med  dem. 

Det  blev  mig  nu  foreslaaet  at  gjøre  en  Tour  ud  paa 
Landet  for  at  besee  Sommerpalladset^),  og  havde  nu 
den  Fornøielse  at  blive  overleveret  en  meget  smuk 
lille  rød  arabisk  Hingst,  som  ene  var  bestemt  til  min 
fuldkomne  Disposition.  Denne  havde  Holsten  ligeledes 
været  saa  fornuftig  at  kjøbe  af  sin  Formand.  NB.  Man 
seer  aldrig  Hopper  her,  og  alle,  endog  Damerne,  ride 
stedse  Hingster.  Jeg  besteg  den  nu,  Holsten  havde  en 
stor  hvid,  og  nu  gik  det  med  en  Tyrk  —  Guardianen 
kaldet  —  paa  en  Mule  foran,  bestandig  een  for  een 
formedelst  Gadernes  Smalhed,  igjennem  Byen  og  ud 
ad  Landet  til.  Men  ak,  hvo  kan  beskrive  disse  gruelige 
Veie  eller  rettere  Stier;  det  var  evige  Klipper  og  be- 
standig op  og  ned  af  Bjerge;  de  vare  for  de  meste  bro- 
lagte og  saa  smalle,  at  man  aldrig  kunde  ride  ved  Si- 
den af  hinanden.  Min  lille  Araber  var  skrækkelig  hid- 
sig, den  gaaer  kun  i  Skridt  eller  i  flyvende  Galop,  hvil- 
ket er  det  characteristiske  ved  de  arabiske  Heste;  den 
farer  let  som  en  Fugl  over  Stok  og  Steen  paa  de  Ste- 
der, hvor  man  vilde  være  ængstelig  ved  at  sidde  paa 
en  dansk  Hest  endog  i  Skridt.  Jeg  blev  derfor  ikke  lidt 
forundret  og  ængstelig,  da  min  Formand  begyndte  at 
hale  ud  i  Carriere,  jeg  var  nødt  til  at  følge  med  og 
overgive  mig  til  Araberen  paa  Naade  og  Unaade,  thi  at 
holde  den  tilbage  var  der  ei  at  tænke  paa.  Paa  denne 
Vei  fik  jeg  en  svær  Angest  i  Livet,  vi  mødte  nemlig 

1)  Det  Landsted  Øst  for  Byen,  hvor  det  danske  Konsulat  var  etableret  i 
Atrets  varmeste  Tid. 


6 


en  Araber  til  Hest,  som  saae  meget  barbarisk  ud;  lige- 
som jeg  er  paa  Siden  af  ham,  trænger  min  Hest  sig 
med  al  Magt  ind  paa  ham,  hviner  og  slaaer  Enden  i 
Veiret  imod  ham,  saa  at  han  taber  Stigbøjlen  og  giver 
et  Brøl  af  sig;  jeg  giver  i  min  gyselige  Betuttelse  min 
Hest  af  Sporerne  af  Frygt  for  at  Araberen  i  sin  bar- 
bariske Hevngjerrighed  skulde  jage  mig  den  lange  Pi- 
que i  Ryggen,  som  han  havde  i  Haanden;  men  midt  i 
Flugten  var  det  nær  gaaet  mig  som  Absalon,  en  Green 
griber  mig  i  Hovedet  og  river  Hatten  af  mig.  Nu  er 
Du  forloren  eller  i  det  ringeste  Hatten!  tænkte  jeg, 
men  tog  imidlertid  Mod  til  mig,  sprang  af,  fik  Hatten, 
just  som  Raden  var  10  Skridt  fra  mig,  og  nu  foer  jeg 
afsted  som  om  Fanden  var  efter  mig  og  naaede  lykke- 
ligen  mine  Compagnons.  Vi  ankom  endelig  efter  en 
halv  Times  Tid  til  Stedet,  som  ligger  særdeles  skjønt 
paa  et  Bjerg,  hvorfra  er  en  deilig  Udsigt  over  Havet 
og  hele  Egnen.  Denne  er  unægtelig  meget  smuk,  især 
da  den  er  bjergig  og  dog  gandske  bevoxet  med  Grønt 
og  Træer,  naar  jeg  undtager  enkelte  Klippevægge  af 
Granit,  hvilke  dog  gjøre  en  meget  malerisk  Virkning. 
Den  hele  Natur  er  her  gandske  forskjellig  fra  Europa, 
thi  man  seer  her  Træer  og  Planter  i  fuld  Kraft  og  Stor- 
hed, som  vi  kun  see  ufuldkomne  der  og  betragte  som 
Rariteter.  Det  er  især  interessant  at  see  den  Mængde 
af  Citron-  og  Apelsin-Træer  som  bugne  af  deres  store 
gule  Frugter;  Oliven,  Figener  og  Aprikoser  er  her  For- 
raad  af  og  især  Viindruer,  der  ere  her  saa  store  som 
Blommer  og  smage  gandske  delicieuse.  Her  er  en  saa 
svær  Mængde  af  de  Planter  med  de  tykke  Blade  med 
Pigge  i  Enden,  hvormed  man  læger  brændt  Skade,  det 
er  formodentlig  ogsaa  Grunden  til  at  man  næsten  ei 
seer  noget  Spor  her  af  den  brændte  Skade,  som  Eng- 
lænderne for  Europas  Roligheds  Skyld  have  tilføiet 
Byen,  ja  denne  Plante  maa  sikkert  endog  have  den 
Kraft  at  læge  Fæstninger  og  Skibe,  thi  begge  Dele  fin- 
des her  i  ypperlig  Stand. 


Huset  var  smukt  i  Forhold  til  de  andre  Landsteder, 
som  her  vrimle  af,  og  indvendig  meget  brilliant.  I  den 
store  Stue  eller  Dagligstuen  ere  hvide  Marmorsøiler  og 
hvælvet  Loft,  forresten  er  alt  Steen,  hvilket  er  en  Nød- 
vendighed formedelst  Climaet.  Her  er  en  Deel  Gjæste- 
kamre  med  Senge,  da  det  er  Brug,  at  Gjæsterne  gjerne 
blive  om  Natten  formedelst  de  slette  Veie;  her  er  og- 
saa,  ligesom  i  Byen,  Terrasser  ovenpaa  Huset,  hvor 
man  spadserer  og  nyder  den  skjønne  Udsigt.  Tæt  ved 
Siden  er  endnu  et  lille  Huus  med  nogle  særdeles  nyde- 
lige Værelser,  og  dette  er  alene  til  min  Disposition; 
jeg  har  her  en  deilig  Dagligstue  med  Marmorsøiler, 
foruden  mit  Sovekammer  og  en  fortræffelig  Udsigt  over 
hele  Egnen.  Haugen  er  umaadelig  stor,  og  her  er  Frugt- 
træer i  Guds  Velsignelse,  tvende  skjønne  høie  Cypres- 
ser staae  udenfor  mit  Vindue,  de  ere  et  blidt  memento 
mori  og  tyde  med  venlig  Alvor  hen  paa  Menneskets 
og  især  Murerens  [o:  Frimurerens]  første  og  helligste 
Pligt. 

Gaardens  Besætning  bestaaer  af  en  Koe  og  en  Tyr, 
en  Flok  Faar,  nogle  Sviin,  Gjeder,  tvende  smaae  Æs- 
ler, tvende  store  Mulæsler,  tvende  Heste  og  endeel 
Fjercreaturer,  samt  2  Stude,  som  vi  bruge  til  at  pløie 
med.  Jorden  er  meget  feed  og  giver  især  god  Byg, 
hvormed  man  fodrer  Hestene,  thi  Havre  kjender  man 
ikke  her.  Da  Naturen  forbyder  Brugen  af  Vogne  og 
det  tillige  er  meget  besværligt  at  gaae  tilfods,  saa  har 
alle  de  gode  Damer  her  maattet  beqvemme  sig  til  at 
ride;  heri  har  man  ogsaa  den  bedste  Anledning  til 
Øvelse;  thi  Veiene  ere  som  sagt  halsbrækkende  og 
Hestene  umaneerlig  balstyrige.  Forleden  Dag  vilde 
min  med  Diævels  Vold  og  Magt  kaste  mig  af  og  jeg 
har  maattet  ladet  gjøre  en  Jerncapsun  til  ham,  for  ei 
hvert  Øieblik  at  komme  i  Spectakel  med  Araberne;  i 
Sjælland  troer  jeg,  det  vilde  være  umuligt  at  styre  den, 
hvor  man  hvert  Øieblik  møder  en  Hoppe.  En  betyde- 
lig Fordeel  ved  vort  Landsted  er,  at  der  findes  tvende 


8 


deilige  Fontainer  af  Marmor  med  herligt  Springvand, 
hvilket  her  er  en  Sjeldenhed. 

Bønderne  her  kaldes  Cabeyler^),  de  ere  fattige  og 
eie  ikke  Gaarde,  de  bære  en  Turban  og  tjene  Tyrkerne 
og  Consulerne;  de  ere  for  det  meeste  gode  Folk.  Vi 
have  5  saadanne  paa  Gaarden,  hvoraf  enhver  har  sit 
bestemte  Arbeide,  Mahomed  varter  op  ved  Bordet  og 
gaaer  tilhaande  i  Kjøkkenet  (NB.  han  kan  ikke  snyde 
et  Lys  uden  at  slukke  det)  og  Ålij  passer  Hestene.  De 
kunde  tale  lingua  franca,  d.  e.  Italiensk  med  nogle  faae 
afvigende  Idiotismer^)  og  er  saa  let  at  lære,  at  jeg  alle- 
rede kan  snakke  med  dem  om  alt  hvad  jeg  vil.  For- 
resten bestaaer  vort  tjenende  Personale  i:  David,  Kam- 
mertjener, en  Italiener,  som  taler  godt  Fransk,  Peter 
Hansen,  en  norsk  Matros,  som  aliene  betjener  mig. 
Han  er  allerede  behørigen  afrettet  til  at  stoppe  Piber, 
trække  mine  Støvler  af,  kort  sagt  til  al  den  Virksom- 
hed, Opmærksomhed  og  Paapindestaaenhed,  som  hører 
til  at  opvarte  en  Cavaleer  comme  il  faut.  Brunet,  en 
fransk  Kok,  som  siger:  les  poissons  ne  valent  rien  ici, 
og  derimod,  naar  han  har  kjøbt  nogle:  voila  des  ex- 
cellents  poissons.  Han  laver  ellers  en  god  Mundfuld 
Mad,  men  fik  forleden  Dag  en  Snyder,  fordi  han  gav 
os  en  Dyresteg  ind  paa  et  koldt  Fad.  De  tvende  oven- 
nævnte Kabeyler  ere  ogsaa  i  Byen,  og  jeg  mener  alt- 
saa  vi  for  tvende  Mennesker  kan  have  tilstrækkelig 
Opvartning. 

Jeg  blev  her  paa  Landet  i  4  Dage  og  fordrev  Tiden 
med  at  spadsere  og  at  passiare  med  Holsten.  At  be- 
dømme Manden  af  disse  Dages  Omgang  vil  og  kan  jeg 
ei,  og  det  saa  meget  mindre  som  han  naturligviis,  især 
i  Begyndelsen,  ei  kan  andet  end  vise  mig  det  Galan- 
terie, som  Convenientsen  fordrer;  imidlertid  lader  han 
til  at  besidde  en  meget  determineret  Characteer  og  af 
denne  Grund  at  være  passende  til  sin  Post;  en  vis 

1)  I  Almindelighed  kaldes  de  Kabylere,  idet  Navnet  afledes  af  den  arabiske 
Benævnelse  for  en  Stamme  (Kabila). 
S)  Idiotismer  s:  Dialekt- Udtryk. 


9 


imponerende  Mine  og  Væsen  hos  ham  vil  jeg  endnu 
ei  vove  at  kalde  paatagen  eller  hidlede  den  af  Egoisme 
eller  Stolthed.  Jeg  vil  tilstaae,  at  en  vis  Grad  af  Suffi- 
sance næsten  er  en  Nødvendighed  i  et  saadant  Land, 
hvor  kun  det  udvortes  er  istand  til  at  skaffe  et  Men- 
neske Agtelse  og  Anseelse,  og  hvor  den  Stærkeres  Ret 
ene  er  den  afgjørende,  men  jeg  føler  tillige  allerede, 
at  den  indvortes  Harmonie,  som  ethvert  ufordærvet 
Menneske  af  Naturen  føler  Trang  til,  som  ene  kan 
holde  ham  skadesløs  for  sit  Opholdsteds  Ubehagelig- 
heder og  som  i  sin  Tid  [kan]  modnes  til  Venskab  og 
gjøre  ham  lykkelig  og  tilfreds  selv  i  det  vildeste  Bar- 
barie,  aldrig  vil  komme  til  at  finde  Sted  imellem  os. 
Vi  toge  ind  til  Byen  med  Pik  og  Pak  den  3die  De- 
cember, endskjøndt  det  endnu  var  saa  varmt  og  grønt 
som  midt  om  Sommeren  i  Danmark,  og  spiste  til  Mid- 
dag hos  den  svenske  Consul  Ankarloo.  NB.  Man  spi- 
ser her  Frokost  Kl.  10,  varm  Mad,  og  til  Middag  Kl.  6, 
drikker  derpaa  Kaffe  og  Thevand,  spiser  ikke  Aftens- 
mad undtagen  hos  den  engelske  Consul,  men  drikker 
gjerne  i  det  Sted  et  Glas  Punsch.  Man  morer  sig  for 
det  meeste  med  at  spille  Kort,  dog  ei  høit,  og  jeg  har 
nolens  volens  maattet  beqvemme  mig  til  at  lægge  mig 
i  det  mindste  efter  at  spille  Whist  for  ei  at  martres  til- 
døde af  Kjedsommelighed.  Dersom  jeg  holdt  meget  af 
Jagten,  saa  var  her  god  Lejlighed  til  at  styre  sin  Lyst 
paa  Fuglevildt  og  lidt  inde  i  Landet  paa  Løver  og  Tigre. 
Man  maae  ellers  tage  sig  i  Agt  her  i  Byen  og  bestan- 
dig gaae  med  en  Stok  i  Haanden,  deels  for  ei  at  blive 
antaget  for  en  Jøde  (disse  tør  ei  bære  noget  i  Hæn- 
derne) og  deels  for  at  slaae  fra  sig,  naar  man,  som 
meget  ofte  er  Tilfældet,  bliver  insulteret  af  Maurerne, 
der  ere  noget  Rakkerpak.  Gadedrengene  ere  reent  for- 
bandede og  rykke  Folk  i  Klæderne  og  skrige  efter  een, 
man  maae  da  give  dem  et  godt  Drag  med  Stokken.  For- 
leden Aften  blev  den  nordamerikanske  Chargé  d'affai- 
res  overfaldet  af  en  Maurer,  som  trak  Kniv  mod  ham. 


10 


Den  4de  December  om  Aftenen  Kl.  9  hørte  vi  en 
skrækkelig  Skyden  fra  alle  Kanter,  vi  gaae  op  paa  Ter- 
rassen for  at  see,  hvad  det  kan  være.  Skuddene  vare 
med  Gevæhrer  og  det  ovenikjøbet  skarpe,  thi  vi  kunde 
høre  Kuglerne  hvine  i  Luften,  vi  puttede  os  derfor 
snarest  mulig  ned  igjen  og  lod  Gadedøren  lukke  i  Laas, 
da  vi  formodede,  at  det  som  sædvanlig  var  en  Revolu- 
tion og  at  det  gik  løs  paa  Deyens  Liv;  jeg  tilstaaer  op- 
rigtig, at  jeg  ei  var  saa  gandske  ligegyldig  og  var  nær 
ved  at  tænke  ligesom  en  vis  Vægterknold,  da  han  var 
lille,  som  raabte:  jeg  vil  hjem!  Imidlertid  maatte  jeg 
lee,  da  jeg  fik  den  sande  Aarsag  at  vide,  det  var  nem- 
lig en  Maaneformørkelse,  og  man  skjød  paa  Bæstet, 
som  Tyrkerne  troe  vil  sluge  Maanen.  (Ja,  var  den  af 
en  grøn  Ost,  saa  veed  jeg  rigtignok  mere  end  eet  Bæst, 
som  vilde  sluge  den). 

Den  4de  aflagde  jeg  med  Holsten  en  meget  interes- 
sant Visit  hos  Marineministeren,  Vekel  Hadgi  kaldet, 
ledsaget  af  Dragomanen  Mahomed.  I  et  Slags  Skuur 
nede  ved  Havnen  sad  Hans  Høivelbaarenhed  paa  en 
Pude  med  Benene  overkors  under  sig  Hig  en  sjællandsk 
Skrædder,  med  en  barbarisk-pflegmatisk  Mine  og  i  sa- 
lig Ørkesløshed  smøgende  af  en  umaadelig  lang  Pibe. 
Han  gav  os  begge  Haanden  uden  at  forandre  sin  Mine, 
spurgte  os  en  halv  Snees  Gange  hver:  come  sta?  Hvor- 
til vi  med  megen  Ydmyghed  ligesaa  ofte  svarede:  buono, 
Signore  Effendi!  Bad  os  derpaa  sidde  ned  ogsaa  paa  en 
Pude,  NB.  Gud  være  lovet  ei  med  Benene  under  os. 
Strax  derpaa  kom  en  Slave  farende  og  lagde  os  hver 
en  Serviet  over  Laarene;  saaledes  sadde  vi  en  liden 
Stund.  Jeg  var  tilmode  som  Casorti\  da  Harlekin  bin- 
der ham  Hagesmekken  om,  og  begyndte  at  faae  en 
krampagtig  Bevægelse  med  Munden;  endelig  kom  Sla- 
ven igjen  og  bragte  os  hver  en  Kop  Kaffe  uden  Fløde 
i  en  forgyldt  Overkop,  hvori  vi  efter  at  have  drukket 
Kaffen  lagde  en  Plaster  efter  Landets  Skik,  thi  Tyr- 

1)  Casorti,  se  Bays  Efterl.  Pap.  Bind  I.  Sfde  49. 


11 


kerne  give  aldrig  deres  Æble  bort  uden  de  faae  en 
Pære  igjen;  nu  kom  atter  Slaven  og  holdt  os  nok  en 
Serviet  i  Veiret  for  at  tørre  vor  Mund  paa,  og  efter 
denne  høitidelige  Ceremonie  reiste  vi  os,  rakte  atter 
Hs.  Høivelbaarenhed  vor  Haand  og  recommanderede 
os.  Denne  Visit  var,  hvad  Conversationen  angaaer,  ikke 
uliig  med  Engelke  Hattemagers  i  Barselstuen,  og  jeg 
takkede  min  Gud,  da  jeg  var  i  en  vis  Afstand,  for  at 
kunne  give  mine  Følelser  Luft  i  en  hjertelig  Latter. 

Den  6te  December  fik  jeg  igjen  en  gevaltig  Angest 
i  Livet;  der  var  nemlig  kommet  et  Skib  fra  Levanten, 
som  var  forpestet,  endeel  af  Folkene  vare  døde,  og  man 
sagde,  at  alt  nogle  Huse  i  Algier  vare  anstukne.  Saa, 
tænkte  jeg,  dette  manglede  kun  for  at  gjøre  Landet 
fuldkommen  behageligt,  at  faae  en  liden  interessant 
Pest  paa  Halsen,  jeg  syntes  allerede  at  føle  denne  pirre 
mig  i  alle  Lemmerne,  Holsten  blev  gandske  alvorlig. 
Porten  blev  atter  lukket  og  under  Livsstraf  forbudt  at 
lade  nogen  Kat  komme  ind,  (NB:  disse  Dyr  ere  de  far- 
ligste til  at  bringe  Pesten  fra  det  ene  Huus  til  det  an- 
det). Jeg  bandede  dette  Satans  Land,  hvor  man  intet 
Øieblik  er  sikker  paa  sit  Liv,  men  lykkeligviis  forsvandt 
Frygten,  da  en  spansk  Doctor  forsikrede,  at  det  ei  var 
Pest,  thi  han  havde  examineret  Sygdommen,  og  mit 
forrige  Mod  vendte  nu  tilbage. 

Den  9de  December  havde  jeg  Audience  hos  Deyen. 
Udenfor  Palladset  maatte  vi  allerede  tage  Hatten  af. 
Ved  Døren  sadde  tvende  Tyrker  med  nogle  lange  Dolke 
ved  Siden  som  Skildvagter.  Palladset  er  ei  smukkere 
end  vort  Huus,  kun  noget  større  med  lange  Gallerier, 
hvor  der  hængte  en  Pokkers  Hoben  store  Trommer. 
Vi  bleve  ledede  ind  i  Kjøkkenet  for  at  opholde  os  saa 
længe  til  Hs.  Excellence  behagede  at  lade  os  kalde.  Her 
hængte  hele  Loftet  fuldt  af  Vandmeloner  og  der  var 
en  Mængde  Skaale,  Potter,  Kasseroller  etc.  af  Tin,  Sølv 
og  Leer.  Kokkene  ere  her  fornemme  Folk  og  een  af 
disse  tog  sig  den  Frihed  at  vadske  sine  Tæer  paa  Kjøk- 


12 


kenbordet  lige  for  vore  Øine,  dette  saae  lidet  appetit- 
ligt ud,  og  jeg  takkede  Gud,  at  det  blev  derved.  Vi 
bleve  nu  førte  op  til  Deyen,  som  sad  paa  en  Bænk 
med  Puder  i  et  langt  Gallerie,  som  var  langt  fra  at 
være  smukt.  Han  hedder  Omar^)  og  er  i  mine  Øine  et 
af  de  smukkeste  Mennesker  man  kan  see;  han  er  om- 
trent 40  Aar  gammel,  har  et  Par  levende  Øine  og  et 
deiligt  Skjæg  og  Knebelsbart,  var  brilliant  klædt  med 
en  guldbroderet  Trøie,  en  Turban  af  ægte  rødt  Schawls- 
tøi,  blaae  Buxer  og  en  gylden  Dolk  i  Heltet.  Han  sad 
ogsaa  med  Benene  under  sig  og  rakte  os  begge  Haan- 
den.2)  Da  han  ikke  taler  andet  end  Tyrkisk,  havde  vi 
medtaget  David,  som  taler  dette  Sprog,  som  Tolk,  og 
gjennem  ham  erkyndigede  Hs.  Excellence  sig  først  om 
vort  Befindende  og  spurgte  os  dernæst  om  vi  ei  vidste 
noget  Nyt  fra  Kjøbenhavn  (hvilket  var  et  Beviis  paa 
hans  Forstand  og  Fiinhed  istedet  for  at  spørge  ligefrem 
om  ei  Presentskibet  snart  kom),  hvilket  vi  besvarede 
med,  at  vi  ventede  det  snart.  Han  lod  sig  under  Sam- 
talen bringe  en  lang  Pibe  og  iagttog  stedse  en  streng 
Alvor.  Holsten  overleverede  ham  en  Gulddaase  besat 
med  Diamanter  i  Fouteral,  hvilket  han,  ogsaa  af  Galan- 
terie, ei  aabnede  i  vor  Nærværelse.  Han  skal  være  en 
meget  forstandig  og  retskaffen  Mand,  d.  e.  han  lader 
sjelden  slaa  Hovedet  af  nogen.  Det  er  altsaa  Løgn  hvad 
Aviserne  sige  om  hans  Grumhed  og  Despotisme;  han 
har  under  Bataillen  selv  været  tilstede,  hvor  Faren  var 
størst  og  opmuntret  sine  Folk,  men  hvad  de  Taler  an- 
gaaer,  som  han  efter  de  tydske  Aviser  skal  have  holdt, 
da  er  det  ligeledes  Løgn.  Efter  at  have  paa  en  meget 
artig  og  naadig  Maade  ønsket  os  alt  godt,  toge  vi  med 
et  Haandtag  Afsked  og  besøgte  derpaa  Åga  o:  Gene- 
ralissimus  over  hele  Armeen,  samt  Kotschi  di  Cavallo 
o:  Staldmesteren,  som  sadde  og  røg  Tobak  hver  i  sit 
Skuur  tæt  ved  Palladset.  Disse  Herrer  vare  ligeledes 

1)  Omar  blev  Pascha  den  7.  April  1815  efter  den  forrige  Deys  Mord. 
*)  Se  Wandel.  Danmark  og  Barbareskerne.  S.  119flg. 


13 


af  ualmindelig  Skjønhed,  brilliante  af  Klæder  og  meget 
artige.  Den  danske  og  svenske  Consul  ere  af  alle  de 
meest  agtede  hos  Deyen,  hvilket  han  ved  flere  Leilig- 
heder  allernaadigst  har  ladet  sig  forlyde  med. 

Hvad  Musikken  i  dette  Land  angaaer,  da  maa  jeg 
bemærke,  at  man  her  har  den  herligste  Leilighed  til 
at  lære  Harmonie,  NB.  via  negationis,  thi  man  kan  vist 
neppe  nogetsteds  faae  noget  fuldkomnere  Begreb  om 
Disharmonie.  Hver  Aften  naar  Deyen  spiser,  blæses 
der  paa  en  Slags  Hoboer  eller  Rumpeduser,  der  lyde, 
som  naar  man  kniber  en  Kat  i  Rumpen  eller  naar  man 
om  Vinteren  i  stærkt  Frostvejr  kjører  i  Kareet  paa 
Sneen,  saaledes  hviner  og  piber  det.  Det  er  fast  umu- 
ligt at  faae  nogen  Mening  ud  af  det,  og  det  er  Umulig- 
heders Umulighed  at  finde  nogen  Harmonie  deri.  — 
Blandt  de  europæiske  Damer  her  er  der  et  Par,  der 
kan  lade  Fingrene  gaae  (ei  løbe)  paa  Claveer,  men  jeg 
glæder  mig  til  at  den  engelske  Consul  har  skrevet 
baade  til  Marseille  og  Neapel  efter  en  god  Musicus, 
der  skal  informere  Kjønnet,  og  jeg  kan  da  drive  Cla- 
veerspillet  til  det  yderste  samt  slaae  Generalbassen  til. 
Jeg  har  kjøbt  i  Livorno  en  herlig  Fløite  med  10  Sølv- 
klapper og  C-Fod  af  Lieutenant  Thostrup^)  for  3  Na- 
pol.d'or;  en  Guitar  fik  jeg  i  Florentz;  en  Lieutenant 
Schultz^)  her  har  laant  mig  en  god  Violoncel,  og  hos 
den  spanske  Consul  faaer  jeg  en  Mandolin.  Jeg  har  alt- 
saa  Instrumenter  nok,  og  især  naar  jeg  faaer  mit  Vald- 
horn (glem  bare  ikke  Mundstykket),  som  jeg  længes 
meget  efter. 

Nu,  min  kjære  Gottlieb,  siger  jeg  Dig  Farvel  for  denne 
Gang,  min  Reise  er  endt,  og  jeg  har  uden  noget  Uheld 
naaet  mit  Bestemmelsessted;  det  er  ei  behageligt,  thi 
jeg  er  mange  Farer  underkastet,  dog  jeg  har  Tillid  til 
Forsynet,  som  hidtil  ledte  hvert  af  mine  Skridt  til  mit 
sande  Vel,  og  frygter  ikke.  Jeg  er  tilfreds  ved  at  være 

1)  Se  Bays  Efterl.  Pap.  Bind  I.  S.  191. 

2)  Johan  Frederik  Schultze  var  Sekretær  ved  det  svenske  Konsulat  og  Bays 
bedste  Omgangsven  i  Algier. 


14 


istand  til  at  sørge  for  mig  selv,  men  jeg  nægter  ei,  at 
jeg  jo  vil  blive  glad,  naar  jeg  kan  igjen  vende  tilbage 
til  Europa.  Jeg  behøver  ei  at  bede  Dig  bidrage  dertil 
efter  Evne,  naar  noget  tilbyder  sig.  Jeg  har  gjort  en 
interessant  Reise  og  takker  endnu  engang  min  Fader 
for  den  største  Del  af  de  Glæder,  jeg  paa  denne  har 
nydt.  —  Jeg  befinder  mig  Gud  være  lovet  vel;  med 
Erindringen  bag  ved  mig  og  Haabet  foran  mig,  søger 
jeg  hos  disse  Erstatning  for  de  ubehagelige  Indtryk  og 
Savnet  af  de  Glæder,  som  mine  nærværende  Omgivel- 
ser fører  med  sig.  Visse  Erindringer  fra  Hjemmet  gjør 

mig  vel  stundom  alvorlig. Hils  Fru  Buntzen 

og  Fru  du  Pay  samt  alle  de,  som  ere  mig  kjære,  og 
glem  aldrig  Din  sande  Ven  Q-Br. 

Rudolph. 

Modtaget  d.  17.  Marts  1817. 

Algier y  d.  29.  Decbr.  1816. 

At  det  nye  Aar  for  mig  sikkerlig  ei  vil  blive  saa  rigt 
paa  Afvexlinger  og  Fornøielser  som  især  den  sidste 
Halvdel  af  det  hensvundne,  det  behøver  jeg  nok  neppe 
at  bevise,  da  Navnet  aliene  paa  mit  Opholdssted  vist- 
nok er  tilstrækkeligt  til  at  faae  mine  kjære  Landsmænd 
af  Hjertet  til  at  sige  Amen  til  denne  min  Sætning.  Her- 
ved nægter  jeg  jo  aldeles  ikke,  at  der  jo  kan  findes  For- 
nøielser i  Barbariet;  jeg  maae  tilstaae,  at  jeg  ei  fortje- 
ner mine  Landsmænds  hele  Medlidenhed,  og  er  saa  frie 
at  corrigere  mine  Herrers  geographisk-barbariske  Kund- 
skaber ved  at  henvise  Dem  til  følgende  Fragmenter  af 
min  barbariske  Dagbog,  som  jeg  herved  meddeler  min 
Ven  Gottlieb. 

Du  seer  altsaa  min  Ven,  at  jeg  holder  en  Dagbog. 
Dette  har  jeg  anseet  for  nødvendigt,  deels  for  min  egen 
Skyld  og  deels  for  deraf  stedse  at  have  Stof  til  at  skrive 
om.  —  Vi  have  her  for  nærværende  Tid  et  skjønt  For- 
aarsveir,  alt  er  grønt,  Smørblomster,  Kjellingetænder 


15 


og  tusinde  andre  Blomster,  hvis  Navne  vor  Herre  maa 
vide,  findes  rundt  om  i  Overflødighed,  man  seer  faa 
Brændenelder,  men  i  disses  Sted  Krusemynter,  saa  at 
Digterne  have  Ret  til  at  tale  om  Sydens  Duft;  man 
lægger  Ærter  og  planter  Kaal  paa  denne  Tid,  Jorden 
er  saa  feed  og  blød,  at  man  blot  behøver  at  saae  og 
derpaa  at  pløie  Sæden  een  Gang  ned.  Harver  og  Trom- 
ler bruger  man  ikke.  Naar  jeg  undtager  nogle  enkelte 
fugtige  Dage,  saa  have  vi  et  Veir  som  i  Mai  Maaned  i 
Danmark.  Egnen  er  deilig  og  fuld  af  grønne  Bjerge  og 
Hauger.  Det  vilde  derfor  være  ubilligt  om  jeg  ikke  er- 
kjendte  og  følede  de  Fordele  og  Glæder  som  en  skjøn 
Natur  tilbyder;  jeg  kan  gjøre  mig  en  behagelig  Spad- 
seretour  eller  Ridetour  saa  ofte  jeg  vil  og  det  paa  Ste- 
der, hvor  jeg  sjelden  træffer  paa  Indbyggerne,  thi  disse 
drive  kun  med  deres  Æsler  og  Kameler  ad  den  almin- 
delige Landevei,  aldrig  paa  Sideveiene. 

Den  1 1te  December,  Dagen  efter  at  mit  forrige  Brev 
begyndte  sin  Reise  til  Danmark,  var  jeg  paa  Embeds- 
vegne  tilstede  ved  et  Divan,  som  bestod  af  alle  Con- 
sulerne  og  endeel  Tyrker  i  Marineministerens  Sal  i 
Anledning  af  et  havareret  Skib  fra  Levanten,  hvorom 
der  skulde  voteres,  hvem  det  tilkom  at  lide  Skaden  etc. 
Vi  toge  alle  Sæde  paa  Bænkene,  Tyrkerne  med  Benene 
op  under  sig,  og  Ministeren  præsiderede  med  en  lang 
Pibe  Tobak  i  Munden.  Her  blev  nu  en  Vrælen  og  Brø- 
len i  Munden  paa  hinanden  og  et  Sammensurium  af 
Arabisk,  Tyrkisk,  Italiensk,  Fransk  og  Engelsk  ligesom 
paa  en  polsk  Rigsdag;  jeg  havde  nær  et  Par  Gange 
raabt:  Respect  for  Retten!  I  bær  Jer  jo  ad  som  nogle 
Tingstude!  Men  jeg  var  bange  for  Vekel  Hadgi,  som 
sad  og  gloede  som  en  Bjørn.  Da  det  kom  til  mit  Vo- 
tum, var  jeg  af  samme  Mening  som  den  svenske  Con- 
sul,  dette  var  den  eneste  Maade  at  redde  sig  paa,  end- 
skjøndt  jeg  hverken  vidste,  hvad  hans  Mening  var  eller 
hvad  der  egentlig  blev  spurgt  om,  førend  en  Time  efter 
Divanet  var  forbi,  da  jeg  lod  mig  det  fortælle.  Derpaa 


16 


bleve  vi  inviterede  til  at  drikke  Caffe  hos  Vekel  Hadgi, 
hvilket  skeedte  med  samme  Ceremonier  som  jeg  alt  i 
mit  forrige  Brev  har  fortalt. 

Den  15de  ejusdem  lod  Deyen  give  nogle  Tyrker  tu- 
sinde Bastonade  hver  paa  den  bare  Rumpe,  fordi  de 
havde  overfaldet  og  dræbt  nogle  Arabere  paa  Lande- 
veien.  For  nogen  Tid  siden  lod  han  en  Mohr  hænge, 
fordi  han  havde  knurret  mod  Regjeringen.  Han  søger 
overhovedet  at  holde  en  streng  Orden,  og  han  er  en 
klog  Mand,  som  nok  veed,  at  det  ikke  hjelper  at  straffe 
disse  Folk  med  Fornuftgrunde;  man  fortæller  endog, 
at  Beyen  i  Oran  skal  have  røget  sig  en  Pibe  Tobak, 
medens  han  blev  flaaet.  Hs.  Excellence  har  tilkende- 
givet sin  særdeles  Yndest  for  den  danske  og  svenske 
Konsul,  Gud  give  blot  Presentskibet  snart  vilde  komme, 
thi  baade  Deyen  og  vi  vente  det  daglig. 

De  selskabelige  Cirkler  her  ere  ret  behagelige  og 
ugenerte.  Levemaaden  er  næsten  kongelig;  naar  jeg 
inviteres  til  Middag  er  jeg  vis  paa  at  faae  16  å  20  Ret- 
ter Mad  foruden  Dessert,  som  bestaaer  af  de  herligste 
Frugter,  hvis  Navne  jeg  kun  veed  paa  Arabisk,  og  en 
Uendelighed  af  Syltetøj.  Vi  ere  heller  ikke  den  Slags 
Folk,  der  lade  det  blive  ved  een  Slags  Viin.  Naar  man 
har  sadt  tilbords  fra  Kl.  6  til  8V2,  tager  man  Caffe  til 
Kl.  9,  derpaa  drikkes  The  og  passiares  til  Kl.  10,  der- 
paa  synges,  spilles,  sludres,  spilles  Kort  samt  drikkes 
Punsch  til  Kl.  IIV2  å  12,  og  jeg  troer  nu  med  Føie,  at 
neppe  nogen  Forvalter  vil  kunne  beklage  sig  at  maatte 
gaae  med  en  tom  Mave,  thi  det  er  nærved  at  man  her 
kan  sige  med  Terents:  vomant  ut  edant,  edant  ut  vo- 
mant.  Til  Frokost  finder  man  stedse  4  å  5  Retter;  hos 
os  ere  vi  dog  tarveligere  og  spise  kun  daglig  3  Retter 
til  Frokost  og  4  å  5  til  Middag.  De  fleste  Consuler  have 
franske  Kokke,  som  ere  Karle  for  deres  Hat,  ja  vores 
Kok  Brunet  er  et  saa  exubererende  Genie,  at  han  hver 
Dag  lige  til  Datum  har  sat  os  forskjellige  Retter  paa 
Bordet,  ja  han  fremsætter  stundom  Sager,  som  maae 


17 


bringe  den  største  Tænker  i  Forlegenhed,  ja  selve  Sma- 
gen deraf  kan  ei  give  anden  Oplysning  end  at  det  er 
delicieust.  Nu,  mine  Herrer,  troer  jeg  at  have  frem- 
stillet nogle  Synspuncter,  fra  hvilke  mit  Opholdssted 
ei  er  saa  gandske  barbarisk.  For  Forretningernes  Skyld 
man  gjerne  „sove  kan  i  Roe  til  Kl.  10"  som  Klokke- 
ren uden  at  forstyrres  af  Vogne  paa  Gaden  eller  ulei- 
liges  af  Besøg  saa  tidlig  paa  Morgenstunden,  thi  vor 
Morgenstund  har  ikke  Guld  i  Mund  men  Blye  i  Enden, 
derfor  reise  vi  os  vanskeligere.  Hertil  kommer,  at  vore 
Tjenere  (hvoraf  vi  stedse  have  tilstrækkeligt  Antal) 
klæde  os  af  og  paa,  give  os  en  tændt  Pibe  i  Munden, 
saa  at  vi  aldrig  behøve  at  røre  os.  Da  vort  Liv  her  er 
saa  mange  Farer  underkastet  formedelst  Landets  kjel- 
tringeagtige  Beboere,  saa  kan  jo  heller  ingen  undre  sig 
over  eller  finde  urimeligt,  at  vi  leve  som  om  vi  kun 
havde  14  Dage  at  leve  i.  Man  kan  altsaa  hvad  Lege- 
met angaaer,  som  Du  seer,  holde  det  ud;  men  paa  Sin- 
dets Vegne  kan  jeg  ei  andet  end  gjentage  min  Bøn  til 
Dig  at  opsnuse,  naar  der  skulde  indtræffe  en  Leilig- 
hed  til  min  Forløsning;  jeg  mener,  at  om  Hs.  Majestæt 
vil  sende  et  Gesandtskab  til  Spanien,  det  da  vilde  saa 
meget  des  lettere  lykkes  mig  at  blive  Secretær  ved 
denne  Legation,  som  jeg  er  saa  nær  ved  Landet  og  Re- 
gjeringen  af  denne  Aarsag  sparer  Reisepenge;  gjør  Dig 
al  Umage  for  at  udspionere  dette  og  sæt  i  Tilfælde 
heraf  alle  de  Maskiner  i  Gang,  som  Din  ypperlige  For- 
stand og  grundige  Kundskab  kan  ophitte  til  min  Frelse. 
Oprigtig  talt  er  jeg  ikke  bange  for  min  Trøie  her,  jeg 
gaaer  tit  alene  ud,  og  er  stedse  forberedet  og  villig  til 
at  give  den  et  godt  Snudedrag,  som  rører  mig;  jeg  har 
endog  en  Stok  med  en  god  Klinge  i,  som  jeg  i  Nøds- 
tilfælde kan  putte  i  en  Tyrkebælg,  men  at  jeg  ønsker 
hellere  at  være  paa  et  cultiveret  Sted  vil  Du  kunne  be- 
gribe. Imidlertid  er  jeg  langt  fra  at  ansee  det  for  en 
Ulykke  at  være  her,  da  Landet  fra  Naturens  Side  til- 
byder saa  mange  Nydelser,  og  Tid  og  Vane  vil  rime- 

2 


18 


ligviis  forjage  Frygten  for  Beboerne;  naar  man  tillige 
er  saa  lykkelig  at  have  et  stærkt  og  sundt  Legeme  og 
bruger  behørig  Forsigtighed,  vil  man  vel  kunne  holde 
det  ud. 

Holsten  viser  mig  stedse  al  mulig  Agtelse.  Han  har 
endog  været  saa  galant  at  ville  forære  mig  den  lille 
arabiske  Hest. 

Consul-Familierne  ere  meget  artige  og  gjæstfrie,  og 
Tonen  meget  ugeneert.  Damerne  have  just  ei  deres 
allerstørste  Force  i  Skjønhed.  I  det  hollandske  Huus 
ere  tvende,  der  ligesom  Mændene  ere  meget  tykke  og 
store;  i  det  engelske  Huus  ere  de  derimod  grumme 
tynde  og  smaae,  Fruen  er  min  Landsmand  og  en  Dat- 
ter af  den  forrige  danske  Consul  Ulrich,  hun  er  den 
eneste  Qvinde  man  kan  tale  Dansk  med.^)  I  Spanien 
o:  i  det  spanske  Huus  (thi  man  benævner  her  alle  Fa- 
milierne alene  efter  deres  Land  for  Kortheds  Skyld  og 
man  siger  f.  Ex.:  Monsieur  de  TEspagne,  Mr.  d'Hol- 
lande  etc.  istedetfor  Navnet)  er  Mile  Augustina  Ortiz 
de  Zupasti  en  meget  velopdragen  Pige,  som  spiller  Gui- 
tarre og  synger,  hun  er  ikke  smuk,  men  er  meget  vel 
lidt  af  Mændene  her  formedelst  sine  smukke  Manerer. 
Af  Tyrkinderne  og  de  mauriske  Fruentimmer  have  de 
fleeste  nogle  Kistelaags-Ansigter.  Hertil  kommer,  at  de 
tillige  vise  sig  paa  deres  Terrasser,  som  er  det  eneste 
Sted  man  kan  see  dem,  i  en  yderst  degoutant  Negligée, 
thi  de  bære  i  Almindelighed  kuns  en  Særk  og  et  Tør- 
klæde, som  er  bundet  om  Rumpen  og  fastknyttet  foran, 
et  Slags  Diadem  som  en  Sukkertop  af  Messing  paa  Ho- 
vedet og  nichts  weiter.  Benene  ere  bare  og  man  kan 
see  dem  op  over  Knæerne.  De  have  ofte  tiltalt  mig 
meget  venligt,  men  da  jeg  af  visse  Aarsager  ikke  vil 

1)  Familien  Macdonnell  bosatte  sig  senere  i  Florents.  Fruen,  Ida  Louise 
Ulrich,  der  15  Aar  gammel  (se  Side  4),  var  bleven  gift  med  Sir  Hugh,  der  var 
Enkemand  og  havde  voxne  Børn,  fik  i  sit  Ægteskab  8  Børn,  og  giftede  sig  igen 
efter  Mandens  Død  med  Hertugen  afTalleyrand  Périgord  c.  1865  og  døde  som 
hans  Enke  1880. 

Paa  sin  Rejse  i  Italien  1842  besøger  Bay  Familien  Macdonnell  i  dens  rige 
Hjem  I  Florents  og  fortæller  meget  om  dem,  bl.  a.  at  Fruen,  skøndt  fedt  i 
Kbbvn.,  ikke  var  til  at  bevæge  at  tale  eller  lade  sig  tiltale  paa  Dansk. 


19 


tale  Arabisk,  ryster  jeg  blot  paa  Hovedet  og  siger:  Nix. 
Som  et  Bidrag  til  Musikkens  Tilstand  her  maae  jeg 
anmærke,  at  de  fleeste  tyrkiske  Damer  tractere  Mund- 
harpen (dette  har  maaske  været  det  Instrument,  som 
forekommer  i  Genesis  under  Navn  af  ugab),  hvilken 
de  spille  med  megen  Grace  og  Delicatesse.  En  Dame, 
som  boer  lige  overfor  mig,  pleier  undertiden,  naar  hun 
seer  mig,  at  opvarte  mig  med  en  smuk  Sonate  herpaa; 
jeg  hører  ogsaa  tidt  om  Aftenen,  naar  jeg  er  gaaet  til- 
sengs, trende  sagte  Slag  eller  rettere  Pik  paa  Væggen 
ved  mit  Hovedgjerde  ledsagede  af  en  Tone  paa  Mund- 
harpe; jeg  har  længe  ikke  kunnet  begribe,  hvad  det 
skulde  betyde,  indtil  endelig  min  Tjener  har  forklaret 
mig,  at  det  var  et  kjerligt  Signal  af  en  Tyrkinde,  som 
boer  ved  Siden  af.  Dette  er  mig  ubehageligt,  og  jeg 
seer,  at  det  bliver  uundgaaeligt,  at  jeg  her  ligesom  i 
Frankrig  og  Italien  maa  til  at  leie  Folk  til  at  laste  min 
Figur  for  at  have  Roe.^) 


Tvende  Brev  modtaget  17.  April  1817. 

Algier,  d.  7.  Februarii  1817. 

„Silah  el  cher!  asch  halek?  rani  bker!"  „Hvad  er 
det  for  et  Sprog?"  spørger  Du  venteligen.  —  „Det  er 
arabisk,  Canaille,"  svarer  jeg,  og  betyder  hos  os:  „Vær 
hilset,  hvorledes  lever  Du?  Jeg  befinder  mig  vel!"  Det 
gaaer  mig  her,  ligesom  da  jeg  var  dans  Paris,  hvor  jeg 
oublierede  gandske  mit  Dansk,  at  det  Arabiske  næsten 
gandske  fortrænger  de  andre  Sprog,  thi  jeg  hører  det 
fra  Morgen  til  Aften  baade  i  Huset  af  Kabeylerne  og 
udenfor  af  hver  Mand  paa  Gaden.  Jeg  har  taget  Under- 
viisning  i  det  af  den  engelske  Vice- Konsul  Francowitz, 
der  taler  det  fortreffeligt;  jeg  gaaer  2  å  3  Gange  til  ham 
om  Ugen  og  kan  allerede  saa  temmelig  slaae  mig  igjen- 
nem,  naar  Nødvendigheden  fordrer  det.  Det  er  af  be- 

1)  Se  Jacob  v.  Thyboe  II.  2. 


20 


tydelig  Fordeel  for  mig,  at  jeg  kan  noget  Hebraisk,  thi 
Verbernes  Flexion  samt  affixa  og  suffixa  have  megen 
Lighed  dermed.  Det  er  det  almindelige  Sprog  her,  som 
enhver,  endog  vore  europæiske  Damer,  forstaae  og  tale, 
disse  ligne  ellers  de  kjøbenbavnske  Damer  deri,  at  de 
gjerne  hører,  at  man  siger:  „enti  schebbah  eljom,  ennah 
ne  habbek"  o:  „De  er  smuk  i  Dag,  jeg  ynder  Dem." 
Jeg  haaber  altsaa,  at  jeg  inden  kort  Tid  skal  blive  som 
en  indfødt  Araber,  saa  meget  mere  som  jeg  kan  øve 
mig  med  Damerne,  der  som  bekjendt  ere  de  bedste 
Lærere  i  ethvert  Sprog;  hertil  kommer  tillige,  at  Tyr- 
kerne stedse  ledsage  deres  Tale  med  en  uendelig  Mængde 
Gesticulationer,  saa  at  man  næsten  kan  see  paa  dem, 
hvad  de  sige,  f.  Ex.  naar  de  vil  sige:  at  stige  til  Hest, 
saa  sætte  de  altid  den  høire  Haands  Pege-  og  Langfinger 
overskrævs  paa  den  venstre  Haands  Pegefinger;  ved 
slige  Gebærder  spares  mangfoldige  Ord,  hvorved  Spro- 
get vinder  meget. 

Jeg  har  sat  den  spanske  Consuls  Datter  Senorita 
Agustina  Ortiz  de  Zugasti  i  Requisition  til  at  lære  mig 
Spansk,  imod  at  jeg  lærer  hende  Musik,  jeg  kommer 
der  ogsaa  et  Par  Gange  om  Ugen  og  gjør  god  Frem- 
gang. Dette  Sprog  er  her  af  Vigtighed,  da  lingua  franca 
er  saa  særdeles  fuldt  af  spanske  Ord;  jeg  troer  tillige, 
at  jeg  ved  at  lære  dette  Sprog  engang  i  Tiden  kan  have 
en  Grund  mere  til  at  gjøre  Fordring  paa  at  komme  til 
Legationen  i  Spanien.  Glem  derfor  ikke  ved  Leilighed  at 
gjøre  Vedkommende  opmærksom  derpaa.  Der  existerer 
nok  ellers  neppe  noget  Sted,  hvor  man  har  bedre  Tid 
og  Leilighed  til  at  lære  Sprog,  thi  her  tales  næsten  alle, 
thi  foruden  Fransk,  som  er  det  sædvanlige  daglige  Con- 
versationssprog  i  Selskab,  tales  Italiensk  hos  Francotvitz, 
som  er  Venetianer,  Spansk  hos  den  spanske  Consul  og 
den  spanske  Doctor,  Engelsk  hos  den  engelske  Consul, 
lingua  franca  af  alle.  I  dette  Sprog  kan  jeg  sige,  hvad 
jeg  vil,  og  det  er  kun  noget  pluddervælsk  Sammensurium 
fra  den  Tid,  da  der  var  saamange  italienske  og  spanske 


21 


Slaver  i  Algier.  Mit  fornemste  Studium  gaaer  ud  paa 
at  lære  det  Franske  fuldkomment,  jeg  gjør  derfor  dag- 
lig Stile  af  Meydingers  Grammatik  og  har  besluttet  at 
gjennemgaae  hele  Bogen  nøiagtigen.  Du  seer  altsaa, 
min  Ven,  at  man  skaffer  sig  Beskæftigelse  her.  Jeg  kan 
ikke  sige,  at  Tiden  gaaer  langsomt.  Jeg  anseer  min  Stil- 
ling her  som  en  Forberedelsestilstand  til  noget  bedre.i) 
Mine  Omgivelser  ere  mig  mindre  ubehagelige  nu,  da 
jeg  kjender  dem  nøiere  og  er  istand  til  i  Tilfælde  af 
Uartigheder  af  Indbyggerne  paa  deres  eget  Modersmaal 
at  bede  de  Unge  at  holde  Kjæft  eller  Prygl,  og  at  sige 
de  Gamle,  hvem  jeg  er,  og  true  dem  med  at  sige  det 
til  Padron  grande  o:  Deyen,  som  nok  vil  regalere  dem 
med  et  Maaltid  Bastonade.Jeg  er  ellers  temmelig  kjendt 
nu  og  har  et  Par  gode  Venner  blandt  Tyrkerne.  Der 
er  temmelig  Folkemængde  især  i  de  store  Gader,  hvoraf 
her  kun  er  een  eneste,  som  gaaer  gjennem  hele  Byen 
forbi  Deyens  Pallads,  og  dog  er  den  ei  bredere,  end  at 
en  Kameel  kan  gaae  derigjennem.  Der  er  kun  et  Par 
enkelte  Gader  foruden  den,  hvor  disse  store  Person- 
nager  kan  gaae,  og  møder  man  dem  der,  har  man  ondt 
for  at  komme  forbi  og  maae  have  sin  Stok  i  Beredskab 
for  at  give  dem  en  paa  Snuden,  thi  mange  af  dem  vil 
bide  og  drives  ved  Commando  af  Driveren,  som  gaaer 
bagefter  med  en  Kjep.  I  de  fleste  Gader  har  jeg  ondt 
ved  at  ride  uden  at  gnide  Knæerne  imod  Murene,  og 
nogle  ere  saa  mørke,  at  man  har  ondt  ved  at  see  3  Skridt 
for  sig  og  maae  lade  Hestene  gaae  sin  egen  skjæve  Gang. 
Her  er  en  stor  Mængde  smaae  Æsler,  Bourikker  kaldet, 
som  gaae  bestandig  endog  om  Natten  paa  Gaden,  saa 
at  man  om  Aftenen  hvert  Øieblik  er  nær  ved  at  styrte 
over  et  Æsel,  som  ligger  midt  paa  Gaden;  der  ligger 
ogsaa  endeel  tobenede  og  sove  om  Natten  under  aaben 
Himmel  og  have  ei  anden  Bedækning  end  en  Haik  o  ren 
Kappe  med  en  Hætte,  hvilken  er  den  sædvanlige  Klæde- 

1)  Dette  Haab   gik   ikke  i  Opfyldelse,   Bay  beklædte  sin  Stilling   i  Algier  i 
over  12  Aar. 


22 


dragt  især  for  de  fattige.  Tillige  er  her  en  umaneerlig 
Hoben  Katte  (thi  man  dræber  aldrig  Kattene),  som  fore- 
drage deres  Amour  med  bekjendte  kraftige  og  aroma- 
tiske Duetter,  som  stundom  blive  til  Trioer  og  Quar- 
tetter;  undertiden  bliver  det  en  Allegro  con  brio  sempre 
crescendo  å  grande  orchestre,  hertil  kommer,  at  barba- 
riske Katte  ufeilbarligen  maae  have  stærkere  Affecter 
end  sjællandske  Kitsere.  Hvad  man  ellers  her  baade 
maae  beundre  og  tillige  forundre  sig  over,  er  det  ypper- 
lige Politie;  thi  Gaderne  have  Porte,  som  hver  Aften 
Kl.  6  blive  lukkede,  og  det  er  da  ingen  tilladt  at  pas- 
sere undtagen  Consulerne  og  deres  Folk.  Ved  hver  af 
disse  Porte  er  en  Dørvogter,  som  skal  hele  Natten  ligge 
med  Nøglerne  under  Hovedet.  Besynderligt  nok,  at  alle 
disse  Portnere  ere  blinde  og  af  et  Slags  Folk,  som  kal- 
des Piscerier,  som  boe  ved  Stranden,  og  ere  Fiskere. 
Der  gaaer  tillige  Patrouiller  paa  Gaden  for  at  gribe 
enhver,  som  ei  har  sin  Lygte,  og  øieblikkeligen  opvarte 
ham  med  en  lille  Dosis  af  500  Bastonade  under  Fød- 
derne, paa  Maven  eller  Rumpen  med  Respect  at  sige, 
man  finder  derfor  en  Taushed  og  en  Orden  her,  som 
man  vanskelig  vil  finde  i  nogen  europæisk  Stad. 

Her  er  mange  forskjellige  Folkeslag,  f.  Ex.  Byens 
naturlige  Indbyggere  ere  Maurer  eller  Mohrery  de  ere 
hvide,  klædte  som  Tyrker,  men  maae  ei  bære  Turban, 
men  en  lille  rød  Hue,  de  ere  nogle  store  Kjeltringer 
og  i  evig  Strid  med  Tyrkerne,  som  ere  hidsendte  fra 
Levanten  og  som  styrer  Codillien;  en  Mængde  Jøder, 
som  ere  blaae  klædte  med  en  sort  Hue,  de  maae  ei 
gaae  med  en  Stok  i  Haanden,  langt  mindre  noget  Vaa- 
ben.  Tyrkerne  bære  deres  Atagan,^)  som  er  sleben  paa 
den  concave  Side  af  Klingen,  og  Hugget  skeer  stedse 
fra  venstre  til  høire.  Maurerne  have  Lov  at  bære  en 
Kniv  i  Beltet.  Araberne  ere  et  nomadisk  Folk,  som 
ride  og  udgjøre  Rytteriet  og  kaldes  Spahi.  Cabeyleme 


1)  Det  korte  tveæggede  Sværd  hedder  Jatagan  og  bæres  foran  I  Beltet  med 
Grebet  opad  til  højre. 


23 


ere  Bjergboere,  de  tjene  Consulerne  paa  Landet  og  i 
Byen  og  faae  2  Pjastre  hver  maanedlig,  samt  Brød,  hvori 
hele  deres  Næring  bestaaer;  de  ere  temmelig  skikke- 
lige Folk,  især  vore.  Piscerier  har  jeg  nævnet,  de  ere 
meget  fattige  og  tale  kun  Arabisk,  Mosabi  ere  ogsaa  et 
Slags  ynkelige  Folk,  der  see  ud  som  Røvere,  men  ei 
ere  saa  glubske  af  dem.  Tyrkerne  gifte  sig  med  moh- 
riske  Fruentimmer,  og  deres  Børn  kaldes  da  yyColoris^, 
men  have  samme  Rettigheder  som  Tyrkerne  og  høre 
til  Deyens  Garde,  dog  kan  kun  en  ægte  Tyrk  blive  Dey. 
Alle  de  ugifte  Tyrker  ligger  i  Kaserner,  de  gifte  have 
deres  Huse,  men  deres  Jalousie  gaaer  saavidt,  at  de  ei 
engang  tillade  deres  egne  Brødre  at  boe  hos  dem,  thi 
den  ene  Broder  tager  her  ikke  i  Betragtning  at  gjøre 
den  anden  til  Hanrei. 

Veiret  her  er  meget  deiligt  og  varmt  som  om  Som- 
meren i  Danmark,  alt  er  grønt.  Roser  og  Lillier  i 
Mængde,  Mandeltræerne  staae  i  Blomster,  som  ere 
usigelig  skjønne,  tusende  Blomster  smykke  Jorden,  og 
deilige  Tacetter  voxe  her  vildt  paa  Marken  og  dufte, 
Æbletræerne  have  alt  Frugt,  og  Jordbærrene  have  af- 
blomstret; vi  kjende  ei  til  Vinter  og  leve  i  et  yndigt 
Foraar  i  en  paradisisk  Natur,  som,  hvis  den  beboedes 
af  dannede  Mennesker,  vilde  upaatvivleligen  baade  i 
Henseende  til  Frugtbarhed  og  Skjønhed  rivalisere  med 
Italiens  og  Schweitz's  skjønneste  Egne  og  hidvinke 
Digternes  Fantasie  fra  hine  til  at  blunde  paa  Roser  her 
og  beruset  af  tusende  Blomsters  Duft  sværme  om  i 
den  saligste  Nydelse,  uvis  om,  paa  hvilket  Bjerg,  i  hvil- 
ken Dal  den  skulde  bygge  det  skjønneste  Tempel;  men 
desværre  Barbarie  og  Fanatisme  gjør  det  kun  til  et 
pium  desiderium  og  forbyde  at  plante  Viinstokken  paa 
Steder,  som  Naturen  syntes  at  have  bestemt  dertil,  og 
hvor  man  blot  behøver  at  stikke  en  Pind  deraf  i  Jorden, 
for  at  de  skulle  frembringe  Frugter,  som  maaskee  vilde 
være  mageløse.  Det  er  en  Scandal  for  Menneskeheden, 
at  politisk  Nederdrægtighed  og  den  laveste  Egennytte 


24 


kan  bringe  en  Nation  til  at  skaane  og  slutte  en  skam- 
melig Fred  med  disse  Barbarer,  i  det  Øieblik,  de  have 
Magten  i  Hænderne  til  aldeles  at  ødelægge  dem,  og 
stikke  hele  Europa  Blaar  i  Øinene  istedetfor  at  hævne 
dem  paa  en  fælleds  Fjende.  Det  er  oprørende  at  tænke 
sig,  at  den  hele  Expedition  ei  har  gjort  andet  end  ned- 
skudt nogle  Mure,  som  paa  4  Uger  atter  ere  opreisté, 
da  de  saa  let  som  muligt  kunde  have  raseret  hele  Al- 
gier og  sendt  hele  Røverpakket  til  Helvede.  De  have 
viist,  at  nogle  Sække  Peber  ere  dem  kjærere  end  den 
Hæder  at  have  skaffet  hele  Europa  Roe.  Algierenerne 
blive  efter  al  Sandsynlighed  langt  mægtigere,  end  de 
have  været  før,  de  befæste  sig  paa  det  kraftigste,  de 
have  Penge  i  svære  Mængder,  de  have  faaet  Skibe  til 
Foræring  af  Storherren  i  Constantinopel,  og  hvad  der 
er  det  meest  nederdrægtige:  Engellænderne  sælge  dem 
selv  Skibe,  som  blive  gjorte  til  Corsarer  f.  Ex.  den 
lille,  deilige  Brig,  som  jeg  kom  med,  er  nu  solgt  til 
dem,  en  ypperlig  Seiler,  netop  skikket  dertil.  Der  er 
en  Virksomhed,  saa  det  er  en  Lyst  at  see,  med  at  for- 
stærke Fæstningerne  og  Marinen;  Deyen  venter  med 
Utaalmodighed  nogle  Jernaxler  til  Kanoner,  som  skal 
komme  med  vort  Presentskib,  —  det  er  endnu  ikke 
kommet  og  er  dog  afgaaet  i  October  Maaned,  og  vi  be- 
gynde at  frygte  for  det!^) 

Pas  kun  paa,  hvad  der  vil  blive  Følgen!  De  ville 
blive  langt  mere  storsnudede  og  gjøre  langt  større 
Fordringer  end  nogensinde  før,  og  endskjøndt  de  nu 
ved  Tvang  ere  blevne  Engellændernes  gode  Venner, 
hvis  Bestemmelse  er  at  bruges  [bruge  dem?]  til  Busse- 
mænd og  Tugtere  for  de  Nationer,  hvis  Handelssystem 
i  mindste  Maade  strider  imod  Engellands  Politik,  saa 
ville  vi  maaskee  om  megen  kort  Tid  komme  til  at  er- 
fare, at  Engellænderne  kun  have  gjort  Ondt  værre,  og 
at  de,  for  at  tale  poetice,  have  raget  Skjægget  af  Al- 

1)  Se  Wandel:  Side  120  f.  Presentskibet  Icom  i  Slutningen  af  Februar  1817 
Of  var  udlosset  d.  10.  Marts.  Se  stds. 


25 


gierenerne,  for  at  det  siden  kan  voxe  endnu  stærkere 
frem,  istedetfor  at  de  med  det  samme  skulde  have  be- 
nyttet sig  af  Leiligheden  og  skaaret  Halsen  af  dem. 

Du  seer,  min  Ven,  at  jeg  er  bleven  Politicus;  jeg  er 
nødt  til  at  blive  det,  thi  Politiken,  mine  Herrer,  er  Gjen- 
standen  for  den  daglige  Conversation,  og  vi  kandestøbe, 
saa  det  er  forfærdeligt,  dog  forglemme  vi  ikke  derover 
at  spise  og  drikke,  hvilket  er  det  fornemste  og  conditio 
sine  qva  non.  Vi  havde  igaar  et  Selskab  hos  os  af  18 
Personer.  Vi  spiste  henimod  30  Retter  Mad  med  behø- 
rig Viin,  hvor  Champagne-Flaskerne  knaldede  som  en 
Musketsalve  af  et  Compagnie  Soldater.  Tvende  franske 
Kokke,  8  Tjenere  foruden  3  Cabeylere  arbeidede,  saa  at 
de  svedte  ved  det;  de  andre  Consuler  bringe  nemlig 
deres  Tjenere  med  for  at  varte  op,  og  da  vi  aldrig  pleie 
at  binde  Munden  paa  den  Oxe,  som  tærsker,  saa  sætte 
disse  gode  Venner  sig,  naar  Maaltidet  er  endt,  tilbords 
og  nyde  lige  saa  megen  Guds  Velsignelse  som  vi  andre 
og  spare  ikke  paa  Draaben;  nogle  af  dem  tage  deres 
Madammer  med,  saa  at  undertiden  Selskabet  er  ligesaa 
talrigt  og  langt  mere  interessant  end  Herrernes,  thi  der 
er  iblandt  dem  nogle  ret  smukke,  franske  Tjenestepiger 
og  Kokkemadamer,  som  besidde  særdeles  megen  savoir 
vivre  og  smukke  Manerer.  Jeg  er  bange,  at  jeg  bliver 
tilsidst  ligesom  Famulus  Alexander  Christopher  Saft,i) 
som  ikke  kan  spise  Smør,  undtagen  det  er  brunet.  Det 
er  virkelig  ellers  gandske  originalt  at  sidde  ved  et  Bord, 
hvor  man  paa  eengang  hører  tale:  Dansk,  Fransk,  Ita- 
liensk, Engelsk,  Spansk,  Arabisk  (for  Løier,  og  Lingua 
franca  (til  Tjenerne),  og  jeg  tvivler  paa,  at  man  let  vil 
treffe  et  saadant  Selskab  andetsteds  end  i  Barbariet; 
jeg  er  istand  til  ligesom  Jacob  v.  Thyboe  at  kunne  sige: 
,Jeg  maae  lave  mig  til!"  paa  10  forskjellige  Sprog. 

Blandt  vore  selskabelige  Fornøielser  udgjør  i  Sær- 
deleshed Musikken  den  væsentligste   Deel,  dog  ind- 

1)  En  af  Hovedpersonerne  i  Oehlenschlægers  og  Weyses  Syngestykke  „Sove- 
drikken". 


26 


skrænker  denne  skjønne  Kunsts  practiserende  Antal 
sig  blot  til  den  hollandske  Familie,  som  NB  ere  franske, 
hvoraf  Consulens  Søster,  Mile  Fraissenet,  har  en  smuk 
Stemme,  ligesaa  Broderen,  Viceconsulen,  som  har  en 
fortreffelig  Tenor,  men  forstaaer  forresten  ingen  Musik 
og  gider  ikke  gjort  sig  Umage  for  at  lære  noget.  Ma- 
dame Fraissinet  spiller  ret  godt  Piano,  men  det  gaaer 
som  næsten  overalt:  de,  som  forstaaer  noget,  have  intet 
Instrument  at  spille  paa,  og  de,  som  ei  kan  noget,  have 
fortreffelige.  Jeg  selv  troer,  at  jeg  uden  at  fornærme 
min  Beskedenhed  fortjener  det  Navn,  man  har  givet 
mig,  nemlig:  „Kapelmesteren  i  Algier",  man  skjænker 
mig  megen  Opmærksomhed,  dog  har  jeg  fundet,  at  man 
her  som  næsten  overalt,  især  i  Damecirkler,  ei  synder- 
lig gouterer  Violin  undtagen  som  Accompagnement  eller 
Dandsemusik,  endskjøndt  jeg  smigrer  mig  med  ei  at 
behandle  dette  Instrument  saa  gandske  uden  Delica- 
tesse;  dog  finder  Capt.  Holsten  megen  Fornøielse  i  at 
høre  Concerter  af  Rode  og  Spohr,  som  jeg  næsten  hver 
Aften  gjennemstuderer.  Den  store  Tanke,  hvorom  alle 
mine  Ønsker  dreier  sig,  nemlig  at  spille  paa  Claveer 
og  at  lære  at  slaae  General-Bassen  til,  maae  jeg  næsten 
renoncere  paa,  thi  det  er  næsten  ikke  til  at  holde  ud 
at  spille  paa  det  Flygel,  som  staaer  i  Stuen,  Sangbun- 
den er  reent  revnet,  og  det  gjør  et  Spektakel  som  en 
Stampemølle. 

Jeg  har  havt  den  Idee  at  spare  paa  min  Gage  for  at 
kunne  med  Tiden  kjøbe  mig  et  Fortepiano,  uden  hvil- 
ket jeg  bestandig  bliver  en  maadelig  Musicus,  —  en 
Musicus  uden  Claveer  er  det  samme  som  Snuustobak 
og  ingen  Næse  —  men  desværre,  der  er  lange  Udsigter 
dertil.  Det  skjær  mig  i  mit  Hjerte,  naar  jeg  seer  In- 
strumentet hos  de  Engelske,  ligesom  da  jeg  i  Kjøben- 
havn  saae  det  ypperlige  Flygel  af  Richter  og  Bechmann^) 
hos  tvende  afskyelige  Bræk-Jødedrenge  paa  Østergade, 
som  spillede  med  een  Finger;  jeg  mindes  tillige  med 

1)  Et  Instrumentmager-Firma  i  Kbhvn. 


27 


Harme  en  vis  Greve,  som  har  ikke  mindre  end  4,  siger 
og  skriver:  fire  herlige  Instrumenter,  og  ingen  af  den 
hele  høiadelige  Familie  kan  spille  et  eneste  ærligt  Stykke, 
ei  engang:  „Skære,  skære  Havre"  med  Bas  til  uden  at 
gjøre  Feil  deri,  uf,  jeg  maae  blive  gal  over  det,  og  der- 
som jeg  ikke  var  i  Barbariet,  skulde  jeg  Djævlen  gale 
mig  —  dog  nei,  stop!  En  Diplomatiker  og  god  Politicus 
maae  ei  blive  hidsig,  Verden  er  nu  engang  forkeert,  det 
er  bedre  at  slaae  Vand  i  Blodet  og  tænke:  levius  fit 
patientia  quidquid  corrigere  est  nefas. 

Vor  Musik  indskrænker  sig  altsaa  kun  til  nogle 
franske  Romancer,  som  synges  af  Mile  Fraissinet  og 
accompagneres  af  mig  paa  Violin,  men  det  gaaer  med 
dem  ligesom  med  Vandgrød  idag.  Vandgrød  imorgen 
og  Vandgrød  iovermorgen;  man  har  ei  engang  her  lige- 
som den  jydske  Præst  en  Snaps  at  narre  sin  Mave 
med  paa  Slutningen  af  Ugen  for  at  faae  Grøden  til  at 
glide. 

Den  anden  selskabelige  Fornøielse  bestaaer  i  at 
dandse  Boleros,  en  spansk  Dands  med  Castagnetter, 
som  er  særdeles  smagfuld  og  interessant  at  se.  Mme 
Fraissinet,  endskjøndt  hun  har  et  corpus,  som  ikke  er 
tabt  bag  af  en  Vogn,  dandser  den  med  megen  grace 
med  Mile  Harriette  Macdonald  (den  engelske  Consuls 
Datter),!)  og  den  spanske  Doctor  spiller  Guitarre  her- 
til paa  en  egen  Maade  og  synger  Vers  dertil,  hvilken 
Musik  virkelig  er  særdeles  skjøn.  Jeg  har  taget  Infor- 
mation deri  af  Mile  Harriette,  men  har  ikke  endnu 
vovet  at  dandse  den  i  Selskab.  Den  er  som  en  Slags 
Menuet,  hvor  man  nærmer  sig  hinanden,  som  om  man 
vilde  omfavne  hianden,  Tempoen  er  andante,  og  San- 
gen har  et  amoureux  Indhold,  ligesom  hele  Dandsen 
har  et  kjerlighedsfuldt,  dog  velanstændigt  og  gracieust 
Udtryk.  Forresten  lege  vi  Pantelege,  hvori  der  NB 
ingen  Kys  vanker;  (dette  er  mig  ogsaa  par  bonheur 
her  temmelig  ligegyldigt;  naar  man  desuden  er  kom- 

1)  Se  Side  2. 


28 


men  til  en  vis  Alder  og  Erfaring,  saa  hører  slige  Ting 
op  at  have  nogen  Værdie),  og  spille  Kort;  Du  kan  troe, 
at  det  klæder  mig  meget  smukt  at  sidde  ved  et  Whist- 
eller Piquet-Bord.  Naar  det  er  godt  Vejr,  rider  jeg  en 
Tour;  jeg  faaer  dog  nogenlunde  Bugt  med  min  lille 
Araber,  dog  have  Damerne  stor  Angest  for  at  ride 
med  mig.  Jeg  havde  besluttet  at  sælge  ham,  men  han 
er  meget  smuk,  og  ved  at  ride  den  ofte  haaber  jeg  at 
gjøre  den  mere  spagfærdig.  Damerne  ride  for  det  meste 
Æsler  og  Muler,  undtagen  de  engelske,  som  ogsaa,  end- 
skjøndt  de  have  en  Kabeyl  rendende  ved  Siden  af  dem 
for  at  gribe  Hesten,  gjøre  Volter,  saa  at  de  ere  nær  ved 
at  brække  Halsen;  saaledes  reed  jeg  forleden  Dag  med 
Miss  Harriet;  den  engelske  Consuls  Hest,  som  jeg  reed, 
blev  reen  bandsat  over  en  Kjæde,  som  dinglede,  og 
gjorde  et  forskrækkelig  Kattespring  med  mig,  hvorover 
Miss's  graae  Hingst  blev  angest,  reiste  sig  paa  Bag- 
benene og  kastede  sig  med  saadan  Force  imod  en  Muur, 
saa  at  jeg  troede,  at  Miss  var  blevet  knust;  Hestene 
her  ere  som  vilde  Dyr,  og  det  er  et  halsbrækkende 
Arbeide  at  ride. 

Der  gik  ellers  det  Rygte  at  Pesten  var  udbrudt  i  Con- 
stantine,  en  Bye  som  ligger  nogle  Dages  Reise  fra  Al- 
gier, hvorover  de  hollandske  Damer  bleve  skrækkelig 
altererede.  Skulde  det  virkelig  blive  Tilfældet,  da  tage 
vi  ud  i  vore  Hauger,  lukke  Porten  til,  og  ingen  levende 
Sjæl  faaer  da  Lov  at  komme  ind.  Skulde  det  være  Skjæb- 
nens  allernaadigst  fattede  Resolution,  at  vi  skal  have  en 
lille  interessant  Pest  paa  Halsen,  saa  vil  jeg  idetmind- 
ste  ønske,  at  den  vilde  annamme  Størstedelen  eller  om 
muligt  alle  de  Kjeltringer  af  Indbyggere  i  hele  Algier. 

Her  bliver  ellers  expederet  Tyveknegte,  hvortil  man 
ei  som  hos  os  bruger  Skafot  eller  Øxe;  man  fører  blot 
Personen  uden  videre  Ceremonier  hen  til  Deyens  Pa- 
lads, hvor  tvende  af  Vagten  gjøre  sig  en  Fornøjelse  af 
at  curere  ham  ligesom  han  staaer,  saaledes  at  den  ene 
giver  ham  et  lille  Stik  i  Maven,  for  at  han  skal  trække 


29 


Hovedet  til  sig,  hvorpaa  den  anden  med  en  beundrings- 
værdig Færdighed  hugger  Hovedet  glat  af  ham  med  en 
Atagan,  saa  at  han  dratter  overende  med  convulsiviske 
Bevægelser,  hvorpaa  Legemet  bliver  liggende  24  Timer 
til  Skue  og  Hovedet  stilles  op  blandt  en  heel  Deel  con- 
fratres  over  Porten  Barbasun  paa  Muren,  hvor  man 
kan  tælle  adskillige  Snese  af  slige  Hoveder;  her  findes 
tillige  store  Jernkroge  i  Muren,  som  bruges  til  at  kaste 
Folk  ned  paa,  for  at  de  skal  blive  hængende. 

Paa  Sindets  Vegne  er  jeg  ikke  altid  lige  vel  stemt 

—  der  er  mere  end  eet  bittert  Minde  fra  mit  Fødeland, 
som  foruroliger  mig  ofte;  jeg  kan  ei  forhindre  at  jo 
Erindringen  daglig  beskjæftiger  sig  med  Gjenstande  fra 
hine  Egne,  som  Du  kjender  og  hvis  Virkning  Du  bedst 
selv  kan  bedømme,  især  naar  man  er  saa  langt  borte, 

—  dog,  lad  det  end  være,  jeg  anseer  det  for  min  Pligt 
at  bortjage  ethvert  ubehageligt  Billede  og  ei  at  opvarte 
mine  Venner  i  Kjøbenhavn  med  Jeremiader. 

P.  S.  d.  Ilte  Febr.  1817. 

I  dette  Øieblik  kom  Present-Skibet  med  en  stiv  Ku- 
ling. Jeg  gik  ud  i  en  Jolle  og  attrapeerte  det  i  Farten, 
hvilken  var  saa  stærk,  at  da  man  kastede  os  en  Fange- 
line ud,  dreiede  Baaden  saa  voldsomt,  at  Mohren  som 
roede  faldt  overbord,  men  blev  dog  lykkeligen  halet  op 
igjen.  Jeg  traf  her  foruden  Capt.  Lorck^),  som  førte  Ski- 
bet, ogsaa  D'hrr.  Lieutenanter  Gandil^)  og  Schultz\ 
som  jeg  begge  kjender  fra  Kjøbenhavn,  den  sidste  har 
jeg  været  nogle  Gange  i  Selskab  med  hos  Commandeur 
Rosenvinge,  *) 

—  Seigpiin  mig  nu  ikke  længere,  men  send  mig 
snart  noget,  især  mit  Horn,  thi  Du  veed  jo,  at  Instru- 
menter er  min  svage  Side. 

1)  Kaptainlieutenant  Lorentz  Lorck  (1781—1820)  blev  1815  sat  å  la  suite  for 
at  gaa  i  Koffardifart,  han  døde  paa  St.  Croix. 

2)  Premierlieutenant  Johan  Peter  Gandil  (1788-1861)  blev  Orlogskaptajn  1858. 
8)  Premierlieutenant  August  Diederich  Schultz  (1788—1862)   stod    1816  å  la 

suite.  1831  Kaptain.  1838  Afsked  og  Toldinspekteur  i  Vejle.  1840  karakt.  Kom- 
mandørkaptajn. 

*)  Kommandør  Sigvard  Urne  Rosenvinge  (1758—1829). 


30 


Hils  Fru  Da  Pay  og  lad  hende  see  mit  Brev,  glem 
ei  Saint- Aubains,  iligemaade  Ingemann^  og  hvis  han 
skriver  noget  og  vil  have  Musik  til,  beed  ham  da  ikke 
at  glemme  sin  gamle  Medarbejder  og  Ven,  og  send  mig 
snarest  et  Par  Exemplarer  af  mine  Compositioner,  hvis 
de  ere  komne  ud,  og  lad  mig  faae  nogle  Romancer  at 
sætte  i  Musik.  1) 


Modtaget  19/5  1817.  ...  .     ,„     „_,      ,„,., 

Algier,  d,  18.  Marts  1817. 

Det  er  nu  4  Maaneder  siden  jeg  hørte  noget  fra  mit 
Hjem,  —  jeg  har  den  bedste  Leilighed  til  at  øve  mig 
i  Taalmodighed.  En  anden  Egenskab  som  man  ellers  og- 
saa  her  har  god  Leilighed  til  at  erhverve  sig  er:  Mod 
og  Rolighed  til  at  see  Folk  blive  pinte  paa  skrækkelige 
Maader.  Jeg  vil  blot  anføre  et  lidet  Exempel.  For  nogle 
Dage  siden  blev  en  Jøde,  som  havde  en  Boutik  i  Nær- 
heden af  Deyens  Palads,  bestjaalen  ved  Indbrud  om 
Natten  for  en  Deel  Guldvahrer.  Deyen  lod  ufortøvet 
Nattepatrouillen  arrestere.  Gerningsmanden  var  flygtet, 
og  man  begyndte  at  mistænke  Jøden  for  selv  at  have 
foranlediget  det  af  Speculation,  da  han  var  i  Gjeld;  han 
blev  altsaa  arresteret  og  ventede  i  den  dødeligste  Angst 
paa,  at  han  skulde  faae  sine  Brødres  sædvanlige  Straf, 
nemlig  at  brændes  levende.  Dette  var  ogsaa  ufeilbar- 
ligen  blevet  Tilfældet,  men  de  sande  Gjerningsmænd 
vare  flygtede  til  en  Bye  ved  Navn  Belida,  hvor  de  solgte 
Vahrene;  uheldigvis  for  dem  var  just  Jødens  Broder 
tilstede,  og  da  han  kjendte  Vahrene,  lod  han  dem  gribe 
og  bringe  til  Algier.  Det  var  en  Mohr  og  en  Piscerie, 
og  da  nu  Deyen  havde  erfaret,  at  det  ei  forslog  at 
hemme  de  hyppige  Tyverier  ved  at  lade  dem  slaae 
Hovedet  af,  saa  lod  han  disse  tvende  Herrer  sætte  le- 

1)  Bays  Musik  til  Ingemanns  Digt  „Der  dandser  en  Pige  ved  hver  Mands 
Dør*  var  mellem  disse  hans  første  Pubiicationer.  Og  trolig  var  Bays  Opfor- 
dring Aarsagen  til  at  Ingemanns  „Digte",  1816,  hvoriblandt  „Vift  stolt  paa  Co- 
dans Bølge",  blev  ham  tilsendt,  og  at  Bay  derved  blev  Komponist  til  en  af 
vore  stolteste  Nationalsange. 


31 


vende  paa  Jernkrogene  uden  paa  Muren  ved  Porten 
Barbasun  til  Skue  for  enhver  Passerende.  Ogsaa  jeg, 
dreven  af  en  gammel  Instinct,  gik  hen  at  betragte  dette 
barbarisk-characteristiske  Skuespil  og  saae  ikke  uden 
indvortes  Gysen,  hvorledes  Krogen  gik  bagfra  op  i  Li- 
vet paa  den  ene,  saa  at  han  stod  der  saa  stiv  som  en 
Pind,  fuldkommen  paaklædt,  den  anden,  som  var  halv 
nøgen,  hængte  paa  Krogen,  som  var  gaaet  ham  gjen- 
nem  Maven  og  ud  igjennem  Ryggen;  han  havde  faaet 
Armene  løs  af  de  Touge,  hvormed  de  vare  bundne  ham 
paa  Ryggen,  og  anstrænget  sig  for  ogsaa  at  faae  Benene 
løs;  men  under  Arbeidet  trængte  han  kun  Krogen  endnu 
dybere  ind  i  Livet.  Tænk  Dig  blot:  han  havde  levet 
saaledes  i  24  Timer  og  bevæget  sig.  Jeg  blev  saa  qvalm 
om  Hjertet  ved  dette  Syn,  at  jeg  ilede  hjem  og  fik  mig 
en  dygtig  Snaps  for  at  styrke  mig.  Capt.  Lorck  var  og- 
saa henne  for  at  see  det,  men  flygtede  strax  derfra,  be- 
tagen af  Rædsel. 

Blandt  andre  behagelige  Fornemmelser,  som  dette 
Sted  tilbyder,  maae  jeg  ikke  forglemme  et  Jordskjælv, 
som  skeedte  d.  8.  Marts  om  Aftenen  Kl.  IIV2.  Jeg  var 
gaaet  tilsengs,  da  jeg  fornam  et  Stød,  saa  Huset  ry- 
stede. Jeg  tænkte  strax:  Fanden  gale  mig!  —  Det  har 
maaskee  været  Følgen  af  en  usædvanlig  lang  Tørke; 
Landet  sukker  efter  Regn,  Jorden  gaber  overalt  med 
dybe  Sprækker.  Tyrkerne  have  fastet  3  Dage  og  givet 
Almisse  til  de  Fattige  for  at  bøie  Propheten,  men  for- 
gjeves,  det  seer  galt  ud  med  Kornet. 

Presentskibet  gik  herfra  d.  12.  hujus  for  at  gaae  til 
Vestindien.  Jeg  befinder  mig  ellers  Gudskelov  vel  og 
nyder  al  mulig  Agtelse  af  Holsten,  og  jeg  troer  uden 
at  fornærme  min  Beskedenhed  at  være  yndet  af  ham. 
—  Jeg  længes  umaadeligen  efter  mit  Valdhorn;  Du 
veed  at  jeg  næst  efter  Violinen  elsker  dette  Instrument 
høiest,  og  jeg  haaber  ogsaa,  at  jeg  engang  i  Tiden  vil 
kunne  opnaae  den  høieste  musikalske  Lyksalighed  sive 
summum  bonum  musicale,  quod  intelligitur:  at  slaae  en 


32 


god  Generalbas,  at  blive  en  god  Partitursluger  og  Ac- 
compagnateur,  en  behagelig  Sanger,  en  Violinspiller, 
som  ikke  er  tabt  bag  af  en  Vogn,  og  en  anstændig  an- 
tagelig Valdhornist;  naar  jeg  lægger  hertil  at  kunne 
udstøde  kraftige  Dommedagstoner  af  en  Basbasun,  da 
troer  jeg  at  kunne  blæse  hele  Verden  et  Stykke  og  at 
kunne  med  disse  Egenskaber  sige  ligesaa  godt  som 
Digteren  Trojel  om  sin  Flaske: 

Hermed  kan  jeg  faae  Griller  til  at  vige, 
Hermed  kan  jeg  faae  Sorgen  til  at  lee, 
Hermed  kan  jeg  indtage  hver  en  Pige, 
Hermed  kan  jeg  forborgne  Sager  see. 

og  skal  jeg  blive  længe  her  i  Barbariet,  saa  kan  jeg 
endnu  lægge  til: 

Hermed  kan  jeg  faae  Tiden  til  at  gaae! 

Mine  Embedsforretninger  have  hidtil  været  af  den 
Beskaffenhed,  at  selv  en  Hr.  Vielgeschrey  skulde  have 
ondt  ved  at  finde  Beskjæftigelse,  de  have  under  hele 
mit  Ophold  kun  indskrænket  sig  til  3  å  4  smaae  Rap- 
porter. Ved  denne  Maaneds  Udgang  drage  vi  ud  i  land- 
lig Rolighed  og  udhvile  os  under  skyggefulde  Cypres- 
ser ved  en  Fontaine  og  høre  „boble  boble  Kilden  gaaer, 
boble  boble  Lærken  slaaer"i),  indtil  dens  sagte  melo- 
diske Mumlen  luller  os  ind  i  en  salig  Slummer,  af  hvil« 
ken  Madklokkens  yndige  Sølvertoner  kun  vækker  os 
til  Bordet,  hvor  Kapuner,  Duer,  Bekkasiner,  Fisk,  Po- 
steier.  Budding,  Skildpadde,  Cotelets,  patés  de  perigord 
og  poissons  å  la  grenouille  foruden  talrige  Sorter  Frug- 
ter og  Vine  i  de  yndigste  Grupper  tilsmile  os  og  kap- 
pes om  at  komme  til  at  opgive  sin  Aand  ved  vor  Barm, 
saa  at  det  gaar  os  næsten  som  den  rige  Edo,  der  tidt 
maae  Øiet  væde: 

han  er  en  ulykkelig  Mand, 

thi  mens  han  sover  kan  han  ikke  æde, 

og  mens  han  æder,  han  ei  sove  kan. 2) 

1)  Citat  af  Ochlenschlægers  og  Weyses  Syngespil  »Faruk*.  II. 
«)  Citat  af  Trojcl. 


33 


O  fortunatos  si  sua  bona  nocent  agricolas,  siger  den 
gode  gamle  Virgil,  og  det  er  skjønt  sagt;  dersom  jeg 
blot  havde  Tid  vilde  jeg  læse  hans  Georgica  endnu 
engang  samt  hans  Bucolica.  Dog  dette  kommer  jeg  nok 
til  at  lade  være,  for  at  ei  nogen  af  de  andre  Jern  jeg 
har  i  Ilden  skal  brændes.  Du  veed,  at  det  altid  har  væ- 
ret min  svage  Side  at  gjøre  Planer  og  Projecter  til  et 
Lyksalighedssystem  samt  at  bygge  gevaltige  Casteller 
i  Luften,  og  jeg  maae  tilstaae  Dig,  at  jeg  aldrig  har 
havt  saa  ondt  ved  at  holde  Reeb  i  Seilene  som  her  i 
dette  Land.  Hjemme  i  Kjøbenhavn  havde  jeg  altid  en 
vis  Cours,  som  jeg  i  det  mindste  følte  at  burde  pas- 
sere, nemlig  til  og  fra  Collegium  hos  Jens  og  Rasmus^) 
og  siden  til  og  fra  Contoiret  hos  Etatsraad  Scharffen- 
berg.^)  Rigtignok  var  der  forbandede  Sidevinde,  som 
ofte  dreve  mig  ud  af  Coursen,  dog  vidste  jeg  stedse 
saa  nogenlunde  at  maneuvrere  og  i  behørig  Tid  at  brase 
bak  eller  at  krydse  mig  op  mod  Vinden,  at  jeg  kom 
tilbage  i  mit  gamle  Farvand.  Her  derimod  (for  at  blive 
ved  Lignelsen)  er  det  reent  bandsat,  thi  ligesaa  snart 
jeg  letter  Anker  med  en  Ladning  Projecter  til  en  vis 
Havn,  saa  farer  jeg  strax  afsted  med  en  rebet  Mers- 
seils  Kuling  eller  en  halv  Storm  og  har  sat  alle  Klu- 
dene til;  men  neppe  er  jeg  kommet  i  den  bedste  Fart, 
førend  jeg  seer  en  anden  Havn,  som  synes  mig  bedre, 
derpaa  atter  en  anden,  saa  nok  en,  saa  at  jeg  hvert 
Øieblik  forandrer  min  Cours  og  seer  til  Slutning,  at 
jeg  er  kommet  tilbage  til  det  samme  Sted  jeg  gik  ud 
fra;  imidlertid  er  det  altid  et  vigtigt  Skridt  til  For- 
bedring at  kjende  sine  Svagheder.  Jeg  skal  stræbe  at 
indskrænke  mine  Ønsker  saameget  som  mueligt,  det 
er  bedre  at  bygge  et  smukt  Huus  end  et  skjævt  eller 
ufuldendt  Taarn,  og  jeg  haaber  i  det  mindste  ei  at 
komme  tilbage  til  mit  Hjem  som  en  Dumrian.  Amen! 

Forresten  hersker  her  i  denne  Tid  den  største  Ro- 

1)  De  theologiske  Professorer  Jens  Møller  og  Peter  Erasmus  Muller. 

2)  Etatsraad  Michael  Georg  Scharffenberg  (1749—1832),  Arkivar  i  udenlandske 
Departement. 

3 


34 


lighed,  som  kun  bliver  afbrudt,  naar  nogen  seer  et 
Skib  i  Horizonten,  vi  styrte  da  alle  op  paa  vore  Ter- 
rasser med  lange  Kikkerter  og  stirre  os  Øinene  halvt 
ud  af  Hovedet  og  glæde  os  til  Efterretningerne  fra  Eu- 
ropa, men  Glæden  varer  ofte  kun  kort. 


Algier,  d.  24.  April  1817. 

Den  5.  April,  da  Dit  Brev  ankom  hertil  paa  et  dansk 
Skib  fra  Flensborg,  var  mig  den  behageligste  Dag  jeg 
har  havt  i  Barbariet.  Tænk  Dig  ogsaa,  siden  October 
forrige  Aar  har  jeg  ei  havt  mindste  Efterretning  fra 
mit  Hjem.  Da  jeg  paa  en  Ridetour  oppe  fra  Bjergets 
Top  saae  Skibet  med  det  røde  Flag,  blev  jeg  saaledes 
betaget  af  glade  Ahnelser,  at  jeg  skyndte  mig  hjem 
med  saadan  en  Fart,  at  jeg  nær  havde  brækket  Halsen 
ned  af  Bjerget.  Jeg  seer  deraf  [o:  af  Brevet]  en  Pok- 
kers Hob  Forlovelser,  hvortil  jeg  af  gandske  Hjærte 

gratulerer. Det  fornøier  mig  ligeledes  at  høre, 

at  Du  saa  ofte  kommer  til  min  Fader,  thi  jeg  kan  fore- 
stille mig  det  ubehagelige  i  hans  eensomme  Stilling; 
hold  ham  endelig  ved  Live  med  samt  Maren,  at  jeg  en- 
gang med  Tiden  kan  hilse  paa  dem  igjen,  naar  jeg  kom- 
mer til  Kjøbenhavn.  —  Hvad  angaar  Loses  Trykning 
af  mine  Compositioner,  da  kan  Du  gjerne  sige  ham,  at 
hvis  han  ei  vil  trykke  dem,  kan  han  kun  lade  det  være, 
thi  det  er  mig  ikke  saameget  om  at  gjøre. 

Her  er  ikke  forefaldet  noget  Nyt  i  Byen  uden  at 
tvende  Corsarer  (den  ene  den  lille  Brig,  „Mayflower", 
som  bragte  mig  til  Algier,  en  herlig  Seiler)  ere  gangne 
ud  paa  Rov  for  at  fange  nogle  Hamborger-Skibe,  Gud 
hjælpe  de  arme  Syndere,  som  de  faae  Kløerne  i!  Her 
arbeides  ivrig  paa  Marinen  for  at  forstærke  Fæstnings- 
værkerne, forleden  kom  tvende  Skonnerter  paa  18  å 
20  Kanoner  som  Foræring  fra  Storherren;  dersom  den 
Efterretning  skulde  være  sand,  at  nogle  europæiske 


35 


Magter  have  isinde  forenede  at  bevirke  Pirateriets  Op- 
hævelse directe  eller  indirecte  ved  at  tvinge  Storherren 
af  Constantinopel  til  at  forbyde  dem  at  krydse,  da  er 
det  paa  Tide,  thi  de  blive  daglig  stærkere  og  mangle 
ikke  Penge  og  Ammunition.  Skulde  denne  Idee  virke- 
lig blive  realiseret,  da  vil  naturligviis  Consulernes  Virke- 
kreds aldeles  høre  op  og  de  maae  altsaa  blive  tilbage- 
kaldte til  Europa.  Gid  det  vilde  skee,  jeg  skulde  da 
ikke  græde  ved  Afskeden  herfra! 

Der  falder  mig  en  Historie  ind,  som  passerede  her 
for  nogen  Tid  siden  og  som  characteriserer  Deyen.  En 
Tyrk,  som  havde  Bryllup,  troede  ei  at  have  fundet  det 
hos  sin  Brud,  som  her  sættes  saa  stor  Pris  paa,  og 
sendte  hende  ufortøvet  tilbage  til  hendes  Fader  og  for- 
langte Brylluppet  ophævet.  Faderen  tvang  hende  til  at 
bekjende  sin  Forbrydelse  og  opgive  Gerningsmanden, 
og  da  hun  opgav  en  Cabeyl,  stak  Faderen  strax  denne 
ihjel  med  en  Kniv.  Man  greb  ham  og  førte  ham  for 
Deyen,  der  sagde:  Jeg  vil  tilgive  Dig,  at  Du  dræbte 
Din  Datters  Forfører,  thi  han  har  fornærmet  Dig,  men 
nu  befaler  jeg  Dig  ogsaa  at  dræbe  Din  Datter,  som  har 
vanæret  Dig!  Da  Faderen  vægrede  sig  derved,  lod 
Deyen  hende  qvæle  Dagen  efter.  Quid  tibi  videtur? 


Røverhullet,  d.  20.  May  1817 

begynder  jeg  dette  Brev. 

Pu uh ! !  Hør  veed  I  hvad.  Børn,  det  begynder 

sgu  at  blive  noget  varmt,  min  Vest  og  mine  Under- 
buxer  have  allerede  maattet  tage  Afskeed,  og  min 
Skjorte  havde  den  største  Lyst  til  at  gaae  samme  Vei, 
men  skjøndt  jeg  virkelig  lever  i  et  Paradis  her,  saa 
vover  jeg  dog  ikke  at  gaae  alene  med  et  Figenblad.  — 

Først  og  fremmest  maae  jeg  sige  Dig,  at  jeg  er  paa 
Landet,  hvor  vi  flyttede  ud  d.  14.  hujus  eller  rettere 

3* 


36 


sagt  holdt  vort  høitidelige  Indtog  til  Hest  med  Guard- 
ianen Seliman  (en  galant  Tyrk)  foran  os  paa  en  Mule; 
Flaget  blev  heiset,  og  Luften  gjenlød  af  Domestiquernes 
og  Kabeylernes  Velkomstraab  i  Forening  med  Natter- 
galenes Sang  og  Hundenes  Gjøen.  Jeg  troer  alt  forhen 
at  have  beskrevet  Dig  Stedets  deilige  Beliggenhed,  og 
naar  man  nu  om  Morgenen  tidlig  aabner  sit  Vindue  og 
hilses  af  utallige  Nattergale,  saa  ærgrer  jeg  mig  over, 
at  dette  skjønne  Land  skal  være  beboet  af  saadanne 
Kjeltringer,  og  blæser  min  Ærgrelse  ud  i  tykke  Skyer 
af  min  3  Alen  lange  Pibe. 

Vi  have  nyeligen  faaet  vor  Kreds  forøget  med  en 
sardiniansk  Consul:  Oberst  Carron,  en  meget  vakker 
og  munter  Mand,  og  hans  Fætter,  en  Capitain  af  samme 
Navn,  ogsaa  en  sand  Comiker,  som  de  fleeste  Piemon- 
tesere  almindeligen  ere;  den  sidste,  som  er  meget  lille 
og  tyk,  kalder  sig  Mr.  Carron  le  Champignon  for  at  di- 
stinguere  sig  fra  sin  Fætter,  der  er  lang  og  mager  og 
derfor  kalder  sig  Mr.  Carron  Vasperge;  han  er  desværre 
ogsaa  den  eneste  Asparges  i  Landet,  thi  Jorden  er  saa 
feed,  at  disse  ei  trives  her. 

D.  8.  May  ankom  her  i  Havnen  en  Fregat  som  Pre- 
sent til  Deyen  fra  Storherren  i  Constantinopel,  com- 
manderet  af  Ali  Reis,  og  her  var  stor  Glæde  paafærde. 
Samme  Fregat  medbragte  en  Kaftan,  som  er  et  bruge- 
ligt Tegn  paa,  at  Storherren  confirmerer  Deyen  i  sin 
Værdighed.  I  denne  Anledning  var  her  stor  Fest,  og 
alle  Consulerne  vare  Kl.  10  om  Morgenen,  før  Fanden 
fik  Skoe  paa,  oppe  at  complimentere  Hs.  Excellence 
undtagen  vi,  som  kom  for  silde,  og  Deyen  alt  var  gaaet; 
næste  Morgen  derimod  Kl.  5  præcise  forføiede  vi  os  til 
Palladset,  hvor  Manden  sad  i  Gaarden  med  alle  sine 
Chodgier  eller  Skrivere,  som  førte  Protocoller.  Vi  gik 
hen  og  tog  ham  i  Haanden  uden  at  mæle  et  Ord;  han 
selv  mælede  heller  ikke  et  Ord  og  forandrede  ikke  en 
Mine  (jeg  var  gandske  bange  for,  at  han  skulde  lade 
Hovederne  hugge  af  os  begge,  fordi  vi  ikke  var  der 


37 


igaar),  og  efter  denne  meget  interessante  Audience  be- 
gave vi  os  til  Åga  o:  Generallissimus  over  Armeen, 
som  sad  i  sin  Kiosk  eller  Skuur,  han  rakte  os  Haan- 
den  og  spurgte:  come  sta?  hvortil  vi  begge  i  Munden 
paa  hinanden  raabte:  bono!!!  og  gik  efter  denne  korte 
og  fyndige  Conversation  til  Chodgi  di  Cavallo  o:  Stald- 
mesteren. Hos  ham  var  Samtalen  af  samme  Beskaffen- 
hed, og  jeg  kunde  neppe  bare  mig  for  at  lee,  thi  jeg 
tænkte  bestandig  paa  Leander  og  Oldfux  i  „Den  Stun- 
desløse", som,  da  Vielgeschrey  spørger:  Vil  I  tale  med 
mig?  skrabe  ud  og  raabe:  Ja!  —  Touren  gik  nu  til  Mari- 
nen for  at  gjøre  Vekil  Hadgi,  o:  Marineministeren,  vor 
Opvartning.  Han  er  en  meget  artig  og  nedladende  Mand, 
han  har  NB.  været  Skoemager,  førend  han  blev  Mini- 
ster, men  jeg  troer  neppe,  at  Skoemager  Haanes  eller 
Haagen  Hansen^)  vilde  overgaae  ham  i  smukke  Ma- 
nerer. Herfra  ginge  vi  til  Admiralen,  en  gammel,  ven- 
lig Mand.  Vi  benyttede  os  af  Leiligheden  til  at  gaae 
hen  og  besee  den  berømte  store  Kanon,  og  som  man 
paastaaer,  at  et  Menneske  engang  er  bleven  udskudt  af; 
men  Himmel!  hvorledes  skal  jeg  beskrive  denne  mor- 
derlige Maschine,  som  omtrent  var  16  Alen  lang  og 
1  Alen  i  Diameter! 

Tvende  Corvetter  ere  ude  paa  Jagt,  tvende  ligge  i 
Havnen,  Fæstningsværkerne  ere  i  ypperlig  Stand,  her 
kommer  stedse  nye  tyrkiske  Rekrutter,  Ammunition 
haves  i  Overflødighed,  Folket  er  fuldt  af  Hevngjerrig- 
hed;  om  føie  Tid  vil  Følgerne  sikkert  vise  sig,  og  Gud 
hjelpe  da  de  arme  Krigsfanger! 

Men  Hillemænd!  nær  havde  jeg  glemt  at  beskrive 
Dig  det  allermærkværdigste  her  i  Algier,  nemlig  Mu- 
stapha  Baschas  deilige  Datter.  Denne  Mustapha  var 
Dey  her  førend  den  nuværende,  men  blev  hugget  ned 
i  Oprør;  hans  Datter  er  givt  med  en  Chaous,  en  Slags 
Politimester,  og  beboeret  smukt  Huus  ligefor  vores,  jeg 

1)  Skomager  Haagen  Hansen  i  Kjøbenhavn  boede  i  mange  Aar  paa  Hjørnet 
af  Gothersgade  og  St.  Kongensgade. 


38 


kan  altsaa  fra  vores  Terrasse  paa  et  vist  Sted  bag  en 
Skorsteen  med  en  god  Kikkert  tage  hende  i  Øiesyn, 
naar  hun  kommer.  Jeg  vil  beskrive  hendes  Klædedragt 
for  at  give  et  Begreb  om  den  østerlandske  Luxus.  Paa 
Hovedet  bærer  hun  en  Sarma,  et  Slags  Diadem  af  en 
Alens  Høide  i  Form  af  en  Sukkertop,  aabent  bagtil,  af 
det  pure  Guld  og  i  Panden  besat  med  Diamanter,  saa 
det  næsten  skærer  i  Øinene,  naar  Solen  falder  derpaa; 
bag  i  Nakken  er  et  bredt  Stykke  Guldbrocade,  som 
næsten  naaer  til  Fødderne.  I  Ørerne  bærer  hun  3  å  4 
store  Diamantes  Ringe.  Livstykket  er  blaat,  broderet 
med  Guldstjerner  og  kantet  med  Guld  og  med  mange 
smaae  gyldne  Knapper  som  en  Husartrøie,  der  NB.  ei 
tilknappes.  Barmen  og  Armene  ere  bedækkede  med 
det  fineste  hvide  Netteldug,  hvortil  et  bredt  Belte  om 
Midien  af  Guldbrocade,  hvilket  lader  usigelig  smukt, 
et  kort  Skjørt,  som  er  aabent  fortil,  og  hvide  Been- 
klæder,  bare  Been  (hvilket  alle  Mennesker  har)  og  røde 
Saffians  Tøfler  med  Guldbroderie.  Om  Benene  har  hun 
ligeledes  Ringe  af  Guld  med  Diamanter,  alle  Fingrene 
ligeledes,  og  man  vurderer  en  saadan  Dragt  for  flere 
Millioner  Plastre;  vist  er  det,  at  der  kan  ei  existere 
nogen  mere  fortryllende  Klædedragt  for  et  velskabt 
Fruentimmer  end  den  tyrkiske;  men  hvad  der  endnu 
langt  overgaaer  denne  Dragt,  er  Personen  selv,  hvis 
umaneerlige  Deilighed  er  liig  Prindsesse  Rezias  i 
Oberon. 

Du  ønsker  min  Betænkning  over  vor  Ven  Trydes 
Fattig-Ideer,!)  om  Nye-Holland  eller  Nicobar-Øerne 
skulde  være  at  foretrække.  Du  sætter  mig  virkelig  i 
Forlegenhed  hermed;  imidlertid,  for  at  være  oprigtig, 
troer  jeg,  at  det  næsten  kommer  ud  paa  eet,  hvilket 
af  disse  tvende  Steder  de  sendes,  jeg  beder  blot,  at 
man  endelig  ikke  sender  dem  her  til  Algier,  thi  her 
er  en  Guds  Velsignelse  af  dem,  som  staae  paa  Gaden 

»)  Sekretær  i  Kommercekollegiet  Frederik  Christian  Tryde  (1785—1818)  ar- 
bejdede for  en  Reform  af  Kbhvns  Fattigvæsen,  og  anbefalede  en  planmæssig 
Udvandring  for  at  hindre  den  frygtede  Overbefolkning. 


39 


og  raabe  ind  af  Tyrkernes  Dørre:  a--h  Muhamed!! 
a--h  Hassein!  etc;  dersom  vi  fik  alle  Kjøbenhavns 
Tiggerkj ellinger  til  (ei  at  forglemme  hende,  som  griber 
Folk  an  udenfor  Vesterport,  som  Du  vist  mindes),  saa 
vilde  her  blive  reent  utaaleligt! 

Den  10de  Maj  modtog  jeg  Brev  fra  min  Collega,  Peter 
Knudsen,  i  Tunis.i)  Han  fortæller  mig  først  en  heel 
Deel  Sludder,  hvis  Hoved-Indhold  er  at  rose  Opholdet 
i  Gjerleivs  Huus.^)  Han  klager  fremdeles  over  Mangel 
paa  Forlystelser  og  har  dog  baade  Comedier  og  Baller 
i  Tunis;  jeg  har  i  mit  Svar  bedet  ham  for  Guds  Skyld 
ikke  lade  noget  Menneske  høre  saadan  Tale  og  bedet 
ham  tænke  paa  Algier,  hvor  der  kun  er  4  Damer  og 
5  Cavallerer,  som  kan  dandse;  af  de  sidste  maatte  jeg 
baade  spille  og  dandse  paa  eengang,  thi  her  er  ingen 
anden  Spillemand.  — 

Jeg  har  isinde  peu  åpeu  at  forfærdige  et  lidet  Haand- 
lexikon  over  Lingua  franca,  der,  ved  at  blive  liggende 
i  Consulatet,  vil  være  af  stor  Nytte  for  vore  Succes- 
sores  og  maaske  anbefale  mig  for  høiere  Vedkommende. 
Men  først  har  jeg  tvende  svære  Stene  at  lette  fra  Hjer- 
tet, nemlig:  et  Brev  eller  rettere  Afhandling  til  TAbbée 
Grégoire^)  i  Paris  om  Algiers  religiøse  Tilstand,  og  der- 
næst det  vidtløftige  Brev  til  Frue  Rosenkrantz. 

Postscriptum,  d.  l.Junii  1817. 
—  Jeg  har  havt  den  Sorg,  at  den  portugiske  Vice- 
consul  Francowitz  QT  død  pludseligaf  en  ondartet  Feber. 
Han  var  en  ganske  ung  Mand  og  efterlader  sig  Kone 
og  5  Børn;  det  var  et  meget  honet  Menneske  og  min 
arabiske  Lærer.  Alle  de  Christne  her  fulgte  ham  til 
Jorden  paa  vor  Kirkegaard  uden  for  Porten  Balaluet 
16  Timer  efter  at  han  var  død. 

1)  Den  senere  Geheimelegationsraad  Andreas  Peter  Knudsen  (1793  —  1865) 
blev  Konsulatssekretær  i  Tunis  1816  og  Generalkonsul  i  Tripolis  1822. 

2)  Den  bekendte  højtbegavede  Andreas  Christian  Gieriew  (1774—1845)  var 
Konsul  i  Tunis  fra  1815  til  1818.  1831  blev  han  Generalkonsul  i  Christiania. 
Etatsraad.  Han  var  første  Gang  gift  med  en  Søster  til  Konsul  Holsten  i  Algier. 

8)  Biskop  Grégoire,  se  Bays  Efterl.  Pap.  Bind  I.  S.  138. 


40 


Man  maae  haabe,  at  de  nye  [algierske]  Eskadrers  Ud- 
sendelser vil  bidrage  til  at  aabne  Øinene  paa  de  euro- 
pæiske Magter  og  bevirke  strengere  Forholdsregler 
imod  dem.  Captain  Holsten,  som  er  overordentlig  be- 
vandret i  den  politiske  Stockfisch,  vil  ikke  anskaffe  sig 
nogle  nye  Meubler  etc,  førend  han  seer,  hvorledes  det 
bliver  med  Sagerne,  thi  han  troer,  at  det  lakker  ad  Enden. 

Jeg  sender  Dig  hermed  nogle  meget  kostbare  Reli- 
quier  af  min  Reise  gjennem  Europa;  de  have  som  vore 
indbyrdes  Foræringer  kun  aandelig  Værdi.  Deres  Be- 
stemmelse er  at  føre  Dig  paa  Indbildningskraftens  Vinge 
til  de  skjønne  Steder,  hvor  de  fødtes,  og  endnu  engang 
at  vække  din  Deltagelse  i  de  Glæder,  som  din  Ven  der 
nød.  Jeg  vil  lade  Blomsterne  selv  tale.  Den  store,  hvide 
Papaver:  Jeg  blomstrede  i  den  høie  Slotshauge  paa 
Bjergene  ved  Heidelberg,  da  kom  en  Diplomatiker 
svedt  og  forpustet  og  krybende.  Han  vilde  agere  Bo- 
tanicus  og  brød  mig  af. — Den  lange  Stilk  med  de  tvende 
smaae  Klokker:  Imellem  Ruinerne  af  Heidelbergs  Slot, 
høit  paa  Klippen  i  den  gamle  øde  Riddersal,  hvor  Nat- 
tens Maane  Ijleg  titter  ind  gjennem  Murens  Rifter,  stod 
jeg  i  en  Krog  og  duftede.  Da  traadte  den  ædle  Ridder 
Rudolph  V.  Werdenberg  ind  i  Salen  med  langsomme 
Skridt.  Han  skuede  rundt  om  sig,  en  Taare  glindsede 
i  Heltens  Øie,  da  han  betragtede  de  forfaldne  Ruiner. 
Sic  transit  gloria  mundi!  udbrød  han  med  et  Suk,  brød 
mig  og  —  puttede  mig  i  sin  Lomme.  —  Den  røde  Gera- 
nium: Paa  den  fortryllende  0  Isola  bella  midt  i  den 
speilklare  Lago  maggiore  stod  jeg  i  Lye  af  Orange- 
Træer,  af  Cypresser,  og  duftede  saa  sødt.  Da  kom  en 
sværmende,  beruset  Yngling  i  en  Baad.  Han  sang: 
Kennst  Du  das  Land,  wo  die  Citronen  bliihen?,  lan- 
dede paa  Øen,  greb  mig  i  sin  Begeistring  og  —  satte 
mig  i  sin  Hue.  —  Den  røde,  tykke  med  Bladene  ved:  Paa 
et  af  de  høieste  af  Jurabjergene,  hvor  Bjørnene  brumme 
og  Ulvene  tude,  stod  jeg  ved  Veien  og  kiggede  ned  i 
den  dybe  Dal.  Da  kom  en  fremmed  Reisende,  som  søgte 


41 


Glæden  og  haabede  efter  det  udspredte,  ærefulde  Rygte 
at  finde  den  paa  disse  Bjerge.  Han  gjorde  en  lang  Hals 
for  at  see  ned  i  den  frygtelige  Precipice,  blev  mig  i  det 
samme  vaer,  tog  mig  og  kneb  mig  ubarmhjertig  ned  i 
sin  Tegnebog.  —  Fj'æren.  Om  jeg  blev  født  paa  Hove- 
det, Ryggen  eller  Rumpen  af  en  Ørn  eller  anden  Rov- 
fugl er  en  Hemmelighed,  som  De  undskylder,  min 
Herre,  at  jeg  beholder  for  mig  selv.  Saa  meget  vil  jeg 
blot  sige  Dem,  at  jeg  hængte  og  dinglede  øverst  oppe 
i  Taarnet  af  Strassburger-Miinster,  som  er  436  Fod  høit, 
og  at  en  nysgjerrig  og  dristig  Passageer  kneb  sig  med 
al  Magt  op  til  mig,  hvor  han  blev  siddende  i  Klemme 
som  en  Luus  mellem  2  Skræddernegle.  Her  sad  han 
og  pustede  og  fornøiede  sig  over  at  see  paa  de  Smaa- 
folk  nede  paa  Gaden,  gjorde  Vers  ligesom  Baggesen, 
men  ikke  slet  saa  gode,  og  da  han  igjen  skulde  ned, 
tog  han  mig  med  Tommel-  og  Pegefingeren,  ihvor- 
meget  jeg  end  stred,  og  bragte  mig  til  Algier.  Jeg  har 
aldrig  i  mine  Dage  gjort  en  saa  lang  Reise. 

Jeg  haaber  nu,  min  Ven,  at  Du  har  faaet  fuldkom- 
men Oplysning  af  deres  Tale  og  følgelig  bevarer  dem 
med  al  mulig  Omhyggelighed  som  Reliquier,  der  en- 
gang i  Tiden  kan  give  Anledning  til  skjønne  og  ud- 
trukne Afhandlinger. 

Tillæg,  d.  2.  Juni  1817. 
Det  gjør  mig  ondt.  at  Grethe  Bloch  er  for- 
lovet med  Thrige,  thi  han  er  i  mine  Øine  en  fæl,  lapset 
Person,  og  man  siger,  at  han  drikker  lidt  vel  meget.^) 
Aagaard  er  formodentlig  endnu  hos  Bjerring,  siig  ham, 
at  her  er  Slanger  i  alle  mulige  Bemærkelser;  i  Haugen 
er  der  nogle  Satans  store  Rade,  som  man  maae  tage 
sig  bandsat  iagt  for.  Her  er  ogsaa  en  Fandens  Hob 
Skorpioner,  hvis  Bid  er  meget  farligt.  Skildpadder  er 
her  en  stor  Mængde  af,  som  spadserer  omkring  i  Hau- 

1)  Den  senere  Rektor  Hans  Peter  Thrige  blev  1819  gift  med  Margrethe  Bloch, 
se  Memoirer  og  Breve  Bind  X.  Register. 


42 


gen.  Længere  ind  mod  Bjergene  er  baade  Løver,  Tigre, 
Panthere,  Hyæner,  Strudser  og  Vildsviin.  Schakalerne 
(en  Slags  Ræve)  komme  hver  Aften  i  store  Skarer  næ- 
sten lige  op  til  Huset  og  hyle  noget  morderlig,  saa  jeg 
tidt  har  ondt  ved  at  falde  i  Søvn. 

Forleden  Dag  blev  en  Mohr  hængt  i  et  Figentræ  og 
en  Quinde  druknet,  fordi  man  beskyldte  hende  for 
Hexeri,  man  bandt  hende  mir  nichts  dir  nichts  ved 
Benene,  og  derpaa:  plump  —  ud  i  Vandet.  Dog,  det  er 
kun  Hverdags-Tildragelser. 

Hvad  Nyt  i  den  musikalske  Verden  i  Kbhvn.?  Jeg 
vil  haabe,  at  Weyse  har  succederet  Kunzen.^)  Hvordan 
er  Kuhlaus  Musik  til  „Trylleharpen"?  — 


Algier,  d.  27.Junii  1817. 

Den  23.  ejusdem,  just  som  jeg  sad  i  Vinduet 

ude  i  den  engelske  Hauge,  saae  jeg  hende  komme  stry- 
gende for  fulde  Seil  med  det  danske  Flag  paa  Stor- 
toppen imod  Byen.  En  Blanding  af  Glæde  og  Bestyr- 
telse betog  mig  ved  dette  saa  uventede  og  imponerende 
Syn,  jeg  tænkte:  Fanden  gale  mig!  Med  Lynets  Fart 
styrtede  Capt.  Holsten  og  jeg  ned  af  Trappen  paa  He- 
stene og  fore  nu  alt,  hvad  vore  Arabere  kunde  rende, 
ind  til  Byen.  Holsten  roede  nu  strax  ud  i  en  stor  Baad 
med  Flaget  for  i  til  Fregatten,  som  havde  ankret  V2  Miil 
ude  i  Bugten,  imedens  jeg  desværre  maatte  blive  tilbage 
som  Gidsel  i  Byen  til  min  store  Hjertesorg,  hvilken 
imidlertid  dulmedes  noget,  da  jeg  saae,  at  der  gik  en 
Djævels  Søe,  saa  at  Baaden  dinglede  forskrækkelig,  og 
den  skjøndt  med  16  Aarer  dog  var  en  Time  om  Reisen 
til  Skibet.  Da  han  kom  alene  tilbage  igjen,  rede  vi  strax 
ud  i  vor  Hauge,  jagede  Kokken  med  alle  sine  Kasse- 
roller, Kjedler,  Pander  og  Rivejern,  samt  Domestiquerne 

»)  Ved    Kunzens   Død    1817  blev   Schall   Musikdirektør  for  det  kgl.   Kapel 
(Kapelmester).  Weyse  forblev  i  sin  Stilling  som  Organist  ved  Frue  Kirke. 


43 


til  Byen,  thi  NB.  Chefen,  Commandeur  Krieger,^)  er 
saa  tyk,  at  ingen  Hest  eller  Mule  vilde  kunnet  trans- 
porteret ham  ud  i  Haugen,  og  Morgenen  derpaa  Kl.  5 
foer  jeg  ind  og  lod  mig  sætte  ombord  i  samme  store 
Baad  (Gudskelov  uden  at  vende  mine  Lommer)  og  blev 
der  modtaget  med  en  Rondo  af  3  Trompeter,  ligesom 
jeg  lagde  til.  Jeg  steeg  med  en  Smule  modest  Suffi- 
sance op  ad  Falderebs-Trappen.  Soldater  af  Kongens 
Regiment,  som  vare  der  ombord 2)  presenterede  Ge- 
væhret,  og  Chefen  samt  alle  Officererne  kom  mig 
imøde  med  alle  Honneurs;  jeg  blev  ført  ned  i  Kahyt- 
ten, hvor  jeg  efter  en  ganske  kort  Overtalelse  tog  en 
Frokost  med  behørig  Brændeviin  til  mig,  thi  jeg  var 
endnu  ganske  fastende  og  havde  alt  redet  V2  Miil  og 
seilet  V2  Miil,  og  Søen  tærer.  Efter  Maaltidet  steg  jeg 
op  paa  Dækket  og  henrykkedes  ved  at  finde  min  Ven 
Lange^)  og  Lieutenant  Zahrtmann,^)  som  jeg  længe  har 
kjendt  fra  Buntzens.  Jeg  spadserede  V2  Times  Tid  op 
og  ned  mellem  disse  kjære  Landsmænd,  overfusede 
dem  med  Spørgsmaal  og  har  aldrig  mere  ærgret  mig 
over,  at  jeg  kun  hører  med  det  ene  Øre,  end  dengang. 
Jeg  maatte  afbryde  denne  interessante  Samtale  for  at 
gaa  iland  med  Chefen,  hos  hvem  jeg  udvirkede,  at  og- 
saa  Lange  fik  Lov  at  følge  med,  og  vi  roede  nu  ind  til- 
ligemed Dhrr.  Lieutenanter  Flor,  Bille,  Zahrtmann  og 
Grev  Scheel.^)  Man  gjorde  nu  sin  Opvartning  for  Deyen, 
der  modtog  dem  særdeles  naadig  og  erkyndigede  sig, 
om  der  var  nogen  Expedition  igære  mod  ham.  Han  er 

1)  Fregatten  , Minerva"  afgik  midt  i  April  til  Vestindien  som  Stationsskib; 
Chefen,  Kommandørkaptajn  Johannes  Krieger  (født  1773)  døde  Maj  1818  under 
Togtet  ved  St.  Thomas. 

2)  Der  var  dengang  altid  en  Soldateske  af  et  vist  Antal  af  Hærens  Soldater 
ombord  i  Orlogsskibene,  naar  disse  var  paa  Togt. 

3)  Maaske  den  Gartner  Lange,  som  i  6  Aar  med  600  Rdlr.  aarlig  sendes  til 
Marokko  i  Følge  Kejseren  af  Marokkos  Ønske.  Lange  rejser  hjem  over  Eng- 
land 1821.  (Se  Wandel.  Side  124  flg.). 

*)  Sekondlieutenant  Christian  Christopher  Zahrtmann  (1793—1859),  Kom- 
mandørkaptajn 1843,  Marineminister  1848,  Viceadmiral  1852. 

6)  Sekondlieutenant  Lars  Flor  (1769— 1825),  Kaptajnlieutenant  1821.  —  Rime- 
ligvis Sekondlieutenant  Steen  Andersen  Bille  (1797  —  1883),  den  senere  Marine- 
minister og  Viceadmiral.  —  Sekondlieutenant,  Greve  Henrik  Jørgen  Scheel 
(1796-1862),  Afsked  som  Kaptajn  1841. 


44 


forberedt  derpaa,  og  Tyrkerne  ere  færdige  at  skide  i 
Buxerne,  naar  de  see  nogle  store  Skibe  komme.  Vi 
gjorde  nu  Visitter  til  Marineministeren  og  Admiralen, 
som  spurgte  „come  sta?"  og  tracterede  med  Caffe. 

Hjemme  bleve  vore  kjære  Landsmænd  tracterede 
paa  det  brillianteste;  der  blev  ei  sparet  paa  Vinen,  men 
drukken  Hs.  Majestæts  Skaal  ledsaget  af  en  Uendelig- 
hed af  andre,  hvoriblandt  Lange  og  jeg  ikke  glemte  at 
erindre  vore  fraværende  Familier  og  fælleds  Venner. 
Landsmændene  bleve  Natten  over  hos  os,  og  næste 
Dag  efter  en  ligesaa  gevaltig  Frokost  fulgte  jeg  dem 
atter  ombord,  hvor  jeg  spiste  til  Middag  med  alle  Offi- 
cererne under  Taffelmusik  af  Skibets  Hoboister,  der 
begyndte  med  en  af  mine  egne  Compositioner,  hvilket 
Musikdirekteuren  af  Galanterie  mod  mig  havde  foran- 
staltet. Efter  nu  at  have  beseet  dette  deilige  Skib  og 
bugtalet  til  alles  Fornøielse  i  Officierernes  Lukaf  tog 
jeg  Afskeed  og  blev  under  Trompeternes  Lyd  sat  i 
Land  i  Chefens  Slup  med  16  Aarer  og  en  lang  Vimpel. 
Den  26de  Kl.  4  om  Morgenen  gik  Fregatten  til  Tanger, 
og  med  den  den  største  Glæde,  jeg  endnu  har  havt  i 
Barbariet. 

Mit  Valdhorn,  samt  Kassen  med  Klæder,  Bøger  etc. 
modtog  jeg  rigtig. 

Det  gjør  mig  ondt,  at  jeg  maa  jage  og  afkorte  dette 
mit  Brev  saa  bandsat;  jeg  fik  først  for  en  Times  Tid 
at  vide,  at  der  gaaer  Leilighed  til  Livorno.  Jeg  befinder 
mig  Gud  være  lovet  vel,  Climaet  er  rigtignok  heedt, 
dog  ei  trykkende.  Den  honetteste  og  delicateste  Be- 
handling af  Capt.  Holsten,  der  dagligen  viser  mig  meere 
og  meere  Venskab  og  Fortrolighed,  samt  fast  Tillid  til 
det  Forsyn,  der  hidtil  stedse  har  ledet  ethvert  af  mine 
Skridt  til  mit  sande  Held,  forenet  med  en  rolig  Sam- 
vittighed, er  Grunden  til,  at  jeg  ei  alene  med  Taal- 
modighed,  men  endog  virkelig  med  Tilfredshed  finder 
mig  i  mit  eensomme  Opholdssted.  En  Taleb,  d.  e.  en 
Geistlig,  kommer  daglig  til  mig  og  underviser  mig  i  det 
arabiske  Sprog. 


45 


Algier,  d.  15.  August  1817. 

De  Nyeheder  jeg  dennegang  har  at  meddele  Dig,  ere 
desværre  af  en  mere  alvorlig  Beskaffenhed  end  de  fore- 
gaaende.  Pesten  raser  her  med  gruelige  Ødelæggelser, 
den  bortriver  daglig  indtil  hundrede  Mennesker,  den 
skaaner  ei  engang  Deyens  Palads  og  de  fornemste  Tyr- 
kers Huse,  hvor  man  dog  anvender  Præcautioner,  og 
alt,  hvad  der  endnu  har  Liv  og  Evne,  flygter  ud  af  Byen 
og  bringer  saaledes  Pesten  ogsaa  ud  paa  Landet.  Ga- 
derne ere  næsten  tomme,  kun  hist  og  her  ligge  de  Pest- 
befængte og  opgive  Aanden  under  aaben  Himmel.  Capt. 
Holsten  og  jeg  sidde  ude  paa  Landstedet  ligesom  tvende 
arme  Kukkukker,  vi  have  lukket  Portene  i  Laas  og  in- 
gen maae  komme  ind;  kun  henimod  Aften  spadsere  vi 
lidt  ud  i  Haugen  eller  op  til  den  svenske  Consul,  som 
boer  tæt  ved  os;  vi  troe  ingen  for  vel,  og  alt,  hvad  som 
bringes  os  af  Victualier  eller  Breve  modtages  med  Tæn- 
ger og  lægges  i  Vand  eller  Æddike.  Jeg  vil  søge  at  give 
Dig  en  fuldkommen  Beskrivelse  af  denne  Pest-Periode 
fra  sin  Begyndelse. 

Efter  al  Sandsynlighed  er  den  blevet  os  tilbragt  alt 
i  April  enten  med  et  Skib  fra  Levanten  med  Topidschi 
eller  tyrkiske  Artillerister,  hvoraf  endeel  vare  døde 
underveis,  thi  paa  den  Tid  begyndte  endeel  at  blive 
syge  paa  Marinen.  Man  ansaae  det  for  en  ondartet  Fe- 
ber, og  da  den  ei  henrev  mange  Offere,  var  man  i  lang 
Tid  rolig.  I  Begyndelsen  var  det  kun  Piscerierne,  et 
fattigt  Folk,  hvis  Ureenlighed  gjorde  dem  mere  mod- 
tagelige derfor  end  andre;  men  da  den  herværende 
spanske  Doctor  kom  til  at  undersøge  Sygdommen,  og 
han  fandt  store  Buboner  eller  Bylder  paa  Patienternes 
Legemer  især  under  Armene,  var  dette  det  uimodsige- 
ligste Kjendetegn  paa  Pest.  Dette  skeete  i  Slutningen 
af  Juni  og  daglig  døde  endeel  Mennesker.  Den  engel- 
ske, hollandske,  svenske  Consul  og  vi  vare  da  alt  paa 
Landet;  den  spanske,  franske,  sardinianske  samt  ame- 
rikanske Chargé  d'affaires,  som  ingen  Landsteder  havde. 


46 


maatte  blive  i  Byen,  hvor  nu  Pesten  begyndte  at  gribe 
om  sig  i  Begyndelsen  af  Julii. 

Den  6.  Julii  red  jeg  ind  til  Byen  for  at  høre  mig  for, 
hvorledes  det  hængte  sammen,  men  forestil  Dig  hvor- 
ledes jeg  blev  tilmode,  da  jeg  i  en  meget  snever  Gade 
saae  nogle  Piscerier  ligge  paa  en  Steenbænk,  blege  og 
elendige  med  alle  denne  skrækkelige  Sygdoms  og  den 
visse  Døds  Symptomer,  uden  anden  Bedækning  end  en 
laset  Haik  eller  Kappe,  der  kun  skjulede  Halvdelen  af 
deres  nøgne  Legemer.  Der  kom  just  en  lang  Række 
Mulæsler  forbi,  som  nødte  mig  til  at  standse  lige  ved 
Siden  af  disse  Skrækkens  Billeder,  og  jeg  sad  i  en  af- 
skyelig Angest  for  at  min  Hest,  efter  sin  sædvanlige 
vilde  Natur,  skulde  springe  til  Siden  og  saaledes  lade 
mig  berøre  de  Syge  og  blive  forpestet.  Jeg  begav  mig 
nu  strax  hen  til  den  spanske  Consul,  der  tilligemed 
Doctoren  bekræftede,  at  det  var  Pesten,  og  raadede  til 
største  Forsigtighed. 

Her  er  éi  godt  at  være,  tænkte  jeg  og  skyndte  mig 
at  komme  til  Hest  igjen.  Paa  Veien  gjennem  Gaderne 
maatte  jeg  maneuvrere  med  den  største  Forsigtighed 
for  ikke  at  berøre  de  Forbigaaende,  hvoraf  en  stor  Deel 
kunde  være  forpestede,  thi  ifølge  deres  Religion  og 
deres  Prædestinationslære  ere  de  Hunde  slet  ikke  bange 
for  at  døe  og  tage  aldeles  ikke  i  Betænkning  at  berøre 
de  Pestbefængte,  ja  endog  at  bruge  deres  Klæder,  naar 
de  ere  døde.  Da  jeg  atter  var  nødt  til  at  ride  forbi  de 
føromtalte  Piscerier,  bemærkede  jeg,  at  de  nu  laae  al- 
deles stive  og  udstrakte  med  brustne  Øine  og  uden 
Tvivl  alt  vare  expederede;  nogle  af  deres  Kammerater 
sadde  ved  dem  og  bortviftede  Fluer,  som  i  stor  Mængde 
anfaldt  dem.  Udenfor  Porten  begyndte  jeg  først  at  drage 
frit  Aande,  gav  min  Araber  Tøilen  og  lod  ham  fare  af- 
sted over  Bjerge  og  Dale  ud  til  Haugen,  for  at  bringe 
dette  fatale  Budskab.  Om  Eftermiddagen  gik  vi  op  i 
Sverrig  (dette  er  algireensk  Terminologie,  at  kalde  Con- 
sulernes  Huse  efter  Landet)  og  traf  Hollænderne  der. 


47 


Vi  holdt  Concilium  og  bleve  enige  om  at  drage  hver 
til  sit,  lukke  vore  Huse  i  Laas  og  med  Taalmodighed 
at  oppebie  vor  Skjebne.  Vi  toge  derfor  en  høitidelig  og 
hjertelig  Afskeed  især  med  de  hollandske  Damer,  der 
vare  særdeles  forknytte,  thi  deres  Huus  ligger  just  lige 
ved  Landeveien,  hvor  der  er  idelig  Passage.  De  Sven- 
ske og  vi,  som  boede  temmelig  afsides  og  nær  hinan- 
den, troede  uden  Fare  at  kunne  undertiden  komme 
sammen  om  Aftenen,  naar  alt  var  roligt,  og  meddele 
hinanden  Oplysninger  og  Trøst. 

Vi  sidde  altsaa  nu  ligesom  tvende  Statsfanger  paa 
en  Fæstning,  som  er  omgivet  af  Mure.  Naar  der  ban- 
kes paa  Porten,  gaaer  man  ned  med  Nøglen  og  spør- 
ger først:  Hvo  er  det  som  banker  og  hvad  er  hans  Be- 
gjering?  Naar  han  har  nævnet  sig  og  Omstændighederne 
udfordre  det,  bliver  han  lukket  ind,  holdt  3  Skridt  fra 
Livet  og  maa  underkaste  sig  catechetisk  Examen;  har 
han  Breve,  blive  de  ham  fratagne  med  en  Jerntang  og 
lagt  paa  en  Røgemaskine,  indrettet  af  en  Tønde  med 
en  Rist,  hvorunder  lægges  Ild  og  Cypresqviste.  Over- 
bringeren maae  imidlertid  ufortøvet  pakke  sig,  og  Por- 
ten tillukkes  igjen.  Er  det  derimod  en  af  Husets  Folk, 
som  har  været  ude,  maae  han  afdrage  sine  Klæder, 
putte  dem  i  Vand  og  selv  lade  sig  ryge  med  Cypres- 
ser, saa  at  han  ligner  Moses  i  den  brændende  Ovn. 

Da  Communicationen  med  Byen  er  saare  ubetydelig, 
kan  jeg  ei  nøiagtig  angive  Antallet  paa  dem,  der  dag- 
lig døe,  især  da  Deyen  søger  at  forhindre  slige  Med- 
delelser, imidlertid  faaer  jeg  skriftlige  Underretninger 
fra  vor  Senzal  Jøde  som  boer  i  Byen,  og  den  svenske 
Consul  har  sammesteds  en  Kabeyl  som  Spion. 

Den  8.  Julii  kom  et  Skib  fra  Levanten  med  Hadgier 
d:  tyrkiske  Pilegrimme,  et  Par  Dage  efter  vare  40  af 
disse  døde,  de  øvrige  gik  ubehindret  iland,  saa  at  man 
kan  sige:  hvor  godt  Folk  er,  kommer  godt  Folk  til. 

Den  14.  ere  40  døde  i  Byen. 

Den  15.  ligesaa,  især  paa  Marinen;  de  Døde  kastes 
i  Havet. 


48 


Den  16.  skal  være  død  50. 

Den  28.  Pesten  tager  skrækkelig  til,  daglig  døe  i 
hundredeviis.  Jøderne  ere  stærkt  angrebne  (have  disse 
fænget,  saa  vil  det  gaae  lystigt,  thi  de  ere  i  høi  Grad 
ureenlige  og  boe  undertiden  8  å  10  Familier  i  eet 
Huus),  ligesaa  Mohrer  og  Tyrker.  Agaens  Kone  er 
død,  endeel  Negere  i  Deyens  Palads,  Gaderne  ere  be- 
lagte med  Pestbefængte. 

Den  30.  bleve  Kattene  satte  op  paa  Terras- 
sen, og  de  opvarte  os  nu  med  den  allerdeiligste  Con- 
cert. 

31.  Hele  Agaens  Familie  er  uddød. 

2.  August.  Guardianen  Seliman  fortæller,  at  Jøderne 
døe  come  musca  i  Byen.  Reis  Hadgi  Muhamed  er  død 
og  Pesten  skal  tage  stærkt  til  rundt  om  i  Landet  uag- 
tet den  stærke  Hede. 

3.  Admiral  Numan  Reis  er  død.  80  å  90  daglig. 

8.  Nu  døer  over  200  daglig. 

10.  Alle  Piscerierne  ere  døde.  En  af  den  svenske 
Consuls  Cabeyler  er  død  i  hans  Hus  i  Byen.  En  Ma- 
rabut  o:  en  Hellig  har  spaaet,  at  Pesten  skulde  høre 
op  ved  Beirams  Festen.  Deyen  giver  ham  Mad  og 
Drikke  i  Palladset  og  har  lovet  ham  fremdeles  Under- 
holdning, ifald  Spaadommen  gaaer  i  Opfyldelse;  skeer 
det  ikke,  skal  han  miste  Hovedet. 

15.  var  Beiram,  alligevel  borttog  Pesten  i  hundrede- 
viis. (God  Nat  Marabut!) 

15.  Mr.  Krause  (en  herværende  Kjøbmand)  besøger 
os  og  fortæller,  at  der  daglig  døe  over  200  Mennesker 
i  Byen  og  at  Gaderne  ere  gandske  tomme. 

Du  seer  heraf,  hvorledes  Sagerne  staae  eller  rettere 
gaae  og  skal  det  gaae  saaledes  fort,  saa  har  man  dog 
den  Trøst,  at  Røverhullet  bliver  temmelig  renset;  skal 
der  være  Gilde,  saa  lad  der  være  Gilde,  og  da  vi  nu 
eengang  har  Pesten,  saa  lad  den  kun  tage  jo  mere  jo 
bedre!  Til  Slutning  vil  jeg  blot  tilføie,  at  jeg  aldeles 
ikke  er  forknyt,  jeg  har  en  lykkelig  koldsindig  Natur 


49 


i  slige  Tilfælde,  og  ved  klog  Forsigtighed  haaber  jeg 
nok  at  jeg  skal  hytte  mig. 

En  anden  Ubehagelighed  i  dette  Land  er  de  hyppige 
Jordskiælv,  som  vi  plages  af;  hidindtil  have  de  vel  ikke 
været  farlige,  men  de  forefalde  særdeles  ofte,  og  vort 
Huus  er  allerede  revnet  paa  flere  Steder,  og  vi  ere  ikke 
sikre  for  hvert  Øieblik  at  blive  knusede.  Vi  have  til 
ydermere  Landeplage  en  meget  dyr  Tid.  Varmen  er 
daglig  30  å  32  o  i  Skyggen  efter  Reaumur;  om  Morge- 
nen, naar  vi  gaae  ind  i  Spisestuen,  maae  vi  løbe  i  en 
Fart  over  Gaarden  for  ei  at  steges  paa  Veien.  Fluer 
og  andre  Insecter  findes  her  i  gruelig  Mængde  og  be- 
gavede med  den  høieste  Grad  af  Impertinence,  og  vore 
Arme  og  Hænder  ere  fulde  af  Vabler.  — 

Nu  lidt  Kandestøberie.  Du  veed  at  Corsarerne  ere 
ude  paa  Jagt,  ja  endogsaa  lige  op  i  Canalen,  især  for 
at  annamme  Hamborgere  eller  Preussere.  Af  de  første 
har  de  virkelig  indbragt  een  d.  27.  August.  De  arme 
Hamborgere  have  foretrukket  at  arbeide  for  Betaling 
paa  Marinen  for  at  indesperres  i  Bagnierne,  jeg  tæn- 
ker, at  de  ei  see  deres  Fædreland  mere.  Den  Reis,  som 
har  taget  dem,  havde  ikke  stor  Fordeel  af  sin  Seier, 
thi  Pesten  tog  ham,  kort  efter  hans  Ankomst. 

Algierenerne  have  nu  en  net  Corsarflaade  med  en  44 
Kanoners  Fregatte  i  Spidsen  og  hvad  hindrer  dem  vel 
i  at  gaae  lige  op  i  de  nordlige  Farvande,  —  maae  ikke 
Haarene  paa  en  Politicusses  Hoved  reise  sig  ved  Tan- 
ken herom  og  løfte  hans  Paryk  en  Tomme  fra  sit  Sted! 
Dersom  Europa  vil  gjøre  noget  ved  disse  Barbaresker, 
saa  troer  jeg  at  det  nu  er  den  rette  Tid. 

P.  S.  Nu  har  Pesten  fænget  i  vor  Naboes  Huus. 


Min  umalede  halvraadne  Skatolklap,  Con- 
sulatets  Meubler  tilhørende  i  Quarantaine- 
huset  ved  Pesthullet  d.  17.  August  1817. 

Jeg  modtog  iforgaars  ikke  mindre  end  8  Breve, 

nemlig  4  fra  Dig  med  Efterspil  fra  Nannestad,  tvende 


50 


fra  min  Fader,  1  fra  Brorsons  og  1  fra  Fru  Du  Pay.  Jeg 
kunde  derfor  neppe  give  mig  Tid  til  de  vare  blevne 
røgede.  Det  er  en  Lyksalighed,  naar  jeg  seer  mit  Navn 
paa  saadan  en  Pakke,  og  endskjøndt  Pesten  er  i  vor 
Naboes  Huus,  veed  jeg  dog  ei  paa  hvad  Fod  jeg  skal 
staae  af  Glæde  og  for  en  Sikkerhed  saa  staaer  jeg  paa 
dem  begge.  — 

Jeg  har  skrevet  indlagde  Brev  til  Frue  RosenkrantZy 
hvori  jeg  har  aabnet  mig  for  hende  paa  Fransk,  og  jeg 
haaber  Aabningen  skal  have  heldige  Følger,  i)  Jeg  har 
skildret  Algier  fra  en  temmelig  barbarisk  Side  for  at 
faae  hende  til  at  ynke  mig,  jeg  har  for  hans  [hendes 
Mand,  Udenrigsministeren]  Skyld  ei  troet  at  burde  be- 
klage mig  over  min  Stilling,  og  jeg  torde  ei  være  yd- 
mygere for  ei  at  blive  til  en  Oldfux;  Sproget  haaber 
jeg  er  correct. 

Husk  paa  at  Du  bevarer  min  Gage  hos  Dig,  da  jeg 
kun  har  ubetydelige  Udgifter,  paa  en  50  Specier  nær, 
som  jeg  nok  gad  have,  hvorom  jeg  ikke  gider  anmodet 
Holsten;  han  har  rigtignok  sagt,  at  jeg  kunde  faae  saa 
meget  jeg  vilde,  og  at  han  engang  i  Tiden  kunde  cla- 
rere  Gjelden  ved  en  Vexel  paa  Dig,  men  jeg  gider  dog 
nødig  løbet  til  ham  for  hver  en  Skilling  jeg  skal  ud- 
give.   Jeg  hører,  at  Pesten  i  disse  Dage  har  taget 

alle  Piscerier  omtrent  1000  i  Tallet,  saa  at  man  ikke 
kan  i  Byen  faa  nogen  til  at  bære  en  Kasse  eller  andet 
Tøi  op  fra  Havnen  og  at  saaledes  næsten  alle  Fattige 
og  Tiggere  ere  crepeerte  og  der  ere  kun  gentlemen 
tilbage;  af  disse  døe  der  nu  i  Hobetal,  og  man  antager, 
at  alt  omtrent  4  å  5000  Mennesker  ere  bortrevne. 
Deyen  skal  selv  være  forknyt  og  vist  nok  er  han  en 
ulykkelig  Mand;  thi  han  har  maattet  lide  baade  af  Græs- 
hopper, som   1815  kom  i  Millionvis  og  i  Løbet  af  2 

1)  Geheimestatsministercn  Niels  Rosenkrantz  (se  Bays  Eftcri.  Pap.  Bind  I) 
havde  som  Chef  for  det  udenlandske  Departement  ogsaa  den  afrikanske  Kon- 
•ulatsdirektion  under  sig,  og  Bay,  der  jo  havde  hert  til  dette  fornemme  Hus' 
Gester,  søgte  stadig,  især  gennem  Ministerens  Frue,  den  elskværdige  russiske 
Fyrstinde  Varvara  Alexandrovna  Vjacemskaja  (1774—1849),  at  bevare  Ministe- 
ren« Protektion,  dog  uden  synderligt  Held. 


51 


Timer  havde  opædt  hvert  et  Straa  og  hvert  et  Blad,  ja 
Barken  af  Træerne,  saa  at  alt  var  sort  og  nøgent,  der- 
paa  af  Krig  og  nu  af  Pest.  Araberne  ere  begyndte  at 
flygte  ind  til  Ørkenen  Sahara  og  lade  saaledes  Landet 
udyrket.  Deyen  har  derfor  befalet,  at  enhver  som  flyg- 
ter skal  miste  sin  Hals.  Kirkegaardene  ere  opfyldte, 
og  der  er  ingen  til  at  vadske  og  begrave  de  Døde,  hvor- 
for Deyen  har  maattet  befale,  at  enhver  skal  begrave 
sin  Ligemand,  f.  Ex.  Skræddere  skulle  begrave  Skræd- 
dere, Skoemagere  Skoemagere  etc,  ellers  skal  de  miste 
Hovedet.  Jøderne  ere  for  største  Delen  flygtede  til  Bus- 
sanet,  et  stort  Bjerg  i  Nærheden,  men  døe  der  i  Hobe- 
tal. De  kjøbe  paa  Auctionerne  de  Pestdødes  Klæder  og 
Meubler  for  at  faae  dem  for  det  halve  af  deres  Vær- 
die  og  vise  saaledes  at  intet,  ei  engang  en  gruelig  Død, 
er  istand  til  at  overvinde  denne  indgroede  skidne  Be- 
gjerlighed  efter  at  berige  sig.  En  fransk  Jøde  ved  Navn 
Tarnary  som  jeg  kjender,  har  sagt,  at  han  gjerne  vilde 
lade  sig  brænde  levende,  naar  han  kunde  efterlade  sin 
Søn  en  Million.  Maae  jeg  nu  spørge  om  det  er  nogen 
Synd  at  brænde  disse  Kjæltringer?  Og  var  det  Tyran- 
nie, at  Deyen  lod  3  brænde? 

I  Bona,  en  Bye  paa  Kysten,  har  Pesten  ødelagt  næ- 
sten hele  Populationen,  og  Byen  er  næsten  tom.  Da 
den  stærke  Hede  ei  har  svækket  den  her,  men  meget 
mere  forøget  den,  vil  maaskee  det  samme  med  Tiden 
blive  Tilfældet  her,  og  Consulerne  kunde  da  pakke 
sig.  Det  er  en  stor  Lykke  at  vi  sidde  saa  sikre  i  vort 
Huus,  som  er  omgivet  med  Mure,  og  ingen  kan  komme 
til  os  uden  at  sprænge  Porten,  i  hvilket  Tilfælde  vi 
agte  at  hilse  dem  med  Gevæhrer,  Pistoler  og  Sabler, 
som  vi  have  nok  af.  —  Nu  gider  jeg  min  Sjæl  ikke  tale 
mere  om  Pesten. 

Hvad  Hr.  Heiberg  angaaer,  som  er  saa  høit  anskreven 
hos  Buntzens^),  da  har  jeg  af  Frue  Du  Pay  faaet  fuld- 
kommen Underretning  derom,  han  er  forliebt  i  C[amilla] 

1)  Se  Bays  Efterl.  Pap.  B.  I.  S.  128. 


52 


og  hænger  saaledes  i  Rumpen  paa  hende,  at  Oberst 
St  Aubain^)  giver  ham  grove  Stikpiller  derfor.  Han 
skal  virkelig  være  meget  yndet  —  for  mig  gjerne  — 
jeg  skal  ikke  være  ham  i  Veien;  han  har  i  sine  „Nyt- 
aarsspøg  og  Juleløier"  ogsaa  gjort  Nar  af  mig,  Gud 
veed  hvori  jeg  har  forbrudt  mig;  som  Digter  eller  Skri- 
bent veed  jeg  mig  temmelig  frie;  thi  det  agter  jeg  al- 
drig at  blive,  og  at  Hr.  Heiberg  tillige  vil  agere  morum 
censor,  skulde  man  dog  ikke  troe.  Da  jeg  var  i  Paris, 
beklagede  hans  Fader  sig  bitterlig  over  ham,  at  han 
intet  vilde  tage  sig  for,  da  Naturen  havde  givet  ham 
et  godt  Hoved,  ei  engang  værdige  sin  stakkels  land- 
flygtige Fader  et  Brev.  Vi  have  her  i  Algier  hans  Vær- 
ker tilligemed  ABC'en.  Du  maa  læse  hans  „Juleløier" 
og  Du  vil  da  finde,  at  han  med  Secretair  Kalvekryds 
ikke  kan  mene  andre  end  mig;  jeg  har  i  denne  Anled- 
ning i  mit  Svar  paa  Buntzens  Brev  bedet  at  hilse  denne 
min  gamle  Ven,  Skole-  og  Duskammerat  og  sige  ham 
fra  mig,  at  naar  han  vil  bebæe  mig,  da  gjør  han  vel  i 
at  gjøre  ligesom  Wessels  af  Skildvagten  nemlig:  „i  lang 
Distants  fra  Postens  hans". 2)  Forresten  skulde  Hr.  Hei- 
berg tage  sig  ivare,  at  han  ei  kommer  til  at  forandre 
Titelen  paa  hans  Comedie:  „Flaskens  Længsel  efter 
Proppen''  til  „Ryggens  Længsel  efter  Stokken''.^) 

1)  Oberst  Friedrich  Julius  Christian  de  Saint-Aubain  (1754-1819)  blev  1798 
gift  med  Andreas  Buntzens  Søster  Anna  Bolette  Buntzen  (1779—1853).  Blandt 
deres  Børn  var  Forfatteren  Andreas  Nicolai  (Carl  Bernhard)  (1798-1865)  og 
Albertine  Marie  (1802-1827),  bekendt  for  sin  Ynde  og  Skønhed,  samt  Anton 
Philip,  født  1804,  der  faldt  ved  Isted  som  Major, 

«)  Se  Wessels  Digt:  ,Den  forvovne  Sjællandsfar.« 

•)  I.  L.  Heibergs  romantiske  Komedie  ^Julespøg  og  Nytaarsløjer",  der  ud- 
kom ved  Juletid  1816,  er  en  polemisk  Satire  over  den  Sentimentalitet  og  Føl- 
somhed, som  gav  sig  Udtryk  i  Digteren  Ingemanns  Produktion.  Allerede  paa 
den  Tid  maa  vistnok  Bay  have  lagt  sin  Tilbøielighed  for  Dagen  for  lignende 
sentimentale  og  sværmeriske  Følelser,  som  er  betegnende  for  hans  Romance- 
komposition,  og  da  der  desuden,  som  det  synes,  har  været  en  vis  Rivalitet  i 
de  unge  Mænds  Forelskelse  i  den  smukke  Camilla  Buntzen,  f.  du  Puy,  har 
Helberg  ikke  nægtet  sig  den  Fornøjelse  at  drille  sin  gode  Ven  Bay.  (Se  Bind  I, 
Indledn.). 

I  Komedien  forekommer  en  anden  Komedie  med  Titel  „Flaskens  Længsel  efter 
Proppen"  og  her  frier  „Sekretær  Kalvekryds"  til  „Frøken  Handske",  og  da  hen- 
des Moder  .Enkefru  Schawl"  spørger,  hvad  han  har  at  leve  af,  siger 
Kalvekrydset: 

Ingen  Ting  endnu,  Deres  Naade!  Men  jeg  agter  at  gaae  ind  i  det  udenland. 


53 


Postscriptum  d.  22.  August  1817. 

Det  er  da  ogsaa  forbandet,  nu  maa  jeg  indskrænke 
Correspondancen,  thi  nu  fortæller  de,  at  Skibet  skal 
gaae  imorgen  —  og  jeg  har  endnu  meget  at  skrive.  — 

I  de  tvende  Breve,  som  jeg  har  faaet  fra  min  Fader, 
klager  han  forskrækkeligt  over  sit  svage  Helbred  og 

troer  ikke  at  kunne  leve  længe. Jeg  troer  at  det 

er  min  Pligt  at  sige  Dig,  at  han  i  sit  sidste  Brev  har 
yttret,  at  det  vilde  være  ham  en  meget  ubehagelig 
Tanke,  at  en  Kjeltring  som  Prokurator  Top  skulde 
komme  til  at  rage  i  hans  Papirer  i  Tilfælde  af  at  han 
skulde  døe.  Han  har  derfor  bedet  mig  forfatte  et  Do- 
cument,  hvorved  jeg  bemyndiger  Dig  til  at  handle  i 
alt,  hvad  Boet  angaaer,  med  samme  juridisk  Vished  som 
om  jeg  selv  var  tilstede.  —  Documentet  følger  her  med 
indesluttet  i  Brevet  til  min  Fader.  Vedbliv  som  hidtil 
at  opmuntre  ham  saameget  det  staaer  i  Din  Magt,  han 
trænger  dertil,  og  han  elsker  Dig  som  sin  anden  Søn, 
og  han  har  tilskrevet  mig  at  Du  er  hans  eneste  Trøst 
og  Glæde;  det  er  det  største  Beviis  Du  kan  give  mig 
paa  Dit  Venskab.  — 

Algier,  d.  12.  September  1817. 

Motto : 
Ich  weiss  nicht  wie  es  mit  der  Welt  beschaffen 
ist,  je  langer  man  lebt  je  arger  geht's. 

Et  manglede  endnu  for  at  gjøre  mit  Opholdssted  fuld- 
kommen interessant  og  sætte  dets  Indbyggeres  Charac- 
teer  i  et  fuldkomment  Lys,  nemlig  en  Revolutionl  Denne 
har  vi  da  nu  ogsaa  havt:  Deyen  er  myrdet!  og  man  be- 
ske Departement.  Derfra  vil  jeg  snart  blive  ansat  i  en  eller  anden  diplomatisk 
Post  ved  et  fremmed  Hof. 

SCHAWLET  : 
Ifald  man  kun  ikke  begynder  med  at  sende  Dem  til  Barbariet. 

Kalvekrydset: 
Nej,  saa  barbarisk  vil  man  dog  vel  ikke  være.  —  —  —  osv.  — 
Denne  Hentydning  til  Bay  var  jo  ikke  til  at  tage  fejl  af.  — 
Der  opstod  en  langvarig  literær  Fejde  i  Anledning  af  Heibergs  „Julespøg", 
der  bl.  a.  affødte  dennes  ovenfor  nævnte  ,Ny  A-B-C-Bog  for  den  unge  Grundtvig". 


54 


frygter  med  Grund  et  reent  Anarchie!  Ich  will  die  Hi- 
storie mit  allen  Umstånden  erzåhlen. 

Mandag  d.  8.  Septbr.  1817  p.  b.  n.  om  Morgenen  Kl. 
7V4,  da  „Aurora  havde  aabnet  sin  purpurfarved'  Dør", 
og  jeg  laae  i  Sengen  og  væltede  mig  halv  i  Drømme 
med  tillukte  Øine,  Hig  en  lukket  Blomst,  der  just  er  i 
Færd  med  at  aabne  sig  for  Solens  Straaler,  da  min 
Sjæl  just  var  paa  Tilbagereisen  fra  Kjøbenhavn,  hvor 
den  som  sædvanlig  havde  været  den  hele  Nat,  for  at 
forene  sig  atter  med  Legemet  i  Algier,  vaktes  jeg  plud- 
selig ved  en  lang  Salve  af  Kanonskud.  Jeg  gnikkede 
mine  Øine  og  tænkte:  det  er  da  ogsaa  forbandet,  at 
man  ikke  kan  have  Nattero!  Da  jeg  af  det  stærke  Ra- 
balder bemærkede,  at  Skuddene  vare  skarpe,  blev  jeg 
noget  mere  vaagen,  og  da  Salven  gik  til  nogle  og  50 
Skud,  reiste  jeg  mig  overende  i  Sengen  og  tænkte: 
Fanden  gale  mig!  En  Orlogsmand  kunde  det  ikke  være, 
thi  saa  havde  man  kun  skudt  21  Skud,  en  Festdag  er 
det  ei  heller,  hvad  Fanden  kan  det  da  være?  Omsider 
stod  jeg  op.  Min  Domestique  og  Kammertjener  Petefy 
en  Bergenser,  som  har  tjent  i  3  Aar  paa  Orlogsbriggen 
„Seagull"  og  siden  faret  til  Koffardis  paa  en  svensk 
Brig,  indtil  han  omsider  ifjor  traadte  i  min  Tjeneste 
og  har  erhvervet  sig  mit  Velbehag  ved  sin  Nidkjærhed 
og  Flinkhed  i  at  stoppe  Piber  til  mig  og  at  drage  mine 
Buxer  af,  som  jeg  forleden  Dag  forærede  2  Veste,  som 
jeg  havde  faaet  fra  Gibraltar,  men  ei  behagede  mig,  — 
denne  samme  Peter  Hansen,  siger  jeg,  blev  sendt  op 
paa  Bjerget,  som  ligger  bag  ved  vor  Hauge  og  hvorfra 
man  kan  see  Byen,  for  at  recognoscere.  Han  kom  til- 
bage med  den  Efterretning,  at  alle  Flagene  vare  helste 
i  Byen,  et  Særsyn  som  fortjente  at  reflecteres  paa.  En- 
delig kommer  Dragomanen  Mahomed  anstigende  paa 
en  Mule,  sætter  sig  med  Benene  overkors  og  fortæller, 
at  Padron  grande  var  slaaet  ihjel,  en  Cadscha  o:  en 
Skriver  med  et  prægtig  langt  Skjæg  var  sat  paa  Tronen, 
og  —  bød  os  derpaa  en  Priis  Tobak.  Da  denne  gode 


55 


Ven  har  meget  ondt  ved  at  tale  noget  christent  Sprog 
—  men  forresten  er  en  fortreffelig  Drogmand  —  kunde 
vi  kun  lidt  blive  klog  paa  de  nærmere  details  af  denne 
Begivenhed,  men  om  Aftenen  kom  de  Svenske  ned  til 
os  og  gav  os  en  fuldkommen  Oplysning.  Her  er  den: 
Alt  nogle  Dage  iforveien  havde  de  misfornøiede  Sol- 
dater holdt  Divan  eller  Conseil  i  Casernerne  under  An- 
førsel af  den  nuværende  Dey  ved  Navn  Ali,  der  hidtil 
har  levet  gandske  uden  at  beklæde  noget  Embede  og 
i  enhver  Henseende  ubemærket,  undtagen  at  han  dag- 
lig sad  paa  et  Kaffehuus  i  den  store  Gade  og  røg  To- 
bak og  drak  en  Taar  Gaffe  dertil,  samt  holdt  GoUegium 
politicum  med  andre  Tyrker;  tillige  var  han  anseet  for 
en  lærd  Mand,  thi  han  kunde  baade  læse  og  skrive. 
Han  sad  ofte  med  Alcoranen  i  Haanden,  besøgte  flit- 
tig Moscheerne  og  samlede  der  endeel  smaae  Muschat- 
schoer  (Drenge)  sammen,  som  han  lod  læse  for  sig  i 
Alcoranen,  og  naar  de  læste  godt,  gav  han  dem  en  Skil- 
ling. Saaledes  skaffede  han  sig  et  Rygte,  som  i  Forening 
med  et  langt  smukt  Skjæg  var  tilstrækkeligt  til  at  gjøre 
ham  værdig  til  Tronen.  Deyen  Omar,  som  begyndte  at 
mærke,  at  der  var  Ugler  i  Mosen,  lod  sætte  Vagter 
uden  for  Gasernerne,  men  disse  har  naturligviis  ikke 
tordet  vove  at  sige  Sandheden.  Divanerne  bleve  altsaa 
holdte  uforstyrret  indtil  endelig  Revolutionen  eclate- 
rede  d.  8.  Septbr.  Kl.  7  om  Morgenen,  da  alle  Solda- 
terne nogle  tusind  i  Tallet  med  AU  i  Spidsen  marche- 
rede gjennem  Byens  Gader  og  forlangte  at  indlades. 
Hs.  Excellence  besluttede  i  Tillid  til  Assistance  af  alle 
hans  gode  Venner  at  sætte  sig  til  Modværge,  men  disse 
gode  Venner  nægtede  at  forsvare  ham,  og  da  Rebel- 
lerne stormede  til  og  det  sidste  Haab  om  Redning 
svandt,  gik  han  sin  Død  med  Rolighed  og  Fatning  i 
Møde,  bad  at  een  af  hans  Venner,  en  Geistlig,  maatte 
vadske  og  begrave  ham  og  lod  sig  derpaa  give  Gift, 
som  gjorde  ham  gandske  blaae  i  Ansigtet,  men  da  den 
ei  vilde  virke  øieblikkelig,  slog  man  en  Snor  om  Hal- 
sen paa  ham  og  strangulerede  ham. 


56 


Saaledes  endte  den  ulykkelige  Omar  sit  Liv,  et  Offer 
for  en  skjændig  Fanatisme,  fordi  han  havde  været  saa 
uheldig,  at  Landet  i  hans  Regjeringstid  havde  været 
plaget  af  Græshopper,  Krig,  Dyrtid  og  Pest.  Han  var 
maaskee  den  største  Regent,  Algier  har  havt.  Har  han 
dog  begaaet  Handlinger,  som  man  gyser  ved,  f.  Ex. 
med  Beyen  i  Oran  og  Synderne  paa  Krogene,  saa  maae 
vi  erindre,  ei  at  bedømme  en  Tyrk  efter  samme  Grund- 
sætninger som  en  Christen.  Han  besad  det  meest  ufor- 
færdede Mod  og  var  i  Farens  Stund  selv  i  Spidsen  for 
sine  Folk,  det  som  ellers  aldrig  Deyerne  pleie  at  gjøre; 
i  tvende  Maaneder  var  alt  igjen  istandsat  efter  den  en- 
gelske Ødelæggelse,  og  daglig  arbeydede  han  med  Iver 
paa  at  forstærke  sit  Land;  skjøndt  Pesten  rasede,  gik 
han  dog  selv  daglig  paa  Marinen  og  skyndede  paa  Ar- 
beidet,  men  Pesten  blev  ved,  man  frygtede  for  Krig, 
og  dette  var  nok  til  at  fælde  ham  midt  i  hans  Kraft. 
Sic  transit  gloria  mundi! 

Hr.  Ali  blev  nu  sadt  paa  hans  Stoel;  man  siger,  at 
han  først  vægrede  sig,  men  gav  omsider  efter,  og  nu 
tordnede  Batteriernes  Kanoner  og  vakte  mig  af  mine 
lykkelige,  fædrelandske  Drømme.  Den  følgende  Dag, 
d.  9.  Septbr.,  maatte  alle  Consulerne  ind  til  Byen  for 
at  complimentere  den  nye  Dey  og  Holsten  med.  Jeg 
blev  tilbage  her  paa  Landet  for  en  Sikkerheds  Skyld, 
ifald  Holsten  skulde  blive  smittet  af  Pesten  derinde, 
eller  man  i  Palladset  kunde  vente  sig  Trykkemudder; 
dette  havde  jeg  intet  imod,  og  jeg  ønskede  ham  Lykke 
paa  Reisen. 

Om  Eftermiddagen  kom  Holsten  tilbage  igjen,  lod  sig 
dygtig  ryge  over  hele  Kroppen  med  Cypresrøg  og  for- 
talte mig,  at  Hs.  Excellence  Deyen  havde  været  meget 
naadig  og  imod  Sædvane  ladet  Consulerne  sætte  sig 
paa  en  Bænk  samt  sagt  dem  adskillige  forbindtlige  Ting 
paa  Tyrkisk.  Han  skal  have  et  interessant  Ansigt  og 
et  frit  Blik  tilligemed  den  Værdighed,  som  Naturen 
har  givet  Tyrkerne  i  saa  høi  Grad.  Det  første,  han  har 


57 


foretaget  sig,  var  at  give  alle  Ministrene  Foden  for 
Rumpen,  saaledes  er  baade  Kasnadschi,  Aga,  Codschis 
di  Cavallo,  Topidschi  Balsche,  Bullik  Batschi  og  Hat- 
schi  og  Hatschi  Batschi  etc.  culbuterede  (for  at  bruge 
et  diplomatisk  Udtryk),  men  derimod  har  Vekil  Had- 
schi  eller  Marineministeren  faaet  et  Stykke  Brød  med 
Salt  paa  af  Deyen,  hvilket  efter  dette  Lahds  Skik  er 
et  Tegn  paa  hans  Naade.  Dette  maae  have  smagt  ham 
forbandet  godt,  især  da  han  var  paa  Pointet  til  at  tage 
fat  paa  Læsten  igjen.  Soldaternes  Sold  er  fordoblet,  og 
en  Piaster  gjælder  nu  kun  SVa  Picet,  istedetfor  den  før 
gjaldt  7V2  Picet.  En  fordums  Dørvogter  ved  Casernen 
er  blevet  Kasnadschi  eller  Premierminister,  den  for- 
nemste Mand  næst  Deyen.  Deyen  siges  at  agte  at  sende 
Ambassadeurer  til  England  og  Frankrig  for  at  tilveie- 
bringe  en  varig  Fred.  Endskjøndt  man  vel  roser  ham, 
er  Varigheden  af  hans  Regimente  dog  meget  tvivlsomt, 
da  den  forriges  Partie  rimeligvis  endnu  er  temmelig 
stort;  der  hører  meget  til  at  succedere  ham  i  en  saa 
ulykkelig  Periode  som  denne,  og  den  mindste  Ufor- 
sigtighed vil  sikkert  paaskynde  hans  Fald  og  maaskee 
tilveiebringe  et  langvarigt  Anarchie. 

Holsten  søger  derfor  tilligemed  de  andre  Consuler 
at  trække  Tiden  saa  langt  ud  som  muligt  med  at  give 
ham  den  sædvanlige  Present  i  Anledning  af  Tronbesti- 
gelsen. Er  det  ikke  interessante  Ting,  som  skee  i  dette 
Land?  Og  har  jeg  ikke  Ret  i  min  gamle  Sentens:  Det 
er  forskrækkeligt,  hvad  man  maa  opleve? 

Nu  lidt  om  Pesten!  Denne  vedbliver  som  hidtil  at 
rase,  og  trindt  omkring  os  lyder  den  sørgelige  og  me- 
lancholske  Sang,  naar  man  bærer  Ligene  bort.  Indtil 
100  døe  daglig  i  Byen;  da  Holsten  var  derinde,  mødte 
han  adskillige  Liigbegjængelser,  og  endeel  Mennesker 
ligge  og  døe  paa  Gaden.  Vi  har  havt  Pesten  her  i  3 
Maaneder  for  Alvor  og  i  mindre  Grad  lige  fra  April 
Maaned,  og  vi  ville  efter  al  Sandsynlighed  beholde  den 
hele  Vinteren  over,  og 


58 


skal  det  længe  gaae  saaledes  fort, 
saa  er  snart  hele  Reden  pestet  bort! 

Dette  er  endda  en  Trøst  og  virkelig  et  pium  desi- 
derium.  Rigtignok  sidde  vi  her  som  en  Luus  mellem 
tvende  Skræddernegle;  fra  et  Par  Hauger  i  Nærheden 
af  os  udførte  man  forleden  trende  unge  Fruentimmer- 
Liig,  og  fra  tæt  ved  det  hollandske  Landsted  blev  i 
faa  Dage  15  udbragte.  Landeveien,  som  ellers  vrim- 
lede af  Mennesker,  er  nu  næsten  aldeles  tom,  imid- 
lertid har  dog  denne  Tomhed  havt  den  Nytte  for  mig, 
at  jeg  et  Par  Gange  har  vovet  mig  hen  til  den  holland- 
ske Konsul,  rigtignok  har  jeg  havt  en  god  Stok  med 
en  Kaarde  i  Haanden  for  at  defendere  mig,  ifald  nogen 
skulde  ville  røre  mig,  og  jeg  tænkte  ofte  paa,  hvad 
der  hændte  Etatsraad  Ployen,^)  da  han  var  under  lig- 
nende Pestomstændigheder,  nemlig  at  en  Mohr,  som 
han  mødte  tilhest,  kastede  et  uldent  Klæde  paa  ham 
med  de  Ord:  Vil  Du  have  Habuba!  (som  Pesten  kal- 
des her).  Man  vænner  sig  til  alt  i  denne  Verden;  Tiden 
har  gjort  mig  vel  ikke  letsindig,  men  koldsindig,  hvil- 
ket baade  i  moralsk  og  physisk  Henseende  er  et  større 
Held  end  Frygt  og  Bævelse. 

Jeg  gad  nok  seet  en  kjøbenhavnsk  Kammerjunker 
indesperret  her  som  jeg  i  3  Maaneder  uden  Baller, 
uden  Comedier,  uden  Østergade,  ja,  uden  et  eneste 
Qvindemenneske  at  gjøre  Hanebeen  for;  Jeg  tænker, 
man  vilde  kunne  kjøbe  hans  Liv  for  2  Skilling,  om 
han  ikke  var  creperet  allerede  for  2  Maaneder  siden, 
dog,  man  tage  ikke  denne  Yttring  i  altfor  udstrakt 
Betydning,  thi  man  behøver  just  ikke  at  være  Kam- 
merjunker for  at  kjede  sig  her,  ja,  man  behøver  blot 
at  være  Menneske  for  at  ønske  at  komme  herfra.  Du 
vil  maaske  derfor  undre  Dig  over  den  muntre  Tone, 
der  hersker  i  mit  Brev  —  det  kommer  deraf,  min 
kjære  Gottlieb!  at  jeg  er  intet  mindre  end  Kammer- 

1)  Geheitnelegationsraad  Frederik  Adeler  PlOyen  (1764—1849;  var  Konsulats- 
sekreter  1  Algier  1792  til  1794. 


59 


junker,  men  i  høieste  Grad  Din  Ven:  de  Øieblikke, 
jeg  underholder  mig  med  Dig,  er  jeg  i  en  gandske 
anden  Verden,  jeg  synes  da,  ligesom  om  Natten  i 
Drømme,  at  være  Dig  nær,  Haabet  om  at  samles  snart 
igjen  med  Dig  synes  mig  da  langt  vissere,  og  i  min 
Glæde  gjør  jeg  alle  mine  gamle  Narrestreger  og  smø- 
rer Dig  en  skrækkelig  Hoben  Sludder  op;  jeg  er  især 
stærk  forfalden  til  at  gjøre  Vers,  som  rigtignok  ere  af 
en  egen  Art,  min  Muse  er  en  reen  Gadetøs,  men  an- 
den Muse  har  vi  ikke  her  i  Barbariet;  dog  har  jeg 
isinde  at  tage  med  det  første  fat  paa  et  lyrisk  Digt 
om  Algiers  Lyksaligheder  især  i  Pesttiden,  et  Side- 
stykke til  Ewalds  Lyksaligheder;  men  jeg  er  endnu  ei 
enig  med  mig  selv,  om  jeg  skal  dedicere  Digtet  til 
Fanden  eller  til  Furierne. 

d.  16.  Septbr. 
For  et  Par  Dage  siden  sendte  den  nye  Dey  en  meget 
smuk,  stor,  graae  Hingst  til  Holsten  til  Foræring,  alle 
Consulerne  fik  hver  een.  Det  maae  altsaa  være  en  honet 
Mand,  siden  han  har  saa  smukke  Manerer.  Et  Par  Dage 
iforveien  havde  vi  proberet  en  smuk  Hingst,  som  til- 
hørte den  spanske  Præst,  Pater  Gervasio,  men  var  ham 
for  lystig.  Da  Deyens  Hest  kom,  foresatte  jeg  mig  at 
kjøbe  Paterens,  da  min  røde  var  saa  umagelig  og  saa 
ondskabsfuld;  et  Par  Gange  har  jeg  været  nær  ved  at 
knække  Halsen,  og  det  kjedede  mig  altid  at  ride  et 
langt  Stykke  bag  efter  de  andre  og  bestandig  at  høre 
raabe:  ah  n'approchez  pas,  Mr.  Bay,  votre  cheval  est 
un  diable.  Jeg  reed  derfor  en  lang  Tour  paa  Paterens 
Hest  med  Guardianen  Seliman  foran  paa  en  Mule,  ned 
langs  Stranden  til  Floden  el  arasch  og  vendte  tilbage 
forbi  Mustapha  Baschas  og  Hassan  Baschas  Hauger  og 
fandt  Hesten  meget  munter  og  spøgefuld,  men  ei  ond- 
skabsfuld, den  løber  som  en  Fugl,  den  flyver  over  Stok 
og  Steen  og  store  Klippestykker  uden  at  gjøre  et  Feil- 
trin.  Jeg  har  altsaa  kjøbt  den;  den  røde  derimod,  som 
Holsten  har  foræret  mig,  vil  jeg  se  at  faa  solgt.  — 


60 


Algier,  d.  23.  Septbr.  1817. 

Motto:  Quid  novi  ex  Africa?  spørger  Du.  Ja,  min 
kjære  Broder,  det  gjør  mig  ondt,  at  jeg  maae  begynde 
med  at  melde  Dig,  at  jeg  er  omspændt  af  Tvivl  og 
mørke  Tanker  ved  en  forbandet  Efterretning  om,  at 
et  dansk  Skib,  som  kom  fra  Livorno,  er  forliist  ved 
Mahon  med  hele  Ladningen,  men  Mandskabet  er  dog 
bjerget.  Det  kan  ikke  være  andre  end  den  saa  længe 
ventede  Capt.  Schåffer,  og  jeg  er  nu  i  den  største  An- 
gest,  at  han  har  havt  Breve  med  til  mig.  Det  er  næsten 
en  Paradox,  at  et  Skib  forliser  midt  om  Sommeren  i 
Middelhavet,  men  han  drikker,  det  gamle  Bæst,  og  har 
ventelig  været  fuld. 

Jeg  vil  nu  besvare  Dit  Brev  af  5.  Juli,  som  begynder 
med  Udraabet:  Er  det  Dig,  Lars?  Hertil  svarer  jeg: 
Ja,  det  er  rigtignok  mig,  mit  egentlige  Jeg,  som  Du  frit 
kan  tiltale,  thi  det  er  for  det  meeste  i  Din  Stue;  mit 
Ikke-Jeg  derimod  er  her  i  Algier  og  har  indtil  Dato 
været  frie  for  Pest  og  andre  Ubehageligheder  paa  igaar 
nær,  da  jeg  blev  formeligen  attaqueret  af  Hovedpine. 
Hille  min  Røv!  tænkte  jeg,  det  er  dog  vel  aldrig  Pest, 
imidlertid  tabte  jeg  ikke  Modet,  og  idag  er  jeg  igjen 
rask.  —  Vor  Ven  Pesten  vedbliver  som  før  at  drive 
sit  Uvæsen  og  at  rive  Folk  overende  ligesom  Kegler, 
og  der  er  ingen  Udsigt  til,  at  den  snart  vil  faa  Ende. 
Det  er  ei  forunderligt,  om  man  paa  min  Alder  under- 
tiden ønskeret  lidet  Gran  Adspredelse  eller  Afvexling, 
naar  man  i  3  Maaneder  ei  har  gjort  andet  end  læse  fra 
Morgen  til  Aften,  og  jeg  har  i  den  lange  Tid  kun  været 
tvende  Gange  tilhest.  Det  er  vel  sandt,  vi  trippe  en- 
gang imellem  op  i  Sverrig,  men  den  Tour  er  ei  læn- 
gere end  fra  Wigandtgade^)  til  Vesterport  og  derfor 
intet  for  en  stærk  Prygl  som  jeg;  imidlertid  er  det  dog 
et  Soulagement,  som  jeg  ei  vilde  miste  for  meget;  thi 
svenska  Secreteraren,  Ltn.  Schulze,  er  den  eneste,  som 
jeg  med  nogen  sand  Interesse  omgaaes.^)  Han  er  et 

>)  Nuv.  Ny  Vestergade. 
«)  Se  Side  13. 


61 


fornuftigt  og  agtværdigt  Menneske,  som  baade  besidder 
udmærkede  Sprogkundskaber,  er  en  gammel  Theolog 
og  har  tillige  lidt  Kjendskab  og  Smag  for  Musik,  vi 
holde  sammen  som  to  røde  Køer,  og  hans  Omgang 
udgjør  mere  end  Halvdelen  af  Grundene  til  den  Taal- 
modighed  og  Tilfredshed,  hvormed  jeg  finder  mig  i 
mit  ubehagelige  barbariske  Opholdssted. 

Endnu  et  Par  Ord  til  guterletzt  af  musicalsk  Ind- 
hold: Jeg  har  nok  før  fortalt  Dig,  at  den  engelske  Con 
sul  havde  forskrevet  en  Apollodyrker,  Signor  Masca- 
relliy  fra  Marseille  for  at  faae  hans  Damers  Fingre  til 
at  gaae  paa  et  Piano  —  løbe  lære  de  aldrig,  det  svarer 
jeg  for  — ,  og  at  denne  alt  havde  sendt  en  Guitarre  og 
en  Cello  herover  som  sine  Attributer,  men  kom  ikke 
selv  med;  dette  var  som  Snustobak  og  ingen  Næse. 
Jeg  ventede  nu  med  Længsel  det  næste  marseillanske 
Skib,  der  kom  1,  der  kom  2,  der  kom  3  Skibe,  men 
hvor  Fanden  bliver  han  af,  tænkte  jeg.  Men  nu  hører 
jeg,  at  obengedachte  engelske  Consul,  Sir  Mac  Donnel, 
ved  at  høre  sige,  at  Signr.  Mascarelli  var  forfalden  til 
Idolatri  og  offrede  ei  ubetydelige  Offere  i  Smug  til 
Bacchus,  atter  havde  bagskrevet  (modsat  forskrevet) 
til  Marseille  og  bedet  ham  ei  uleilige  sig,  da  Hr.  Con- 
sulen  ved  hans  Ankomst  vilde  saaledes  berøves  Mono- 
poliumet  paa  denne  Guds  Dyrkelse. 

Saaledes  brast  den  Sæbeboble.  Nu  har  jeg  rigtignok 
en  Violin,  en  Guitarre,  et  Horn  og  en  Flageolet,  hvor- 
paa  ingen  kan  forbyde  mig  at  gnide,  klimpre,  tude  og 
pibe  fra  Morgen  til  Aften,  ja,  jeg  maatte  kunne  blive 
en  Hund  derpaa  ved  den  daglige  Øvelse,  men  1)  min 
Principals  Smag  for  slig  Musik  er  kun  deri  forskjellig 
fra  en  Pudelhunds,  at  han  ikke  stikker  Snuden  i  Veiret 
og  tuder,  og  her  opkommer  det  Collisions-Tilfælde: 
enten  af  Galanterie  at  renoncere  paa  min  Tilbøielighed 
og  musicalske  Pligt  eller  ogsaa  uden  Naade  at  gaae 
løs  paa  min  Principals  Trommehinder.  Men,  vil  man 
sige,  kan  Hr.  Secretairen  ikke  spille  i  sit  Kammer? 


62 


Freilich!  men  2)  vore  barbariske  Huses  Indretning 
medfører,  at  Dørene  staae  altid  vidtaabne,  og  3)  nu 
sidder  Principalen  hele  Dagen  lige  til  Middag  og  ar- 
bejder i  sit  Værelse  paa  noget,  som  jeg  bør  antage  for 
vigtige  Ting,  altsaa  kan  jeg  saameget  mindre  incommo- 
dere  ham.  Eftersom  vi  ere  fornemme  Folk,  indtræffer 
Middagstiden  ikke  før  efter  Solens  Nedgang,  og  holde 
derfor  Taffel  ved  Lys,  naar  alle  Stjernerne  og  Maanen 
staaer  paa  Himlen.  Naar  vi  nu  har  spiist  6  Retter  Mad 
med  temmelig  Graadighed  formedelst  det  lange  Tids- 
rum fra  Frokosten,  som  nydes  Kl.  9V2  om  Morgenen, 
lægger  Principalen  sig  paa  Sophaen  og  læser  Morskabs- 
bøger. Dette  er  nu  den  Tid,  da  jeg  med  bedst  Samvit- 
tighed kunde  attaquere  hans  Øren,  men  betænk,  søde 
Mand,  naar  man  kommer  ligefra  Bordet,  og  eens  Mave 
staaer  som  en  Tromme  —  har  man  da  Lyst  til  at  ar- 
beide?  Svar:  Nei!  Jeg  lægger  mig  altsaa  ogsaa  paa  en 
Sopha,  ryger  mig  en  lang  Pibe  Tobak,  tænker  paa  Kjø- 
benhavn,  bygger  Casteller  og  —  fordøier.  Om  et  Øie- 
blik  hedder  det:  „Dreling  dreling  dreling!  Peter,  bring 
Thee!"  Piben  stoppes  igjen,  og  naar  den  er  ude,  gaaer 

man  tilkøis. Naar  Du  hertil  lægger  aldeles  Mangel 

paa  Opmuntring  og  Praxis,  saa  seer  Du  summa  misera- 
bilitatem  musicæ  Algeriensis  og,  at  der  er  ingen  anden 
Glæde  end  den,  man  maae  søge  i  sig  selv;  jeg  kan  med 
Sandhed  synge: 

Jeg  lever  stille,  indgetogen, 
langt  borte  fra  Glædens  Lag; 
her  sidder  jeg  i  Pesthuuskrogen 
hele  den  udslagne  Dag. 


Algier,  d.  17.  October  1817. 
Kjære  Gottlieb! 

Den  15.  d.  M.  modtog  jeg  dit  Brev  af  23.  August 
samt  det  af  4.  og  6.  Septbr.,  som  indeholdt  den  for 
mig  saa  sørgelige  Tidende.  Jeg  er  inderlig  bedrøvet. 


63 


Det  er  saare  tungt  at  miste  baade  Fader  og  Moder,  inden 
Alderdommen  havde  gjort  dem  trætte  af  Livet,  som  jeg 
saa  gjerne  vilde  have  forsødet  dem  og  derved  belønnet 
deres  Kjærlighed  for  mig.  Jeg  staaer  her  alene  med 

Taarer  i  Øinene. Gud  være  lovet,  at  jeg  besidder 

den  faste  og  beroligende  Troe  paa  et  almægtigt  og  al- 
viist  Forsyn,  som  styrer  alt  til  det  bedste  og  leder  en- 
hver Skabning  til  sit  sande  Held. Min  bedste 

Trøst  bestaaer  i  Tanken  om  den  kjerlige  og  velvillige 
Omsorg,  der  er  bleven  ham  viist  i  hans  Sygdom. 
Gid  jeg  kunde  række  Dig  min  Haand,  min  kjære 
Gottlieb. 

Da  jeg  aldeles  ikke  har  noget  Begreb  om,  hvad  Boet 
indeholder,  kan  jeg  umueligen  gjøre  nogle  bestemte 
Dispositioner  eller  give  Dig  mine  Tanker  tilkjende, 
men  overlader  det  til  Dig  at  handle  efter  Din  Overbe- 
viisning. 

Her  i  Algier  seer  det  underligt  ud.  Pesten  vedbliver. 
Der  skal  være  Hungersnød  i  Byen,  og  man  kan  ikke 
faae  Brød  at  kjøbe.  Den  nye  Dey  Ali  har  for  Skik  at 
udplyndre  alle  nye  Tyrker  og  Mohrer  uden  Persons 
Anseelse.  Naar  han  har  taget  alt  fra  dem,  jager  han 
dem  i  Landflygtighed  i  det  indre  af  Landet  og  tilsøes; 
det  er  vistnok  ikke  den  bedste  Maade  at  gjøre  sig  yn- 
det. Enhver,  som  eier  nogle  Penge,  bærer  dem  stedse 
paa  sig  af  Frygt  for  Plyndring.  Folket  knurrer  og  mur- 
rer; han  har  ladet  Kanoner  føre  ind  i  Paladset,  samt 
foretaget  sig  mange  usædvanlige  og  despotiske  Hand- 
linger. Alt  bebuder  en  forestaaende  Revolution,  Gud 
veed,  hvad  det  skal  blive  til? 


Algier,  d.  9.  Novbr.  1817. 

Den  nye  Dey  Ali  Bascha  lod  Natten  imellem 

31.  Octbr.  og  1.  Novbr.  alle  Penge  og  Kostbarheder 
opføre  paa  Casba,  det  øverste  Palais  og  Batterie,  som 


64 


fuldkommen  dominerer  Byen,  og  Dagen  derpaa  holdt 
han  selv  og  hele  sin  Hofstat  under  en  Salve  af  237 
skarpe  Kanonskud  sit  Indtog  der,  lod  Porten  til  det 
gamle  Palais  lukke,  Flagstangen  kappe,  og  declarerede, 
at  Residentzen  for  Fremtiden  skulde  være  paa  Casba. 
Her  var  han  i  Sikkerhed,  thi  det  er  en  uindtagelig 
Fæstning. 

Beyen  af  Oran  havde  af  Frygt  for  at  blive  afsat,  naar 
han  kom  hertil  med  sin  aarlige  Tribut,  taget  Flugten 
med  alle  Skatterne,  og  en  Leir  blev  udsendt  for  at  ind- 
sætte en  nye  Bey.  Nogle  af  de  Tyrker,  som  udgjorde 
denne  Leir,  marcherede  tilbage  til  Algier  lige  op  til 
Casba  og  forlangte  truende,  at  Deyen  skulde  flytte  ned 
igjen  i  det  gamle  Palads.  Dette  blev  naturligviis  af- 
slaaet,  og  de  toge  da  Flugten  til  Casernen,  hvorfra  man 
dog  udleverede  dem,  og  de  bleve  nu  9  i  Tallet  førte  op 
til  Casba,  hvor  Hs.  Excellence  med  egen  høie  Haand  ex- 
pederede  een,  efter  at  have  talt  en  Time  med  ham,  ved 
at  afskyde  begge  sine  Guldpistoler  paa  ham,  5  bleve 
strangulerede,  3  beviiste  man  ikke  den  Ære,  men  de 
bleve  derimod,  trods  Tyrkernes  sædvanlige  Privilegium, 
slagtede  ligesom  Faar  udenfor  Paladsets  Port  paa  Ga- 
den; Halsene  bleve  overskaarne  paa  dem,  og  Holsten, 
som  just  var  inde  at  lykønske  Deyen,  saae  dem  ligge 
der  svømmende  i  deres  Blod.  Skal  slige  Executioner 
ofte  finde  Sted,  saa  ere  mine  Vandstøvler  komne  ret 
tilpas,  thi  da  kommer  man  vel  til  at  vade  i  Tyrkeblod 
op  til  Knæerne,  naar  man  skal  ind  i  Paladset. 

Deyen  har  opfordret  alle  dem,  som  vare  hans  Venner, 
til  at  komme  ind  i  Casba.  Der  er  alt  nogle  tusinde  der- 
inde, fornemmelig  Mohrer,  Coloris  (som  have  Tyrker 
til  Fædre  og  Mohrerinder  til  Mødre  og  derfor  ei  reg- 
nes for  Tyrker)  og  Negere.  Araberne  og  Mohrerne  glæde 
sig  og  ere  storsnudede,  de  trodse  deres  gamle  Fjender, 
Tyrkerne,  medens  disse  ere  rasende  forbittrede,  men 
vove  ei  at  knye.  Flere  hundrede  Tyrker  ere  alt  ud- 
plyndrede og  landsforviiste  eller  dræbte.  Man  siger,  at 


65 


Deyen  har  givet  alle  de  ugifte  Tyrker  i  Casernerne 
Valget  imellem  at  gaae  i  frivillig  Landflygtighed  eller 
at  dræbes.  —  Det  er  et  lystigt  Land  at  leve  i.  Pesten 
taler  man  næsten  ikke  om,  endskjøndt  den  endnu  dag- 
lig river  Folk  bort.  Kirkegaardene  ere  fulde,  og  man 
begraver  Folk  lige  paa  Landeveien;  vi  Christne  ere  nu 
blevne  saa  vante  til  at  see  Pestscener  og  høre  Pest- 
geschichter,  at  selv  Damerne  have  aflagt  deres  Angest, 
og  vi,  som  boe  paa  Landet,  besøge  dog  undertiden  hin- 
anden. 

Jeg  kan  ellers  fortælle  Dig,  at  min  Embedskreds  er 
blevet  udvidet.  Den  engelske  Consuls  Kone,  som  Du 
veed  er  en  Datter  af  den  forrige  danske  Consul  Ulrich, 
bragte  nemlig  d.  1.  September  en  velskabt  Datter  til 
Verden,  og  dette  Barn  skulde  nu  gives  et  Navn.  Jeg 
blev  derfor,  paa  Grund  af  min  gamle  Profession  i)  og 
mit  Landsmandsskab  med  Madammen  anmodet  om  at 
paatage  mig  denne  Forretning.  Den  24.  Octbr.  reed  der- 
for Holsten  og  jeg  ud  i  den  engelske  Hauge.  Fadderne 
vare  Holsten  og  Mademoiselle  Fraissinet,  den  holland- 
ske Consuls  Søster,  som  bar  Barnet;  Forældrene  og  de 
øvrige  Fremmede  udgjorde  Menigheden  og  stode  rundt 
omkring  Baptisteriummet,  som  bestod  af  et  Bord  med 
et  Klæde  over  og  en  Bolle  med  Vand;  alle  vare  meget 
pyntede,  og  jeg  havde  iført  mig  sorte  Klæder.  Jeg  maatte 
holde  min  Tale  paa  Fransk  og  havde  til  god  Lykke  faaet 
fat  paa  en  fransk  Psalmebog,  hvori  Formulen  fandtes. 
Da  jeg  kom  til  Fadervor,  faldt  efter  herværende  Skik 
hele  Menigheden  paa  Knæe,  Barnet  blev  derpaa  over- 
rakt Holsten,  som  holdt  det  hen  over  Skaalen,  hvorpaa 
jeg  øste  det  3  Gange  Vand  paa  Hovedet  og  døbte  det: 
Emilie  Clara  au  nom  du  pére,  du  fils  et  du  saint  esprit. 
Amen! 2)  Dermed  var  Ceremonien  forbi,  og  man  gratu- 


1)  Bay  havde  jo  fra  1809,  da  han  blev  Student,  studeret  Theologi,  til  han  1815 
gik  ind  i  det  udenlandslic  Departement. 

2)  Emilie  Claire  Mac  Donell  blev  i  Følge  Familien  Ulrichs  Stamtavle  gift 
1840  med  Alexandre  Jean  Aguado,  Marquis  de  las  Marismas  del  Guadalquivir 
og  døde  1880. 


66 


lerede  mig  til  saaledes  at  have  begyndt  mit  Embede 
som  ministre  for  den  protestantiske  Menighed  i  Al- 
gier.   

Algier,  d.  4.  Decbr.  1817. 

For  Tydeligheds  Skyld  er  det  nødvendigt,  at 

jeg  begynder  med  et  Præludium,  der  tillige  kan  tjene 
Dig  til  Forberedelse  paa  et  Skuespil,  som  det  vistnok 
er  kun  faldet  i  faa  Europæeres  Lod  at  være  Tilskuer 
af.  —  Stop  Din  tyrkiske  Pibe,  sæt  Dig  saameget,  som 
det  er  Dig  muligt,  ind  i  den  barbariske  Aand  og  hør! 

—  Jeg  har  fortalt  Dig,  at  Deyens  Bestræbelser  gik 
ud  paa  at  underkue  Tyrkerne,^)  og  en  Dag  faldt  det 
Hs.  Excellence  ind  at  commandere  alle  Jøderne  op  paa 
Casba,  og  han  udtog  da  een  af  dem,  tvang  ham  med 
Magt  til  at  blive  Muselman,  lod  ham  give  prægtige 
Klæder  paa  og  gjorde  ham  til  Kasnadar  o:  Kammer- 
herre, hvilket  opvakte  stor  Sensation.  Jøden  gjorde  en 
heel  Deel  Ophævelser,  men  det  hjalp  ikke,  han  skulde 
være  Kammerherre,  enten  han  vilde  eller  ikke.  De  andre 
Jøder  bleve  skrækkelig  angest  for  ogsaa  at  blive  gjorte 
til  Kammerherrer  og  bleve  enige  om  at  foreslaae  Deyen 
hellere  at  brænde  dem  levende;  thi  med  al  deres  Raa- 
hed  hænge  de  dog  meget  fast  ved  deres  Religion.  Et 
Par  Dage  efter  udsender  Hs.  Excellence  Chiaouser  o: 
Politiadjutanter  paa  Jagt  efter  de  smukkeste  Jødepiger 
og  Drenge  i  Byen,  de  trængte  ind  i  Husene,  grebe  dem 
og  slæbte  dem  op  paa  Paladset.  Deyen  befalede  dem 
at  renegere,  og  da  de  nægtede  det,  satte  han  dem  Atta- 
ganen  paa  Struben,  endnu  raabte  de  ney  og  sagde,  at 
han  kun  kunde  skjære  Hovedet  af  dem.  Men  da  dette 
ikke  hjalp,  lod  han  dem  med  Hovedet  putte  ind  i  en 
heed  Ovn  og  tilsidst  aftage  Klæderne  og  stoppe  saa 
langt  ind,  at  den  gruelige  Smerte  tvang  dem  til  at  sige 

1)  Meddelelserne  om,  hvorledes  Deyen  yderligere  befæster  og  bestykker  Cas- 
baen  udelades. 


67 


ja;  de  bleve  derpaa  iførte  mohriske  Klæder  og  forva- 
rede i  Paladset.  Forældrene,  som  skrege  og  jamrede 
sig,  bleve  bortjagne.  Alle  forbausedes  ved  denne  Gru- 
somhed, der  endog  stred  imod  den  muhamedanske  Re- 
ligions Forskrifter.  Confusionen  blandt  Jøderne  blev 
forfærdelig,  og  man  saae  Jødeqvinder  løbe  omkring  paa 
Gaderne  med  deres  Børn  som  forfulgt  Vildt  og  skjule 
sig  i  alle  Kroge.  Den  20.  Novbr.  trængte  Deyens  Dra- 
bantere  ind  i  Bensamons  Huus^)  (det  var  ham,  som  jeg 
reiste  med  fra  Livorno),  og  uagtet  den  amerikanske 
Chargé  d'affaires  Modstand  bortførte  hans  tvende  Sø- 
stre Luna  og  Smirrha,  hvoraf  den  første  var  en  meget 
smuk  Pige  paa  18  å  19  Aar,  den  anden  et  Barn  paa 
11  å  12.  Dette  gjorde  saameget  større  Opsigt,  som  denne 
Familie  var  under  engelsk  Protection,  thi  den  gamle 
Bensamon  havde  været  engelsk  Viceconsul,  og  Sønnen, 
et  agtet  og  retskaffent  Menneske,  hidindtil  altid  blev 
behandlet  med  Distinction  baade  af  Jøder,  Christne  og 
af  Deyen  selv,  der  nyeligen  havde  gjort  ham  til  sin 
private  Tolk  i  Paladset.  Folket  stimlede  derfor  til,  da 
man  slæbte  af  med  Pigerne,  og  løb  bag  efter  med  Ben- 
samon i  Spidsen,  som  i  Fortvivlelse  skreeg,  at  man 
skulde  give  ham  hans  Søstre,  han  fulgte  dem  lige  op 
i  Paladset  til  Deyen  og  bebreidede  denne  hans  Grum- 
hed i  de  bittreste  og  uartigste  Udtryk,  men  Tyrannen 
lod  ham  ganske  rolig  udøse  sin  Forbittrelse,  og  da  han 
af  Anstrængelse  maatte  standse,  smilede  han  og  befa- 
lede, at  man  skulde  drage  hans  europæiske  Klæder  af 
ham,  rage  hans  Hoved  og  iføre  ham  mauriske  Klæder, 
hvilket  ogsaa  uagtet  hans  Modstand  gik  for  sig.  Dog 
kunde  Deyen  ikke  bringe  ham  til  at  afsværge  sin  Troe, 
da  han  vedblev  at  erklære,  at  han  foragtede  den  mu- 
hamedanske Religion  og  før  vilde  lade  sig  Hovedet 
skære  af  eller  brænde  end  antage  den.  Søstrene  bleve 
ogsaa  med  Pistoler  og  Attaganer  truet  til  at  renegere, 
men  de  havde  ogsaa  Heltemod  nok  til  at  række  Halsen 

1)  Se  Side  2. 

5* 


68 


frem  og  trodse  ham.  Enden  paa  denne  Scene  blev,  at 
den  yngste  Søster  sendtes  tilbage,  den  ældste  blev  lige- 
som Broderen  iført  mohriske  Klæder  og  forvaret  i  Pa- 
ladset, den  sidste  blev  givet  Navnet  Hassan. 

Den  engelske  og  den  hollandske  Consul  gik  strax 
op  i  Paladset  og  forestillede  Deyen  det  uretfærdige  og 
tractatstridige  i  hans  Fremgangsmaade.  Hertil  blev  sva- 
ret, at  han  ansaae  den  Bensamonske  Familie  som  sine 
Undersaatter,  hvormed  han  kunde  handle  efter  sit  For- 
godtbefindende. De  maatte  derfor  gaae  med  denne  Be- 
sked, og  i  et  Aftenselskab  hos  Hollænderne  bleve  man 
enig  om,  at  alle  Consulerne  skulde  følgende  Dag  be- 
give sig  en  masse  op  til  Deyen  og  tale  ham  alvorlig 
til;  det  skeedte,  men  uden  Nytte.  D'hrr.  Consuler 
maatte  derfor  holde  deres  Mund  og  lade  sig  nøie  med 
at  udøse  deres  Forbittrelse  i  Rapporter  til  deres  re- 
spective  Regjeringer.  Jødejagten  gik  sin  Gang,  Tyrker 
plyndredes  og  exileredes  i  Hundredeviis,  hver  Dag 
hørtes  nye  Historier,  indtil  endelig  d.  27.  Novbr.  een 
indtraf,  som  atter  satte  alle  Consulerne  i  Harnisk. 

Deyen  fik  det  ulykkelige  Indfald  ogsaa  at  lade  an- 
namme et  christent  Fruentimmer,  nemlig  en  Mdlle 
Rosa  Ponsinibis,  en  ung  smuk  Pige,  italiensk  af  Fødsel, 
hvis  Forældre  boede  i  Byen  og  holdt  et  Slags  Verts- 
huus  og  havde  været  under  fransk  Protection.  Hun  blev 
uden  Barmhjertighed  slæbt  op  i  Paladset,  og  da  den 
fortvivlede  Moder  nogle  Dage  efter  fik  Leilighed  til  at 
komme  derop  og  anraabe  Deyen  om  at  give  hende  til- 
bage, svarede  denne  Skurk,  at  om  end  hele  Europa 
satte  sig  imod  ham,  blev  hun  ikke  udleveret,  satte  der- 
paa  den  arme  Pige  Pistolen  for  Brystet  og  befalede 
hende  at  renegere;  hvis  ei,  da  vilde  han  skyde  hende 
ihjel  for  Moderens  Øine.  Hun  maatte  give  sig  og  blev 
Hig  de  andre  iført  mohrisk  Dragt.  Den  franske  Consul, 
som  strax  var  ilet  til  Deyen,  fik  et  grovt  Svar,  og  har 
han  tillige  yttret,  at  han  blæste  ad  hele  Europa,  og  naar 
han  undtog  den  danske  og  svenske  Consul,  som  han 


69 


havde  nogen  Agtelse  for,  kunde  alle  de  andre  gaae  bort, 
naar  de  behagede.  Vor  Guardian  Soliman  siger,  at  Deyen 
engang  har  været  gal  og  indesluttet  nogle  Maaneder  i 
en  Daarekiste.  D'hrr.  Consuler  frygter  for,  at  det  en 
vakker  Dag  kunde  falde  ham  ind  ogsaa  at  forgribe  sig 
paa  en  af  deres  ugifte  Fruentimmer,  og  skeer  der  flere 
slige  Bortførelser,  vil  man  ei  tøve  med  at  sende  dem 
alle  bort  herfra. 

Deyen  har  under  Livsstraf  forbudet  at  sælge  Viin  og 
har  forjaget  dem,  som  forhandlede  slige  Drikkevarer, 
heriblandt  den  spanske  Doctor,  den  eneste  duelige  Læge 
her  paa  Stedet  med  hele  sin  Familie,  og  den  ulykkelige 
Rosas  Familie  har  ogsaa  faaet  Ordre  at  indskibe  sig. 
Alle  disse  Voldsomheder  have  opvakt  den  største  For- 
virring; Consulerne,  som  vente  sig  alt,  ville,  om  hans 
Voldsomheder  strække  sig  til  deres  Huse,  ei  undlade 
at  reise  bort  herfra  alle  tilhobe.  — 

Dette  var  nu  kun  et  lidet  uskyldigt  Præludium,  og 
jeg  tager  nu  atter  Pennen  i  Haand  for  at  komme  til 
Hovedsagen;  tænd  Din  Pibe  igjen,  om  den  skulde  være 
gaaet  ud,  concentreer  Din  Opmærksomhed  og  hør! 

Du  vil  af  mine  Breve  have  erfaret,  at  en  Leir  var 
udsendt  til  Constantine  at  indkræve  Skatter.  Rygtet 
gik  nu  længe,  at  den  havde  i  Forening  med  Beyen 
sammesteds,  revolteret,  havde  udvalgt  sig  en  nye  Dey 
og  Ministerium  og  var  paa  Tilbageveien  marcheret  til 
Algier,  som  den  havde  i  Sinde  at  indtage  og  at  dræbe 
Deyen.  Ved  Efterretningen  herom  befalede  denne  de 
arabiske  Stammer  paa  Bjergene,  at  de  skulde  nedhugge 
Armeen  i  et  smalt  Bjergpas,  kaldet  Jernporten,  naar 
den  nærmede  sig.  D.  28de  Novbr.  blev  pludseligen  Sta- 
dens Porte  lukkede,  og  i  et  Brev  til  os  fra  den  svenske 
Consul  heed  det,  at  den  oprørske  Leir  var  i  Anmarsch 
og  ei  langt  borte,  og  at  Deyen  desaarsag  havde  trukket 
saa  mange  som  muligt  ind  i  Casba. 

Man  kunde  altsaa  vente  sig  alvorlige  Begivenheder. 
Den  danske  og  svenske  Hauge  laae  just  paa  det  aller- 


70 


ulykkeligste  Terrain,  da  Fjenden  [o:  Oprørerne]  nød- 
vendigen  maatte  passere  dem  for  at  komme  til  Algier 
og  følgelig  let  kunde  faae  isinde  at  see  lidt  inden  om 
Døren  hos  os.  Vi  preparerede  os  altsaa  efter  svenske 
Consulens  Raad  paa  at  udholde  en  Beleiring  og  at 
sælge  vort  Liv  saa  dyrt  som  muligt.  Alle  vore  Gevæh- 
rer  og  Pistoler  (4  Par)  bleve  ladte  (mine  tvende  af 
Mangel  paa  Kugler  med  store  Hagl),  Sablerne  klare  og 
Skydehullerne  paa  Muren  ved  Porten,  som  vare  til- 
stoppede, rensede. 

Planen  var,  at  Holsten  tillige  med  David  og  Peter 
skulde  staae  nede  ved  Porten,  jeg  derimod  oppe  i  Sa- 
len ved  et  lille  firkantet  Hul  i  Gulvet  ned  til  Indgan- 
gen med  et  Par  meget  store  Pistoler  for  at  skyde  Tyr- 
kerne i  Hovedet. 

Den  30te,  om  Søndagen  Kl.  1 1  Formiddag  efter  Fro- 
kosten kommer  et  lilbud  fra  Sverrig  at  lade  os  vide, 
at  Leiren  kom  anstigende  nede  paa  Sletten  ved  Strand- 
bredden, men  de  kom  som  gode  Venner  at  betale  den 
indkrævede  Skat  til  Deyen.  Denne  Efterretning  var 
mig  gandske  behagelig,  thi  jeg  følte  ikke  nogen  synder- 
lig Tilbøielighed  til  at  kriges  med  Tyrkerne.  Jeg  greb 
derfor  Kikkerten,  foer  op  paa  Terrassen  og  saae  disse 
„gode  Venner"  komme  anrykkende  i  største  Orden  i 
3  Colonner  med  Bagagen  i  Midten,  som  førtes  paa  en 
stor  Mængde  Kameler  og  Muler,  —  et  gandske  inter- 
essant Syn  for  en  Europæer,  og  der  lod  til  at  være  et 
Par  tusinde  Mand. 

For  nu  at  nyde  denne  Anskuelse  [o:  Synet  heraf] 
bedre,  løber  jeg  ned  ad  Bjerget  og  er  ikke  kommen 
langt  fra  Foden  af  Bjerget,  førend  jeg  paa  eengang  hø- 
rer et  Dommedags-Knald  fra  Fortet  Babazun,  som  var 
kun  Vs  Kanonskuds  Distance  fra  mig,  og  Kuglen  hvi- 
ner mig  over  Hovedet,  derpaa  nok  et  Skud,  atter  et, 
det  bliver  omsider  til  en  heel  Torden.  Fort  l'Empereur 
begynder  at  give  sin  Skilling  med  i  Lauget.  Det  maae 
nok  ikke  hænge  saa  rigtigt  sammen  med  det  Venskab, 


71 


saavidt  jeg  mærker,  tænkte  jeg,  og  da  Canonaden  blev 
gandske  mordisk,  saa  at  Kuglerne  susede  mig  om  Ørene, 
ilede  jeg  op  ad  Bjerget  gjennem  Huulveien,  og  takkede 
min  Gud,  da  jeg  kom  heelskindet  hjem.  Her  fik  jeg 
Kikkerten  frem  og  saae  Fjenden  drage  sig  fra  Stranden 
og  tilvenstre  ind  i  Landet,  hvor  de  i  Huulveiene  og  bag 
Haugemurene  saae  sig  i  Sikkerhed  for  Kanonkuglerne. 

Vi  havde  den  fortræffeligste  Udsigt  over  Krigsskue- 
pladsen, der  var  os  saa  nær,  at  vi  kunde  tælle  Mand- 
skabet. Med  raske  Skridt  og  flyvende  Faner  havde  de 
nærmet  sig.  Aga,  som  var  bleven  udsendt  fra  Byen 
med  et  Detachement  Cavallerie  (Spahis),  saaes  i  en  Af- 
stand af  omtrent  V2  Miil  bag  Fjenden  paa  Strandbred- 
den og  var  10  å  1200  Mand  stærk.  Tyrkerne  bleve  ved 
i  Orden  at  drage  sig  op  i  Landet  og  slog  deres  Telte 
op  omtrent  V4  Miil  fra  vor  Hauge. 

Vi  vare  nu  fuldkommen  overtydede  om  at  de  vare 
komne  som  formelige  Fjender,  og  fik  ogsaa  snart  be- 
stemt Efterretning  om  at  endeel  af  Garnisonen  fra  Con- 
stantine  var  forenet  med  dem  og  et  Corps  af  1200 
Bjerg-Coloris. 

Agaen  begyndte  nu  endelig  at  rykke  nærmere  med 
Cavalleriet  for  at  omringe  den  fjendtlige  Leir,  men  Tyr- 
kerne begyndte  en  levende  Gevæhrild,  som  med  Kanon- 
baadenes  og  Forternes  Kanoner  og  Echoet  mellem  Klip- 
perne udgjorde  en  gandske  interessant  Musik.  Agaen 
fik  nu  saadan  en  Skræk  i  Livet,  at  han  i  fuld  Galop 
drog  sig  tilbage.  Tyrkernes  Mod  voxede  stedse,  at  man 
saae  dem  med  3  store  røde  Faner  avancere  mod  Strand- 
bredden, hvor  Kanonbaadene  og  Fort  l'Empereurs  24- 
Bdinger  dog  nødte  dem  til  at  holde  sig  indenfor  et  Re- 
tranchement.  Omtrent  50  Tyrker  havde  Mod  nok  til  at 
trænge  frem  og  give  Ild,  men  tænk  Dig  bare,  aldrig 
saasnart  var  det  første  Skud  gaaet,  førend  Fanden  tog 
ved  alle  Spahis,  som  i  den  uhyreste  Galop  flygtede  for 
disse  50  Tyrker,  med  samt  deres  deilige  stribede  Silke- 
Standarter  med  forgyldte  Halvmaaner. 


72 


Rebellerne  brølede  Hurrah  af  fuld  Hals.  Men  fore- 
stil Dig  ogsaa:  Agaen  havde  været  Tobakshandler  for 
faa  Dage  siden  og  skulde  nu  commandere  en  Armeel 
Jeg  kunde  ikke  lade  være  at  tænke  paa  Jacob  v.  Thy- 
boer das  war  eine  grausame  Salbe!  Die  ganze  Armee 
auf  einmal  ruinirt. 

Bataillen  varede  den  hele  Dag  under  idelig  Avance- 
ren  og  Retireren,  indtil  Insurgenterne  under  idelige 
Frydeskrig  trængte  frem  lige  forbi  Mustapha  Bachas 
Haugemuur,  som  ligger  tæt  nedenfor  vor  Hauge,  saa 
at  vi  kunde  see  dem  lige  i  Gesichterne,  og  hele  Agaens 
Cavallerie  maatte  over  Hals  og  Hoved  trække  sig  til- 
bage mod  Byen  under  Forternes  Kanoner. 

Du  vil  let  forestille  Dig  de  lidet  angenemme  Optrin 
vi  med  Føie  kunde  vente  os  af  en  Flok  rasende  Op- 
rørere, som  nu  da  Mørket  faldt  paa  sandsynligviis  vilde 
besøge  os  i  Haabet  om  at  finde  Viin  og  Levnedsmidler. 
Vi  lukkede  derfor  alle  Døre,  gjorde  alle  vore  Skyde-, 
Hug-  og  Stik-Instrumenter  klare  samt  vore  Heste,  og 
ventede  nu  med  Determination  paa  Tyrkerne.  Jeg  exer- 
cerede  mig  i  den  fordeelagtigste  Stilling  ved  Hullet 
med  de  store  Pistoler,  holdt  mine  store  Støvler  beredt 
for  at  vade  i  Tyrkerblod,  og  ønskede  bare  at  de  vilde 
komme  snart,  inden  Couragen  forlod  mig. 

Da  man  tilsidst  kun  hørte  nogle  smaae  Skud  langt 
borte,  formodede  vi  med  Føie,  at  Rebellerne  havde 
trukket  sig  tilbage  til  deres  Leir.  Endelig  blev  alting 
stille,  og  jeg  gik  tilsengs.  Næste  Morgen  vaktes  jeg  af 
nogle  Geværskud  og  enkelte  Kanonskud.  Jeg  stod  op, 
fik  fat  i  Kikkerten  og  saae  min  tapre  Ven,  Agaen  med 
hele  sit  Cavallerie  opstillet  nede  ved  Mustaphas  Hauge 
og  øve  sine  Folk.  Der  var  ingen  Fjende  at  see,  og  de 
forekom  mig  ligesom  en  Hob  raske  Drenge,  der  lege; 
under  denne  Leeg  blev  der  musiceret  paa  endeel  Trom- 
mer, og  jeg  maatte  beundre  deres  deilige  grønne  og 
rødstribede  Faner,  hvis  store  gyldne  Halvmaaner  glim- 
rede i  Morgenrøden.  Da  de  havde  leget  en  Stund  med 


73 


al  mulig  Tapperhed,  marcherede  de  bort,  og  alt  blev  om- 
sider ganske  stille.  Jeg  skyndte  mig  nu  op  i  Sverrig  og 
jeg  fik  nu  at  vide,  at  Tyrkerne,  hvis  Styrke  var  blevet 
betydelig  svækket  ved  at  de  1200  Coloris  havde  forladt 
dem  midt  i  Striden,  havde  taget  Flugten  ind  i  Landet. 

Du  seer  altsaa,  at  jeg  har  Grund  til  at  være  tilfreds 
med  at  være  sluppet  saa  vel  ud  af  denne  Knibe.  De 
Svenske  havde  ogsaa  været  forberedede  paa  Tyrkernes 
Ankomst  og  havde  nogle  Ruller  Piastre  klar  at  slaae 
dem  paa  Flugten  med.  Holland  havde  været  i  en  døde- 
lig Angest,  da  Landeveien  gaaer  lige  der  forbi,  og  Da- 
merne havde  vaaget  hele  Natten.  Der  er  endnu  stor 
Bevægelse  i  Byen,  Tyrkerne  er  rasende  forbittrede.  Man 
formoder,  at  en  Revolution  vil  snart  éclatere.  Byen, 
Oprørsluen  er  tændt,  og  efter  alle  Kandestøberes  Me- 
ning vil  den  ei  slukkes  førend  med  Algiers  Undergang. 

Jeg  har  nu  accurat  været  her  eet  Aar  og  har  i  den 
Tid  oplevet  3  Revolutioner,  Kongemord,  Bataille,  Pest, 
Hungersnød,  seet  Folk  sættes  paa  Kroge,  Jøder  og 
Christne  gjøres  til  Mahomedanere,  Tractater  brydes 
og  flere  Grusomheder,  som  ere  Følger  af  Fanatisme, 
Tøilesløshed  og  Nederdrægtighed;  maatte  jeg  nu  være 
saa  lykkelig  ret  snart  at  see  det  Heles  retfærdige  og 
velfortjente  Undergang,  da  skulde  jeg  med  Glæde  vende 
hjem  til  mit  Fædreland. 

Vi  har  ved  et  Lykketræf  faaet  en  ferm  Musicus  her- 
til, som  var  ombord  paa  en  af  Priserne  for  at  reise  til 
Lissabon.  Det  er  et  ungt  Menneske  paa  22  Aar,  en 
Genueser  ved  Navn  Callegari.  Han  har  componeret  en 
Opera,  hvori  jeg  har  fundet  herlige  Steder.  Han  lod 
sig  af  den  engelske  Consul  overtale  at  blive  her  noget, 
og  han  har  især  attacheret  sig  til  mig  med  megen  Varme 
og  tilbudt  sig  at  lære  mig  Generalbas.  Consulen  har 
ogsaa  viist  mig  det  Galanterie  at  laane  mig  et  Piano 
for  nogen  Tid.  Siden  denne  Musicus  er  kommen,  pri- 
ser jeg  mig  lykkelig  paa  en  Tid  da  mit  Humeur  saa- 
meget  trænger  til  Adspredelse. 


74 


Postscriptum,  d.  26.  Decbr.  o:  2.  Juledag. 

Jeg  er  atter  her  i  den  engelske  Hauge  at  pas- 
sere Julen,  hvis  Adspredelse  vistnok  er  af  en  anden 
og  mere  alvorlig  Natur  end  i  Kjøbenhavn;  her  vanker 
ei  engang  et  eneste  Kys,  og  her  er  ikke  een,  som  har 
Disposition  til  at  paatage  sig  at  agere  Julebuk.  Jeg  var 
imidlertid  Juleaften  i  Sverig,  hvor  vi  paa  gammel  nor- 
disk Viis  bleve  tracterede  med  Risengrød  og  Stokfisk 
med  Kartofler,  hvilket  ogsaa  gjorde  saadan  et  Indtryk 
paa  mig,  at  jeg  glemte  at  jeg  var  mellem  Tyrker  og 
Hedninger  og  aad,  saa  at  jeg  var  færdig  at  sprække. 
Svenske  Consulen  foreslog  den  Skaal:  gid  denne  Dag 
maae  blive  den  ulykkeligste  i  vort  hele  Liv!  — 

Nogle  Smaaenyheder  kan  jeg  ikke  undlade  at  tilføje. 
Omtrent  500  Tyrker  ere  nu  deels  bortsendte,  deels 
dræbte,  af  disse  har  Hs.  Excellence  expederet  en  be- 
tydelig Deel  med  egen  høie  Haand.  Han  bruger  den 
Maade,  at  han  først  underholder  sig  nogen  Tid  ven- 
skabeligt med  dem,  lader  dem  endog  undertiden  be- 
værte, men  drager  derpaa  pludselig  Pistolen  eller  At- 
taganen  og  hugger  eller  skyder,  saa  de  styrter  omkuld, 
og  glæder  sig  saalænge  de  ligge  og  sprælle.  Hver  Nat 
lader  han  nogle  dræbe  inde  i  Paladset  og  hemmelig 
begrave.  Han  har  sagt  til  Rosa,  at  hun  skulde  ikke  være 
den  eneste  Christne,  som  han  vilde  lade  hole  op  i  Casba. 
Naar  jeg  undtager  en  genuesisk  Tjenestepige,  som  ei 
er  kjøn,  en  spansk  Kokkekone,  som  er  smuk,  er  her 
kun  Consulernes  Familier  at  tage.  Mils.  Fraissinet  og 
Ortiz  di  Zugasti  er  derfor  heller  ikke  uden  Frygt.  Den 
franske  Doctor  Mr.  Toutel  er  af  den  franske  Consul 
pludselig  bortsendt  paa  et  Skib,  fordi  han  havde  havt 
et  lidet  Elskovseventyr  med  den  smukke  spanske  Kokke- 
kone Mme  Joly,  hvis  Mand  er  fraværende.  Her  er  nu 
ikke  en  eneste  Læge  i  Landet. 

Pesten  har  nu  taget  fat  igjen  med  fordoblet  Kraft; 
i  Byen  er  alt  12  å  13,000  Mennesker  døde,  og  nu  er 
den  stærkt  ifærd  med  Jøderne. 


1818') 


Algiery  d.  9.  Februar  1918. 

^Tpiden  gjør  mig  det  til  en  Umuelighed  at  be- 

X  svare  alle  disse  Breve  førend  med  næste 
Lejlighed,  jeg  indskrænker  mig  derfor  blot  til  Hoved- 
gjenstanden  i  Dit  og  Ottesens  Brev.  2) 

Af  det  sidste,  som  jeg  først  læste,  (jeg  gjemmer  altid 
Dit  tilsidst  som  en  Lækkerbidsken)  syntes  jeg  mig  ved 
Opregningen  af  Efterladenskabet  efter  min  Fader  som 
en  Kong  Salomon,  da  dette  langt  oversteeg  mine  For- 
ventninger, og  jeg  begyndte  alt  at  skyde  Hatten  op  i 
Veiret  ligesom  Mr.  Casorti  i  Harlequin  Kukkenbager, 
da  han  har  faaet  Skillingen,  at  blæse  Kinderne  ud, 
stikke  Haanden  i  Brystet  og  spadsere  med  Kæmpe- 
skridt hen  ad  Gulvet;  men  da  jeg  fik  fat  paa  Dit  [Brev], 
stak  jeg  strax  Piben  ind,  da  jeg  deraf  mærkede,  at  jeg 
var  en  complet  Jørgen  Hattemager,  og  blev  tilmode 
som  iniquæ  mentis  asellus  [et  sørgende  Æsel]  med  ned- 
hængende Øren.  Især  var  det  nogle  særdeles  interes- 
sante og  trøstende  Ord  af  den  brave  Mand,  der  sagde: 
„Det  synes  ikkun  altfor  rimeligt  at  Boet  ei  qualificerer 
til  Arv".  Det  er  en  af  de  allerskjønneste  Talemaader 
jeg  nogensinde  har  hørt,  gid  han  faae  en  Ulykke  for 


1)  Aaret  1818  frembyder  ikke  saa  mange  Begivenheder  som  det  forrige.  Det 
ensformige  Liv  Bay  fører  giver  ham  ikke  Stof  til  Breve  af  særlig  Interesse. 
Læseren  kender  nu  hans  Forhold.  —  Den  29.  Januar  modtog  han  længe  ven- 
tede Breve  fra  Kbhvn. 

2)  Kancellisekretær  P.  C.  Ottesen  (1794—1858),  den  samme  som  har  skrevet 
Text  til  flere  af  Bays  Kompositioner. 


76 


sin  Mund!  Og  ham  kalder  Du  for  en  brav  Mand!  Han 
maae  være  Fanden  heller,  han  vil  nok  flaae  Folk!  Imid- 
lertid for  ikke  at  spøge  længere,  maae  jeg  oprigtig  til- 
staae  Dig,  at  om  virkelig  denne  nydelige  Propheti  skulde 
bogstavelig  gaae  i  Opfyldelse,  agter  jeg  saamænd  ikke 
deraf  at  lade  mig  forstyrre  i  mit  gode  Humeur,  om  el- 
lers Vorherre  forunder  mig  et  godt  Helbred  og  beva- 
rer mig  for  at  blive  forpestet.  Du  veed,  at  jeg  er  ingen 
Pedant  (i  dette  Ords  Dig  bekjendte  hele  Udstrækning 
og  at  jeg  ei  vil  savne  det,  jeg  aldrig  har  havt.i)  Jeg  sid- 
der i  Ordets  egentligste  Forstand  varmt  inden  Vægge 
her  i  Barbariet  (vi  have  i  disse  Dage  omtrent  16  å  20 
Graders  Varme),  har  en  anstændig  Gage  og  ei  andre 
end  mig  selv  at  sørge  for.  Have  I  ei  fundet  noget  Testa- 
ment?  Jeg  kan  aldrig  troe,  at  dette  skulde  være  for- 
glemt, da  min  Fader  i  sine  Breve  saa  udtrykkeligen 
nævner  det;  iligemaade  yttrer  han  i  sit  sidste  Brev,  at 
Gaarden  skulde  være  næsten  aldeles  gjældfrie.  Jeg  kan 
derfor  ei  begribe,  hvorledes  Sagerne  kunne  være  i  en 
saa  gudsjammerlig  Tilstand,  at  Creditorerne  skulde 
sluge  hele  den  med.  Jeg  hverken  kan  eller  vil  indlade 
mig  i  noget  Raisonnement  om,  hvorledes  den  store 
Forsigtighed  og  Sparsommelighed,  der  stedse  caracteri- 
serede  min  Fader,  forbunden  med  den  liden  Overdaa- 
dighed  som  altid  fandt  Sted  i  vort  Huus,  kan  rime  sig 
med  en  saa  total  Elendighed;  jeg  skylder  min  Fader 
den  Agtelse  ei  at  tvivle  paa,  at  jo  alene  Ulykkestil- 
fælde eller  endog  maaskee  Bedragerier  have  foraar- 
saget  den,  og  jeg  skylder  baade  Dig  og  Ottesen  den 
allerhelligste  og  urokkeligste  Tiltroe  og  Overbevis- 
ning om,  at  ingen  Fordring  uden  den  fuldkomneste  ju- 
ridiske Legitimation  af  Eder  vil  blive  antaget.  Jeg  har 
ligeledes  ingen  Grund  til  at  tvivle  paa  Procurator  Brøn- 


>)  Da  det  viste  sig  at  Faderens  Efterladenslcaber  til  hans  Forbauselse  næ- 
sten var  negative  og  at  Gaarden  ogsaa  maatte  sælges,  havde  Bay  egentlig  kun 
derved  den  Skuffelse,  at  han  ikke  fuldt  ud  kunde  udføre  sine  Planer  om  at 
understøtte  sin  Faders  Tvende  og  bl.  a.  især  Familiens  Ven,  den  af  Grundtvig 
psavlrkede  Forfatter  Povcl  Dont  (1783—1843),  der  dengang  var  syg  og  fattig. 


77 


lunds  Redelighed;!)  lad  derfor  Sagen  gaae  sin  retlige, 
sin  skjæve  Gang,  kun  dette  vil  jeg  endnu  engang  an- 
føre, at  —  om  det  paa  nogen  mulig  Maade  kan  skee, 
da  lad  mig  beholde  Gaarden.  Maaskee  kunde  Forpagt- 
ningsafgiften af  den  —  om  det  end  skulde  vare  i  10 
eller  20  Aar  —  være  tilstrækkelig  til  at  tilfredsstille 
Creditorerne;  kan  dette  derimod  ikke  lade  sig  gjøre, 
saa  lad  den  ryge.  Jeg  har  da  intet  andet  at  gjøre  end 
rive  mine  Casteller  ned  igjen,  og  det  er  da  snart 
gjort. 2) 

Algier,  d.  25.  Febr.  1818. 

—  Hs.  Exe.  Deyen  lader  det  nu  ikke  blive  ved  at 
plyndre  og  myrde  Tyrker,  han  tager  nu  ogsaa  fat  paa 

Mohrer  og  Coloris. Forleden  Dag  var  der  atter 

en  Slags  Conspiration  igjære  og  en  20  Stykker  Tyrker 

bleve  slagtede. Man  forsikkrer  at  han  for  nogle 

Dage  siden,  da  den  franske  Consul  havde  Audientz, 
skal  have  løbet  efter  ham  med  en  ladt  Pistol  for  at 
skyde  ham  og  at  denne  kun  blev  reddet  ved  det  store 

Forspring  han  havde. Deyen  har  endog  truet  den 

engelske  Consul  tilligemed  alle  de  andre,  paa  os  og 
Sverrig  nær,  med  at  lade  dem  halshugge;  dette  er  nok 
alt,  hvad  man  kan  tænke  sig  af  barbarisk  Insolence.  At 
Europa  skulde  kraftigt  hevne  sine  Repræsentanters  saa 
nedrige  Behandling,  vilde  rigtignok  være  at  ønske,  men 
desværre  langtfra  at  haabes. 


Algier,  d.  2.  Marts  1818. 

Naa!  —  Nu  tog  da  Fanden  ved  Hs.  Excellence  Deyen! 
Jeg  hører  igaar  en  gevaltig  Canonade  og  tænker  som 


1)  Kancelliraad,  Overretsprokurator  Ulrik  Christian  Brønlund  (død  1826). 
Han  var  en  Slægtning  af  Schonheyder. 

2)  Bay  fortæller  her,  at  han  foruden  andre  Sprog  ivrigt  fortsætter  at  studere 
Arabisk,  idet  han  mener  derved  yderligere  at  erhverve  sig  Betingelser  for  at 
avancere  til  Konsul. 


78 


sædvanlig:  Fanden  gale  mig!  Lidt  efter  kommer  Dra- 
gomanen  ud,  sætter  sig  paa  en  Stol  med  Benene  op 
under  sig  og  fortæller,  at  Pesten  havde  annammet  Ra- 
den i  Morges  ved  Solens  Opgang,  at  det  var  holdt  hem- 
meligt indtil  nu,  da  Divanet  havde  udvalgt  en  fhv.  Codgia 
di  Cavallo  ved  Navn  Hussin  til  hans  Successor.  Vor 
Guardian  kjender  ham  og  siger,  at  det  er  en  brav  Mand. 
Alle  ere  kisteglade  over  dette  Dødsfald,  og  det  kunde 
vistnok  aldrig  komme  beleiligere,  thi  —  forestil  Dig 
blot:  —  man  har  næsten  fuldkommen  Vished  om,  at 
han  havde  isinde  at  bemægtige  sig  Mile  Fraissinet,  der 
efter  Tyrkernes  Smag  ogsaa  er  en  udmærket  Skjønhed; 
det  vilde  have  foraarsaget  de  skrækkeligste  Scener,  da 
man  naturligviis  havde  sat  sig  for  ei  at  udlevere  hende, 
saalænge  der  existerede  en  levende  Consul  eller  Con- 
sulats-Secretær.  Quid  tibi  videtur,  carissime  Domine 
frater? 

Jeg  vil  gaae  Sagen  lidt  nærmere.  For  3  Dage  siden 
blev  Knægten  syg,  og  da  han  mærkede,  at  det  var  Pe- 
sten, lod  han  Rosa,  Bensamon  og  nogle  flere  af  de  vold- 
tagne Fruentimmer  ved  sin  Svoger  og  Factotum  bringe 
ned  i  et  Huus  denne  tilhørende;  herfra  saae  Mile 
Bensamon  igjennem  et  Vindue  en  Guldsmed  SanguU 
netti  at  gaae  forbi,  hvorpaa  hun  strax  gav  sig  til  at 
raabe  og  bad  ham  gaae  til  hendes  Broder  og  fortælle 
ham,  hvor  hun  var.  —  Pigerne,  som  vare  blevne  løs- 
nede fra  deres  muhamedanske  Tro,  som  kun  Vold  havde 
bragt  dem  til  at  antage,  fik  strax  Tilladelse  til  at  vende 
tilbage  til  deres  Familier.  Hr.  Bensamon  har  ogsaa  faaet 
Tilladelse  til  at  kyle  Turbanen  ad  Helvede  til  og  at 
iføre  sig  sine  gamle  snevre  Buxer  og  europæiske  Kjole 
og  blive  atter  en  god  og  ærlig  Jøde.  Nu  skal  her  blive 
Fred  og  Roe  i  Landet.  Jeg  kan  ellers  ikke  nægte,  at 
hvis  det  ei  havde  været  for  vore  Fruentimmers  Skyld, 
havde  jeg  nok  ønsket,  at  den  salig  Kjeltring  skulde 
have  levet  noget  længere;  han  kunde  da  have  udryddet 
nogle  flere  afdisse  Hundesjæle  af  Tyrkerog  Mohrer. 


79 


Havde  jeg  blot  et  eneste  nogenlunde  sympathiserende 
Menneske  at  underholde  mig  med!  Men  desværre  Hol- 
sten har  hverken  Smag  eller  Forstand  paa  Musik,  Poesi 
eller  Litteratur.  Politiken  alene  er  hans  Kjephest,  og 
selv  heri  er  hans  Raisonnement  fuld  af  Egoisme,  Par- 
tiskhed, Suffisance  og  endog  Inconsequents,  Feil,  som 
især  maae  findes  hos  den,  der  er  blevet  applauderet 
som  et  Orakel  af  Spitsborgere  i  en  lille  Stad,  hvor  han 
har  lagt  indqvarteret,  og  endelig  en  Søeofficier  (mit 
Fædrelands  meest  storsnudede  Menneskerace),  som 
end  ydermere  Naturen  og  Lykken  har  kappedes  om  at 
gjøre  complet  i  dette  Fag.  Jeg  havde  Lyst  til  at  sige  til 
ham:  „l'univers,  mon  ami,  ne  pense  å  toi!"  og  den  store 
Nytte,  som  slige  Folk  vil  have  een  til  at  troe,  at  de  gjøre 
deres  Fædreland,  er  for  det  meeste  kun  et  pompøst 
Navn,  hvormed  de  iklæde  deres  personlige  Interesse. 
Disse  Ord  klinge  vel  noget  bittre,  men  min  Hensigt  er 
ei  at  beklage  mig  over  ham,  thi  han  behandler  mig 
gandske  honet,  blot  at  vise,  hvor  ubetydelig  den  Ny- 
delse er,  som  jeg  kan  finde  i  hans  daglige  Omgang. 

Den  5.  Marts. 
Bensamon,  den  arme  Djævel,  som  nu  saalænge  har 
sat  med  Kniven  paa  Struben,  kom  igaar  ud  at  besøge 
os;  han  var  sjæleglad  ved  at  være  sluppen  ud  af  Katte- 
pinen og  forsikrede,  at  Deyen  var  fra  Forstanden,  hvil- 
ket yttrede  sig  periodisk,  og  han  var  da  som  et  vildt 
Dyr.  Vel  vare  vi  næsten  forberedte  paa,  at  Mile  Frais- 
sinet  skulde  blive  taget,  og  det  var  alt  bestemt,  at  jeg 
da  skulde  embarquere  mig  med  alle  de  øvrige  Fruen- 
timmer, som  disses  autoriserede  Protector,  paa  det  før- 
ste det  bedste  Skib  til  Europa;  men  at  ogsaa  den  en- 
gelske  og  spanske  Miss  skulde  annammes,  derom  havde 
vi  ingen  Idee.  Følgen  heraf  var  upaatvivleligen  bleven 
en  total  Consulat-  og  Christen-Massacre  og,  hvis  Eu- 
ropa ellers  havde  anseet  det  for  Umagen  værd,  Algiers 
fuldkomne  Ødelæggelse.   Havde  Raden  levet  8  Dage 


80 


længere,  saa  havde  det  været  ude  med  os.  —  Deyens 
Plan  skal  have  været:  først  at  lade  de  engelske,  hol- 
landske og  spanske  Consuler  komme  op  i  Paladset  og 
der  slaae  Hovederne  af  dem,  derpaa  skulde  hans  Folk 
bryde  ind  i  deres  Huse  og  gribe  Fruentimmerne. 


Secretairens  Kammer  i  den  danske 
Hauge  ved  Algier  d.  8.  April  1918. 

Her  er  forbandet  kjedsommeligt.  Siden  den  salig  Kjel- 
tring  Ali  Baschas  Død  har  her  ikke  været  den  ringeste 
Smule  Mudder  ellor  Løier,  saasom  Rebellion,  Henret- 
telser eller  Jomfru-Rov,  dette  var  dog  nogen  Adspre- 
delse! Her  hersker  nu  en  skrækkelig  flau  Rolighed, 
selv  Pesten  klemmer  ikke  mere  end  50  Stykker  om 
Dagen.  Deyen  Hussin  er  en  god  Mand,  og  kun  en  halv 
Snes  Stykker  ere  blevne  hængte,  halshugne  og  stran- 
gulerede.   1) 

Det  interessante  Sted,  d.  25.  April  1818. 

Motto : 
Den  Prosit  som  kom  seent  er  bedre  end 
aldeles  ingen! 

Denne  ypperlige  Sentenz  har  man  vist  paa  faa  Ste- 
der bedre  Anledning  til  at  anvende  end  her  i  dette 
Land,  thi  om  man  nyser  her,  saa  varer  det  gjerne  et 
halvt  Aar  inden  man  hører  et  Prosit  hjemme  fra,  og- 
saa  ere  Nyehederne  af  den  besynderlige  og  paradoxe 
Natur,  at  de  altid  ere  gamle  inden  de  komme  hertil, 
ligesom  f.  Ex.  om  man  vilde  sende  mig  en  Hundehvalp 
hjemme  fra,  da  vilde  jeg  upaatvivleligen  formedelst  den 
lange  Vei  modtage  en  stor  gammel  Hund;  jeg  maae  der- 
for altid  fare  idetmindste  et  godt  Fjerdingaar  tilbage  i 
Oldtiden  og  læser  disse  Breve  omtrent  som  Saxo  Gram- 

»)  Brevene  handler  paa  dette  Tidspunkt  meget  om  Bays  Planer  om  at  faa 
en  lengere  Permission  til  Italien,  bl.  a.  fordi  han  lider  af  Migraine  og  stærke 
Hovedamerter.  For  at  opnaa  dette  skriver  han  til  sine  mange  formaaende  Ven- 
ner 1  Kjebcnhavn,  bl.  a.  til  Udenrigsministeren  Niels  Rosenkrantz's  Frue. 


81 


maticus's  gamle  Historie;  imidlertid  ere  de  mig  ikke 
desto  mindre  uendeligen  velkomne. 

Jeg  seer,  at  Du  baade  er  en  god  Landmand 

og  en  god  Thingstud  ovenikjøbet;  jeg  ikke  alene  bil- 
liger, men  jeg  beundrer  Din  Conduite  og  Dit  Snille. 

Alt  det  ubehagelige  Auctions-Commerce,  samt 

den  morderlige  Uorden  i  Papirerne,  den  respectable 
Skiftecommission  etc.  etc.  gider  jeg  min  Sjæl  hverken 
tænkt  paa  eller  talt  om.  Vel  have  de  kuldkastet  endeel 
af  mine  Planer,  men  jeg  betragter  dem  som  nødven- 
dige Onder;  som  Søn  er  jeg  den,  der  er  mindst  beret- 
tiget til  at  fordre  Regnskab  eller  opkaste  mig  til  Dom- 
mer i  disse  Sager. At  der  ikke  fandtes  noget 

Testament  eller  Dispositioner  efter  min  Fader,  var  mig 
rigtignok  paafaldende,  imidlertid  gjør  det  nu  intet  til 
Sagen,  især  efter  Brønlunds  meget  tydelige  Declaration 
om  Boets  Forfatning,  og  denne  er  rigtignok  yderst  mise- 
rabel; jeg  havde  dog  troet,  at  der  skulde  blive  lidt  til- 
overs. Det  bedste  er,  at  de  Uheld,  som  ei  kan  afvendes, 
er  altid  de  letteste  at  bære;  hvad  mig  selv  angaaer,  da 
har  jeg  ingen  Nød,  men  hvad  Jomfru  Rømer^)  angaaer, 
da  er  der  intet  andet  for  end  at  jeg  deler  broderligt 
med  hende,  og  at  Du,  uden  at  sige  nogen  noget  derom, 
tager  saameget  af  min  Gage,  som  er  nødvendigt  til  hen- 
des anstændige  Ophold;  thi  sulte  skal  hun  min  Sjel 
ikke,  om  jeg  saa  skulde  svede  et  Par  Aar  længere  her 
i  Barbariet,  og  jeg  bruger  jo  ikke  tredie  Delen  af  min 
Gage  her  om  Aaret.  Dette  er  min  udtrykkelige  Villie 
og  Befaling. 

At  Du  ei  kan  faae  en  Ridehest  gjør  mig  meget  ondt 2), 
dog  i  den  Henseende  er  jo  Pegasus  Dig  ret  som  den 
var  kaldet,  og  den  gaaer  sku  godt  ovenikjøbet,  hjelp 
Dig  med  den,  og  er  den  ikke  tilstrækkelig,  da  kjøb  Dig 
en  Stok  paa  Børsen  paa  min  Regning,  ligesom  Antons 
gamle  Kammerhusar   Peter  Stephensens,  det  er  dog 

^)  Hans  Faders  Husholderske. 

2)  Et  af  Bays  varmeste  Ønsker,  da  han  troede  at  have  arvet  Penge,  var 
at  forære  sin  trofaste  Ven  Gottlieb  Schønheyder  en  Ridehest. 

6 


82 


noget,  og  den  haaber  jeg  dog  vel  at  have  Raad  til  at 
betale,  —  den  koster  heller  ikke  saameget  at  fore.  — 
—  Den  svenske  Consul  har  for  nogle  Dage  siden 
givet  sin  Biennal-Present  til  Regjeringen  her,  og  paa 
Søndag  skal  vi  give  vores,  som  Gudskelov  ankom  til 
rette  Tid.  Det  kommer  nu  an  paa  Holstens  Generosi- 
tet, om  jeg  ogsaa  skal  mele  min  Kage  ved  denne  Lei- 
lighed,  thi  det  er  en  gammel  Skik,  at  Secretairen  skal 
have  en  Present  enten  i  Vahrer  eller  Penge,  i)  Holsten 
selv  faaer  en  betydelig  Present  af  Deyen  for  sin  egen 
Mund,  og  Du  veed  nok:  naar  det  regner  paa  Præsten, 
saa  drypper  det  paa  Degnen! 


Det  gamle  Skatol  i  Algier,  den  13.  May. 

Motto : 
Bon    fricassée !    sae    Franskmanden,    han 
skeed  i  Kasserollen! 

Det  er  at  sige:  den  Biennal-Present,  som  jeg  havde 
ventet  mig,  er  hidindtil  faldet  ud  til  en  Lort.  Pyt!  sae 
Peer  til  Kongen,  man  skal  ikke  slikke  sig,  førend  man 
bliver  smurt.  Biennal-Presenten  er  udgivet  for  8  Dage 
siden,  men  jeg  har  min  Sjel  ikke  seet  mere  Present 
end  bag  paa  min  Haand.  Rigtignok  spurgte  Holsten 
mig  forleden  Aften,  om  jeg  var  i  Forlegenhed  for  et 
Par  Buxer,  i  hvilket  Tilfælde  han  da  vilde  give  mig 
Klæde  dertil,  men  da  jeg  fandt  det  noget  udelicat  at 
gjøre  et  sligt  Spørgsmaal,  naar  man  vil  gjøre  Folk  en 
Present,  svarede  jeg:  „Nej,  jeg  takker  ærbødigst,  jeg 
trænger  ei  til  Buxer,  her  er  desuden  ingen  i  Algier, 
som  kan  sye  mig  dem."  Jeg  faaer  nu  altsaa  formodent- 
lig intet,  og  endskjøndt  jeg  ikke  pleier  at  være  egen- 
nyttig, finder  jeg  det  dog  noget  hønisk  [hohnisch]  at 
nægte  mig  en  liden  Fordeel,  som  Regjeringen  bifalder, 
og  som  mine  Formænd  alle  have  nydt.  Den  svenske 
Consul  har  givet  Schultze  en  meget  betydelig  Deel  og 

>)  Den  plejede  at  være  af  50  Pjastres  Værdi. 


83 


det  i  Penge,  da  han  ønskede  det.  Imidlertid,  lad  gaae! 
Lad  Hs.  Maiestæt  [o:  Holsten]  regjere.  — 

Det  vilde  dog  have  været  mig  en  Glæde  at  eie  den 
Gaard,  om  jeg  end  blot  kunde  nogenlunde  have  holdt 
Balance,  thi  jeg  har  havt  mange  glade  Øieblikke  der- 
ude! Er  Hr.  X  X  en  Kjeltring,  da  har  han  ogsaa  havt 
god  Leilighed  til  at  tilfredsstille  sine  Tilbøieligheder, 
thi  min  Fader  havde  stor  Tillid  til  ham,  og  maaskee 
kan  jeg  allermeest  takke  ham  for  Sagernes  derangeerte 

Tilstand. 

Algier,  d.  18.  May  1818. 

Motto : 
Fikst  Du  Pæren,  Zacharias? 

I  den  uhyreste  Hui  og  Hast  jager  jeg  Dig  disse  Linier 
af  for  at  lade  Dig  vide,  at  idag  kom  Fregatten  „Nym- 
phen"^  hertil,  og  det  gik,  som  jeg  havde  spaaet:  Jeg 
kom  ikke  engang  med  ud  i  Baaden  at  hilse  paa  mine 
Landsmænd.  Holsten  tog  alene  derud,  kom  i  Spectakel 
med  Chefen,  hvorfore  ogsaa  Fregatten  ufortøvet,  efter 
at  have  givet  sin  Salut,  lettede  Anker  og  dinglede  af- 
sted uden  at  debarquere  noget  af  det  Tøi,  den  havde 
med  til  Holsten  og  mig.  Der  stod  jeg  med  en  lang 
Næse!  Klaumann'^)  har  sagt  til  Holsten,  at  der  var  et 
Piano  ombord  til  mig,  det  vil  nu  vare  længe,  inden 
jeg  faaer  det.  — 

Algier,  d.  15.  Juni  1818. 

Motto : 
Non  nostrum  est  tantas  componere  lites. 

Fregatten  ankom  som  sagt  den  18.  May  om 

Morgenen  fra  Vesten,  hvilket  blev  os  meldt,  da  vi  ikke 
fra  vort  Landsted  kan  see  mere  end  et  lidet  Stykke  af 
Bayen.  Holsten  lod  strax  sin  Hest  sadle,  og  uden  at 
spørge  mig  om  jeg  vilde  tage  med,  red  han  afsted. 
Dette  ærgrede  mig  bandsat,  og  for  i  det  mindste  at  be- 

1)  Premierlieutenant  (s.  A.  Kaptajnltn.)  Martinus  Christian  de  Klaumann  (1784 
—  1837).  Kaptajn  1828. 

6* 


84 


tragte  Fregatten,  tog  jeg  en  Kikkert  og  begav  mig  op 
paa  et  høit  Bjerg,  her  kaldet  Bellevue.  Her  saae  jeg 
den  da  ligge  opbrast  vesten  for  Byen  med  en  Stander 
paa  Fortoppen,  formodentlig  til  Signal  for  Holsten.  Ef- 
ter nogen  Tids  Forløb,  da  Holsten  udeblev,  løb  den 
endelig  ind  paa  Bayen,  hvor  den,  istedetfor  at  ankre, 
laae  og  drev  for  sin  ydre  Klyver  med  sine  Mersseil 
paa  Rand.  Endelig  saae  jeg  Holsten  komme  ud  til  den 
i  en  Chaluppe  med  det  danske  Flag,  der  blev  nu  kastet 
Anker,  og  Algierenerne  gave  deres  sædvanlige  Salut 
fra  Batterierne  af  21  Skud,  hvilke  strax  af  Fregatten 
besvaredes.  Efterat  Holsten  havde  opholdt  sig  omtrent 
en  20  Minutter  paa  Siden  af  den,  saae  jeg  ham  vende 
tilbage  under  den  almindelige  Salut  af  7  Skud.  Dette 
forundrede  mig,  og  jeg  ilede  ned  til  vor  Hauge  for  at 
oppebie  hans  Tilbagekomst  og  høre  Nyt. 

Til  min  endnu  større  Forundring  seer  jeg  fra  vor 
Terrasse,  at  Fregatten  sætter  Seil  til  og  marcherer  af- 
sted, og  noget  efter  kommer  Holsten  hjem,  bleg,  ry- 
stende og  betagen  af  den  allerheftigste  Vrede,  fortalte, 
at  han  af  Fregattens  Chef,  Kammerherre  Hoppe^)  var 
blevet  hundsvotteret  paa  den  allergrueligste  Maade  og 
svoer  paa,  at  han  nok  skulde  hævne  sig.  Jeg  tænkte 
strax:  Fanden  gale  mig!!  Da  hans  Hidsighed  havde  sat 
sig  noget,  ligesom  en  godt  proppet  Flaske  i  Førstnin- 
gen bruser,  men  siden  bliver  dovent,  fortalte  han  mig 
følgende  Geschichte:  Da  han  var  kommen  til  Byen, 
havde  han  sendt  en  Baad  ud  med  Brev  til  Fregatchefen 
om  at  være  saa  artig  at  løbe  ind  paa  Bayen  og  ankre, 
thi  saaledes  bare  altid  Engelskmænd  og  Amerikanere 
sig  ad.  Dette  har  rimeligvis  ikke  behaget  Hs.  Høivel- 
baarenhed.  Han  besvarede  det  ikke,  og  da  nu  endelig 
Holsten  kom  selv  ud  til  ham,  gav  han  ham  følgende 
Snude:  „Jeg  har  lagt  her  og  ventet  paa  Dem  hele  Mor- 
genen.  Hvorfor  sendte  De  mig  Brev  og  kom  ikke  selv 

>)  Kommanderkaptain,  Kammerherre  Johan  Christopher  Hoppe  (1772  — 1835), 
Chef  for  Fregatten  ,Nymphens'  Togt  i  Middelhavet  1818,  1834  Afsked  som 
karakt.  Kontreadmiral. 


85 


strax?"  Dette  var  nu  det  uhyreste  Tordenslag,  der 
kunde  ramme  Holsten,  han  blev  grov,  Fregatchefen  og- 
saa,  sagde  ham,  at  han  vilde  melde  det  til  Collegiet, 
spurgte  om  han  vidste  hvem  han  var,  og  kort  sagt: 
den  ene  Høflighed  gik  saalænge  i  Kjølvandet  paa  den 
anden,  at  Chefen  retirerede  sig,  lod  Holsten  vide,  at 
hvis  han  ikke  havde  noget  vigtigt  at  afhandle,  kunde 
han  gjerne  gaae  sin  Vei,  hvorpaa  han  ogsaa  lunsede  (?) 
af,  fuld  af  den  gevaltigste  Forbittrelse. 

Holsten  besluttede  at  være  første  Mand  og  begyndte 
endnu  samme  Aften  at  skrive  en  Rapport,  som  skulde 
reise  Haarene  paa  Direktionens  Hoveder.  Uheldigviis 
havde  jeg  den  Aften  som  sædvanlig  en  umaadelig  Hoved- 
pine. Nu  skulde  den  da  skrives  reent,  og  saa  maatte 
Holsten  paatage  sig  Arbeidet  selv  med  egen  høie  Haand, 
hvilket  jeg  var  meget  tilfreds  med,  da  denne  Rapport 
virkelig  var  af  den  Beskaffenhed,  at  jeg  nødig  vilde 
have  skrevet  den,  og  hvis  man  kan  kjende  Folks  Cha- 
racteer  af  deres  Stiil,  da  var  denne  baade  materialiter 
og  formaliter  saaledes,  at  den  Høie  Direction  ved  no- 
gen Agtpaagivenhed  tydelig  vil  kunne  see,  at  idetmind- 
ste  Modestie  og  Kundskab  om  det  danske  Sprogs  Ret- 
skrivning ei  ere  Egenskaber,  der  characteriserer  min 
Hr.  Principal. 

Jeg  vil  imidlertid  ei  bedømme,  hvo  der  havde  Ret, 
enten  Holsten  eller  Fregatchefen;  at  den  første  er  stor- 
snudet, det  veed  jeg,  maaske  er  den  anden  det  ogsaa. 
Yderlig  ærgerligt  var  det,  at  jeg  ei  fik  mine  Lands- 
mænd at  see;  alle  de  andre  Consuler  have  været  sær- 
deles forundrede  og  scandaliserede  over  ei  at  see  mig 
med  ude  hos  Fregatten. 

Tillæge) 

Gaae  til  Frue  Du  Pay  og  læs  hende  mine  Breve  for 
med  Grovheder  og  alt  (nogle  Ting  undtagne,  som  Du 

1)  Af  et  Blad,  som  er  udateret,  men  vistnok  hører  herhid,  meddeles  oven- 
staaende  Bemærkninger,  der  belyser  Bays  Forhold  til  Familien  Buntzen  osv. 
(Se  Side  52). 


86 


nok  selv  kan  vide).  Hun  er  et  inderlig  godt  Menneske 
og  min  virkelige  Veninde;  det  har  hun  viist  i  en  af 
mine  vigtigste  Epoquer.  Beed  hende  skrive  mig  til  og 
at  være  overbeviist  om  min  uforanderlige  Hengivenhed. 
See  at  erkyndige  Dig  om  hvorledes  Camilla  lever  og 
hvad  hun  siger.  Frue  Du  Puy  siger  i  sit  Brev  til  mig, 
at  hun  ofte  taler  om  mig  og  ønsker  min  Nærværelse. 
Jeg  tænker,  at  det  er  en  opfarende  Idee  i  et  kjedsomt 
Øieblik,  naar  hun  trænger  til  Adspredelse,  eller  i  en 
alvorlig  Stund,  naar  hendes  Fornuft  og  Samvittighed 
nævnede  hende  den  af  hendes  mange  Venner,  som 
meente  hende  det  ærligst  og  som  hun  aldrig  kan  nægte 
sin  Agtelse.  Heiberg  er  formodentlig  endnu  den  tjenst- 
gjørende  Adjutant,  er  han  ikke  for  længe  siden  død  i 
en  Ode  til  hende?  eller  er  han  gaaet  lige  til  Tingen  og 
derpaa  faaet  sin  Afskeed?  Husk  paa  at  bede  Buntsens 
at  formelde  min  Compliment  til  St.-AabainSy  Fruen 
holder  jeg  meget  af,  thi  det  er  en  fornuftig  og  respec- 
tabel  Kone;  den  lille  Tiney  Datteren,  bliver  vist  meget 
smuk.  Har  Buntsens  Edvard^)  ikke  begyndt  at  lære 
Musik?  Det  vilde  være  Jammerskade  om  sligt  et  uhyre 
og  sjeldent  Genie  skulde  negligeres;  han  maatte  efter 
min  Mening  engang  med  Tiden  blive  et  lumen  blandt 
Compositeurer  og  alt  i  sit  12te  eller  14de  Aar  kunne 
anføre  et  Orchester,  naar  han  fik  en  fornuftig  Udvik- 
ling, thi  han  besidder  alt  nu  en  Taktfasthed  og  Preci- 
sion,  som  gjør  mangen  gammel  Musicus  til  Skamme. 
Gid  det  var  min  Søn! 

Algier,  d.  10.  August  1818. 

Jeg  seer  nu  altsaa,  at  Gaarden  er  fløiten  og 

at  det  virkelig  er  gaaet  til  som  ved  Skrædderens  Bar- 
sel. Der  blev  altsaa  ingen  Gaardmand  af  mig  dengang, 
ikke  engang  en  Huusmand,  ja  jeg  troer  ikke  engang, 
at  jeg  eier  en  Stol  at  sidde  paa  eller  en  Skee  at  spise 

*)  Camilla  Buntzcns  ældste  Søn  Jean  Baptiste  Louis  Camille  Edouard  (1809 
— 1885),  Hajesteretaadvokat. 


87 


med,  naar  jeg  kommer  hjem.  Ach  mein  lieber  Augustin, 
alles  ist  weg!  Sic  transit  gloria  mundi!  Og  veed  Du 
hvad,  min  Snut:  nu  gider  jeg  min  Sjel  ikke  talt  mere 
om  den  Sag;  jeg  takker  min  Gud,  at  jeg  besidder  en 
rolig  og  med  Naturen  overeensstemmende  Sindsforfat- 
ning, som  aldeles  ikke  lader  sig  forstyrre  af  slige  Hæn- 
delser, ja  jeg  tør  sige,  at  jeg  er  den  af  alle,  som  har 
havt  allermindst  baade  physisk  og  moralsk  Uleilighed 
af  denne  Historie.  — 

Men  nu  kommer  Humlen,  sa'e  Peer  Brask:  Dit  Brev 
nemlig  om  Permissionen,  og  jeg  kan  ikke  noksom  ud- 
trykke Dig  den  overvættes  Fryd,  Confusion  og  Spring- 
dands  som  mit  Hjerte  blev  sat  i  ved  at  læse  Din  Be- 
retning, i)  Jeg  bekjendtgjorde  den  strax  for  Hs.  Excel- 
lence, min  høie  Principal,  og  havde  den  Satisfaction, 
at  han  fuldkommen  bifaldt  min  Plan  om  at  reise  her- 
fra og  lovede  kraftigen  at  anbefale  min  Ansøgning.  Jeg 
har  altsaa  afsendt  en  velconditioneret  underdanigst  Pro 
Memoria  til  den  Høikongelige  Consulats-Direktion.  — 

Kun  en  eneste  Indvending  har  jeg  at  gjøre,  nemlig  i 
Anledning  af  Winges^)  Mening  at  jeg,  naar  jeg  kom  til 
Europa,  da  ei  skulde  gaae  tilbage  igjen  til  Algier,  men 
hellere  hjem  og  lade  mig  give  Vartpenge  indtil  videre. 
Umueligen  kan  Du,  som  kjender  mig  saa  nøie,  tvivle 
paa,  at  jeg  jo  vilde  ansee  det  for  en  stor  Lykke  at 
komme  hjem  til  mit  Fædreland  og  see  mine  Venner  igjen. 
Men  lader  os  ikke  blot  følge  vore  Hjerters  Indskydel- 
ser, men  lader  os  undersøge  Sagen  alvorligen  og  for- 
nuftigen,  som  det  sømmer  sig  Folk,  der  ere  komne  til 
en  vis  Alder.  Det  Navn  Vartpenge  har  allerede  for  mit 
Øre  noget  forskrækkelig  frastødende,  og  at  staae  paa 
Vartpenge  er  i  mine  Tanker  det  samme  som  uophør- 
lig at  staae  i  et  Forgemak,  og  det  er  en  saare  ulykkelig 
og  kjedsommelig  Tilstand,  langt  værre  end  at  sidde  her 

1)  Rimeligvis  om,   at  en  eventuel  Ansøgning  fra  ham  vilde  blive  bevilliget. 

1)  Oluf  Bang  Winge  (1785—1867)  var  fra  1817  til  1837  Kontorchef  ved  den 
kgl.  afrikanske  Konsulatsdirektion.  Da  han  fik  Afsked  ved  dennes  Ophævelse, 
blev  han  Vin-  og  Kulgrosserer  i  Kompagni  med  Grosserer  Gyldendal.  Se  Me- 
moirer og  Breve  X.  S.  164. 


88 


i  Barbariet  i  bare  Skjorteærmer  og  svede.  Uden  at  tale 
om,  at  jeg  vistnok  vilde  skade  min  Credit  hos  høie 
Vedkommende  ved  efter  en  saa  kort  Tjeneste  at  for- 
lange Pension  og  Afløsning,  vilde  jeg  dog  næppe  er- 
holde min  halve  Gage  i  Vartpenge;  denne  kan  jeg 
umueligen  leve  af,  om  min  Familie  endog  var  galant 
nok  til  at  tilbyde  mig  Bolig,  Mad  og  Drikke  etc,  da  vil 
Du  vist  finde  det  tilgiveligt  og  rimeligt  om  jeg  afslaaer 
det,  indtil  jeg  er  istand  til  at  gjøre  mig  dem  forholds- 
mæssig forbundne,  og  om  jeg  —  uden  at  miskjende 
deres  gode  Villie  og  Kjerlighed  for  mig  —  besidder 
den  Stolthed  ei  at  ville  leve  af  Almisse,  saalænge  jeg 
har  Leilighed  og  Kraft  til  endog  paa  en  honorabel 
Maade  at  sørge  for  mig  selv.  Var  Du,  min  elskede 
Ven,  en  riig  Mand  og  ei  en  Luus  som  jeg,  da  og  kun 
da,  skulde  jeg  ei  betænke  mig  paa  at  ile  til  Dig  og  ei 
lade  mig  Tiden  falde  lang  om  jeg  skulde  „varte"  nok 
saa  længe.  Nu  er  jeg  eengang  i  en  fast  Embedsstilling, 
har  flere  Indkomster  end  jeg  bruger,  og  nyder  i  Hs. 
Majestæts  Uniform  en,  for  Philosophen  vel  ligegyldig, 
men  i  den  virkelige  Verden  ei  ganske  uvigtig  Agtelse 
og  Consideration,  og  seer  her  i  Barbariet  en  om  just 
ei  skjøn,  saa  dog  regelmæssig,  og  saavidt  vi  arme  Døde- 
lige formaaer,  sikker  Fremtid  imøde;  jeg  vil  derfor  ikke 
kaste  mit  skjøndt  sure  Æble  bort  førend  jeg  er  sikker 
paa  at  faae  en  Pære  igjen.  Nej,  min  lille  Gottlieb,  vel 
er  jeg  kjed  af  dette  Hundehul,  men  paa  Vartpenge  vil 

jeg  min  Sjel  ikke  staae. 

Med  den  største  Fornøielse  kan  jeg  have  den  Ære 
at  melde  Dig  at  Pesten  er  formindsket,  jeg  takker  min 
Gud  at  jeg  byttede  mig  dengang  og  synger  i  Tankerne 
et  hjerteligt  Te  Deum. 

P-  S.  Jeg  har  skrevet  til  Camilla  og  sendt  en  Sang 
af  min  Composition.  Dersom  Du  synes  om  den,  kan 
Du  vel  faae  Lov  at  afskrive  den. 


89 


Algier,  d.  19.  Decbr.  1818. 

Om  i  en  Aria  jeg  bragte  Heden  frem! 
Den  Maade  syntes  mig  var  ikke  ubeqvem ! 

(Efter  „Kjærlighed  uden  Strømper"). 

Tænk  Dig  en  rusten  Secretær  at  hige 

med  Gridskhed  efter  Reisepermission, 

tænk  Maiestæten  ,Ja"  til  ham  at  sige: 

„nu  kan  Han  reise,  naar  han  vil,  Patron!" 

Tænk  Dig  den  Fart,  hvormed  han  sig  paa  Flugten  gier! 

Gid  Fanden  være  længer  i  Algier!! 

Rigtignok  siger  vor  fælleds  Ven  Epictet,  til  hvis  yp- 
perlige „staaiske"  Philosophie  jeg  nu  i  saa  mange  Aar 
har  bekjendt  mig,  at  man  stedse  skal  bevare  sin  rolige 
Sindsforfatning  overeensstemmende  med  Naturen,  og 
hidindtil  har  jeg  ogsaa,  uden  at  flattere  mig  selv,  med 
temmelig  Held  practiseret  dette  herlige  Princip,  men 
da  jeg  d.  18.  Novbr.  om  Morgenen  modtog  Dit  Brev 
af  6.  Oktbr.  og  idet  jeg  ganske  pflegmatisk  aabner  det 
og  seer  Mottoet:  da  gik  jeg  reent  fra  min  Philosophie, 
det  var  mig  ikke  muligt  at  være  „Staaiker"  længere  og 
maatte  udraabe: 

Jeg  ei  for  Glæde  veed  paa  hvilken  Fod  at  staae 
og  for  en  Sikkerhed,  saa  —  sidder  jeg  mig  nedi) 

i  Sophaen,  læste  Brevet  med  samme  Iver  og  Forslugen- 
hed som  en  Elsker  det  første  Kjerlighedsbrev,  og  den 
første  Tanke,  der  faldt  mig  ind  var  naturligviis:  Fan- 
den gale  mig!!!  Ja,  jeg  siger  endnu  engang:  Fanden 
gale  mig!  Thi  jeg  havde  aldrig  formodet,  at  Consulats- 
Directionen  havde  sich  so  ganz  besonders  zusammen- 
genommen  og  i  en  saa  mageløs  Fart  afgjort  min  Skjebne. 

Nu  var  altsaa  min  Glæde  fuldkommen,  og  strax  satte 
jeg  mig  til  Hest  og  reed  ned  til  Byen  for  at  erkyndige 
mig  om  Skibsleilighed,  thi  en  Gavtyv  den,  der  bliver 
her  et  Øieblik  længere!  — 

1)  Efter  „Kærlighed  uden  Strømper*. 


90 


Den  tremastede  Chebec,  som  jeg  agter  at  gaae  med, 
tilhører  Jødekongen  Mr.  BacriA)  —  Den  svenske  Con- 
sul  havde  faaet  en  italiensk  Kok  fra  Livorno,  og  vi  ere 
komme  overeens  om,  at  jeg  tager  ham  med  som  min 
Domestique.  NB.  Consulen  betaler  hans  Reise  og  Qua- 
rantaine,  jeg  giver  ham  en  lille  Douceur  for  hans  Op- 
vartning ombord  og  i  Lazarethet;  det  er  en  flink  lille 
Fyr,  hedder  Giovanni,  laver  godt  Mad.  Da  jeg  som  en 
diplomatisk  og  distingueret  Person  skulde  overeens- 
stemmende  med  Skik  og  Brug  have  det  danske  Orlogs- 
flag  vaiende  paa  min  Stortop  og  Holsten  ei  havde  noget 
tilovers  at  give  mig,  lod  jeg  mig  give  et  rødt  algiersk 
Flag,  som  jeg  fik  sat  et  hvidt  Kors  i,  udskaaret  i  tvende 
Tunger  og  saaledes  forandret  fra  et  Røverflag  til  et 
Dannebrogsflag.  En  dygtig  Metamorphose! 

Consul  Schousboe^)  er  flygtet  væk  fra  Tanger 

formedelst  Pesten,  med  Kone  og  Børn.  Man  siger  at 
han  vil  gaae  til  Kjøbenhavn,  kanskee  søger  han  et  an- 
det Embede,  og  NB.:  skulde  der  i  hans  Fraværelse  sen- 
des nogen  Chargé  d'affaires  til  Tanger,  kunde  jeg  nok 
have  Lyst  til  at  gaae  derhen  for  nogen  Tid.  — 

Deyen  Hussin  Bascha  vedbliver  at  vise  sig  som  en 
rettænkende  og  fredeligsindet  Mand;  han  lod  rigtignok 
for  noget  siden  tage  Hovedet  af  endeel  Tyrker,  men 
istedetfor  man  i  Kjøbenhavn  sætter  Folk  i  Forbedrings- 
huset, naar  de  gjør  Gavtyvestreger,  tager  man  her  tout 
simplement  Hovedet  af  dem,  saa  dyer  de  dem  nok. 

Den  22.  December  1818. 

Jødehunden  Bacri  har  Dag  for  Dag  opsat  Chebek- 

kens  Afseiling  under  forskellige  Paaskud,  og  jeg  gaaer 

nu  ombord  i  den  franske  Bombarde,  som  skal  afgaae 

paa  Søndag.  Den  er  et  godt  og  stærkt  Skib,  seiler  for- 

1)  Et  stort  og  gaminelt  jødisk  B«nkler-Flrma  i  Algier,  hvis  Chef  var  Jacob 
Bacri. 

«)  Den  som  Botaniker  beremte  Peter  Kofod  Anker  Schousboe  (1766-1832) 
var  dansk  Konsul  i  Tanger  fra  1800  til  sin  Død,  1821  Generalkonsul,  1829 
Gebeimelegationsraad. 


91 


treffeligt  og  har  en  gammel  erfaren  Capitain,  som  har 
ført  Skib  i  40  Aar.  En  af  de  nyeste  og  galanteste  Moh- 
rer ved  Navn  Sidi  Hamadan,  som  taler  Fransk,  Itali- 
ensk etc,  samt  en  ung  Mohr  af  hans  Familie  skal  gaae 
med.  Min  Passage  vil  omtrent  koste  18  Piastre,  Mad 
og  Drikke  tager  jeg  med  mig  herfra.  Altsaa  paa  Søn- 
dag, om  Fader  Æolus  ellers  intet  har  imod  det,  gaaer 
jeg  ombord,  heiser  min  Stander  paa  Stormasten  og 
dingler  afsted.  —  Jeg  vil  ikke  sige  Adieu,  det  er  jo 
dumt,  naar  man  kommer  Folk  imøde,  hellere  Goddag 
Børn!  Her  er  sku  jeg!  — Jeg  er  Eder  dog  altid  100 
Mile  nærmere,  og  hvem  veed,  om  jeg  ikke  snart  kan 
komme  til  at  slaae  Eder  paa  Skulderen  og  sige:  Hou!! 
Altsaa  —  Lykke  paa  Reisen  Hr.  Secretair!  Ankeret 
op!  Alle  Klude  til!  pfff-f-f-f.  Hvor  hun  blæser  i  Sei- 
lene!  Hilledød,  hvor  hun  dingler!  Skader  ikke,  siger 
Holtermann! 


ITALIEN 

TJays  Breve  fra  hans  lykkelige  Åar  i  Italien  er  for 
MM  Størstedelen  bearbejdede  efter  hans  originale  Rejse- 
breve til  Schonheyder,  og  kun  nogle  faa  efter  den  Jour- 
naU  som  han  sammenarbejdede  efter  Dagbøger,  Brev- 
kladder og  trykte  Rejsebøger,  da  han  atter  sad  i  sin 
Ensomhed  i  Algier. 

Denne  Journal  giver  i  to  anselige  Bind  i  4^  en  sam- 
vittighedsfuld Beskrivelse  af  Italiens  Herligheder  i  en 
mere  udvidet  Forstand  end  Brevene  og  henviser  ogsaa 
til  de  mange  Kobberstik,  som  han  synes  at  have  ejet. 
Udg.  har  imidlertid  ogsaa  her  valgt  næsten  udelukkende 
at  benytte  de  originale  Breve,  der  prægede  af  Øjeblik- 
kets Stemning  og  umiddelbare  Friskhed  fortæller  os 
mere  om  hans  eget  Livs  Glæder  og  Sorger.  Hans  Glæder 
er  mest  af  musikalsk  Natur,  og  i  Journalen  fortaber  han 
sig  ofte  i  interessante,  men  vidtløftige  musikalske  Be- 
tragtninger; sine  Sorger  udtaler  han  for  Vennen  i  de 
Kvaler,  han,  trods  alle  Nydelser,  lider  ved  Tanken  om 
atter  at  skulle  forvises  til  Algier  og  ved  alle  hans  mange 
mislykkede  Forsøg  paa  ved  fornemme  og  formaaende 
Personers  elskværdige  Hjælp  at  befries  fra  denne  Udsigt. 
Da  han  ved  sin  Tilbagekomst  til  Algier  begyndte  at 
sammenarbejde  sin  ovennævnte  Journal,  indledede  han 
den  med  nogle  Betragtninger  af  beskuende  Art  over 
Hovedindtrykket  af  sin  Rejse,  der  her  skal  gengives  som 
Introduktion  til  denne. 


93 


Ei  blot  i  Sorgen,  ogsaa  i  Glæden  trænge  vi  til  Med- 
delelse. Dersom  jeg  ei  levende  havde  erfaret  Sandheden 
heraf  paa  min  Reise  i  Italien,  skulde  jeg  neppe  have 
taget  Pennen  alene  for  min  egen  Fornøielse,  da  vilde 
min  altid  tjenstfærdige  Indbildningskraft  være  tilstræk- 
kelig til  i  mit  nuværende  ensomme  og  glædeløse  Op- 
holdssted at  bortdrømme  mangen  kjedsommelig  Time; 
men  selv  Erindringen  af  mine  Glæder  kan  jeg  umu- 
ligen  nyde  ene,  og  med  hvem  skulde  jeg  vel  hellere 
dele  den  end  med  Dig,  min  elskede  Ven,  som  fra  Barn- 
dommen saa  troligen  delede  Sorg  og  Glæde  med  mig! 

Jeg  skammer  mig  næsten  ved  at  tilstaae,  at  jeg  under 
mit  hele  Ophold  i  Italien,  i  dette  jordiske  Paradis  og  i 
en  næsten  uafbrudt  Nydelse  af,  hvad  fornuftige  Folk 
kalde  Livets  Glæder,  ofte  har  følt  en  fuldkommen  Lige- 
gyldighed og  næsten  stedse  Tungsindighed,  paa  et  Par 
enkelte  Henrykkelses-Explosioner  nær,  naar  mit  Hjer- 
tes finere  og  charakteristiske  Strænge  sattes  i  Bevæ- 
gelse, samt  naar  jeg  satte  mig  til  Skriverbordet  og  sty- 
rede Tankerne  hjem  mod  Fædrelandet.  Da  kom  min 
gamle  og  naturlige  Lystighed  igjen,  og  de  Gjenstande, 
som  Dagen  i  Forveien  havde  opvakt  en  simpel  Inter- 
esse og  Beundring,  talede  nu  først  til  min  Følelse  og 
fyldte  mig  med  Enthusiasme.  Saalænge  man  ikke  kan 
trække  en  Ven  i  Ærmet  og  raabe:  Se  der!  troer  jeg 
ikke,  der  existerer  nogen  solid  Glæde  i  Verden,  lad  end 
Philosopherne  sige,  hvad  de  ville.  Dette  er  min  Troe. 

Imidlertid  erkjender  jeg  med  den  oprigtigste  Tak- 
nemmelighed mod  Forsynet,  at  disse  tvende  Aar  høre 
til  de  lykkeligste  og  have  maaskee  hidindtil  været  de 
allerinteressanteste  i  mit  Liv.  Keisers  Nytte  er  des- 
uden noksom  erkjendt,  og  jeg  er  temmelig  vis  paa,  at 
af  tvende  Aars  Seen  og  Høren  med  egne  Øine  og  Øren 
læres  lige  saameget,  om  ikke  mere,  end  af  5  Aars  Læ- 
sen  i  en  Studerestue,  NB.  naar  man  ei  reiser  som  en 
Kuffert  eller  blot  for  at  æde,  drikke,  spille  Kort  eller 
gaae  paa  Rævejagt,  som  visse  Folk  pleie  at  gjøre.  Et 


94 


Par  af  denne  Slags  Folk,  som  jeg  traf  paa,  forlode  Ita- 
lien med  den  Mening,  at  Italienerne  vare  nogle  Kjel- 
tringer,  som  det  ei  var  værdt  at  leve  iblandt.  Dette  var 
den  Kundskab,  de  havde  erhvervet  paa  deres  Reise. 
Ikke  heller  skal  man  reise  som  en  vis  Kjøbmand,  der 
havde  været  7  Gange  i  Rom  uden  nogensinde  at  have 
seet  St.  Peders-Kirken,  eller  som  Størstedelen  af  hiin 
opblæste  og  originale  Nation,  der  oversnylter  hele  Eu- 
ropa for  at  fortælle  Folk,  at  alting  er  bedre  i  deres  eget 
Land,  der  holde  sig  for  gode  til  at  omgaaes  Indbyggerne 
eller  at  lære  deres  Sprog,  og  endelig  fordi  det  hører 
til  Opdragelsessystemet  blandt  Folk  af  bonton  i  deres 
Hjem  at  have  reist. 

Hvad  ellers  Kjeltringeriet  angaaer,  da  mener  jeg: 
braadne  Kar  i  alle  Lande  —  den  som  ei  besidder  For- 
sigtighed, bliver  ogsaa  bedraget  hjemme  i  sit  eget  Føde- 
land; besidder  han  derimod  denne  Egenskab,  da  kan 
han  paa  mine  Ord  temmelig  rolig  reise  igjennem  Ita- 
lien. Der  gives  i  ethvert  Land  en  vis  Folkeklasse,  som 
man  kalder  Pøbel.  —  Forresten  har  jeg  bemærket,  at 
den  italienske  Pøbel  langtfra  ei  var  saa  farlig,  som  man 
har  udskreget  den  for,  ja  den  forekom  mig  endog  mindre 
impertinent  end  paa  andre  Steder  (NB  jeg  undtager 
Neapolitanerne,  hvis  Character  i  det  Hele  staaer  i  stærk 
Modsætning  med  de  øvrige  italienske  Nationer,  og  med 
alt  dette  troer  jeg  dog  neppe,  at  en  napolitansk  Laza- 
rone  skal  i  Brutalitet  hamle  op  med  en  kjøbenhavnsk 
Slagtersvend).  Derimod  har  jeg  senere  fundet,  at  den 
lavere  Classe  i  det  øvrige  Italien  var  mere  kaad  end 
brutal,  de  ere  særdeles  tjenstfærdige  og  endog  galante 
i  at  vise  Fremmede  Vei  eller  give  Underrettelser;  fulde 
Folk  seer  man  næsten  aldrig,  og  i  Carnevalstiden,  da 
alle  ere  næsten  halv  fra  Forstanden  af  Lystighed  og 
nyde  den  største  Frihed,  hvi  seer  man  da  aldrig  Uor- 
dener, Spektakler  eller  Opløb?  —  En  yderst  interes- 
sant Bemærkning  derimod,  som  man  har  Leilighed  til 
at  gjøre,  er  at  selve  denne  allerlaveste  Classe  bærer 


95 


et  almindeligt  Præg  af  Nationens  noksom  bekjendte 
characteristiske  Genie  og  Smag  for  Poesie,  Kunst  og 
overhovedet  alle  Indbildningskraftens  Talenter;  hvor- 
mange  Improvisatorer  findes  ikke  iblandt  dem,  som 
hverken  forstaae  at  læse  eller  skrive?  Hvor  ofte  har 
jeg  ikke  hørt  „Tasso"  synges  af  Matroser  og  Last- 
dragere, og  i  Samtale  maae  man  tidt  falde  i  Forundring 
over  den  Smag  og  Eleganz,  hvormed  de  udtrykke  sig. 

Hvad  den  fornemste  Classe  eller  Hoffolk  angaaer, 
da  troer  jeg  ei  heller,  at  det  er  den  Cirkel,  man  skal 
søge  for  at  have  Nytte  og  Glæde  af  sin  Reise  eller 
kjende  Nationen;  disse  ere  i  Italien,  som  overalt  i 
Verden,  idem  per  idem;  man  taler  Fransk,  spiller  Kort, 
drikker  Thee,  bukker  og  skraber,  og  disse  troe  at  gjøre 
Een  den  største  Glæde  ved  at  invitere  Een  til  at  kjøre 
med  dem  paa  Promenade  eller  at  besøge  sig  i  deres 
Loge  paa  Theatret.  —  Skal  man  derfor  lære  noget,  som 
man  ei  vidste  forud;  skal  man  fuldkommen  sætte  sig 
ind  i  og  med  Retfærdighed  bedømme  Nationens  Aand 
eller  rettere  Qvintessensen  deraf,  da  maae  man  søge 
Middelclassen,  iblandt  denne  vil  man  finde  Kunstnere, 
Videnskabsmænd  og  Digtere,  de  ægte  Italienere,  saa- 
ledes  som  Naturen  har  bestemt  dem  at  være,  og,  hvad 
tillige  Erfaring  har  lært  mig,  særdeles  gjæstfrie,  tjenst- 
færdige  og  godmodige  Mennesker. 

Jeg  har  stedse  søgt  mine  fortrinligste  Glæder  i  Ind- 
bildningskraften, og  i  dens  Frembringelser  fandt  jeg 
ofte  de  Idealer,  som  jeg  forgjæves  søgte  paa  Jord;  hvor 
skulde  jeg  da  saaledes  være  lykkeligere  end  i  dette 
Fantasiens  Land  —  i  Tassos,  Raphaels  og  Cimarosas 
Fødeland?  —  Her  fandt  jeg  næsten  ved  hvert  andet 
Skridt  mine  fordums  Ahnelser  og  Drømme  realiserede, 
og  følte  jeg  end  paa  mangen  eensom  Vandring  i  Lau- 
rens og  Orangernes  Skygger  inderligen  Savnet  af  mine 
Elskede,  gav  dog  den  underfulde  høie  Natur  min  Følelse 
et  romantisk,  sødt  veemodigt  Sving,  hvoraf  jeg  endnu 
føler  et  Ecco  i  min  Sjæl.  Tvende  Aar  svandt  for  mig 


96 


som  tvende  Sommerdage,  og  skulde  jeg  stundom  be- 
skrive min  Nydelse  med  for  megen  Enthusiasme,  da 
betænke  man  tillige,  hvorfra  jeg  kom,  da  jeg  ilede  det 
skjønne  Italien  imøde!  Hvo  tilgiver  ikke  Fangen,  der 
udsluppen  af  sit  skumle  Fængsel  seer  Dagen  klarere, 
end  den  virkeligen  er. 

Nu  ere  desværre  disse  Dage  forbi,  min  Glædes  Sol 
er  alt  længe  sjunken  bag  de  fjerne  blaae  Appenniner; 
kunde  jeg  endda  øine  disse  fra  mit  eensomme  Vindue! 
—  Lader  os  derfor,  min  Ven,  nu  i  det  mindste  vandre 
Arm  i  Arm  i  Erindringens  Maaneglands  og  passiare  for- 
troligen  om  den  svundne  Tid;  dette  er  endda  en  Trøst. 

Algier,  den  2,Januarii  1821. 


Romi),  16.  April  1819. 

Motto : 
Vidimus  flavum  Tiberim. 

Hvad  maae  man  ikke  opleve!  —  For  kort  Tid  siden 
sad  jeg  i  Algier  gandske  mutters  alene  i  mit  Kammer 
paa  en  Stoel  eller  laae  paa  en  Sofa  og  tænkte:  Gud 
give  Du  dog  kunde  komme  lidt  tilbage  til  Europien  og 
nyde  lidt  Lystighed  og  cultiveret  Omgang.  Og  nu  — 
staaer  jeg  ligesom  ved  en  Fortryllelse  lige  midt  i  Rom 
i  St.  Peders-Kirken,  midt  iblandt  Oldtidens  ærværdig- 
ste Minder  og  Nutidens  mest  glimrende  Pragt,  som 
ovenikjøbet  nu  formedelst  Keiser  Frantz* s  Nærværelse  2) 

i)  Efter  en  stormfuld  Overfart  naaede  Bay  ind  paa  Livornos  Rhed  ved  Mid- 
ten af  Januar  Maaned  1819.  Der  ventede  ham  imidlertid  her  den  ubehagelige 
Overraskelse,  at  han  med  de  andre  Passagerer  maatte  gaa  i  Karantæne  i  Or- 
dets bogstavelige  Betydning.  Først  ved  Februar  Maaneds  Udgang  blev  han  fri 
og  levede  da  en  5  å  6  Uger  i  Livorno  i  selskabelig  Omgang. 

«)  Kejser  Frants!  af  Østerrig  (1792-1835)  havde  som  bekendt  efter  Wiener- 
kongressen Overherredømmet  i  Italien.  Bay  skriver  til  sin  Ven:  ,Vil  Du  have 
et  tydeligt  Begreb  om,  hvorledes  Keiseren  seer  ud,  saa  tag  Din  Hat  og  gaa  op 
I  udenlandsk  Departement  og  spørg  efter  Etatsraad  Frimann  (Sekretær  i  u.  D. 
Peder  Harboe  Frimann  1752—1839)  og  beed  ham  at  trække  et  Par  røde  Buxer 
og  et  Par  lange  stive  Støvler  paa,  samt  en  graae  Kjole,  en  trekantet  Hat  og  en 
lang  Dyrendal,  da  har  Du  Keiser  Frants,  som  han  staaer  og  gaaer  i  denne  Ver- 
den, men  tag  Dig  ivare  at  lade  Etatsraad  Scharffenberg  [Se  S.  33J  kalde,  thi 
da  vilde  Du  faae  Kongen  af  Frankrige  at  see.* 


Camilla  Buntzen,  f.  Du  Puy 

Maleri  af  Groger. 


97 


er  drevet,  saavidt  som  menneskelig  Magt  og  italiensk 
Aand  formaaer.  Den  ene  Fest  følger  i  Hælene  paa  den 
anden,  Tummelen  og  Adspredelsernes  Mangfoldighed 
er  saa  stor,  at  man  neppe  faaer  Tid  til  at  spise,  drikke 
eller  sove.  —  Troe  imidlertid  ikke,  min  gode,  kjære 
Gottlieb,  at  disse  Adspredelser  have  bragt  mig  til  at 
glemme  Dig  eller  mine  andre  gamle  Venner,  dertil 
kunne  de  aldrig  blive  for  store;  men  vel  for  en  Person 
af  mit  stundesløse  Temperament  og  som,  saa  at  sige, 
er  bleven  vakt  op  fra  de  Døde,  til  at  forhindre  ham  i 
sit  daglige  fromme  Forsæt  at  tage  Pen  i  Haand.  — 
Jeg  vil  nu  fremstille  Dig  mine  fata  og  min  Reise  her- 
til fra  Lazarethet  St.  Jacob  i  Livorno. 

Løverdagen  d.  27.  Februar  holdt  jeg  mit  høitidelige 
Udtog  af  Lazarethet  i  en  Karet,  hvilket,  efter  i  2V2  Aar 
ei  at  have  været  i  nogen  Vogn,  var  en  besynderlig  in- 
teressant Bevægelse.  Jeg  fik  et  meget  godt  Logis  og 
tvende  store  Værelser  i  et  anstændigt  privat  Huus. 
Baron  Schubart^)  gjorde  mig  den  Ære  at  besøge  mig  i 
mit  Fængsel  i  Parlatoriet,  yttrede  mig  en  meget  enthu- 
siastisk  Deeltagelse  og  foreslog  mig  at  reise  med  ham 
til  Rom,  hvilket  jeg  naturligviis  af  forskjellige  Grunde 
ei  afslog,  men  takkede  ærbødigst.  Imidlertid,  da  hans 
Reiseplan  blev  forandret  siden  og  han  skulde  gjøre  en 
betydelig  Omvei,  blev  jeg  enig  med  ham  om  at  reise 
med  Grev  Lunzi^),  en  ung  Græker,  som  Prof.  Brønd- 
sted^) havde  ført  med  sig  fra  Zante  til  Kbhvn.,  hvor 
han  havde  opholdt  sig  i  6  Aar  og  taler  saa  godt  Dansk 
som  en  Indfødt.  Denne  Lunzi,  som  er  en  af  Schubarts 
Yndlinge,  er  virkelig  et  sjeldent  elskværdigt  ungt  Men- 

1)  Se  Bays  Efterl.Pap.  I,  Side  84.  Bay  skriver  om  Schubart:  ,Han  er  endnu 
uagtet  sin  høje  Alder  af  en  ubeskrivelig  Jovialitet,  samt  et  Slags  perpetuum 
mobile.  Han  fører  et  lykkeligt  Liv  og  har  ovenikjøbet  den  lykkelige  Sindsbeskaf- 
fenhed,  at  han  ei  tænker  paa  den  Dag  i  Morgen." 

2)  Grev  Nicolo  Conrado  de  Lunzi  (1798—1885),  Søn  af  den  danske  Konsul 
paa  Zante,  kom  med  P.  O.  Brøndsted  fra  Grækenland  til  Danmark  1813,  og 
opholdt  sig  i  hans  Hus  i  5  Aar.  Han  blev  1818  optaget  i  dansk  Grevestand  og 
døde  som  Konsul  i  Zante.  Broderen  studerede  1819  ved    Universitetet  i  Pisa. 

3)  Arkæologen  Peter  Oluf  Brøndsted  (1780—1842)  var  fra  1819  dansk  Hof- 
agent ved  Pavestolen  og  opholdt  sig  i  Rom,  hvor  han  i  disse  Aar  arbejdede 
paa  sit  store  Rejseværk  om  Grækenland. 

7 


neske;  han  skulde  reise  ene  til  Rom  til  Brøndsted,  som 
er  blevet  kgl.  dansk  Hof-Agent  der. 

Du  kan  ikke  forestille  Dig,  hvor  jeg  blev  forunder- 
lig tilmode  ved  at  komme  ind  i  Livornos  vrimlende 
Gader,  ved  at  see  europæiske  Huse,  Vogne,  høre  Trom- 
mer og  Vagtparade,  see  pyntede  Damer  etc,  jeg  var 
omtrent  ligesom  en  Bonde,  der  kommer  paa  Comoe- 
dien.  Hjertet  bankede  i  Livet  paa  mig,  og  besynderligt 
nok,  de  barbariske  Vaner  hængte  endnu  saaledes  ved 
mig,  at  jeg  gik  og  balancerede  imellem  Folk  paa  Ga- 
den, for  ei  at  støde  nogen  paa  Armen,  ligesom  om  de 
kunde  være  forpestede,  og  et  Par  Gange  er  det  hæn- 
det mig,  at  jeg  er  gaaet  tilside  for  et  Stykke  Papir  el- 
ler en  Klud,  eller  ogsaa  pirret  det  væk  med  min  Stok 
ligesom  i  Algier.  Jeg  fornyede  nu  mine  gamle  Bekjendt- 
skaber,  man  overvældede  mig  med  Spørgsmaal,  betrag- 
tede mig  som  en  Wundermann  eller  Gjenganger.  Strax 
efter  min  Ankomst  til  Lazarethet  i  Livorno  skrev  jeg 
et  Brev  til  Rosenkrantz,  hvori  jeg  skildrede  min  Glæde 
ved  at  være  undsluppen  fra  Algier,  gjorde  en  lille  net 
Skizze  af  Livet  paa  dette  Sted,  aflagde  underdanigst 
Taksigelse  samt  Complimenter  til  Hendes  Naade,  Ge- 
heimeraadinden  etc,  og  udbad  mig  fremdeles  Hs.  Ex- 
cel.s  Bevaagenhed  og  Protection.  Da  jeg  kom  ud  af 
Quarantainen,  var  det  alt  afsted  og  endog  ledsaget  af 
en  Skrivelse  fra  Schubart,  hvori  han  beder  Rosenkrantz 
at  lugte  til  mit  Brev  for  at  begribe,  hvorfra  det  kommer, 
og  anbefaler  mig  med  Varme  til  ham  for  ei  at  lade  mig 
vende  tilbage  til  det  forpestede  Land.  Dette  er  meget 
galant  af  Schubart;  jeg  frygter  blot  for  at  hans  gode 
Villie  for  nærværende  Tid  er  mere  værd  end  hans  Ind- 
flydelse; som  Menneske  er  denne  vistnok  meget  behage- 
lig, som  Sollicitant  er  den  kun  ynkelig.^) 

1)  Baron  Schubarts  Optræden  som  midlertidig  Gesandt  hos  Kongen  af  Nea- 
pel var  ikke  falden  i  god  Jord,  og  han  var  nu  efter  at  have  mistet  sin  Stilling 
som  dansk  Handelsagent  i  Italien,  ansat  som  Rejseledsager  hos  Prins  Chri- 
stian (Chr.  VIII)  og  Prinsesse  Caroline  Amalie  paa  deres  Udenlandsrejse  fra 
1819  til  1821.  Men  han  havde  i  de  senere  Aar  hengivet  sig  til  en  sybaritisk 
Levemaade,  der  førte  til  hans  økonomiske  Ruin.  Han  levede  endnu  en  halv 
Snei  Aar  et  stille  Landliv  paa  Sollerup  i  Fyen  til  sin  Død  1832. 


99 


Den  20.  Marts  reiste  jeg  med  Hr.  Due  (en  her  bo- 
siddende dansk  Kjøbmand  og  skikkelig  Fyr)  i  Baron 
Schubarts  Vogn,  først  til  Pisa,  hvor  vi  toge  Grev  Lunzi 
paa  med  hans  Broder  og  derfra  i  flyvende  Fart  til  Flo- 
rentz,  hvor  vi  ankom  om  Aftenen  Kl.  8V2.  I  Florentz 
fornyede  jeg  mine  gamle  interessante  Erindringer^), 
blev  af  Schubart  [der  var  reist  forud]  ført  omkring  i 
endeel  meget  fornemme  og  ret  lystige  Selskaber.  Jeg 
kan  ikke  andet  end  troe  at  jeg  maae  være  en  Fandens 
Karl  i  Musikken,  thi  jeg  blev  ikke  alene  overalt  be- 
æret med  Navnet  af  professore  di  musica,  men  kaldtes 
endog  professorone,  d.  e.  en  stor  Professor.  Jeg  maatte 
synge,  spille  og  tale  med  Bugen  overalt  i  en  Mængde 
af  Selskaber  og  spillede  paa  en  Maade  samme  Rolle 
som  en  Puddelhund,  der  maae  vise  sine  Kunster  frem; 
ja  man  inviterede  min  Sjæl  et  Par  Gange  Selskaber 
paa  mig  ligesom  paa  en  Dyreryg,  klappede,  saa  at  Hu- 
set rystede,  og  overvældede  mig  med  Lovtaler. 

I  et  af  disse  Selskaber  havde  man  for  min  Skyld  in- 
viteret en  af  Italiens  største  Improvisatricer,  en  Signora 
Mazzei,  som  fremsagde  extempore  og  uden  at  stamme 
den  sublimeste  Poesie  over  ethvert  opgivet  Emne  og 
ethvert  Versemaal.  Man  anmodede  mig  først  om  at  op- 
give hende  en  Materie,  og  jeg  valgte  en  Hymne  til  Bac- 
chus.  Jeg  har  aldrig  glædet  mig  saameget  ved  at  have 
studeret  Italiensk  og  at  være  istand  til  at  forstaae  og 
udtrykke  mig  deri  som  denne  Gang,  og  det  er  et  af  de 
største  Miracler  jeg  har  oplevet.  Hun  var  en  Kone  paa 
omtrent  50  Aar,  og  uden  at  synge,  uden  Accompagne- 
ment  eller  Pauser  (som  andre  Improvisateurer  pleie  at 
bruge),  men  med  blot  Declamation  fremsagde  hun  de 
regelmæssigste  og  skjønneste  rimede  Vers.  Man  opgav 
hende  Rimene  til  en  Sonnet,  og  i  Øieblikket  fremsagde 
hun  3  aldeles  forskjellige  Materier  i  de  herligste  Vers 
uden  at  stamme.  Til  guterletzt  bad  jeg  hende  at  tolke: 
„de  Følelser  som  maae  opstaae  hos  et  ungt  Menneske, 

1)  Se  Rud.  Bays  Efterl.  Papirer  I. 


100 


som  kommer  fra  Barbariet,  fra  Pest,  Revolution  og 
Eensomhed,  og  nu  staaer  i  det  skjønne  Italien  midt 
iblandt  Kunstens  evige  Helligdomme«.  Dette  gjorde 
hun  saa  fortreffeligt  og  paa  mange  Steder  saa  aldeles 
overeensstemmende  med  min  Følelse,  at  hun  ligesom 
tog  Sjælen  ud  af  Livet  paa  mig  for  at  vise  den  frem 

for  Publicum. Den  27de  Marts  reiste  jeg  med 

Lunzi  bort  med  en  Veturin  i  Selskab  med  2  meget  ga- 
lante Italienere.  Næste  Dag  ankom  vi  til  Siena,  hvor 
jeg  tog  strax  hen  at  besøge  min  Ven  Mocenni,  der  mod- 
tog mig  med  en  hjertelig  Omfavnelse  og  det  Udraab: 
„Hvad  Fanden!  Bayl  —  nej  nu  har  jeg  Satan  partere 
mig  aldrig  troet  at  De  var  her!  —  En  Snaps  dansk 
Kornbrændeviin  eller  en  Drasticum  og  en  Pibe  Tobak!" 
—  Jeg  har  nu  selv  læst  den  trykte  Placat,  som  ind- 
byder alle  Danske  til  at  komme  til  ham,  og  paa  hans 
Væg  hænger  vor  Konges  Portrait.  Vi  drak  nu  vore 
kjøbenhavnske  Venners  Skaal.  Da  vor  Veturin  vilde 
absolut  videre,  maatte  jeg  lade  mig  nøie  med  3  Timers 
Ophold  i  Byen,  i  hvilke  Mocenni  halede  omkring  med 
mig  for  at  vise  mig  det  mærkværdigste,  især  den  dei- 
lige  Domkirke.  1) 

Touren  gik  nu  videre  over  St.  Lorenzo,  Montefias- 
cone,  Viterbo.  Paa  Veien  saae  vi  ofte  Pæle  og  Kors, 
hvorpaa  hængte  Arme  og  Been  af  henrettede  Røvere, 
og  vi  mødte  endog  2  pavelige  Gensdarmer  med  tvende 
saadanne  Gavtyve  sammenbundne,  hvoraf  den  ene  var 
klædt  som  en  Præst.  Her  er  en  Mængde  af  dem,  og 
paa  mange  Steder  har  man  maattet  fælde  de  herlige 
Skove,  for  at  disse  ei  kunde  skjule  sig.  Efter  den  sæd- 
vanlige Veturin-Maneer  kom  vi  hver  Aften  i  Huus  og 
fik  et  godt  Aftensmaaltid,  som  Veturinen  betaler.  Et 
Par  Mile  førend  man  kommer  til  Rom,  saae  jeg  til  min 
store  Glæde  Kuppelen  af  St.  Peders-Kirken.  Vi  vare 
nu  paa  den  gamle  Flaminske  Vei,  kom   forbi  Neros 

»)  Se  Bays  Efterl.  Pap.  I,  S.  192.  Da  Bay  23  Aar  efter,  i  Decbr.  1842,  atter 
kom  til  Siena,  traf  han  Mocenni  paa  Sottesengen,  og  kort  efter  døde  denne  Dan- 
marks fanatiske  Ven. 


101 


Grav  og  rullede  nu  over  Pontemolle  ind  gjennem  porta 
populi  i  Rom. 

Med  næste  Post  skal  jeg  give  Dig  en  nogenlunde 
Oversigt  over,  hvad  jeg  her  har  oplevet.  Jeg  vil  blot 
anføre,  at  jeg  af  Landsmænd  har  truffet  Fru  Bugel^) 
med  4  Døttre,  gandske  brave  Piger;  med  denne  Fa- 
milie var  jeg  d.  5.  April  i  Tivoli,  som  jeg  nærmere 
skal  siden  beskrive  Dig. 

Jeg  har  havt  en  privat  Audience  hos  Hs.  Hellighed 
Paven  tilligemed  et  Par  andre  Landsmænd,  nemlig 
Kammerjunker  Peer  Scavenius^),  Lt.  Fibiger  af  Artille- 
riet 3),  Grev  Ranzau^)  og  Ahlefeldt J")  Han  er  en  ærvær- 
dig gammel  Mand  og  modtog  os  med  megen  Mildhed. 
Vi  bleve  frie  for  at  kysse  ham  paa  Foden,  men  buk- 
kede blot  meget  dybt.  Ingemann^)  omgaaes  jeg  daglig 
med,  ligesaa  med  Hjorth'^),  som  har  lagt  sig  et  Par  store 
Knebelsbarter  til.  Hertugen  a^  Augustenborg  og  Prindsen 
[af  Noer]^)  ere  her;  jeg  spiste  hos  dem  igaar  i  Selskab 

1)  Cathrine  Marie  Bugel,  f.  Adzer  (1769—1845)  var  en  Datter  af  den  I,  L. 
Adzer,  som  var  Huslærer  i  Ewalds  og  Rahbeks  Familier,  og  Enke  efter  den  rige 
Grosserer  Caspar  Peter  Biigel  (død  1817). 

8)  Den  senere  Godsejer,  Kammerherre  Peder  Brønnum  Scavenius  (1795 — 
1868)  til  Gjorslev  m.  m. 

')  Sekondlientenant  i  Artilleriet  Jacob  Scavenius  Fibiger  (1793—1861),  han 
var  en  kort  Tid  Krigsminister  og  døde  som  Generalmajor  og  Chef  for  det  dan- 
ske Artilleri. 

*)  Grev  Andreas  Conrad  Peter  Rantzau  til  Breitenburg  (1773—1845),  den 
senere  Geheimestatsminister.  Han  var  en  af  Thorvaldsens  mægtigste  Beskyt- 
tere og  fulgte  ham  paa  Hjemrejsen  til  Danmark  i  Juli  fra  Rom  til  Florenz. 

*)  Vistnok  Kammerherre,  Dr.  jur.  Amtmand  over  Haderslev  Amt  fra  1805 
til  1818,  Cai  Verner  Ahlefeldt  (1770-1829). 

•)  Bernhard  Severin  Ingemann  (1789—1862)  havde,  da  han  tiltraadte  sin 
Rejse  fra  1818  til  1820,  trods  sin  rige  Produktion,  ikke  vunden  fuld  Anerken- 
delse. Først  efter  at  han  var  bleven  Lektor  ved  Sorø  Akademi  1822  og  begyndte 
Udgivelsen  af  sine  historiske  Romaner,  vandt  han  sit  Navn.  Han  og  Bay  var 
Venner  fra  Ungdommen  og  samstemmede  i  deres  poetiske  Sands. 

1)  Oehlenschlager  fik  1817  den  unge  Literat  Peder  Hjort  (1793—1871)  til  at 
afløse  sig  som  Mentor  paa  en  Rejse  med  den  unge  Baron  Poul  Bertouch-Lehn, 
og  Hjort  tilbragte  nu  nogle  Aar  i  Udlandet,  især  i  Italien,  til  April  1821.  Han 
var  Lektor  ved  Sorø  Akademi  fra  1822  til  dets  Nedlæggelse  1849  og  fortsatte 
derefter  sin  rige  Forfatter-Virksomhed  til  sin  Død. 

8)  De  unge  Prinser  af  Augustenborg,  Frederik  VI's  Søstersønner,  Prinsesse 
Caroline  Amalies  Brødre:  Hertug  Christian  Carl  Frederik  August  (1798—1869) 
og  Prinsen  af  Noer,  Frederik  Emil  (1800-1865)  foretog  fra  1817  til  1820  en  Rejse 
i  Europa.  I  Italien  foregik  Rejsen  —  med  2  Maaneder  i  Rom  —  under  Ledelse 
af  Danmarks  diplomatiske  Agent  P.  O.  Brøndsted,  men  denne,  som  var  op- 
taget af  videnskabeligt  Arbejde,  overlod  dette  Hverv  til  den  unge  Peder  Hjort, 
der  fattede  et  varmt  Venskab  for  disse  Danmarks  senere  saa  bitre  Fjender, 
hvilket  kom  ham  dyrt  til  at  staa,  og  som  staar  i  grel  Modsætning  til  Bays  senere 
Indtryk  af  de  unge  studentikose  Fyrster. 


102 


med  næsten  30  Danske,  der  blev  drukket  en  Mængde 
Skaaler,  ledsagede  af  den  skjønne  Sang:  Og  dette  skal 
være  etc.  Hurrah!  Man  drak  endog  min  Skaal  og  reiste 
sig  op  af  Stolene.  Hvilken  Ære!!  —  Prindserne  ere 
vakre  uaffecterede  Mennesker. 

Jeg  boer  hos  Prof.  Brøndsted  og  betaler  6  Scudi  el- 
ler Specier  om  Maaneden,  hvilket  er  Røverkjøb.  Brønd- 
sted er  en  herlig  lille  Mand;  han  lader  til  at  have  fat- 
tet megen  Godhed  for  mig  og  vil  skrive  til  Regjeringen 
for  mig  om  at  faae  mig  til  at  blive  i  Rom.  Jeg  bliver 
her  nu  for  det  første  et  Par  Maaneders  Tid. 


Rom,  24.  April  1819. 

Motto : 
,Ak  jeg  arme   Mand !    mine   Forretninger 
voxc  mig  over  Ørene,  jeg  faaer  ei  Tid  til 
at  spise  eller  drikke!*  —  Vielgeschrey. 

Det  vilde  blive  altfor  vidtløftigt,  om  jeg  skulde 

gjennemgaae  alt  hvad  jeg  har  seet,  jeg  vil  derfor  blot 
fare  over  det  vigtigste.^)  Den  4de  hujus.  Palmesøndag, 
var  Fest  i  det  pavelige  Kapel  paa  Pavens  Slot  paa 
Quirinalen.  Brøndsted  skaffede  mig  Billet,  og  jeg  saae 
Hs.  Hellighed  at  blive  baaren  i  en  rød  Fløiels  Stol  un- 
der en  Himmel  i  høitidelig  Procession.  — Jeg  saae  her 
Keiseren  af  Østerrig  med  Familie,  samt  en  Mængde 
udenlandske  Ministre  ogMilitaire  i  de  brillanteste  Uni- 
former, og  ingen  tillodes  at  komme  ind  undtagen  han 
var  enten  i  Uniform  eller  i  Skoe  og  korte  Buxer. 

Du  veed,  at  Frue  Biigel  med  4  Døttre  ere  her.  Disse 
Damers  Cavalier  har  jeg  bestandig  maattet  være,  da 
de  deels  ei  havde  noget  Mandfolk  med  dem  selv  og  jeg, 
deels  ved  Hjælp  af  min  Uniform,  for  hvilken  man  over- 
alt har  den  største  Respekt  og  præsenterer  Gevær, 
kunde  føre  dem  ind  overalt,  hvor  man  nægtede  andre 
civile  Canailler  Entréen.  Denne  Frue  Biigel  er  ellers 
hvad  man  kalder  paa  godt  Dansk:  et  Vrøvl,  hun  kunde 

1)  Beskrivelsen  af  Roms  kendte  Seværdigheder  i  dette  og  flg.  Breve  forbigues. 


103 


vaase  op  ad  Væggene  og  ned  ad  Stolperne,  saa  at  man 
blev  trang  om  Hjertet  deraf,  og  have  vi  deraf  hos  Brønd- 
sted taget  Anledning  til  at  componere  det  nye  Ord:  „at 
bygle",  o:  at  vaase i),  og  da  nu  Brøndsted  er  en  meget 
lystig  og  upedantisk  Fyr,  ligesom  ogsaa  Lunzi,  saa  sige 
vi  hvert  Øieblik  til  hinanden:  „Nej,  nu  bygler  De  jo, 
min  Kjære!"  —  Døttrene  vare  ellers  gandske  vakre  og 
skikkelige  Piger,  de  kunde  godt  taale  Spøg,  og  jeg 
gjorde  ogsaa  et  Helvedes  Spectakel  med  dem.  Nu  ere 
de  nyligen  afreiste  til  Berlin,  hvor  en  af  Døttrene, 
Lise^)y  skal  have  Bryllup  med  en  Polak,  og  derpaa  gaae 
de  øvrige  til  Kbhvn. 

Den  5te  hujus  var  jeg  med  disse  Damer  samt  Inge- 
mann, Lunzi,  M.SL\er  Jensen^)  og  Billedhugger  Fr^u/zd*) 
(tvende  skikkelige  Fyre  og  brave  Landsmænd),  Kam- 
merjunker Peer  Scavenius  (som  i  gamle  Dage,  da  jeg 
gik  hos  Brorsons  med  ham,  heed  Peer  Degn),  nu  en 
fæl  Abekat  og  ægte  Kammerjunker,  og  Ltn.  Fibiger  (en 
honet  Fyr,  som  den  gamle  Scavenius  betaler  Reisen 
for)  i  Tivoli,  som  ligger  omtrent  4  danske  Miil  fra  Rom 
i  en  særdeles  romantisk  Egn.  Efter  Frokosten  i  et 
Værtshuus  blev  efter  dette  Lands  Skik  og  Brug  bestilt 
en  Mængde  Æsler  til  os,  da  det  ujevne  bjergrige  Ter- 
rain  gjør  det  meget  besværligt  at  gaae  til  Fods.  Denne 
Cavalcade  eller  rettere  Asinade  gjennem  Byens  Gader 
var  virkelig  noget  af  det  naragtigste  jeg  har  oplevet. 
Ingemann  og  jeg  fik  vore  Piber  tændte  og  yttrede  hver- 
andre vor  gjensidige  Glæde  og  Tilfredshed  ved  at  være 
samlede  paa  dette  deilige  Sted.  Vi  besaae  nu  de  deilige 

1)  H.  C.  Andersen  kalder  hende:  en  gammel  Dame,  hvis  Ejendommelig- 
heder lettere  opfattedes  af  Enhver  end  hendes  mange  andre  fortræffelige  Egen- 
skaber. 

2)  Elisa  Biigel  (1799—1230)  gift  med  preussisk  Rytterofficer  Friederich  v. 
Kunowsky. 

»)  Christian  Albrecht  Jensen  (1792—1870)  var  i  Italien  fra  1818  til  1821,  blev 
Medlem  af  Akademiet  1824,  tit.  Professor  1835,  Konservator  ved  Kobberstik- 
samlingen. 

*)  Billedhuggeren  Hermann  Ernst  Freund  (1786 — 1840)  var  i  Rom  fra  Maj 
1818  til  Novbr.  1828.  Bay  siger  om  ham  1819:  „Vor  Freund  lader  til  at  blive 
en  dygtig  Mand  og  har  gjort  Jensens  og  Ingemanns  Buster  til  frappant  Liig- 
hed*.  Han  blev  1829  Medlem  af  Akademiet  og  Professor. 


104 


Vandfald,  som  denne  Egn  er  saa  riig  paa.  Da  Ridetøiet 
var  i  saare  maadelig  Forfatning,  hændtes  det  hvert  Øie- 
blik,  at  Sadlen  dreiede  sig  om  og  een  drattede  af  med 
B.enene  i  Veiret,  ogsaa  vore  Damer  gjorde  mangen 
Kaalbøtte,  og  der  blev  da  en  Latter,  saa  vi  vare  fær- 
dige at  sprække.  Vi  besaae  nu  Vandfaldene,  især  er  et 
i  en  Klippekløft,  kaldet  Neptuns  Grotte,  det  allerskjøn- 
neste  jeg  nogensinde  har  seet. 

Efter  nu  hele  Dagen  at  have  vandret  om  i  disse  her- 
lige Egne,  rede  vi  tilbage  til  Vertshuset  og  toge  vor 
Middagsmad  om  Aftenen  i  fri  Luft  ved  Lys.  Det  var 
den  skjønneste  Aften  man  kunde  tænke  sig,  blikstille, 
vi  sadde  lige  udenfor  et  gammelt  Vestas  Tempel  i  rund 
Form  med  skjønne  korinthiske  Søiler;  trindt  omkring 
os  høie  Bjerge,  lige  under  os  i  den  dybe  Dal  brusede 
et  mægtigt  Vandfald,  hvis  Skum  glimrede  som  Sølv  og 
Diamanter  i  det  klare  Maaneskin.  Vi  loe,  spøgede  og 
sang,  og  efter  Maaltidet  fik  vi  den  fortreffelige  Idee  at 
opføre  en  høitidelig  scenisk  Forestilling.  Damerne  bleve 
til  den  Ende  udklædte  med  Shawler  etc.  som  Vestal- 
inder,  og  nu  gik  vi  i  en  langsom  høitidelig  Procession 
op  i  det  gamle  Tempel  og  antændte  af  Qviste  og  Blade 
en  Ild  paa  Gudindens  Steenalter,  som  stod  i  Midten, 
gave  hinanden  Hænderne  og  dandsede  med  langsomme 
Trin  omkring  Luen.  Derpaa  traadte  Lunzi  hen  til  Al- 
teret klædt  i  et  langt  sort  Gevandt  med  et  Belte  [om] 
og  min  Stokkekaarde  i  Haanden  som  en  Præst,  holdt 
en  kraftig  og  rørende  Tale,  og  derpaa  blev  jeg  indviet 
til  Vestalinde  og  iklædt  af  Quinderne  i  en  phantastisk 
Dragt  etc.  etc.  Du  kan  ikke  troe,  hvor  det  saae  herligt 
ud  i  denne  Aftenstund  at  see  den  blussende  Flamme 
inde  i  det  gamle  majestætiske  Tempel;  endskjøndt  det 
hele  jo  kun  var  Narrestreger,  vil  dog  denne  Aften  blive 
mig  stedse  uforglemmelig,  thi  jeg  var  saa  inderlig  til- 
freds og  lykkelig.  Ogsaa  Ingemann  var  i  et  saare  en- 
thusiastisk  og  herligt  Humeur;  det  er  en  fortreffelig 
og  ærlig  Karl,  jeg  har  ret  lært  at  kjende  ham  paa  disse 


105 


Reiser.  Vi  sad  hele  Aftenen  ude  i  frie  Luft  og  sang 
alle  de  danske  Viser  vi  kunde,  og  nogle  Engelskmænd 
stode  i  en  lille  Frastand  lurende  og  syntes  ret  at  for- 
nøie  sig  over  vor  Sang.  Paa  Tilbagereisen  besaae  vi 
Mæcenas'  Villa,  som  er  endnu  fortreffelig  conserveret. 
Den  maae  i  Storhed  og  Pragt  have  overgaaet  alt,  hvad 
man  kan  see  i  vore  Tider.  Ogsaa  Horatzes  Huus  kom 
vi  forbi.  — 

Jeg  nyder  her  Livet  saa  godt  som  jeg  kan,  har  gjort 
en  Mængde  musicalske  Bekjendtskaber  og  er  i  Musik 
op  over  begge  Ørene,  saa  at  jeg  knap  faaer  Tid  til  at 
spise  og  drikke.  Jeg  lærer  nu  Generalbas  af  Capel- 
mester  Zerletti,  som  er  den  største  Mester  i  Rom,  og 
kommer  ret  godt  efter  det. 

Rom,  1.  May  1819. 

Motto: 
Es  dreht  sich  alles   um   und  um  in   un- 
serm  Capitolium. 

Explicationen  forbeholder  jeg  mig  til  siden  —  glem 
ikke  hvad  De  vil  sige,  Hr.  Bay!  —  Hm!  Hm!  —  ja, 
hvad  var  det  nu,  jeg  vilde  sige?  Nu  har  jeg  missen 
glemt  det.  —  Bie  lidt!  jeg  troer  sgu,  det  var  noget  om 
Rom!  —  ja,  rigtig,  stop  nu  lidt,  nu  har  jeg  det!  —  Den 
store  Hvirvelvind  af  Adspredelser,  hvori  jeg  hidindtil 
har  svævet,  og  som  drev  mig  fra  den  ene  Ende  af  Rom 
til  den  anden  uden  Rast  eller  Roe,  ret  ligesom  en  Vind- 
hund, har  nu  temmeligen  lagt  sig;  jeg  er  nu  nogenlunde 
kommen  tilbage  til  min  rolige  Sindsforfatning  overens- 
stemmende med  Naturen,  har  nu  Tid  til  at  fordøye, 
hvad  jeg  har  nydt  i  moralsk  og  physisk  Forstand,  og 
sidder  nu  i  rolige,  philosophiske  og  interessante  Re- 
flexioner  over  den  nys  forsvundne  Tids  mange  og  store 
Skuespil.  Keiser  Frantz  er  for  et  Par  Dage  siden  afreist 
til  Neapel,  og  med  ham  svandt  de  store  Lystigheder  og 
glimrende  Fester,  som  hver  Dag  var  saa  svanger  paa. 
Døren  blev  lukt  og  Lysene  slukt.  Jeg  vil  nu  stræbe  at 


t06 


give  Dig  et  overfladisk  Begreb  om  de  vigtigste  af  de 
Høitideligheder,  Kunstsager  etc,  som  jeg  her  har  været 
Tilskuer  af,  og  for  Ordens  Skyld  følge  min  Dagbogs 
Chronologi. 

Jeg  har  naturligviis  strax  gjort  Bekjendtskab  med 
vor  Thorvaldsen^  som  er  en  overmaade  ligefrem,  lystig 
og  herlig  Mand,i)  jeg  besøger  ham  ofte  (vi  boe  ganske 
tæt  ved  hinanden),  har  ofte  betragtet  hans  udødelige 
Arbeider  (om  hvilke  jeg  ei  vil  indlade  mig  i  nogen  an- 
den Dom  end  bruge  Seydlers^)  Ord:  oh!  bråchtig!  char- 
mant!) Jeg  harmegen  Fornøielse  af  at  see  ham  arbeide. 
Han  har  nylig  fuldendt  Modellen  til  3  Grazier,  som 
have  gjort  en  stor  Opsigt  i  Rom,  og  paa  den  Udstilling 
af  fremmede,  især  tydske  Kunstneres  Arbeider,  som 
for  nærværende  Tid  er  her,  have  nogle  Franskmænd 
med  megen  Vittighed  og  ægte  fransk  Tvetydighed  sagt: 
„les  graces  y  manquent!"  (NB.  Thorvaldsens  Grazier 
vare  ei  paa  Udstillingen,  og  de  fleste  af  Malerierne 
vare  ei  heller  synderlig  udmærkede).  Thorvaldsen  ar- 
beider nu  paa  begge  vore  [Augustenborgske]  Prindsers 
Byster,  som  ere  lykkedes  til  den  frappanteste  Lighed. 

Den  7.  April  hørte  jeg  det  over  hele  Verden  saa  be- 
rømte Miserere  i  det  Sixtinske  Capel,  som  udføres  ene 
og  alene  af  Syngestemmer  uden  noget  Slags  Accom- 
pagnement.  Da  jeg  alt  fra  Barnsben  af  har  hørt  tale  om 
denne  Musik  som  den  fortreffeligste  og  høitideligste, 
der  existerer,  som  kun  gives  een  Gang  om  Aaret  og 
under  stor  Straf  er  forbudt  at  copieres  eller  opføres 
andre  Steder,  kan  Du  let  forestille  Dig  min  uhyre  Nys- 
gierrighed.  Jeg  trak  derfor  Munderingen  paa,  tog  Frue 
Biigel  og  hendes  Døttre  under  mine  Vinger,  og  ilede  op 
i  Vaticanet  en  Time  før  det  skulde  begynde,  smuglede 

1)  Med  Hensyn  til  Thorvaldsens  personlige  Forhold  i  disse  Aar  skal  be- 
mærkes: I  Sommeren  1818  havde  han  været  meget  syg  og  knyttede  derefter  sin 
Forbindelse  med  Miss  Francis  Mackenzie,  som  hævedes  April  1819.  Den  længe 
planlagte  Hjemrejse  til  Danmark  blev  nu  til  Virkelighed.  Han  forlod  Rom  14. 
Juli  1819  og  kom  —  efter  23  Aars  Fraværelse  —  den  5.  Oktbr.  til  Kjøbenhavn, 
som  han  igen  forlod  i  August  1820. 

«;  En  berømt  tysk  Malerinde,  som  Bay  kom  meget  sammen  med  i  Rom. 


107 


den  ældste  af  Frøkenerne,  som  af  Forglemmelse  af  Car- 
dinal Consalvi  ingen  Billet  havde  faaet,  ind  under  Titel 
af  min  Kone,  og  vi  fik  alle  en  meget  god  Plads.  Først 
blev  der  psalmodieret  (en  Slags  eensformig,  høist  kjed- 
sommelig  syngende  Reciteren)  i  en  lang  Tid.  Derpaa 
kom  da  Misereren  af  et  usynligt,  fiirstemmigt  Chor  af 
omtrent  20  Personer,  hvoraf  Sopranerne  og  Contra- 
Alterne  vare  Castrater.  Min  individuelle  Dom  om  denne 
Musik  er  følgende:  Compositionen  selv,  som  er  af  Ål- 
legriy  er  ikke  extraordinair,  men  simpel  og  ret  høitide- 
lig.  Den  vilde  have  været  det  allerinteressanteste  og 
opbyggeligste  i  sit  Slags,  som  jeg  nogensinde  har  hørt, 
dersom  ikke  disse  forbandede  Castrater  havde  sjunget 
saa  ugudeligen  falsk,  og  hvis  det  ikke  maaske  er  en 
reen  musicalsk  og  physisk  Paradox,  at  saamange  Stem- 
mer uden  mindste  Understøttelse  ere  istand  til  at  bringe 
det  nogensinde  til  en  fuldkommen  reen  og  correct  In- 
tonation. Disse  Sopranstemmer  vare  rigtignok  usige- 
ligen  klare,  kraftige  og  besynderlig  henrivende;  men 
naar  de  sank  Va  Tone  og  skingrede  over  alle  de  øvrige, 
da  foer  det  mig  gjennem  Sjælen  som  en  Febergysen, 
og  den  eneste  og  hele  Nydelse,  jeg  havde  af  denne 
Musik,  bestod  i  Forestillingen  om,  hvad  den  kunde 
være,  om  den  blev  udført,  som  den  skulde.  Mine  andre 
respective  Landsmænd,  hvoriblandt  Consul  GJerlew^), 
syntes,  at  det  var  noget  ganske  guddommeligt,  og  at 
man  umueligen  kunde  tænke  sig  noget  fuldkomnere; 
og  da  jeg  yttrede  min  Mening  derom,  og  især  da  jeg 
sagde,  at  jeg  ei  vilde  gaae  næste  Dag  igjen  hen  at  høre 
denne  Musik,  da  blev  man  ganske  scandaliseret  over 
min  ugudelige  Tale  og  lod  til  at  betragte  min  Dom  som 
en  Følge  af  Kunstdommer-Forfængelighed  og  alene  af 
Lyst  til  at  være  af  en  anden  Mening  end  andre.  Da 
man  nu  bestandig  paastod,  at  ingen  falske  Toner  havde 
fundet  Sted,  begyndte  jeg  for  Alvor  at  troe,  at  det  maa- 

1)  Gierlev  (se  Side  39)  var  nu   paa  Vejen   hjem   for  at  søge  sin  Afsked  og 
Bay  tænkte  paa  at  søge  hans  Plads. 


108 


skee  kunde  være  en  Feil  i  min  Organisation,  og  spurgte 
derfor  adskillige  kyndige  Musici  og  deriblandt  min  Læ- 
rer Zerlettiy  som  er  den  allerfermeste  i  Rom,  om  deres 
Mening,  og  da  denne  var  den  fuldkomneste  Bekræftelse 
af  min  egen,  nemlig  at  Misereren  var  i  høieste  Grad 
miserabel  og  til  at  faa  ondt  i  Maven  over,  da  tog  jeg  paa 
det  kraftigste  til  Gjenmæle,  lod  mig  ei  gaae  paa  og  for- 
sikrede mine  kjære  Landsmænd  paa  en  galant  Maade, 
at  de  vare  nogle  Trompetere,  hvis  Øren  vare  forede 
med  Pergament.  — ^) 

Den  20de  om  Aftenen  var  en  stor  Fest  paa  Capitoliet, 
givet  for  Keiser  Frantz  af  Cardinal  Consalvi.  Hertil  var 
jeg  tilligemed  mine  øvrige  Landsmænd  inviteret,  og  paa 
Billetten  stod  anført,  at  ingen  tilstededes  Adgang,  uden 
han  var  i  Gaiadragt  med  Kaarde.  Jeg  krøb  derfor  atter 
i  Uniformen,  og  atter  maatte  jeg  gjøre  Hoverie  med 
Frue  Biigel  og  hendes  Døttre,  som  ikke  havde  nogen 
anden  Cavalier.  De  3  store  Palaisbygninger  vare  paa 
det  prægtigste  illuminerede,  og  her  vandrede  vi  om- 
kring i  store  Sale  og  Gallerier  fulde  af  antike  Billed- 
støtter. Af  romerske  Familier  var  her  ingen  andre  end 
Noblessen,  forresten  Keiseren  med  sin  Hofstab  og  de 
meest  distinguerede  Udlændinge,  hvortil  jeg  hørte  som 
et  Medlem  af  corps  diplomatique.  Jeg  har  aldrig  be- 
fundet mig  i  et  saa  gyselig  fornemt  Selskab  og  har  al- 
drig seet  en  saa  umaadelig  Profusion  af  Diamanter, 
som  de,  hvormed  de  romerske  Damer  vare  prydede; 
man  kunde  neppe  holde  ud  at  see  paa  dem,  man  skulde 
troe,  at  det  endda  var  i  Lucullus'  Tider,  og  jeg  maatte 
beundre  endeel  af  disse  Romerinders  majestætiske 
Skjønhed.  De  fleeste  af  dem  ere  store  og  fyldige  med 
sorte  Haar  og  nogle  allerhelvedes  Øine.  Da  Keiseren 
kom,  blev  afbrændt  et  Fyrværkerie,  som  vi  betragtede 
fra  Vinduerne.  Derpaa  blev  opført  en  Cantate  med  fuld 
Orchester  og  40  Chorister.  Efter  Cantaten  var  et  bril- 

1)  En  Skildring  af  Korsoplysningen  i  St.  Peders  Kirken  og  af  ,1a  girandola* 
forbigaaea. 


109 


liant  Gjæstebud  for  alle,  hvoraf  jeg  ikke  fik  nydt  andet 
end  et  Glas  lis,  som  jeg  greb  i  Flugten,  da  jeg  maatte 
trække  hjem  med  Biigels,  som  ei  vilde  blive  længere, 
da  de  skulde  reise  bort  næste  Morgen.  Jeg  har  virkelig 
flere  Gange  maattet  gjøre  Opoffrelser  for  at  agere  cava- 
liere  servente  for  disse  Damer;  men  Herregud!  det  er 
jo  eens  Landsmænd,  og  jeg  troer  ogsaa,  at  de  skjønnede 
derpaa;  thi  vi  bleve  saa  gode  Venner,  at  jeg  kunde  gjøre 
ligesaameget  Mudder  med  dem,  som  jeg  vilde,  der  var 
aldeles  ingen  Pedanterie.  Denne  Fest  er  Explicationen 
af  mit  Motto,  hvori  jeg  ogsaa  troer  at  have  concentreret 
dens  Natur,  da  baade  Menneskene  og  Fyrværkeriet  drei- 
ede  sig  om.  — 

Den  27.  April  reiste  Hertugen  og  Prindsen  af  Augu- 
stenborg herfra,  og  i  denne  Anledning  havde  Schubart 
faaet  den  nydelige  Idee,  at  alle  vi  Danske,  som  ere  her 
i  Rom,  skulde  følge  dem  til  den  første  Poststation,  hvor 
han  havde  foranstaltet  en  Diner.  Det  blev  uheldigviis 
et  forbandet  Regnveir,  og  da  Prindserne  havde  bestemt 
at  afreise  henimod  Kl.  4  Eftm.,  rumlede  vi  andre  afsted 
en  Timestid  i  Forveien  for  at  modtage  dem.  Vi  maatte 
imidlertid  vente  til  henimod  Kl.  8  om  Aftenen,  inden 
de  høie  Herrer  med  Følge  lode  sig  tilskue;  dette  bestod 
af  en  ung  Grev  Blucher  Altona,  Husarofficier,  en  Søn 
af  den  gamle  Bliicher  Altona,i)  Capt.  Bretteville,^)  og 
en  ung  Tydsker  Bahrt,  som  agerede  deres  Secretair. 

Her  blev  nu  drukket  først  Kongens  og  Kongehusets 
Skaal,  derpaa  drak  vi  Prindsernes  og  sang  under  min 
Direction  vedlagte  Sang,  som  Ingemann  gjorde  i  den 
Anledning,^)  og  som  efter  min  Mening  kunde  ikke  være 
saa  gandske  hævet  over  al  Critik;  derpaa  drak  man: 
alle  elskværdige  Englænderinders  Skaal!  Hvad  synes 
Du  om  den  Betise  i  et  dansk  Selskab?  Rigtignok  hed- 

1)  Sekondlieutenant  å  1.  s.  i  Husarregimentet  Grev  Gustav  Blucher  Altona 
(1798—1864).  Afsked  som  Oberst  1855.  Adjutant  hos  Christian  VIII  og  Hofchef 
hos  Dronningen  til  1860.  Se  Memoirer  og  Breve,  XI.  S.  112. 

2)  Kaptajn,  Kammerjunker  Louis  le  Normand  de  Bretteville  (1780—1847), 
blev  1842  Oberst  og  Chef  for  11.  Bataillon  i  Aalborg.  Afsked  1845. 

3)  Denne  Sang  findes  ikke  ved  Brevet. 


110 


der  det  sig,  at  Schubart  skal  giftes  med  en  Miss  Twet 
[Tjut],  og  Prindsen  har  rigtignok  løbet  som  en  Abekat 
i  Rumpen  paa  en  Miss  Brammel;  men  —  hvorfor  ikke 
hellere:  alle  elskværdige  danske  Pigers  Skaal?  eller  i 
det  mindste  alle  elskværdige  Romerinders ?  —  Nu  hæ- 
vede Hs.  Durchlauchtighed  Prinds  Frederik  af  Augusten- 
borgs en  kjødelig  Neveu  af  Kongen  af  Danmark,  sig  op 

og  med  høi  Røst  proponerede:  K s  Skaal!  — 

Hvad  synes  Du  om  det  —  er  det  ikke  meget  anstæn- 
digt! Og  er  det  ikke  en  Fornøjelse,  naar  National- 
Characteren  saaledes  udtaler  sig?  —  Denne  Skaal  blev 
af  d'Hrr.  Falsen,'^)  Scholten'^)  og  et  Par  andre  raske 
Drenge  modtaget  og  udbrølt  med  megen  Enthusiasme. 
Ingemann  og  jeg  derimod  bleve  siddende  paa  vore  Stole 
og  lode,  som  om  vi  ikke  hørte  det.  Schubart  havde 
bragt  en  Snees  Flasker  Biskop  med,  som  nu  kom  for 
en  Dag,  og  nu  blev  der  da  drukket  noget  umaneerligt 
og  sagt  en  forfærdelig  Hoben  Svinerier  (NB.  jeg  selv, 
som  forudsaae,  hvorledes  det  vilde  gaae,  drak  i  det 
høieste  3  å  4  Glas  Viin).  Lystigheden  tiltog  stedse,  blev 
til  Overgivenhed,  derpaa  til  Riidhed  og  endelig  til  reen 
Brutalitet,  som  gik  saa  vidt,  at  man  under  Prindsernes 
Anførsel  drak:  pereat  Kongen  af  Sverig!  og  derpaa  slog 
man  Glas,  Flasker,  Kopper  etc,  hvad  der  stod  paa  Bor- 
det i  tusinde  Mas,  og  da  Verthuskonen  fuld  af  For- 
skrækkelse kom  ind  for  at  see,  hvad  det  var,  blev  hun 
sat  ud  af  Døren.  Derpaa  sprang  man  op  paa  Bordet  og 
dandsede  og  skraalede ;  de  fleeste  vare  overstadig  drukne, 
saa  at  de  neppe  kunde  gaae,  især  Prindserne;  man  sang 
en  Mængde  liderlige  Viser,  især  tydske  Studentersange. 
Jeg  blev  nødt  til  at  sætte  mig  op  paa  Bordet  med  Her- 
tugen lige  overfor  mig  og  synge  arabiske  Viser.  Nok 
er  det,  at  jeg  min  Sjæl  aldrig  har  været  i  noget  lider- 


1)  Den  fra  Krigen  bekendte  KaptajnHeutenant  å  1.  s.,  senere  karakt.  Kontre- 
admiral  Jørgen  Conrad  de  Falsen  (1785—1849).  Den  samme  Falsen,  som  behand- 
ler Bay  uforskammet  i  Walterdorffs  Forgemak  i  Paris.  (Se  Bays  efterl.  Pap., I,  S. 1 17). 

«)  Muligvis  Sekondlieutenant  i  Søetaien,  Frederik  Scholten  (1796-  1853),  død 
•om  Toldinspekiør  paa  St.  Croix. 


111 


ligere  Selskab  i  mine  Dage.  Endeel  Fyrværkerie  og 
Knalderie,  som  Scholten  havde  taget  med  sig,  blev  af- 
fyret i  Stuen,  saa  at  jeg  troede  der  var  gaaet  Ild  i  Hu- 
set. En  lille  italiensk  Dreng  paa  7  Aar  sagde  meget 
fornuftigen  til  Brøndsted:  „Hør,  veed  Du  hvad!  Dette 
Væsen  behager  mig  aldeles  ikke.  I  begynde  med  at 
slaae  Glas  og  Flasker  itu  og  ender  med  at  brænde 
Huset  af.«  —  Han  havde  sku'  Ret!  Omsider  faldt  Gjæ- 
sterne  overende  paa  Senge,  Stole,  Borde  etc.  i  en  sød 
Slummer,  og  efter  megen  Spectakel  kom  endelig  Høi- 
hederne  afsted  Kl.  3  om  Morgenen,  og  vi  andre  jollede 
da  hjem,  de  fleste  med  en  god  Hovedpine,  jeg  Gudske- 
lov ganske  frisk  og  vel. 

Rom,  8.  May  1819. 

—  Jeg  kommer  i  endeel  Familier,  hvor  man  eengang 
ugentlig  giver  et  her  saakaldet  Academie  eller  Concert, 
jeg  har  hørt  den  største  Deel  af  Roms  braveste  Dilet- 
tanter af  begge  Kjøn;  nogle  af  dem  har  jeg  i  høj  Grad 
beundret,  men  ingen  har  gjort  noget  særdeles  dybt 
Indtryk  paa  min  Følelse.  Jeg  har  sjunget  Duetter  med 
dem  alle  og  troer  virkelig  at  have  draget  en  temmelig 
Profit  heraf  i  Henseende  til  det  methodiske  og  Accen- 
tuationen af  Sproget.  Jeg  har  i  denne  Tid  havt  en  stor 
Triumf  for  min  Forfængelighed.  Min  Mester,  nemlig 
Zerletti,  giver  ugentlig  et  Academie  hos  sig,  hvor  alene 
udføres  gammel  Kirkemusik,  udført  af  de  bedste  San- 
gere og  Sangerinder  som  findes  i  Rom.  Her  blev  jeg 
forleden  Aften  ved  Prøven  i  Mangel  af  den  egentlige 
Sanger  anmodet  om  at  forsøge  et  Solo-Tenorpartie,  og 
da  jeg  endnu  ikke  i  Barbariet  har  udsvedt  min  gamle 
Færdighed  i  at  synge  fra  Bladet  og  saaledes  sang  min 
Stemme  igjennem  uden  at  feile,  opvakte  det,  i  Forening 
med  noget  som  man  her  behager  at  kalde  en  bella  voce, 
saadan  en  Sensation,  som  om  jeg  kunde  have  været  en 
Hexemester.  Den  forrige  Tenorist  blev  strax  casseret 


112 


og  jeg  1  Fremtiden  beæret  med  Tenorsoloerne,  hvori 
jeg  i  Torsdags  debuterede  for  et  talrigt  og  lærd  Audi- 
torium og  blev  belønnet  med  et  Rabalderklap,  saa  jeg 
blev  gandske  rød  i  Hovedet  derved. 

Zerletti  giver  mig  3  Timer  ugentlig  Undervisning  i 
Generalbas,  det  gaaer  forbandet  godt.  Nu  er  det  blot 
Jammerskade,  at  jeg  kommer  til  at  høre  op  midt  i  Ar- 
beidet.  Det  er  grueligen  tungt;  thi  Du  kan  ikke  fore- 
stille Dig,  hvor  dette  Studium  interesserer  mig,  og  hvor 
mangt  et  Lys  der  gaaer  op  for  mig  i  det  Mørke,  jeg 
hidtil  vandrede  i.  Denne  kjære  Beskjæftigelse  og  Følel- 
sen af  mit  herlige  stærke  Helbred  (thi  Hovedpine  og 
Søvnløshed  veed  jeg  nu  ikke  meget  at  sige  af)  er  det 
især,  som  gjør  mig  Tanken  om  at  vende  tilbage  til  Al- 
gier yderst  modbydelig;  ja  jeg  synes  det  kryber  i  mig 
ved  at  forestille  mig,  at  jeg  atter  skal  krybe  ind  i  mit 
eensomme  melankolske  Værelse  med  Jernstængerne 
for  Vinduet,  og  det  maaskee  i  Pestens  værste  Tid.  Jeg 
sender  Dig  derfor  medfølgende  Brev  til  Rosenkrantz, 
Kan  jeg  faae  denne  Prolongation,  da  er  dog  altid  noget 
vundet,  og  saa  tænker  jeg:  kommt  Zeit,  kommt  Rath; 
hvem  kan  vide  Peer  Poses  Lykke!  — Jeg  agter  rigtig- 
nok at  reise  til  Neapel  om  14  å  18  Dage,  endskjøndt 
det  ei  staaer  i  Rosenkrantz^ s  Brev.  Denne  Stad  maa  jeg 
jo  absolut  see. 


^)  Jeg  har  havt  en  mærkværdig  Glæde,  som  Du  maa- 
skee forundrer  Dig  over  at  jeg  ei  endnu  har  omtalt: 
jeg  mener  vor  Thorvaldsens  Værksted. 

Man  maatte  virkelig  være  saare  lidet  Patriot  og  endnu 
mindre  Konstelsker  for  ei  at  gjøre  dette  til  en  af  de 
første  Gjenstande  for  sin  Videbegjerlighed,  naar  man 
kommer  til  Rom.  Jeg  ventede  derfor  blot  paa  et  belei- 
ligt  Øieblik  til  at  ile  derhen,  og  har  nu  havt  den  store 
Satisfaction  for  et  Par  Dage  siden  at  besøge  dette  Kon- 

I)  Meddelt  efter  Bays  Journal  den  10.  April. 


113 


stens  sande  Tempel  i  Forening  med  Prof.  Brøndsted 
og  Lunzi. 

Her  saae  jeg  da  den  herlige  colossale  Jason  med 
det  gyldne  Skind  paa  Armen,  som  skaffede  Thorvald- 
sen et  saa  stort  Navn,  og  som  jeg  saa  ofte  hjemme  i 
Fædrelandet  hørte  omtale  med  saamegen  Respect.  Det 
er  rigtignok  en  sand  Helteskikkelse.  En  Venus  med 
Æblet  kunde  jeg  aldrig  blive  træt  af  at  beskue,  der  var 
baade  noget  sandseligt  og  noget  overjordisk  i  denne 
Skikkelse,  og  omendskjøndt  jeg  ei  fordrister  mig  til  at 
erklære  hende  skjønnere  eller  fuldkomnere  end  den 
Medicæiske  Venus,  kan  jeg  dog  ikke  nægte,  at  hun 
virkede  stærkere  paa  min  Fantasie  end  hiin.  Hvilken 
Forskjel  paa  denne  Venus,  som  staaer  i  Naturens  uslø- 
rede  og  uaffecterte  Dragt,  med  den  ubeskriveligste  Ynde 
udbredt  over  de  spæde  harmoniske  Former,  og  Cano- 
vas  Venus,  som  staaer  ligesom  en  Coquette  med  en 
fordreiet  Hals,  krybende  sammen  og  holdende  et  Klæde 
foran  sig,  at  man  ikke  skal  see,  hvad  man  meget  vel 
veed,  at  den  virkelige  Frue  Venus  ikke  gjorde  nogen 
Hemmelighed  af.  —  En  anden  deilig  Statue  er  Mer- 
curius^  som  sees  i  en  halv  siddende  Stilling  paa  en 
Træstub  med  Dragen  Argus  ved  sine  Fødder,  som  han 
havde  dysset  i  Søvn  med  sin  Fløite,  og  i  Begreb  med 
at  drage  Sværdet  af  Skeden  for  at  afhugge  hele  Hove- 
det. Den  Expression  og  Noblesse,  som  hersker  i  hele 
Gudens  Attitude  og  Mine,  er  mesterlig;  ligesom  ogsaa 
alle  Legemets  Former  er  et  Ideal  af  mandlig  Skjønhed. 
—  En  Hyrdedreng  med  sin  Hund  fængslede  ogsaa  min 
Opmærksomhed.  Han  er  en  Copie  af  Naturen  efter  en 
romersk  Bondedreng,  og  med  Hundens  Originalitet 
havde  jeg  den  Ære  at  gjøre  personligt  Bekjendtskab; 
den  tilhører  Thorvaldsen,  er  en  Slags  stor  Spits  med 
en  meget  nobel  Mine,  som  om  han  allerede  var  stor- 
snudet over  at  være  bleven  gjort  udødelig.  —  Det 
nyeste  Arbeide  er  en  Gruppe  af  de  trende  Grader,  som 
endskjøndt  de  endnu  kun  vare  af  Leer,  dog  inspirerede 


114 


høi  Beundring  og  alt  havde  bragt  hele  Rom  til  at  tale 
om  sig.  ^)  Ogsaa  disse  ere  fuldkomne  nøgne  og  bevise, 
at  den  sande  Grace  findes  i  Gjenstanden  selv  og  ei  i 
forfængelige  udvortes  Prydelser,  at  intet  er  yndigere 
og  elskværdigere  end  den  simple  Natur.  Hvilken  for- 
skjellig  Følelse  opvække  ikke  disse  end  Canovas  Gra- 
cier  med  deres  Kaaber,  som  Vinden  fører  omkring  paa 
Afveie.  Nej!  man  sige  hvad  man  vil,  Resultatet  af  alle 
Konstens  Bestræbelser  bliver  dog  stedse,  at  det  virke- 
lig Skjønne,  Store  og  Sublime  ene  og  alene  findes  i  det 
Simple  og  Naturlige;  jo  mindre  jeg  er  istand  til  at  ana- 
lysere Konsten  deri,  jo  større  er  Konstværket. 

Af  Basrelieffer  har  jeg  beundret  „Alexanders  Tri- 
umph*^, som  er  meget  vidtløftig  og  bestaaer  af  en  uen- 
delig Mængde  Figurer,  den  ene  skjønnere  end  den  an- 
den; adskillige  christelige  Sujetter,  f.  Ex.  Q vinderne 
der  lede  om  Frelseren  ved  Graven.  Ogsaa  er  her  nogle 
Scener  af  Homer  og  tvende  deilige  Medailloner,  hvoraf 
den  ene  forestiller  Morgenen  i  Skikkelse  af  en  qvinde- 
lig  Figur,  der  flyver  med  en  Amor  med  en  Fakkel  paa 
Skulderen  og  strøer  Blomster  over  Jorden,  og  den  an- 
den: Natten,  ogsaa  en  qvindelig  Skikkelse  med  tvende 
sovende  Børn  i  Armen,  og  bagefter  en  lille  nydelig 
Natugle.  — 

Man  har  paastaaet,  at  Basrelieffer  var  Thorvaldsens 
egentlige  Fag;  men  jeg  troer,  at  man  i  den  senere  Tid 
er  kommet  efter,  at  han  ei  besidder  mindre  Talent  til 
store  Figurer,  og  det  forekommer  mig  umueligt  andet 
end  at  enhver  upartisk  Dommer  maae  sætte  ham  over 
Canova,  og  saaledes  ansee  ham  for  den  største  Mand 
i  sit  Fag,  som  Verden  eier.  Canovas  Bestræbelser  sy- 
nes fornemmeligen  at  gaae  ud  paa  at  behage  eller  at 
faae  Folk  til  at  sige  ved  første  Øiekast:  Gud!  hvor 
nydeligt!  oh  Dieu!  comme  cela  est  joli!  quel  travail! 
(jeg  taler  fransk,  da  jeg  anseer  hans  Arbeider  for  at 

1)  Der  er  her  Tale  om  Thorvaldsens  første  Gratier,  som  han  senere  lavede 
om  til  den  Gruppe,  som  nu  staar  i  Marmor  i  Museet.  Den  første  og  langt  skøn- 
nere findes  kun  1  Gips. 


115 


være  i  ægte  fransk  Smag);  derimod  ved  at  betragte 
Thorvaldsens  Værker  siger  man  snarere  aldeles  intet, 
thi  man  er  i  Forlegenhed  for  at  finde  Ord  til  at  ud- 
trykke den  usædvanlige  og  dybe  Følelse,  som  disse  i 
deres  alvorlige  og  fordringsfrie  Simpelhed  opvække, 
ligesaa  lidet  som  Elskeren  er  istand  til  at  beskrive  hvad 
det  er,  der  drager  ham  med  saa  uimodstaaelig  Magt 
mod  den  elskede  Gjenstand. 

Jeg  kunde  nævne  endeel  andre  af  Thorvaldsens  Me- 
sterværker, men  jeg  er  altfor  incompetent  til  at  rai- 
sonnere  derover,  jeg  kan  kun  taus  beundre  dem.  Slige 
Ting  lade  sig  heller  ikke  beskrive.  Men  har  Du  Lyst 
til  at  gjøre  den  interessante  Erfaring,  at  det  kolde  Mar- 
mor kan  oplive  Din  Phantasie  og  bringe  Dit  Hjerte  til 
at  banke:  da  skynd  Dig  at  tage  Postheste  og  kom  til  Rom. 

Rom,  d.  27.  May  1819A) 

Vor  Thorvaldsen  besøger  jeg  næsten  hver  an- 
den Dag  og  har  min  Fornøielse  af  at  see  ham  staae  i 
sin  gamle  graae  Frak  —  der  sprak  —  og  i  en  Haande- 
vending  forvandle  en  Klump  Blaaleer  til  et  herligt 
Menneskegesicht.  Det  er  heel  lystigt  at  see  hvorledes 
han  tager  en  Klat  af  den  store  Masse  og  smekker  Fi- 
guren lige  i  Synet,  han  krammer  derpaa  lidt  derpaa,  og 
see:  der  er  en  Næse!  En  anden  Klat  over  Kjæbebenet 
og:  der  har  vi  et  Øre!  Med  en  Pind,  der  er  flad  i  den 
ene  Ende  og  spids  i  den  anden,  stryger,  glatter  og  krad- 
ser han.  Undertiden  staar  en  Træmodel  eller  saakaldet 
mannequin  ved  Siden,  som  man  i  en  Hast  antager  for 
en  Mand  og  bukker  for,  naar  man  kommer  ind.  Der  er 
ellers  trende  levende  smaae  Mannequiner  i  samme 
Huus,  som  jeg  hellere  gad  havt  til  Model.  Hans  Vert- 
inde  har  nemlig  trende  meget  vakre  Døtre:  Vittoria, 
Helena  og  Olympia,  meget  lystige  smaae  Skabninger, 
hvis  Valgsprog  er:  jo  galere,  jo  bedre.  Forleden  Dag 

1)  Uddrag  af  Bays  Journal. 

8» 


116 


fik  vi  dem  til  at  dandse  la  Saltarella;  jeg  maatte  spille 
Guitarre  og  Mama  slog  Tambourin.  Hille  en  Ulykke, 

hvor  de  foer  omkring! 

Du  erindrer,  at  jeg  i  Kjøbenhavn  fandt  mine 

fortrinligste  Glæder  i  den  elskværdige  Buntzenske  Fa- 
milie, —  ogsaa  her  i  Rom  besøger  jeg  „Buntzens''.  Jeg 
har  nemlig  igjennem  Brøndsted  gjort  Bekjendtskab  med 
den  preussiske  chargé  d'affaires,  en  ung  Mand  af  dette 
Navn^),  som  er  en  stor  Musikenthusiast,  som  har  villet 
forsøge,  hvorledes  Palæstrinas  Psalmer  tage  sig  ud  paa 
Capitolium,  og  hidtil  havde  gaaet  forgjæves  paa  Jagt 
efter  en  Tenor,  som  kunde  præstere  præstanda.  Han 
boer  nemlig  paa  Capitolium  i  et  smukt  Pallads  og  har 
for  Skik  ugentlig  at  samle  nogle  Musikdilettantere  hos 
sig.  —  Hr.  Bunsen  sad  imidlertid  i  Sofaen  med  sin  unge 
Kone,  et  engelsk  Fruentimmer,  samt  det  øvrige  Selskab, 
som  fornemmelig  bestod  af  unge  tydske  Kunstnere, 
omkring  paa  Stolene  og  hørte  med  stor  Devotion  til. 

—  Enhver  Tone  var,  for  at  bruge  en  poetisk  Lignelse, 
et  Stjerneskud  paa  Harmoniens  Himmel,  og  naar  vi 
havde  sunget  Verset  ud,  befandtes  det,  at  vi  vare  ex- 
pederede  3  Toner  ned  og  Basserne  maatte  hvæse  som 
Ravne.  Auditoriummet  syntes  imidlertid,  at  det  var 
meget  prægtigt,  eller  idetmindste  at  det  burde  være 
det.  Men  jeg  takkede  imidlertid  min  Gud,  naar  Verset 
var  ude,  og  vi  fulgte  Hjortens  Exempel  og  gik  til  Kil- 
den for  at  lædske  os  i  en  god  Kop  Theevand.  Siden 
efter,  da  Musikken  var  reent  tilende,  tracterede  man  os 
til  ydermere  Devotion  med  Christi  Taarer  eller  „la- 
crymæ  Christi",  en  bekjendt  rød  Viin,  som  alene  voxer 
paa  Vesuvius.  — 

Igaar  var  en  stor  Fest  i  Kirken,  chiesa  nuova  kaldet. 

—  Om  Aftenen  var  i  samme  Anledning  Fyrværkerie, 
saa  at  Helgenen  vistnok  har  vendt  sig  i  sin  Grav  af 
Henrykkelse.  Aarsagen  hvorfor  jeg  ikke  saae  hele  Fyr- 

>)  Det  er  den  store  tyske  Statsmand  og  Videnskabsmand  Christian  Carl 
Joaias  Bunsen  (1791  —  1860),  der  1818  kom  til  Rom  som  preussisk  Legations- 
sekretKr. 


117 


værkeriet,  var  fornemmeligen  en  overveiende  Predilec- 
tion  for  et  académie  musicale  samme  Aften  hos  Terzia- 
niSy  hvor  jeg  havde  den  store  Satisfaction  at  høre  Tere- 
sina  synge  den  samme  Rondo  af  „Camilla",  som  jeg 
første  Gang  hørte  Ida  Brun'^)  synge  i  Amateur-Concer- 
ten  i  Store  Kongensgade,  og  med  al  Respect  for  denne 
Landsmandindes  udmærkede  Talent  var  der  dog  en  be- 
tydelig Forskjel.  — 

—  Litteraturen  forsømmes  heller  ikke;  forleden  Af- 
ten holdt  Brøndsted  os  en  Forelæsning  af  Oehlenschlå- 
gers  „Helge",  hvori  jeg  fandt  mange  smukke  Ting.  — 
Jeg  fører  ellers  et  gandske  usædvanligt  Liv  i  denne 
Tid,  som  beviser  mig,  at  jeg  af  Naturen  er  af  en  stærk 
Constitution,  og  at  en  heftig  Bevægelse  og  endog  Fati- 
gue  har  aldeles  ikke  nogen  ufordeelagtig  Indflydelse 
paa  min  Sundhed.  Forestil  Dig  engang:  jeg  kommer 
aldrig  nogen  Aften  i  Seng  førend  Kl.  1,  ja  stundom  2, 
thi  jeg  skal  næsten  igjennem  hele  Byen,  naar  jeg  om 
Aftenen  gaaer  hjem  fra  Terzianis,  og  tager  denne  Tour 
næsten  3  Qvarteer  op;  mine  Fødder  svie  da  af  Træt- 
hed efter  den  hele  Dags  Omløben  paa  Brosteen,  og  jeg 
segner  da  om  i  Sengen  som  en  død  Mand  og  lige  ind 
i  Drømmenes  phantastiske  Rige,  hvoraf  jeg  vaagner  op 
ved  et  Bulder  paa  Døren  af  Brøndsteds  Tjener  Luigis 
knyttede  Næve  og  melodiske  Stemme  som  raaber:  Sig- 
nore!  caffé!  hvilken  laconiske  Phrase  betyder  det 
samme  som:  „Vil  De  være  saa  god  at  komme  op  at 
drikke  Caffe!"  Denne  kostelige  brune  Drik,  denne  hu- 
svalende Kilde  i  Livets  Ørk,  hvori  saamangen  Waldbye- 
og  Amagerkjelling  drukner  sine  Sorger  paa  Kjøben- 
havns Gadehjørner,  denne  Tobakpibens  værdige  Ægte- 
mage, nyder  jeg  i  Compagnie  med  mine  tvende  Lands- 
mænd og  Venner,  som  jeg  alt  troer  at  have  sagt  Dig; 
derpaa  fuldendes  Paaklædningen  og  Farten  begynder 

ij  Den  bekendte  Grevinde  Ida  de  Bombelles,  f.  Brun  (1792—1857)  deltog 
med  Berømmelse  i  „Amatørkoncerten*  i  Kbhvn.  i  de  Conincks  Gaard  i  St. 
Kongensgade  Nr.  249  (nu  Nr.  70),  før  hun  blev  gift  1816.  (Se  Bays  Efterladte 
Pap.  I,  S.  201). 


18 


fra  Øst  til  Vest,  Nord  til  Syd  blandt  Roms  Herligheder. 
Naar  jeg  saa  har  faaet  noget  Middagsmad  i  al  Hurtig- 
hed tillivs,  saa  gaaer  det  løs  igjen;  —  saa  helder  Da- 
gen, og  jeg  ender  den  da  hos  Zerletti  og  Terzianis.  Saa- 
ledes  er  jeg  næsten  i  en  evig  Bevægelse,  og  har  aldrig 
befundet  mig  bedre  end  nu. 

Rom,  29.  May  1819. 

Endnu  er  jeg  her  i  Rom,  jeg  kan  ikke  faae  Bugt  med 
mig  selv  for  at  forlade  dette  herlige  Sted,  der  hver  Dag, 
ligesom  jeg  nøiere  lærer  at  kjende  det,  bliver  mig  inter- 
essantere. Keiseren  er  alt  for  nogle  Uger  siden  afreist, 
og  med  ham  svandt  tillige  en  talløs  Sværm  af  Engel- 
lændere,  der  før  ligesom  Græshopper  oversvømmede 
Staden  og  neppe  lode  en  ledig  Stol  for  en  ærlig  Mand 
paa  et  Spiseqvarteer.  Nu  seer  man  endelig  Romere  i 
Rom,  og  nu  hører  man  overalt  det  bløde,  melodiske 
italienske  Sprog  istedetfor  det  kjækkende  og  vamle  en- 
gelske. Fester,  Støi  og  Menneskevrimmel  er  ophørt, 
man  drager  frit  Aande,  og  med  Rolighed  og  Devotion 
vandrer  jeg  nu  omkring  blandt  de  evige  Helligdomme. 
Jeg  har  først  nu  faaet  rigtig  Tid  til  at  reflectere  over 
de  mange  herlige  Monumenter  og  at  beundre  de  gamle 
Romeres  Storhed  og  Smag.  Næsten  hver  Aften,  naar 
jeg  kommer  hjem  fra  mine  musicalske  Cirkler,  falder 
min  Vei  forbi  Pantheon;  jeg  staaer  da  altid  nogle  Øie- 
blikke  stille  og  betragter  med  Armene  overkors  dette 
maiestætiske  Tempel,  der  især  i  Maaneskin  indgyder 
en  underlig  høitidelig  Respect  med  sine  store  graa 
Søiler.  Ofte  gaaer  jeg  ud  i  Colosseet  og  i  de  store 
eensomme  Gallerier  tænker  paa,  hvormangen  gammel 
Romer  dér  maae  have  vandret  om,  og  hvormangt  et 
Jubelskrig  her  er  blevet  opløftet.  Trindt  om  hænge 
Vedbendranker  og  Grønt  paa  disse  Søiler;  Naturen 
har  ligesom  lagt  et  smagfuldt  og  fortryllende  Slør  over 
disse  Steenhobe,  for  at  de  endnu  i  deres  Ruin  kunne 


119 


tiltale  Følelsen  og  ei  blot  være  en  Gjenstand  for  en 
Antiquarius'  Beundring. 

Foraaret  er  nu  paa  sit  skjønneste,  og  hvo  beskriver 
den  italienske  Himmel  og  de  italienske  grønne  Bjerge? 
Her  kan  man  sige  med  Øhlenschlåger: 

Som  Oldtid  smiler  i  den  nye  Tid, 

Saa  smiler  Nutid  ind,  hvor  Oldtid  hviler. 

Roms  Omegn  er  noget  af  det  meest  maleriske,  man 
kan  tænke  sig,  og  den  Mængde  uaffecterede  Templer 
og  Ruiner  (jeg  mener  hermed:  ægte  og  ei  eftergjorte 
Ruiner,  som  jeg  ei  kan  fordrage),  der  overalt  møde 
Øiet,  gjøre  den  fortreffeligste  Virkning  i  Tableauet. 
Dersom  jeg  skulde  beskrive  den  Mængde  Museer,  Bil- 
ledgallerier, Kirker,  Klostre  og  Palladser,  som  jeg  har 
beseet  og  daglig  seer,  da  maatte  jeg  sidde  fra  Morgen 
til  Aften  med  Pennen  i  Haanden  og  fik  ei  Tid  at  see 
mere.  Jeg  beder  mig  derfor  undskyldt  for  det  første, 
indtil  jeg  siden  engang  kan  poco  a  poco  bringe  et  de- 
tailleret Heelt  sammen  af  min  Journal,  som  jeg  holder 
daglig  i  den  meest  samvittighedsfulde  Orden. 

Mit  musicalske  Væsen  har  undergaaet  en  stor  For- 
andring; det  er  ei  alene  født  paa  nye  af  sin  algierske 
Slummer;  men  der  er,  især  hvad  Sang  angaaer,  gaaet 
et  Lys  op  for  mig,  som  jeg  aldrig  før  har  skuet,  det 
vil  sige  i  Prosa:  jeg  har  nu  først  faaet  et  fuldkomment 
Begreb  om,  hvorledes  man  skal  synge  for  at  synge  godt. 

Jeg  har  gjort  Bekjendtskab  med  en  ung  Liebhaber- 
inde  ved  Navn  Teresina  Terziani,  hvis  Sang  overgaaer 
alt,  hvad  jeg  har  hørt,  ja,  selv  Catalani;'^)  dog  er  det 
ei  ved  nogen  særdeles  ualmindelig  Stemme  eller  for- 
bausende  Færdighed,  at  mange  holde  denne  Pige  for 
Roms  første  og  en  af  Italiens  bedste  Sangerinder;  men 
derimod  ved  et  mageløst  genialsk  Foredrag,  eller  hvad 
vi  Italienere  kalde  stilo,  især  i  det  pathetiske,  hvormed 
hun  griber  Folk  lige  ind  i  Sjælen  og  ryster  een  i  Kallu- 

1)  Se  Bays  Eftcri.  Pap.  I,  S.  72  fF. 


120 


net.  Hun  overlæsser  ei  sin  Sang  med  intetsigende  Li- 
rumlarums  Roulader  eller  Skomagertriller;  men  der- 
imod paa  de  Steder,  hvor  andre  almindeligen  anbringe 
en  lang  Cadence  eller  Tilsats  for  at  give  Texten  Vægt 
—  dér  forstaaer  hun  at  give  den  blotte  simple  Tone  en 
saa  magisk  Kraft,  at  man  føler  sig  som  electriseret  der- 
ved, og  i  heftige,  lidenskabelige  Passager  kaster  hun 
med  Toner  omkring  sig  som  Lynstraaler,  og  det  med 
en  Sikket-hed  og  Intonation,  som  jeg  ei  kan  forestille 
mig  større.  Hun  er  just  ei  nogen  Skjønhed,  men  Genie 
og  Følelse  straaler  ud  af  hendes  sorte  Øine,  og  Enthu- 
siasmen  bringer  Rødme  op  i  hendes  ellers  blege  Kin- 
der. Skade  at  denne  Familie  er  fattig  og  lever  meget 
indskrænket,  saa  at  hun  aldrig  kommer  ud  af  Huset 
eller  lader  sig  høre  i  Selskab,  og  det  er  kun  igjennem 
Brøndsted,  at  jeg  har  faaet  Adgang  i  dette  Huus.  Den 
arme  Pige  maae  sidde  og  brodere  og  sye  Skjorter  den 
hele  Dag  for  at  fortjene  Livets  Ophold  med  Moderen 
og  3  Søstre.  Hun  spiller  tillige  med  en  saa  uhyre  Fær- 
dighed Piano,  at  hun  spiller  svære  Partiturer  strax  fra 
Bladet,  synger  paa  samme  Tid  med  den  fortreffeligste 
Expression  og  ovenikjøbet  agerer  Souffleur  for  de  andre, 
som  synge  med.  Kort  sagt:  det  er  min  Sjæl  et  Vidunder, 
og  de  største  Mestre  i  Rom  have  den  dybeste  Respect 
for  hende.  Hun  er  omtrent  24  Aar  gammel,  har  megen 
Forstand,  og,  hvad  der  især  gjør  hende  elskværdig,  me- 
gen Godmodighed  og  et  aldeles  uaffecteret  Væsen.  Hun 
taler  tillige  aldrig  om  sig  selv  og  aldrig  ondt  om  andre. 
Jeg  kan  ikke  andet  end  i  høieste  Grad  forundre  mig 
over  mig  selv,  at  jeg  ikke  er  bleven  forliebt  i  hende. 
Hver  evigste  Dag  tilbringer  jeg  nogle  Timer  hos  hende, 
og  hun  har  frembragt  en  heel  Revolution  i  min  Sang; 
jeg  har  nu  faaet  rigtige  Ideer  om  Recitativ  og  ægte  ita- 
liensk Declamation,  stræber  at  exequere  dem  og  har 
flere  Gange  havt  den  Satisfaction,  at  man  siger  om  mig, 
at  man  næsten  ikke  mærker  mere  paa  min  Udtale,  at 
jeg  er  en  Udlænding.  Jeg  øver  mig  noget  morderligt 


121 


synger  ofte  6  å  8  Timer  daglig,  og  forleden  Aften  hørte 
jeg  i  forbigaaende  følgende  Ord  af  en  Musicus  til  en 
anden:  „Dersom  Hr.  Bay  kun  havde  2  Gram  meere 
Styrke  i  sin  Stemme,  da  god  Nat  alle  de  andre  Tenorer 
her"  —  quid  tibi  videtur?  Dersom  man  havde  sagt  det 
til  mig  selv,  vilde  jeg  taget  det  for  en  Compliment  og 
ei  anført  det  her. 

Igaar  sang  jeg  i  et  meget  fornemt  Academie  hos 
Marquise  Sacrati,  hvor  der  var  endeel  Noblesse  og 
endog  en  Prindsesse,  en  Cavatina  af  den  berømte 
Rossini,^)  hvortil  Componisten  selv  accompagnerede 
mig;  jeg  havde  vel  indstuderet  den  hos  Teresina.  Hver 
Gang  jeg  kom  til  et  Fermat  og  gjorde  en  Cadence, 
fulgte  der  et  stærkt  bravo!  og  da  jeg  var  færdig,  et 
gevaltigt  Applaus  og  Forsikring  af  Rossini  om  hans 
særdeles  Tilfredshed.  —  Troe  nu  ikke,  kjære  Gottlieb, 
at  jeg  her  snakker  af  dum  Forfængelighed,  det  er  En- 
thusiasme  for  min  Kunst;  man  behøver  ei  at  være  stor 
Physionomist  for,  især  i  Italien,  at  mærke,  om  et  Sel- 
skabs Bifaldsyttringer  ere  alvorlig  mente  eller  for  at 
gjøre  Nar  af  Folk.^) 


Rom,  d.  27.  Juni.^) 

Vor  brave  Ingemann^  som  jeg  ofte  besøger  og 

af  hvem  jeg  har  havt  den  Glæde  at  høre  forelæse  ad- 
skillige Stykker  af  hans  skjønne  Reisedigte,  er  for  et 
Par  Dage  siden  afreist  i  Forening  med  Maleren  Jensen 
til  Florentz.*)  Jeg  tog  den  sidste  Afskeed  med  disse 
Venner  om  Aftenen  i  Spiseqvarteret  la  Sciara,  hvor 
jeg  bragte  Ingemann  en  Musik,  som  jeg  efter  bedste 

1)  Gioachimo  Antonio  Rossini  (1792—1868)  havde  dengang  endnu  langt  fra 
naaet  sin  senere  mægtige  Berømmelse,  den  han  først  gik  i  Møde  i  Paris  som 
Direktør  for  den  italienske  Opera. 

2j  Kort  efter  modtog  Bay  den  med  saa  megen  Længsel  ventede  Forlængelse 
af  sin  Orlov  fra  den  afrikanske  Konsulatsdirektion,  og  i  Midten  af  Juli  forlod 
han  Rom  og  rejste  til  Neapel. 

3)  Uddrag  af  Journalen. 

*)  Ingemann  har  i   „Reiselyren"   i    Digtet  „Afskedsfes  i  i   Stortå,  27.  April 


122 


Evne  havde  sat  til  hans  smukke  Reisesang:  „Hver  Dag 
sig  Hjulet  drejer"  osv.i) 

Jeg  er  oprigtigen  talt  ikke  ret  fornøiet  med  denne 
Musik,  Rhytmussen  generer  mig  og  jeg  har  i  lang  Tid 
gaaet  og  piint  mig  for  at  give  den  den  nødvendige  Ex- 
pression, hvilket  er  vanskeligt,  da  den  hele  Sang  skal 
være  i  en  levende  Bevægelse  og  dog  have  et  melan- 
cholsk  Anstrøg,  især  i  den  sidste  Strofe,  som  bestan- 
dig er  en  Modsætning.  — 

Det  er  besynderligt  nok,  hvilken  usædvanlig  Virkning 
Rom  har  paa  min  Sindsstemning.  Endskjøndt  jeg  af  Na- 
turen har  en  overveiende  Disposition  til  Lystighed  og 
Spøg,  har  jeg  dog  aldrig,  siden  jeg  forlod  Barnealde- 
ren, kunnet  være  ret  glad  og  lykkelig  i  mere  end  en 
halv  Times  Tid  ad  Gangen,  og  stundom  i  langt  kortere 
Periode,  og  selv  i  de  allerlystigste  Selskaber  har  en 
ubetvingelig  Alvorlighed  og  endog  stundom  en  melan- 
kolsk Utilfredshed  bemestret  sig  mig.  Her  i  Rom  følge 
disse  Humeur-Perioder  hinanden  med  langt  større  Hur- 
tighed. Blodet  farer  hurtigere  omkring  i  mine  Aarer, 
og  mit  hele  Nervesystem  har  faaet  saadan  en  Irrita- 
bilitet, at  jeg  uophørlig  maae  gaae  fra  een  Yderlighed 
til  en  anden;  enten  maae  jeg  lee  eller  græde,  og  den 
sædvanlige  gamle  Veemodighed,  hvorved  jeg  føler  mig 
saa  gandske  ene  og  forladt  midt  i  en  Menneskevrim- 
mel, følger  mig,  og  min  hele  Sjæl  concentrerer  sig  i  een 
eneste  idealsk  Tanke  eller  Erindring.  Denne  Drømme- 
tilstand  overfalder  mig  oftere  og  heftigere  her  og  brin- 
ger mig  til  at  søge  Eensomhed.  Saaledes  var  for  nogle 
Dage  siden  en  Fest  i  en  Landsbye  kaldet  Gensane  [Gen- 

1819*  (Saml.  Skr.  IV.  Afd.  Bd.  5.  S.  195)  besunget  sin  Ven  Bays  Ankomst  til 
Rom  i  disse  Strofer: 

Nys  en  Sangfugl  til  os  flyede 

Livsglad  fra  barbarisk  Kyst. 

Med  de  milde  Hjertetoner, 

Som  fra  danske  Pigelæber 

Skjønt  gjenklang  i  Vang  og  Høisal 

Har  han  smeltet  Romerhjerter, 

Som  Barbarer  hist  han  rørte, 

Som  han  glæder  danske  Mand. 
1)  Se  Ingemanns  Saml.  Skr.  IV.  5.  S.  424. 


123 


zano],  som  kaldes  Blomsterfesten  formedelst  endeel 
skjønne  Løvhytter  etc,  som  Indbyggerne  opslaae,  og  som 
drage  en  Mængde  af  Roms  beaumonde  did;  Lunzi  og 
flere  af  Landsmændene  toge  derhen;  men  jeg  følte  mig 
ikke  stemt  til  Lystighed  og  blev  alene  hjemme. 

Neapel,  26.  Julii  1819. 

Motto : 
Jeg  er  en  Mand,   som   har  saa  vidt  om- 
vandret. ,_  ,   rx  .1  I       . 

[Gammel  Drikkevise  af 
P.  M.  Trojel.] 

Naa!  endelig  kom  jeg  da  løs  fra  det  gamle  Rom,  det 
holdt  sgu  haardt,  og  nu  sidder  jeg  da  midt  i  Neapel, 
seer  Luer  at  fuse  ud  af  Vesuvius  og  kan  ikke  nægte, 
at  det  jo  er  det  meest  maleriske  Naturen  kan  fremvise. 
Da  jeg  imidlertid  først  ankom  hertil  i  Forgaars  Aftes, 
kan  jeg  endnu  ei  give  nogen  videre  Beskrivelse;  men 
forbeholder  mig  denne  til  længere  hen. 

Jeg  afreiste  fra  Rom  d.  21de  med  en  Veturin  i  Sel- 
skab med  en  Fægtemester  fra  Milano  og  hans  Kone, 
som  ogsaa  er  Fægtemester  og  gav  offentlige  Forestil- 
linger i  Rom.  Mine  øvrige  Kammerater  vare  4  Tyd- 
skere  fra  Baiern.  Vi  reiste  gjennem  Velletri,  de  pon- 
tinske  Sumpe,  Terracina,  Capua  og  slap  Gudskeelov 
heelskindet  igjennem,  endskjøndt  Veien  vrimler  af  Rø- 
vere. Der  er  rigtignok  Piquetter  af  Soldater  næsten 
ved  hver  Miil;  men  disse  ere  for  en  Deel  selv  Gav- 
tyve eller  Kujoner.  Egnen  omkriug  Terracina  er  skræk- 
kelig vild,  bjergig  og  skovrig,  altsaa  fordeelagtig  for 
Røverne.  1)  Flere  Steder  bleve  vi  advarede  og  tilbudt 
Dragoner-Eskorte;  men  vi  vare  raske  Drenge  og  afslog 
det.  Vi  havde  besluttet  at  forsvare  os,  og  Madammen 
havde  til  den  Ende  en  Dolk  i  Ærmet,  som  hun  havde 
isinde  at  putte  ind  i  den  første  Røver,  som  præsen- 

^  1  Scribes  og  Aubers  Syngestykke  „Fra  Diavolo  el.  Værtshuset  i  Terracina* 
er  Handlingen  da  ogsaa  henlagt  til  denne  Egn.  Se  iøvrigt  om  disse  Røvere  og 
om  deres  bekendte  Overfald  Aaret  før  i  Olevano  paa  Direktøren  for  den  kgl. 
Kobberstiksamling  i  Kbhvn.,  Baron  Rumohr:  Museum  1894,  I,  S.  91. 


124 


terede  sig. Reisen  varede  3V2  Dag  og  jeg  betalte 

Veturinen  herfor  omtrent  10  Piastre,  heri  indbefattet 
som  sædvanlig  Middagsmad  med  Viin  og  Natteleie  samt 
Drikkepenge;  dette  kan  jeg  ei  sige  er  saa  dyrt. 

I  Nærheden  af  Neapel  bliver  Vegetationen  og  Frugt- 
barheden betydeligen  større;  man  kjører  i  en  evig  Al- 
lee  af  store  Træer  forbundne  med  Viinranker,  der  hæn- 
ger i  Festons  fra  det  ene  til  det  andet;  men  Skade  er 
det,  at  man  ei  kan  see  Neapel  eller  Havet  førend  lige- 
som man  kjører  derind,  endog  Vesuv  skimtes  kun  af 
og  til.  Om  Dagen  seer  man  kun  en  Røgskye  at  stige 
op  af  dette  Bjerg;  men  om  Aftenen,  naar  Solen  er  gaaet 
ned,  flammer  der  en  rød  Lue  ud  af  det.  Vanskelig  vil 
man  giøre  sig  et  Begreb  om  det  morderlige  Spektakel 
paa  Neapels  Gader,  naar  man  ei  har  været  der,  især  i 
Gaden  Toledo,  som  er  den  største  og  omtrent  V4  Miil 
lang;  den  er  saa  bred  som  Amaliegaden  og  belagt  med 
brede  Fliser.  Der  er  næsten  bestandig  tvende  Rækker 
af  Vogne,  især  Karrioler,  som  fare  frem  og  tilbage; 
den  Mængde  Vahre,  som  sælges  her  paa  Gaden,  fal- 
bydes med  en  gruelig  Skrigen,  og  om  Aftenen  Kl.  6, 
da  alle  Mennesker  spadsere,  kan  man  kun  med  Møie 
trænge  sig  frem.  Folk  af  bonton  kan  ei  være  bekjendt 
at  gaae  tilfods,  men  maae  kjøre;  derfor  seer  man  og- 
saa  de  brillanteste  Equipager  i  Hundredviis  at  age 
majestætisk  frem  og  tilbage. 

3.  August. 

Min  Ven  Vogt,'^)  som  jeg  lærte  at  kjende  i  Paris,  mod- 
tog mig  strax  ved  min  Ankomst  med  den  største,  ja 
meest  paafaldende  Venskabelighed;  thi  han  paastod,  at 
jeg  ufortøvet  skulde  flytte  med  Pik  og  Pak  ind  i  hans 
Huus,  spise  og  drikke  hos  ham  og  lade  som  jeg  var 
hjemme.  I  Førstningen  satte  jeg  mig  naturligviis  imod 
denne  uhyre  og  uhørte  Artighed;  men  da  han  nu  ende- 

»)  Etatsraad  Vogt  (se  Bays  Efterl.  Pap.  I,  S.  118)  levede  ugift  lige  tU  haa 
1846  ægtede  Billedbuggerinden  Adelguade  Herbst. 


125 


lig  absolut  vilde,  frygtede  jeg  at  gjøre  ham  vred  ved 
at  sætte  mig  længere  imod  det.  Jeg  lever  nu  her  som 
en  Matador,  faaer  herlige  Fødemidler  og  Opvartning  i 
alle  Ender  og  Kanter.  Jeg  begynder  næsten  at  troe  om 
mig  selv,  at  jeg  maae  være  en  meget  elskværdig  Per- 
son, thi  overalt  hvor  jeg  kommer,  modtages  jeg  med 
aabne  Arme  og  overfuses  med  Høflighed. 

Fra  den  Terzianske  Familie  i  Rom  maatte  jeg  ordent- 
lig liste  mig  hemmelig  væk,  thi  det  var  blevet  aftalt, 
at  jeg  ei  maatte  tage  Afskeed;  jeg  puttede  derfor  den 
sidste  Aften  jeg  var  der  et  Brev  i  en  Bordskuffe,  hvori 
jeg  gav  dem  mit  Levvel.  Jeg  kom  hver  evigste  Dag  i 
dette  Huus,  lærte  at  kjende  Teresina  og  hendes  Søster 
Nina,  tvende  usigelig  elskværdige  og  talentfulde  Piger, 
og  jeg  er  endnu  gandske  forstemt  ved  at  have  maattet 
skilles  fra  dem.i)  Jeg  føler,  at  jeg  egentlig  ei  er  ind- 
rettet til  at  reise,  thi  naar  jeg  kommer  paa  et  godt  Sted, 
suger  jeg  mig  fast  ligesom  en  Snegl. 

Jeg  har  i  disse  Dage  gjort  en  meget  interessant  Tour. 
Et  Selskab,  navnlig  af  Schweitzere  og  tydske  Kunst- 
nere, som  jeg  havde  lært  at  kjende  i  Rom,  vare  alt  i 
Forveien  gangne  til  Pæstum  og  Salerno,  og  efter  Af- 
tale skulde  jeg  møde  dem  i  Castello  al  mare  for  at 
reise  videre  i  Forening  til  Øerne.  Jeg  indskiber  mig 
altsaa  Torsdag  Morgen  i  en  stor  Baad  med  3  Master, 
som  gaaer  hver  Dag  did,  og  med  en  stiv  Kuling  farer 
jeg  til  C.  al  Mare  i  omtrent  IV4  Time.  Jeg  løb  omkring 
at  finde  de  andre,  og  da  jeg  mod  Aften  atter  hørte  mig 
for  i  det  Værtshuus,  hvor  jeg  formodede  at  de  vilde 
tage  ind,  fandt  jeg  en  Seddel  fra  Kammerjunker  Wind 
(en  Landsmand  fra  Fyen,  Kavallerieofficier,^)  Skade  at 
der  mangler  de  tvende  Stavelser  beatet  i  hans  Navn, 

1)  I  den  store  Journal  paa  4  tykke  Bind,  som  Bay  har  forfattet  om  sin  Rejse 
23  Aar  efter  (1842—43),  fortæller  han  interessant  om  Gensynet  i  Rom  med  Fa- 
milien Terziani.  Det  er  for  vidtløftigt  til  her  at  gengives.  Moderen  er  død,  men 
hans  Veninder  Terezina  og  Nina  er  da  gifte  og  hjemfarne. 

*)  Kammerjunker,  Premierlieutenant  i  fynske  Regiment  lette  Dragoner  Chri- 
stian Andreas  Vind  til  Sanderumgaard  og  Bækkeskov  (1794—1869).  Senere  Hof- 
jægermester, Kammerherre. 


126 


thi  det  vilde  være  mere  passende),  at  det  samtlige  Sel- 
skab havde  været  der,  og  da  de  ei  kunde  finde  mig, 
vare  de  gangne  til  Vico,  hvorfra  de  næste  Morgen  vilde 
gaae  til  Øen  Capri.  Jeg  op  næste  Morgen  Kl.  3  og  i 
en  Baad  til  Vico;  men  da  jeg  ankom  dertil,  fik  jeg  at 
høre,  at  Selskabet  var  taget  til  Sorrento.  Jeg  atter  i  en 
Baad  og  afsted  til  Sorrento,  hvor  jeg  omsider  traf  dem 
i  et  Værtshuus  halv  opædte  af  Væggeluus  og  Lopper, 
som  Sengene  havde  været  fulde  af.  I  Sorrento  besaae 
vi  Tassos  Huus  og  nogle  Antiquiteter  og  gik  nu  tilsøes 
til  Capri.  1) 

Napoli,  23.  August  1819. 

„Vedi  Napoli  e  pol  muori*. 

Endnu  er  jeg  i  denne  mærkværdige  Stad  eller  for 
at  tale  poetice:  det  yndige  Parthenope,  som  er  bygt  paa 
Ryggen  af  en  Sirene,  og  en  af  de  væsentligste  Grunde 
hertil  er,  at  den  Skipper,  med  hvem  jeg  alt  for  8  Dage 
siden  skulde  gaae  til  Livorno,  har  paa  sædvanlig  Skip- 
permaneer  narret  mig  indtil  Datum,  og  Vorherre  maae 
vide,  naar  han  engang  bliver  klar. 

Imidlertid  trøster  jeg  mig,  thi  det  er  just  ingen  Ulykke 
at  være  i  Neapel.  I  Begyndelsen  kan  jeg  ikke  nægte, 
at  jeg  jo  ofte  kjedede  mig  paa  Sirenens  Ryg,  da  jeg 
ingen  Bekjendtskaber  havde  og  travede  ganske  mutters 
ene  og  vildfarende  omkring.  Men  nu,  da  jeg  peu  å  peu 
er  blevet  introduceret  i  den  musicalske  Verden  og  lø- 
ber fra  det  ene  Academie  til  det  andet,  farer  Tiden  af- 
sted med  sin  sædvanlige  Ørneflugt.  Jeg  har  hørt  megen 
smuk  Sang,  og  i  brillante  og  talrige  Concerter,  hos  de 
meest  distingverte  Familier,  har  jeg  sjunget  Duetter 
med  tvende  af  Neapels  første  Sangerinder. 

Apropos!  Du  er  formodentlig  meget  nysgjerrig  efter 
at  vide  noget  om  Theatret  S.  Carlo?  —  Vistnok  er  det, 

1)  Beskrivelsen  af  Capri,  der  intet  Indeholder  af  særlig  Interesse  -  og  hvor 
den  blaa  Grotte  endnu  ej  var  opdaget  —  forbigaaes,  Ijgesom  Hjemrejsen  over 
Ischia,  Procida  og  Pozzuoli  til  Neapel. 


127 


at  det  er  det  største  og  eleganteste  Theater  jeg  endnu 
har  seet.  Det  er  en  uhyre  Bygning  og  alt  indvendig 
forgyldt  og  prydet  med  Basreliefs  og  Stuccaturarbeide. 
I  Midten  er  Kongens  store  røde  Fløiels  Loge,  og  Par- 
terret overalt  besat  med  Bænke.  Orchestret  er  meget 
talrigt;  men  langt  fra  ei  saa  godt  besat  som  vort,  ei 
heller  saa  godt  som  den  store  Opera  i  Paris;  man  mang- 
ler især  en  god  Anfører.  Der  er  8  Contrabasser  og  8 
Violonceller  (NB.  de  første  har  kun  3  Strenge  og  en 
daarlig  raspende  Lyd,  ligesom  Fagotterne,  der  klinge 
ligesom  Spyfluer). 

Da  jeg  iforgaars  drevet  af  en  uimodstaaelig  Tilbøie- 
lighed  til  en  Kop  Kaffe  gik  ind  i  Kaffehuset  „Den 
gyldne  Løve"  (il  leone  (Voro)  —  du  kjender  det  nok, 
dér  hvor  den  lille  tykke  Madamme  sidder  og  skjænker, 
fik  jeg  det  fortvivlede  Indfald  at  læse  Aviserne  og  fandt 
just  deri  følgende  yderst  interessante  Artikel:  En  vis 
Hr.  Massimini  fra  Turin  har  opfundet  en  Methode  at 
undervise  i  Musik,  hvorved  Generalbas  eller  Contra- 
punkt-Studiummet  bliver  gjort  langt  lettere,  kortere  og 
fatteligere  end  det  før  har  været.  Man  har  gjort  For- 
søg og  med  Forundring  seet,  med  hvilken  særdeles 
Hurtighed  Eleverne  ere  komne  til  at  exeqvere  vanske- 
lige Sager  og  skrive  correct  Musik.  Denne  Methode 
har  vundet  Regjeringens  særdeles  Bifald  og  er  ind- 
ført i  Lyceet  i  Bologna  som  Basis  for  Musikundervis- 
ningen. 

Nu  kan  Du  let  forestille  Dig,  at  min  første  Tanke 
ved  at  læse  dette  var:  Fanden  gale  mig!  og  dernæst 
da  jeg  fik  Tid  til  koldere  Overlæg  tænkte  jeg  som  saa: 
dersom  Du  nu  ikke  skulde  over  til  det  forbandede,  in- 
fame, forpestede,  asensagtige  Røverhul,  da  skulde  Du 
missen  reise  til  Bologna  og  med  den  uhyreste  Anstræn- 
gelse  studere  denne  nye  Methode,  skrive  en  Afhand- 
ling over  den  og  sende  den  hjem  til  Danmark  at  be- 
kjendtgjøres.  Theoretisk  Musik-Studium  er  umaneerlig 
forsømt  hjemme  hos  os,  vi  have  ingen  offentlig  Indret- 


128 


ning,  og  nu  da  Kunzen^)  er  død,  næsten  ingen  som  gi- 
ver sig  af  med  at  undervise  i  Generalbas.  I  en  Tid,  da 
man  gjør  saameget  for  Oplysningen,  adopterer  Lanca- 
stersk  Undervisningsmethode^)  og  endog  sender  Kunst- 
nere ud  for  at  spille  paa  Violin  etc.  etc,  synes  mig, 
at  det  ei  vilde  være  af  Veien  ogsaa  at  sørge  lidt  for 
den  theoretiske  Musik  og  derved  aabne  Skranken  for 
mangt  et  fædrelandsk  Genie,  der,  naar  han  fik  en  rig- 
tig og  systematisk  Veiledning,  kunde  træde  frem  som 
Componist  uden  at  vi  behøvede  at  tage  vor  Tilflugt  til 
Tydskere  og  andre  Udlændinger.  Vi  eie  ikke  en  eneste 
fortrinlig  Sanger  eller  Sangerinde  og  saare  faa,  der  ere 
istand  til  at  spille  efter  et  Partitur.  Dette  er  det  især, 
som  den  nye  Bolognesiske  Methode  skal  betydeligen 
lette,  og  saalænge  vi  ei  forstaae  det  hjemme  hos  os, 
kunne  vi  aldrig  faae  noget  rigtigt  Begreb  om  den  ita- 
lienske Musik,  som  upaatvivlelig  er  den  fortrinligste 
og  værdigste  at  vælge  til  Mønster. 

Nu  har  jeg  ikke  kunnet  undlade  at  anstille  følgende 
Reflexion:  dersom  Vedkommende  hjemme  i  Kbhvn. 
vare  fornuftige  nok  til  at  indsee,  at  jeg  aldeles  ikke 
har  noget  nødvendigt  at  bestille  i  Algier  og  at  min  Nær- 
værelse er  gandske  aldeles  overflødig,  ja  Holsten  har 
selv  mange  Gange  gjentaget,  at  jeg  kunde  blive  borte 
i  Guds  Navn  saalænge  jeg  vilde,  thi  jeg  havde  intet  at 
forsømme  dermed;  dersom  høie  Vedkommende  tillige 
vilde  overveie,  hvor  urimeligt  og  endog  ubilligt  det  er 
at  jage  et  Menneske  ind  i  et  forpestet  Land  og  expo- 
nere  hans  Liv  uden  nogen  anden  Grund  end  pro  formå, 
da  ingen  spørger  efter  ham,  da  kunde  man  i  det  Sted 
tillade  ham  at  blive  et  Par  Maaneder  indtil  videre  og 
lade  ham  forsøge  at  være  sit  Fædreland  nyttig  paa  an- 
den Maade  end  ved  at  reenskrive  en  Rapport  hver  an- 


1)  Kapelmesteren  ved  det  kgl.  Theater  \  Kbhvn.,  Professor  Frederik  Lud- 
vig Æmilius  Kunzen  (1761-1817). 

*)  Lancaster-Undervisnfngsmetheden  eller,  som  den  kaldtes  herhjemme,  .den 
Indbyrdes  Undervisning*  naaede  1  sin  Tid  vid  Udbredelse  og  hørte  til  Frederik 
den  Sjettes  Ynglingsideer. 


129 


den  Maaned.  Vogt  paastaaer,  at  jeg  skal  skrive  og  gjøre 
Forestillinger  desangaaende;  men  jeg  tør  sgu  ikke  vove 
det,  især  nu  da  jeg  har  faaet  Prolongation.  Rosenkrantz 
kunde  blive  gal  i  Hovedet  og  lade  mig  lure  min  Død 
paa  videre  Befordring.  Føl  Dig  imidlertid  varligen  for 
om  der  skulde  kunne  være  noget  at  gjøre,  om  man 
skulde  torde  tale  til  Hs.  Majestæt  Kongen,  som  jo 
kjender  mig  og  siden  min  Cantate  i  Latinskolen  i)  la- 
der til  at  have  fordeelagtige  Tanker  om  mit  musikal- 
ske Talent.  Tal  med  Brorson;  jeg  forholder  mig  imid- 
lertid passiv  i  Livorno  og  haaber  med  Guds  Hjelp,  at 
der  ei  saasnart  gaaer  noget  Skib  til  Algier. 

I  Morgen  agter  jeg  at  kjøre  til  Herculaneum  og  Pom- 
peji, og  om  Natten  at  stige  op  paa  Toppen  af  Vesuv 
og  kikke  ned  i  Hullet,  bare  jeg  ikke  faaer  en  Steen  i 
Næsen!  —  Det  er  rigtignok  sandt,  at  Neapels  Golf  er 
noget  af  det  meest  henrykkende  man  kan  see,  især  om 
Aftenen  ved  Solens  Nedgang,  da  alt  har  en  magisk  Be- 
lysning og  de  omliggende  Øer  synes  saa  nær.  Tit  stand- 
ser jeg  hensjunken  i  Betragtninger  og  savner  saa  inder- 
lig en  Ven  at  dele  min  Beundring;  jeg  siger  100  Gange 
til  mig  selv:  Død  og  Pine,  hvor  det  er  deiligt!!  Men 
hvad  kan  det  hjelpe? 


Napoli,  31.  August  1819. 

Naa!  nu  har  jeg  da  endelig  været  oppe  paa  det  ild- 
sprudende Bjerg  Vesuvius.  Jeg  har  ogsaa  været  i  Pom- 
peji og  Herculaneum,  men  jeg  glemmer  aldrig  den  Reise ! 
Det  var  d.  24de  om  Morgenen  gandske  tidlig  at  jeg  til- 
traadte  den  i  Selskab  med  en  gammel  Franskmand  ved 
Navn  Saint-Ånge,  som  har  3  smukke  Døttre  og  en 
fransk  Domestique  ved  Navn  Bastian.  Vi  kjørte  gjen- 
nem  Byerne  Portici,  Torre  del  Greco  og  Torre  dell' 


1)  Ved  Indvielsen  af  Metropolitanskolens  Bygning  23.  April  1816  havde  Bay 
skrevet  Musikken  til  Cantaten. 


130 


Annunziata.  Tæt  ved  den  sidste  er  Indgangen  til  Pom- 
pei,  som  ligger  dybt  begravet  mellem  Viinbjerge  og 
Askehobe  og  hvoraf  en  meget  betydelig  Deel  er  op- 
gravet. Man  behøver  virkelig  ikke  at  være  Antiqvarius 
eller  sentimentalsk  for  at  føle  sig  gandske  besynderlig 
tilmode  og  blive  sat  i  en  særdeles  interessant  og  høi- 
tidelig  Sindsstemning  ved  at  vandre  her  omkring  i  de 
ensomme  Gader,  hvor  man  endnu  seer  Hjulsporene,  og 
[ved]  at  træde  ind  i  Huse  og  Boutiquer,  hvis  Vægge 
endnu  have  conserveret  sine  Farver  og  Decorationer. 
Den  Tanke,  at  denne  Stad  for  16  å  1700  Aar  siden 
har  været  beboet  af  en  saa  stor  Nation  som  Romerne, 
at  den  var  Opholdsstedet  for  store  Mænd  som  Plinius, 
Sallust  etc.  Synet  af  de  stolte  Templer,  hvor  Guderne 
dyrkedes,  og  Synet  af  Alterne,  hvor  Offrene  brændtes, 
har  især  for  en  gammel  Student,  hvis  Indbildningskraft 
fra  Barndommen  har  været  fyldt  med  disse  Billeder, 
noget  usigeligen  tiltrækkende.  Tanken  om  den  skræk- 
kelige Maade  hvorpaa  disse  ulykkelige  Mennesker  saa 
pludseligen  kom  af  Dage,  og  de  mange  Grupper  af  Ca- 
davere,  som  man  har  fundet  i  Kjeldere  og  Hvælvin- 
ger, hvorhen  de  vare  tyede  for  at  undgaae  den  uhyre 
Askeregn,  maa  bringe  ethvert  følende  Menneske  til  at 

grue  og  tænke:  Vor  Herre  bevares! ^) 

Kl.  kunde  omtrent  være  8,  da  vi  i  Resina  bestege  2 
dygtige  Esler,  og  ledsagede  af  en  Guide  med  en  stor 
Beegfakkel  begyndte  vi  Reisen  op  ad  Vesuv.  Betyde- 
lige Ildcolonner  fore  af  og  til  ud  af  Bjerget  og  saae 
heelt  majestætisk  ud  i  Nattens  Mørke.  Efter  nogle  Ti- 
mers Stigen  ankom  vi  til  en  Eremit,  der  har  sin  en- 
somme Bolig  heroppe,  der  er  vel  indrettet  til  at  mod- 
tage trætte  Reisende.  Da  det  var  vor  Hensigt  ligesom 
andre  Reisende  at  see  Solens  Opgang  fra  Bjergets  Top 
og  vi  tillige  behøvede  Kræfter  til  den  forestaaende 
Reise  til  Fods,  lagde  vi  os  paa  Eremitens  Løibænk  til 

1)  En  detailleret  Gennemgang  af  Pompejis  da  afdækkede  Seværdigbeder  er 
forbigaaet. 


131 


at  slumre  indtil  Kl.  2,  da  vi,  vækkede  af  Guiden,  for- 
lede Leiet  og  bestege  Eslerne.  — ^) 

Vi  lode  nu  Eslerne  blive  staaende  under  en  Drengs 
Opsigt  og  begyndte  den  møisomme  Reise  til  Fods  op 
ad  Bjerget.  Al  Vegetation  hører  op,  og  man  gaaer  i 
lutter  Aske  og  paa  Lavaklumper;  hertil  kommer,  at 
Bjerget  er  meget  steilt,  saa  at  man  tit  maae  gaae  lige- 
som Katten  paa  alle  fire.  Især  var  det  yderst  penibelt 
for  den  stakkels  gamle  Mr.  Saint- Ange^  der,  skjøndt  en 
Engel,  desværre  ingen  Vinger  havde,  men  maatte  lade 
sig  trække  i  et  Toug  af  Føreren,  der  skreed  i  Forveien 
med  en  stor  Beegfakkel  i  Haanden,  det  saae  heelt  ro- 
mantisk og  høitideligt  ud  i  Nattens  Mørke.  Efter  om- 
trent tvende  Timers  Kravlen  og  endeel  Udhvilinger 
kom  vi  endelig  næsten  til  Toppen.  At  nærme  sig  til 
Krateren  var  ei  at  tænke  paa,  Bjerget  spyede  nogle 
forskrækkelige  Ildcolonner,  med  stor  Bragen  fore  en 
Mængde  gloende  Stene  op  i  Luften  og  trillede  gandske 
røde  ned  ad  Bjergets  Sider.  Omtrent  hver  3die  Minut 
kom  en  slig  Explosion  og  var  unægtelig  noget  af  det 
høitideligste  man  kunde  tænke  sig,  især  at  see  i  Mør- 
ket. Paa  vor  kyndige  Ledsagers  An-  og  Tilsvar  vovede 
vi  os  noget  høiere  op  for  at  see  den  flydende  Lava, 
med  største  Forundring  betragtede  jeg  her  den  røde 
Ildstrøm,  der  slynger  sig  ligesom  en  levende  Slange 
ned  ad  Bjergets  Top,  sagte  bølgende  ligesom  Olie.  Der 
var  en  rasende  Hede,  og  det  sveed  bandsat  i  Ansigtet. 
Ret  ligesom  jeg  stod  og  betragtede  denne  Strøm,  kom 
pludselig  en  saa  gruelig  Explosion  udaf  Krateren,  som 
vi  nu  vare  temmelig  nær,  at  jeg  tænkte:  „Død  og  al 
Ulykke,  nu  ere  vi  nok  forlorne!"  Tænk  Dig  en  Ild- 
colonne  uden  al  Overdrivelse  af  Tykkelse  og  Høide 
som   Rundetaarn   komme   farende   ud   og  de  gloende 


1)  Brevet  er  her  afbrudt,  men  Fortsættelsen  af  Vesuv-Expeditionen  er  fortalt 
i  et  Brev  fra  Livorno,  hvortil  Bay  var  kommen  midt  i  September  efter  en  lang 
og  farefuld  Sørejse. 

9* 


132 


Stene  høit  i  Luften  at  sprede  sig  ud  til  alle  Sider  lige 
over  Hovedet  paa  os;  vi  bukkede  os  alle  uvilkaarligen 
ned,  ja  selv  Føreren  blev  yderst  bestyrtet,  de  gloende 
Stene  faldt  trindt  om  os  ligesom  Hagl,  og  en  gruelig 
stor  Djævel  trillede  ganske  tæt  forbi  mig.  „Her  er  ei 
godt  at  være,"  tænkte  jeg  og  tøflede  afsted  med  største 
Hast.  Rundt  om  seer  man  store  gule  Svovelklumper, 
som  ryge  og  brænde,  man  er  her  som  i  en  vild  Ørken 
midt  i  den  meest  paradisiske  omgivende  Natur.  Him- 
len rødmede  alt  mere  og  mere  i  Øster,  og  snart  nøde 
vi  det  henrykkende  og  imponerende  Syn  af  Solen,  der 
hævede  sig  over  Calabriens  Bjerge.  Det  var  den  her- 
ligste Naturscene,  man  kunde  tænke  sig;  lidt  efter  lidt 
oplystes  Neapels  Golf  med  sine  fortryllende  Øer,  der 
syntes  at  svømme  paa  den  spejlglatte  og  rolige  Flade,  og 
de  skjønne  Smaabyer  og  Ruinerne  af  Pompei;  kortsagt, 
det  var  en  Morgen,  som  umueligen  lader  sig  beskrive. 

Vi  ankom  tilbage  til  Neapel  omtr.  Kl.  1 1  og  vare 
inderlig  veltilfredse  med  vor  Reise.  Nogle  Dage  der- 
efter foretog  jeg  mig  i  Forening  med  en  ung  russisk 
Maler  en  Reise  til  Pozzuoli,  Baiæ,  Bauli  etc.  og  besaae 
her  en  Mængde  Templer,  som  jeg  dennegang  ei  faaer 
Tid  at  omtale. 

Dette  være  nu  nok  om  Neapel.  Jeg  følte  ingen  Smerte 
ved  at  forlade  denne  By,  thi  det  frygtelige  Spektakel 
og  Vrælen  paa  Gaden  var  mig  modbydelig  og  gandske 
imod  min  Natur.  Rom  derimod  havde  noget  usigeligen 
tiltrækkende  for  mig,  og  Brøndsted  tilskriver  mig,  at 
jeg  strax  maae  komme  tilbage,  det  er  alle  mine  Ven- 
ners og  Veninders  Ønske;  men  jeg  kan  sgu  ikke  hjelpe 
dem,  jeg  har  hverken  Tid  eller  Penge  dertil,  saa  gjerne 
jeg  end  vilde. 

Livorno^  12.  Novbr,  1819. 

Jeg  har  i  denne  Tid  hver  Postdag  havt  Pennen 

i  Haanden  for  at  tilskrive  Dig,  men  har  atter  lagt  den 


133 


bort  af  Mangel  paa  Stof  at  skrive  om.  Intet  mærkvær- 
digt er  forefaldet  her  i  Livorno. 

Det  glæder  mig  meget,  at  min  Contrafey  er  lykke- 
ligen  kommen  i  dine  Hænder,  i)  Nu  har  jeg  dog  den 
Trøst  at  være  kommen  in  effigie  til  mit  kjære  Føde- 
land at  hilse  paa  mine  Venner.  Gudskelov,  at  I  finde 
det  ligt.  Vor  brave  Landsmand,  Jensen,  som  studerer  i 
Rom,  og  som  jeg  dagligen  omgikkes  med,  har  malet 
det  af  Venskab  for  mig  og  uden  min  Anmodning,  natur- 
ligviis  uden  Betaling.  I  Algier  havde  den  franske  Vice- 
consul  alt  for  længe  siden  gjort  mit  Portrait  en  mig- 
nature,  hvilket  jeg  havde  isinde  at  sende  Dig;  men  da 
alle  fandt,  at  Jensens  var  mere  ligt,  foretrak  jeg  dette. 
Imidlertid  kan  jeg  i  Anledning  af  den  alvorlige  Mine, 
Du  finder  deri,  og  som  fandtes  maaskee  endnu  mere  i 
det  algireenske  Ansigt  (ingen  Under,  om  saa  var,  synes 
mig),  anføre  et  lille  Vers,  som  jeg  havde  sat  under 
dette,  nemlig: 

Tag  disse  Træk  og  kjend  din  Ven  i  dem; 
men  seer  Du  ham  som  før  ei  munter  smile. 
Du  undres  ei!  fra  Dig  og  fra  sit  Hjem 
Han  er  jo  over  fire  hundred'  Miile! 

Jensen  har  sagt,  at  naar  det  bliver  smudsigt,  kan 
man  blot  vaske  det  af  med  reent  Vand  og  en  Svamp, 
samt  at  det  egentlig  burde  sættes  i  en  bred  og  huul 
Ramme  for  at  gjøre  sin  behørige  Virkning.  Gjør  nu, 
hvad  Du  vil,  min  Snut;  men  gjør  mig  blot  den  For- 
nøielse  at  hænge  mig  i  din  Stue,  thi  der  er  sgu  intet 
Sted,  hvor  jeg  hellere  vil  være.  For  Resten  i  Anled- 
ning af  de  mange  Taksigelser  herfor,  siger  jeg  blot 
som  sædvanlig:  Vær  saa  god  at  sætte  paa  Hovedet!  — 

Jeg  skal  nok  see  at  udhale  mit  Ophold  her  saa  længe 
som  muligt;  i  disse  Dage  gaae  tvende  Skibe  til  Algier, 


1)  Se  Bays  Portræt,  malet  1819  af  C.  A.  Jensen  i  Rom,  foran  i  Bays  Efterl. 
Pap,  I.  Det  ejes  nu  af  Bays  Datterdatter,  Fru  Henny  Panduro,  f.  Køster.  Thor- 
valdsen havde  Billedet  med  sig  fra  Rom,  da  han  rejste  til  Kbhvn.   1819. 


134 


og  jeg  lader  dem  naturligviis  gaae  i  Guds  Navn;  det 
vil  altsaa  vare  nogen  Tid,  inden  der  atter  bliver  Lei- 
lighed. 

Livorno,  3.  Decbr.  1819. 

Motto : 
Naar  Neden  er  størst,  er  Hjelpen  nærmest! 

—  En  Begivenhed,  som  gandske  nyeligen  er  indtruf- 
fen, lader  mig  skimte  en  lille  bitte  Straale  af  Haab  i 
den  Dunkelhed,  som  indhyller  min  Fremtid,  og  — 
denne  Begivenhed  er  Hs.  Høihed  Prinds  Christians 
Ankomst  til  Toscana.^) 

Du  veed  rimeligviis,  at  Baron  Schubart,  som  var 
paa  Reisen  til  Kbhvn.,  vendte  tilbage  med  Prindsen 
og  Prindsessen  til  Italien  som  Veiviser  og  Raadgiver, 
og  skulle  de  nu  være  i  Venedig  og  ville  indtræffe  i 
Florentz  omtrent  d.  12te  eller  1 3de  hujus.  Du  veed 
ogsaa,  at  jeg  har  den  Ære  at  være  personligen  kjendt 
af  Prindsen,  ja,  endog  hele  min  Familie,  at  Han  flere 
Gange  i  Amateur-Concerterne  i  Store  Kongensgade 
har  complimenteret  mig  etc,  at  jeg  i  al  Underdanighed 
har  tilstillet  Hds.  Høihed  Prindsessen  en  Samling  af 
mine  deilige  og  berømte  Romancer  (hvilke  endogsaa 
nu  ere  komne  til  Italien  i  Petersens  Guitarre-Sager^) 
med  en  Mad.  Dalgas,  f.  Stibolt,  fra  Kbhvn. ,3)  som  for 
nogle  Uger  siden  var  her  i  Livorno  og  viiste  mig  dem 
til  min  store  Forundring),  —  at  Hds.  Høihed  endog 

»)  Efter  at  Prins  Christian  Frederik  (Christian  VIII)  i  Slutningen  af  1814 
havde  udspillet  sin  politislce  Rolle  i  Norge,  ægtede  han  1815  Prinsesse  Caro- 
line Amalie  og  blev  Guvernør  i  Fyen.  Prinseparret  var  ikke  velset  ved  Frede- 
rik Vl's  Hof  og  foretog  sig  Rejser  til  Udlandet  i  Aarene  1818—22.  I  Decbr. 
1819  kom  de  til  Rom,  men  under  Krigsurolighederne,  da  de  østrigske  Hære 
gennem  Kirkesuten  rykkede  mod  Neapel,  rejste  de  i  April  1821  fra  Rom  til  Paris. 

')  I.  W.  C.  Pedersen  har  udgivet  ,jJournal  for  Guitarre'  1.  Aarg.  (Loose) 
og  .Samling  af  Musik  for  Guitarre  og  Sang*  (SSnnichsen). 

8)  Jobanne  Thomine  Dalgas,  f.  Sttbolt  (1792  —  1871)  var  nylig  bleven  gift  med 
Jean  Antoine  Dalgas  (1788—1835),  der  var  Købmand  i  Neapel,  men  senere  i 
Kompagni  med  Broderen  Chr.  Aug.  Dalgas  i  Livorno  (se  Bays  Efterl.  Pap.  I, 
s.  190).  Blandt  hans  Sønner  var  Dyremaleren  Carlo  Dalgas  og  Hedesagens  For- 
kæmper Oberstltn.  Enrico  Dalgas.  Han  var  lige  ankommen  til  Livorno  med  sin 
uofc  Kone  og  sin  Søster. 


135 


efter  Adlers^)  Udsagn  har  værdiget  dem  sin  fortrinlige 
Opmærksomhed  og  synger  dem  alle  tilhobe,  at  Høi- 
samme  har  ønsket  at  see  og  takke  mig  etc.  etc. 

Da  jeg  nu  gjerne  prøver  en  Ting,  „Gud  forlade  mig 
min  slemme  Synd,"  som  Skolemesteren  siger  i  „Freyas 
Altar,"  har  jeg  nu  altsaa  fattet  den  nydelige  og  særdeles 
skarpsindige  og  uinteresserte  Plan  at  begive  mig  over 
Hals  og  Hoved  til  Florentz,  som  kun  er  en  Dags  Reise 
herfra,  gribe  Hs.  Høihed  i  Flugten  og  gjøre  ham  min 
underdanigste  Opvartning,  offerere  Hendes  Høihed  i 
allerumaneerligste  Ydmyghed  en  lille  net  copieret  Sam- 
ling af  mine  nyere  ubekjendte  afrikanske  Kompositio- 
ner samt  en  nydelig,  lang,  forgyldt  Flaske  med  Rosen- 
Essenz,  foresynge  dem  nogle  italienske  og  arabiske 
Viser,  tale  ud  af  Bugen  (hvori  jeg  nu  har  faaet  en  saa 
stor  Færdighed,  at  jeg  frembringer  indtil  5  forskjellige 
Stemmer)  —  kort  sagt,  anvende  alle  mine  Naturgaver 
baade  von  unten  og  von  oben  for  at  insinuere  mig  og 
opnaae  Hosernes  Grønhed  hos  Høie  Vedkommende. 
Dersom  jeg  nu  mærker,  at  det  lykkes  mig  nogenlunde, 
vil  jeg  stræbe  at  gribe  et  beleiligt  Øieblik  til  at  aabne 
mig  for  Hs.  Høihed,  exponere  ham  min  sørgelige  bar- 
bariske Forfatning  samt  min  rasende  og  ubetvingelige 
Enthusiasmus  for  min  Kunst  og  mine  Studeringer  og 
udbede  mig  Hans  Protection.  Maaskee  vil  da  Aabnin- 
gen  have  heldige  Følger,  og  Han  kan  da  vel  ikke  være 
bekjendt  at  lade  mig  gaae  bort  som  iniquæ  mentis  asel- 
lus  med  nedhængende  Øren.  Jeg  har  tillige  en  vigtig 
Talsmand  i  Schubart,  som  før  sin  Afreise  lovede  at 
arbeyde  for  mig  som  en  Tyrk,  at  tale  med  Kongen 
etc,  og  for  at  sætte  alle  Maskinerier  i  Bevægelse  har 
jeg  ogsaa  tilskrevet  Brøndsted  i  Rom,  som  staaer  i 
megen  Yndest  og  fortrolig  Correspondance  med  Prind- 
sen,  at  han  skal  gjøre  sit  til  og  anbefale  mig  paa  det 
bedste.  Jeg  vil  ligeledes  sætte  min  Ven,  Grev  Rantzau, 

1)  Johan  Gunder  Adler  (1784—1852)  var  fra  1814  Privatsekretær  hos  Prins 
Christian  Frederik  og  Kabinetssekretær,  da  denne  blev  Konge. 


136 


ud  paa  ham.  Kaas^)  og  Adler,  som  er  med  Prindsen, 
kjende  mig  ogsaa  nøie,  og  jeg  tør  da  vel  i  det  mindste 
smigre  mig  med  en  artig  Modtagelse.  Quid  tibi  vide- 
tur nu  om  dette  Castel?  —  Umuligt  er  det  dog  ikke, 
at  jeg  kunde  erholde  en  forlænget  Permission  og  et 
Par  Louisd'orer  til  at  fornøie  mig  for  i  Carnevalen. 
Hvem  kan  vide  Peer  Poses  Lykke!  Hvo?  —  og  — 
kommt  Zeit,  kommt  Rath. 

Florentz,  20.  December  1819. 

Motto : 
Her  maae  handles!  —  Iffland. 

Vær  saa  god  at  lukke  for  nogle  Øieblikke  Dine  theo- 
logiske  Bøger  i,  stop  en  Pibe  Tobak  og  nægt  Dig  hiemme, 
ifald  der  kommer  nogen,  paa  det  at  Du  med  behørig 
Rolighed  overeensstemmende  med  Naturen  kan  læse 
dette  meget  interessante  Brev. 

8  1. 

Den  14de  hujus  om  Morgenen  Kl.  7  afreiste  jeg  i 
Selskab  med  Hr.  Consul  Ulrich,^)  der  havde  været  ga- 
lant nok  til  at  tilbyde  mig  en  Plads  i  sin  Vogn  for 
overensstemmende  med  min  diplomatiske  Plan  at 
støde  sammen  med  Hs.  Høihed  Prinds  Christian  med 
Følge  i  Florentz,  hvor  han  efter  Baron  Schubarts  Skri- 
velse skulde  indtræffe  omtrent  paa  den  Tid.  Det  gik 
temmelig  rask,  vi  skiftede  Heste  i  Empoli,  og  for  ei  at 
øde  Penge  til  Spise  og  Drikke  underveis  i  Værtshusene, 
havde  Consulen  eller  rettere  hans  elskværdige  Kone 
<den  modbydeligste  Havgasse,  jeg  nogensinde  har  seet, 
og  en  Fabel  for  hele  Livorno)  medgivet  een  stegt  Kyl- 

1)  Kammerherre  Conrad  Frederik  Clauson-Kaas  (1782-1853)  blev  1805  som 
Sekondlieutenant  Adjutant  hos  Prins  Christian  Frederik  og  fulgte  som  Ritme- 
ster denne  til  Norge  1813.  Aaret  efter  blev  han  Marskal  hos  Prinsen  til  1825, 
da  han  blev  Toldforvalter  i  Langenfelde  til   1840, 

»)  Johan  Christopher  (ikke  Christian)  Ulrich  (f  1835),  en  Fætter  til  den  fhv. 
Generalkonsul  G.  F.  Ulrich  i  Algier,  var  fra  1801  Konsul  1  Livorno  og  blev 
1824  Generalkonsul.  Sønnen  Johan  Peter  Gottlieb  Ulrich  var  adjungeret  Konsul, 
blev  Kommerceraad  1836  og  tog  Afsked  1837. 


137 


ling,  et  Par  Kringler  og  en  Flaske  Viin,  hvilke  vi  for- 
tærede i  Vognen.  Du  vil  sikkert  erindre  Dig  fra  gamle 
Dage,  at  vor  Herre  stedse  har  begavet  mig  med  en  vel- 
signet Appetit.  Denne  er  Himlen  ske  Tak  en  af  de  Egen- 
skaber, jeg  endnu  har  conserveret  fra  mit  Fødeland,  og 
den  yttrer  sig  fornemmelig  paa  Reiser  (Luften  tærer) 
undertiden  med  saadan  en  Voldsomhed,  at  jeg  er  nødt 
til  at  paatage  mig  Alexander  Christopher  Safts  Rolle,i) 
som  skal  have  saamange  Ting  i  Hovedet  paa  eengang. 
Du  vil  altsaa  let  indsee,  at  dette  Maaltid  fra  om  Mor- 
genen til  om  Aftenen  mere  tjente  til  at  forøge  end  at 
formindske  Appetiten.  Jeg  fik  gandske  ondt  i  Hovedet 
af  bare  Sult,  holdt  i  Tankerne  de  meest  energiske* 
Spottetaler  over  Gjerrighed,  og  da  vi  ankom  Kl.  7V2 
om  Aftenen  til  Florentz  og  stege  af  hos  min  gamle 
Værtinde,  Madame  Humhert,  var  min  første  Tanke: 
Her  maae  handles!  Jeg  foer  som  en  Lynstraale  op  i 
Kjøkkenet,  bad  Madammen  i  umaneerligste  Hast  at 
dække  Bord,  og  neppe  havde  jeg  sagt  det,  førend: 
Vips!  ligesom  ved  Fortryllelsen  i  „Zemire  og  Azor"^) 
stod  der  Frikasée,  Kalkunsteeg,  Kartofler,  Salat,  Par- 
mesan-Ost, Æbler,  Viindruer  og  den  deiligste  Floren- 
tiner-Viin  mig  for  Snabelen.  Jeg  fik  nu  at  vide,  at 
Prindsen  netop  var  ankommen  samme  Aften,  og  at 
han  logerede  hos  Schneider  (det  brillianteste  Verts- 
huus  ved  Arno-Floden).  Det  kunde  nu  ikke  gaae  an 
at  gaae  strax  derhen,  og  jeg  begav  mig  derfor  hen  paa 
Theatret  at  see  2den  Aet  af  „l'Italiane  in  Algeri";  men 
under  al  Kritik  slette  Sangere  i  Forening  med  den 
naturlige  Modbydelighed,  jeg  har  for  dette  Land  [d: 
Algier]  gjorde,  at  jeg  kjedede  mig  og  gik  bort,  inden 
det  var  til  Ende. 

§2. 
Næste   Morgen   tidlig  kom   en   Billet   fra  Schubart 
(hvem  vi   strax  havde  meldet  vor  Ankomst),  at   Hs. 

1)  Se  Side  25. 

2)  Zemire  og  Azor,  Syngestykke  med  Musik  af  Grétry,  opført  paa  det  kgl. 
Theater  fra  1777. 


138 


Høihed  ønskede  at  modtage  os  Kl.  10.  Vi  altsaa  strax 
i  Uniform  og  i  en  Kareth  derhen.  Jeg  gik  først  hen  at 
hilse  mine  gamle  Bekjendtere  Adler  og  Marschallen 
KaaSy  som  modtoge  mig  med  al  den  Inderlighed  og 
Venlighed,  som  charakteriserer  vore  Landsmænd,  og 
gjorde  mig  en  Mængde  Spørgsmaal  om  Algier  etc.  Vi 
bleve  nu  forestillede  Hs.  Høihed.  Han  gjenkjendte  mig 
strax,  spurgte  mig,  om  jeg  havde  bragt  min  Guitarre 
med,  og  da  jeg  benægtede  det,  sagde  han:  „Da  maae 
De  endelig  see  at  skaffe  Dem  en,  thi  De  skal  synge 
og  spille  for  os."  Hertil  kom  endnu  endeel  Compli- 
menter  om  mine  rige  musicalske  Talenter,  som  han 
endnu  erindrede  sig  fra  Kbhvn.,  Tale  om  Algier  —  og 
en  Invitation  til  at  spise  til  Middag  ved  Taffelet.  — Jeg 
gjorde  en  dyb  Reverents  og  gik.  —  Dette  var  nu  en 
ganske  smuk  Begyndelse,  synes  mig! 

Jeg  gik  nu  op  i  Galleriet  at  see  lidt  paa  den  medi- 
cæiske  Venus,  da  jeg  pludselig  hører  nogen  bagved 
mig:  „Pst-pst-Bay!"  Jeg  vender  mig  om  og  seer  — 
min  Ven  Jensen,  som  malede  mig  i  Rom;  han  blev 
gandske  sjeleglad,  da  jeg  fortalte  ham,  at  man  i  Kbhvn. 
fandt  hans  Stykke  saa  overmaade  liigt.  Hs.  Høihed 
med  Suite  kom  ogsaa  her,  og  i  Hans  Kjølvand  gik  jeg 
hver  Dag  at  besee  Florentzes  Mærkværdigheder. 

Om  Middagen,  førend  man  gik  til  Taffels,  havde  jeg 
den  Ære  at  blive  forestillet  Hds.  Høihed  Prindsessen, 
som  modtog  mig  med  en  elskværdig  og  nedladende 
Venlighed  og  takkede  mig  i  de  naadigste  Udtryk  for  de 
„deilige"  Romancer,  jeg  havde  givet  hende  i  Kbhvn. 
Hun  beklagede,  at  hun  ei  havde  havt  Leilighed  at  see 
mig  og  takke  mig  før  min  Afreise  etc.  etc.  Hun  har 
tvende  Hofdamer  med  sig,  hvoraf  den  ene  er  Frøken 
Waltersdorffy^)  den  anden  en  liden  tydsk  Dame,  hvis 
Navn   jeg  ei  veed.   Efter  Taffelet  beærede   Hun   mig 

1)  Marie  Ernestine  WilhelmineWaltersdorf  (1792-1853)  Hofdame  hos  Prin- 
sesse Caroline  Amalie  1815  og  Kammerfrøken,  da  denne  blev  Dronning.  —  Æld- 
ste Hofdame  hos  Prinsessen  1819  var  Frederikke  Urne  (1793—1835),  der  havde 
vKret  Hofdame  hos  Hertuginde  Louise  Augusta,  Prinsessens  Moder. 


139 


atter  med  en  lang  og  naadig  Conversation,  og  jeg  maatte 
fortælle  Hende  en  Mængde  om  Algier,  om  Pesten  etc. 
Prindsen  hørte  til,  og  jeg  krydrede  nu  min  Beskrivelse 
med  nogle  saa  umaneerlig  barbariske  Anecdoter,  at  det 
gjøs  i  begge  Deres  Høiheder,  og  de  ynkede  mig  noget 
forskrækkeligen.  —  Dette  var  just,  hvad  jeg  ønskede, 
og  et  Præludium,  som  gandske  klogeligen  af  mig  var 
beregnet,  for  at  sætte  dem  ind  i  den  Toneart,  som 
bedst  convenerede  mig. 

Apropos,  en  lille  Episode:  I  samme  Vertskuus  lo- 
gerede endnu  en  kongelig  Familie,  nemlig  Hertugen 
af  Wiirtemberg,  som  i  lang  Tid  var  i  dansk  Tjeneste 
og  Gouverneur  i  Kbhvn.,i)  med  sin  Gemalinde  og  Suite. 
Denne  Familie  kom  samme  Aften  ned  til  Prindsen,  og 
havde  jeg  den  Ære  at  blive  dem  forestillet.  Da  jeg  just 
nu  stod  og  talede  med  Prindsessen  om  Musik,  udbad 
jeg  mig  Tilladelse  til  i  Underdanighed  at  præsentere 
Hende  de  4  Romancer,  som  jeg  havde  copieret  i  Li- 
vorno og  tilegnet  hende.  Hun  svarede  mig,  at  Hun 
med  megen  Glæde  vilde  modtage  dem,  at  det  var  Hende 
saare  interessant  at  faae  dansk  Musik  i  Italien,  og  tak- 
kede Hun  mig  paa  en  saa  uceremoniel  og  hjertelig 
Maade,  at  jeg  blev  ganske  henrykt  derved. 

Ved  nu  at  opregne  Romancerne  for  Hende,  nemlig 
1)  Ingemanns  Reisesang,  componeret  i  Rom,  2)  Til 
Dannebrogy  af  Ingemann,^)  componeret  i  Algier,  2)  Ro- 
mance af  Åly  og  Gulhyndy,  af  Ølenslæger,  og  endelig 
4)  Adelaide  af  Matthison,  blev  hun  ganske  fornøiet 
ved  den  sidste  og  udraabte:  „Ak,  det  træffer  sig  jo  ret 
herlig,  Matthison  kommer  just  her  i  Aften!"  Jeg: 
„Hvorledes,  Deres  Kongl.  Høihed,  er  Matthison  i  Ita- 
lien?" Hun:  „Ja  vist,  De  skal  strax  see  ham,  han  er 

1)  Hertug  Frederik  Wilhelm  Philip  af  Wiirtemberg  (1761-1830)  blev  1779 
Oberst  i  dansk  Tjeneste  og  avancerede  til  de  højeste  Poster,  han  blev  efter 
Regeringsskiftet  1784  Generalmajor,  Chef  for  Livgarden  t.  F.,  Generallieute- 
nant  og  den  2.  April  1801  Guvernør  i  Kbhvn.  Han  tog  1806  sin  Afsked  og  for- 
lod Landet.  Han  blev  1800  gift  med  Borggrevinde  af  Rhodis,  Baronesse  Vil- 
helmine V.  Funderfeld  (1777—1822),  men  som  først  1805  fik  Titel  af  Prinsesse 
af  Wiirtemberg.  Fyrsteparret  var  meget  æstetisk  og  musikalsk  interesseret. 

2)  o:  ,Vift  stolt  paa  Codans  Bølge  — ". 


140 


her  med  Hertagen  af  Wiirtemberg."  Jeg:  „Aa,  Fanden! 
det  var  da  som  den  slemme  Syge,  det  er  en  Mand, 
som  jeg  i  mange  Aar  har  ønsket  at  see."  Hun:  „Kan 
vi  ikke  sende  Bud  efter  Deres  Compositioner,  thi  De 
maae  synge  „Adelaide"'  for  ham."  Jeg:  „Jeg  vil  selv 
have  den  Fornøielse  at  gaae  hjem  efter  dem."  Hun: 
„Aah  ja,  vil  De  det,  boer  De  barestens  ikke  for  langt 
herfra?"  Jeg:  „Aa  ney,  det  er  strax  herved"  —  og  der- 
paa  foer  jeg  afsted  som  Jægerens  Hund  paa  Maanens 
Horn  i  Nattens  Blæst,  som  Klopstock  siger  i  sin  „Mes- 
siade",  at  hente  Romancerne. 

Da  jeg  kom  tilbage,  var  der  kommen  flere  Frem- 
mede, Ministre  etc,  som  jeg  ei  kjendte.  Prindsen  tak- 
kede mig  ogsaa  for  Musikken  og  bad  mig  spille  dem. 
Jeg  sad  mig  nu  til  et  stort  Fliigel-Piano  og  foredrog 
først  „Adelaide"^.  Denne  blev  særdeles  applauderet  af 
hele  Selskabet,  og  især  Matthisony^)  som  kom  hen  til 
mig,  takkede  mig,  forsikrede,  at  jeg  havde  „an  seine 
Seele  gesprochen",  at  Beethovens  og  andre  tydske  Com- 
ponisters  Musik  dertil  var  intet  imod  min,  og  at  denne 
netop  var  saaledes,  som  han  ønskede  sig  den.  Han  ud- 
bad sig  derfor  ogsaa  en  Copie  deraf  til  Erindring.  — 
Sangen:  „Til  Dannebroget  gjorde  ogsaa  en  meget  hel- 
dig Virkning.  Jeg  maatte  spille  den  tvende  Gange,  og 
det  med  tyrkisk  Musik  (Pianoet  havde  Tromme  etc.) 
Prindsen  bad  mig  udsætte  den  for  blæsende  Instru- 
menter, da  han  vilde  bringe  den  med  til  Danmark  og 
mente,  at  den  kunde  blive  Nationalsang.  Dette  udførte 
jeg  ogsaa  et  Par  Dage  derefter  og  tilføiede  Tenore  2do 
og  Basso  til  Syngestemmerne.  (Denne  Composition 
har  ellers  intet  originalt;  men  den  er  saa  simpel,  at 
enhver  Skoemagerdreng  kan  synge  den  strax,  endog 
et  Par  alte  Weiber-Terzer  ere  neppe  istand  til  at  rui- 
nere den,  og  derfor  er  den  ogsaa  temmelig  skikket  til 
Nationalsang.  Jeg  skal  ved  Leilighed  sende  Dig  den, 
jeg  gjorde  den  i  Algier  for  2  Aar  siden.) 

1)  Se  om  Digteren  Friedrich  Matthlson  Bays  Efterl.  Pap.  I.  S.  160. 


141 


Jeg  havde  ellers  ogsaa  den  Glæde  at  høre  en  itali- 
ensk Tenorist,  Magnelli,  som  er  den  skjønneste,  ja 
eneste  ret  interessante  Tenor,  jeg  har  truffen  i  hele 
Italien.  En  Improvisator  kom  ogsaa  samme  Aften  og 
sang  nogle  herlige  Poesier  ex  tempore,  som  jeg  maatte 
accompagnere  paa  Piano.  Han  gjorde  en  Mængde  skjønne 
Complimenter  til  Høie  Vedkommende,  som  kun  Schu- 
bart  og  jeg  forstod.  Vedkommende  derimod  ikke  et 
Guds  Ord  deraf;  imidlertid  morede  det  dem  at  see 
Digterens  Begeistring.  —  Siden  maatte  jeg  efter  høie 
Ordres  gribe  Lyren,  i  gemeent  prosaisk  Sprog:  Gui- 
tarren, og  synge  Romancer.  Nu  var  jeg  just  i  mit  Es, 
og  er  det  fortrinlig  [o:  især]  i  denne  Musikgenre,  at  jeg, 
om  jeg  tør  sige  saa,  har  gjort  min  Lykke  i  Italien  og 
overalt  har  maattet  lade  mig  høre.  Jeg  sang  „nel  cor 
piu  non  mi  sento"  med  Variationer,  en  anden  italiensk 
Serenade  med  Variationer  af  egen  Composition,  spanske 
og  arabiske  Viser  etc.  og  belønnedes  med  særdeles 
smigrende  Bifald.  Ved  Midnatstid  gik  Selskabet  fra 
hinanden. 

§3. 

Næste  Dags  Formiddag  havde  jeg  en  Visit  af  Mat- 
thison.  Den  berømte  Digter  var  en  elskværdig,  gam- 
mel Mand,  der  har  en  smuk,  ung  Kone,  som  ogsaa  var 
med  paa  Toget.  Han  gjentog  mig  sin  Satisfaction  og 
Henrykkelse  over  min  „Adelaide"  og  yttrede  det  Ønske 
at  reise  med  mig  til  Livorno  for  at  udrive  sig  af  det 
kjedsommelige  og  upoetiske  Hofliv  og  „in  Gesellschaft 
mit  einer  gleichgestimmten  Seele  das  Meer  wieder  zu 
sehen,  wonach  er  eine  uniiberwindliche  Sehnsucht 
fiihlte".  Dette  Tilbud  modtog  jeg  med  megen  For- 
nøielse. 

Jeg  blev  atter  indbuden  til  Taffel  hos  Prindsen  og 
blev  om  Aftenen  holet  op  til  Hertugen  imod  Forvent- 
ning, da  jeg  af  Hertuginden  selv  var  indbuden  til  Dagen 
efter.  Magnelli  og  en  anden  Sanger  vare  der  og  sang 
smukt  sammen.  Touren  kom  ogsaa  til  mig,  og  jeg  sang 


142 


nu  en  stor  Tenor-Aria  af  Rossini.  Vistnok  hører  der 
en  Fandens  Courage  til  at  synge  i  Selskab  med  Italiens 
første  Sangere,  og  det  ovenikjøbet  italiensk;  imidlertid 
kom  jeg,  uden  at  flattere  mig  selv,  saa  heldigen  fra  det, 
at  jeg  endog  midt  i  Arien  blev  applauderet  og  siden 
overfuset  med  Complimenter.  Tingen  er  denne:  min 
Stemme  har  især  i  det  sidste  Aar  jeg  har  været  i  Italien, 
maaskee  formedelst  Klimatet,  ubetydelig  Tobaksrygen 
og  yderst  sjelden  Brændeviinsdrikken,  faaet  en  Bøielig- 
hed,  som  sætter  Italienerne  selv  i  Forundring,  og  kom- 
mer mig  prægtig  tilpas  i  Cadencer.  Hertil  kommer  en 
naturlig  høi  Falset,  hvori  jeg  endnu  ei  har  truffet  en 
eneste,  som  har  kommet  mig  nær;  dette  anvender  jeg 
nu  klogeligen,  naar  jeg  kommer  til  et  Fermat,  og  gjør  da 
undertiden  nogle  Cadencer,  som  strække  sig  gjennem 
3  Octaver  og  sætte  Folk  i  Forundring. 

Prindsen  sagde  mig:  „See  endelig  at  De  kan  komme 
bort  fra  det  afskyelige  Barbarie,  det  er  ikke  et  Land 
for  Dem  etc."  —  Dette  var  netop  hvad  jeg  ønskede. 
Bene!  tænkte  jeg  —  nu  maa  her  sgu  handles!  —  og 
jeg  greb  nu  atter  Leiligheden  til  at  gjøre  ham  et  lille 
net  Malerie  af  Algier  som  det  allerværste  Hundehul 
man  kunde  tænke  sig,  og  just  indrettet  til  at  udelukke 
enhver  Gnist  af  Genie  for  de  skjønne  Kunster.  Han 
hørte  herpaa  med  megen  Opmærksomhed.  For  at  sætte 
alle  Maskinerier  i  Bevægelse  havde  jeg  ogsaa  faaet 
Schubarty  Kaas  og  Adler  til  ved  Leilighed  at  tale  min 
Sag  hos  Hs.  Høihed;  selv  torde  jeg  endnu  ei  angribe, 
thi  das  wåre  allzu  dreistig,  og  beskeden  maae  man  være 
og  ei  falde  med  Døren  ind  i  Huset. 

S  4. 
Dagen  efter  gjorde  jeg  i  Selskab  med  min  Ven,  Grev 
RantzaUy  en  diplomatisk  Visit  til  Hertugen;  og  om  Af- 
tenen var  vi  der,  efter  Indbydelse,  i  stort  diplomatisk 
Selskab.  Atter  Concert,  jeg  sang  en  stor  Aria  af  Ros- 
sini, endnu  brillantere  end  den  forrige.  —  Samme  Dag 


143 


tog  jeg  mig  den  underdanigste  Frihed  at  præsentere 
Prindsesse  Carolina,  gjennem  Marschallen  Kaas,  en 
nydelig  forgyldt  Flaske  med  Rosen -Olie  fra  Tunis, 
kjøbt  i  Algier. 

§5. 

Morgenen  derpaa  indfandt  jeg  mig  med  høie  Tilla- 
delse hos  Hertuginden  og  fandt  der  Prindsessen,  som 
beærede  mig  med  en  Mængde  Taksigelser  og  Glædes- 
yttringer  over  Rosenolien,  hvoraf  hun  aldrig  havde  havt 
noget,  og  sagde  mig,  at  hun  vilde  lægge  Flasken  blandt 
sit  Tøi,  at  det  kunde  faae  denne  velsignede  Lugt.  — 
Nu  beder  jeg  enhver  at  lægge  Mærke  til  Klogskaben 
og  Finessen  i  dette  Valg  af  Present,  thi  i  Fremtiden 
kan  altsaa  Hds.  Høihed  ei  tage  en  reen  Særk  paa  eller 
snyde  sin  Næse,  uden  at  tænke  paa  mig,  enten  hun  vil 
eller  ikke. 

Prindsessen  gik  bort,  og  jeg  blev  nu  alene  hos  Her- 
tuginden hele  Formiddagen.  Hun  gjorde  mig  endeel 
Spørgsmaal  om  mine  Forhaabninger  i  Fremtiden.  Sam- 
talen blev  stedse  fortroligere,  og  da  jeg  troede  at  mærke, 
at  hun  interesserede  sig  noget  for  mig,  tog  jeg  Bladet 
fra  Munden  og  fortalte  hende  min  hele  Situation  og 
min  Hensigt  at  erhverve  mig  Prindsens  Protection,  for 
om  mueligt  at  undgaa  den  Elendighed,  at  vende  tilbage 
til  Barbariet.  Herover  blev  hun  meget  rørt,  sagde  mig, 
at  det  vilde  være  hende  en  stor  Glæde  om  hun  kunde 
bidrage  noget  til  mit  Held,  —  kaldte  Hertugen  ind  og 
fortalte  ham  den  hele  Historie.  Alt  forhen  havde  han 
yttret  megen  Deeltagelse  for  mig  i  sine  Samtaler.  Han 
hørte  meget  opmærksom  til  og  bad  mig  sige  ham,  unter 
uns,  hvorledes  jeg  troede,  at  Prinds  Christian  stod  med 
Kongen,  da  det  var  at  formode,  at  der  siden  Historierne 
i  Norge  kunde  maaskee  være  nogle  Smaaknuder  paa 
Traaden.i)  Dette  troer  jeg  virkelig  desværre  er  Til- 
fældet.  Vi  stak  Hovederne  sammen,  talede  pianissimo, 

1)  Se  Side  134.  Note. 


144 


at  ingen  skulde  høre  det,  og  Resultatet  blev  endelig, 
at  Hertuginden  tilbød  sig  discursive  at  tale  om  denne 
Sag  til  Prindsen  og  Prindsessen,  naturligviis  ladende 
som  om  jeg  ei  havde  sagt  noget,  hvilket  jeg  da  ogsaa 
meget  anbefalede  Hende  at  iagttage,  da  det  ellers  vilde 
gjøre  en  mindre  heldig  Virkning.  Hun  lovede  mig  til- 
lige med  første  Post  at  tilskrive  Madame  Rosencrantz, 
min  Protectrice,  med  hvem  hun  forsikkrede  mig  at  staae 
i  det  fortroligste  Venskab,  og  bede  hende  at  tale  min 
Sag  paa  det  varmeste  hos  sin  almægtige  Gemahl.  Dette 
var  nu  netop  hvad  jeg  ønskede,  og  her  havde  jeg  jo  et 
herligt  Hjul  i  min  Maskine. 

Samme  Dag  var  jeg  atter  inviteret  til  stort  Taffel  hos 
Prindsen.  Hertugens  var  der,  og  med  stor  Satisfaction 
saae  jeg,  at  Hertuginden  netop  kom  til  at  sidde  mellem 
Prindsen  og  Prindsessen  og  bemærkede,  at  de  havde 
meget  at  tale  piano  sammen.  Bene,  tænkte  jeg,  nu  aabner 
hun  sig!  og  snart  erfarede  jeg  ogsaa,  at  Aabningen  havde 
havt  heldige  Følger.  Thi  strax  efter  Bordet  kom  Her- 
tuginden til  mig,  kaldte  mig  i  en  Krog  og  sagde  mig 
under  Laag,  at  hun  havde  længe  og  alvorligen  talt  med 
Høihederne  om  mig  og  at  Prindsen  havde  lovet  at  gjøre 
hvad  der  stod  i  hans  Magt  for  at  faae  mig  til  at  blive 
i  Europa.  —  Ogsaa  siden  efter  kom  Hs.  Høihed  til  mig 
og  talede  længe  med  mig  og  med  megen  Venlighed;  jeg 
tænkte  nu:  her  maa  handles!  her  er  ingen  Tid  at  spilde, 
thi  Herskabet  skulde  alt  afreise  til  Rom  Dagen  efter, 
og  exponerede  Ham  derfor  min  store  Utilbøielighed  til 
at  vende  tilbage  til  Algier,  og  bad  Ham,  at  Han,  i  Til- 
fælde af,  at  han  skrev  til  Danmark,  vilde  yttre  nogle 
gode  Ønsker  for  mig,  hvilket  ufeilbarlig  vilde  have  stor 
Indflydelse  paa  mit  Held.  Han  forsikrede  mig  nu  i 
meget  naadige  Udtryk  om  hans  Protection,  om  denne 
maatte  være  nødvendig,  og  ønskede  mig  alt  godt,  etc. 

Næste  Morgen  var  jeg  Kl.  7  henne  at  tage  Afskeed 
med  Høihederne.  Endnu  da  de  alt  vare  i  Vognen,  kaldte 


145 


de  mig  til  sig  og  ønskede  at  træffe  mig  igjen  ved  Til- 
bagereisen i  April  Maaned,  takkede  mig  i  de  forbindt- 
ligste Udtryk  for  min  Musik  og  Sang,  og  bad  Prindsen 
at  lade  Ham  vide,  hvorledes  det  gik  mig.  Schubart, 
Kaas  og  Adler  lovede  mig  alle  at  holde  Prindsen  i  Aande 
og  pirre  ved  ham,  og  den  Sidste  gav  mig  den  behage- 
lige Nyhed,  at  han  alt  havde  skrevet  til  Dronningen 
om  mine  affaires.  —  Man  reiste  af,  og  jeg  troer  virke- 
lig at  kunne  smigre  mig  med,  at  det  ei  var  gandske 
omsonst  at  jeg  gik  til  Florentz.  —  Jeg  har  siden  daglig 
besøgt  Hertuginden,  og  da  jeg  en  Aften  i  stort  Selskab 
sang  „Fremdlings  Abendlied",  fandt  Hertuginden  den 
saa  skjøn,  at  hun  bad  mig  om  den;  jeg  copierede  den 
altsaa  og  tilegnede  Hende  den.  Dette  lod  til  at  gefalde 
Hende  ret  godt,  thi  fra  det  Øieblik  kaldte  hun  mig 
stedse:  lieber  Bay!  Dette  kan  man  sgu  kalde  at  insi- 
nuere sig! 

Livorno y  24.  Decbr. 

Den  21.  afreiste  jeg  med  Matthison,  Rantzau  og  Due 
med  en  Veturin  til  Pisa,  og  om  Eftermiddagen  reiste  vi 
hertil. 

Her  sidder  jeg  nu  igjen  og  venter  ligesom  den  arme 
Kukkuk;  men  har  isinde  efter  Løfte  om  nogle  Uger  at 
gaae  igjen  tilbage  til  Florentz  at  see  Carnevalen  og 
gjensee  min  høie  Protectrice,  Hertuginden. 

Saaledes  staae  nu  Sagerne,  jeg  har  gjort  hvad  der 
staaer  i  min  Magt,  og  har  jeg  end  ei  noget  vist  Resul- 
tat deraf,  har  jeg  dog  i  det  mindste  en  Smule  mere 
Haab,  dog  stedse  præpareret  som  en  Helt  paa  den 
ulykkelige  Ordre,  som  jager  mig  tilbage  i  Barbariet, 
fra  det  skjønne  Italiens  berusende  Glæder  til  Taushed 
og  Ensomhed.  Kan  denne  Skaal  ikke  gaae  fra  mig,  da 
vil  jeg  leve  i  Erindringen,  og  skal  jeg  endog  endnu 
engang  have  den  Ydmygelse  at  være  den  ringeste 
Person  i  Algier,  og  man  desaarsag  ei  værdiger  mig  at 

10 


146 


drikke  min  Skaal  ved  min  Bortreise  (hvilket  virkelig 
var  Tilfældet  i  et  Selskab  hos  Holsten  Dagen  før  min 
Afreise,  hvilket  han  siden  bad  mig  undskylde,  da  det 
ei  kunde  gaae  an),  har  jeg  dog  havt  den  Triumf  for 
min  Forfængelighed  i  langt  fornemmere  Selskab  at 
have  spillet  en  Rolle,  som  de  andre  smukt  maae  lade 
være,  og  at  have  nydt  den  største  Agtelse  og  Deel- 
tagelse,  noget  ungt  Menneske  kan  forlange,  ja  —  jeg 
vover  at  sige  det,  at  være  bleven  modtagen  med  aabne 
Arme  overalt,  hvor  jeg  har  været. 

Livorno,  15.  Januarii  1820. 

Det  er  skjønt  at  have  Penge.  Jeg  føler  disses 

Nødvendighed  dagligen  i  dette  kjære  Italien,  hvor  jeg 
af  Klogskab  maa  lade  mangenen  kjærFugl  flyve.  F.  Ex. 
Du  meener  i  Dit  Brev,  at  jeg  er  bleven  en  dygtig  Con- 
trapunctist;  gid  det  var  saavel;  men  desværre,  Puncter 
koster  Penge,  og  efter  blot  3  Maaneders  Underviisning 
i  Rom  maatte  jeg,  vistnok  ei  af  Ulyst,  men  af  uund- 
gaaelig  Oeconomie  bryde  af  midt  i  Farten  og  endog 

tøfle  af  til  Neapel  for  ei  at  gjøre  en  slet  Figur. 

Havde  jeg  havt  et  Par  Skilling  af  min  egen  Lomme  til 
at  lægge  til  min  Gage,  da  kunde  jeg  i  det  Aar  jeg  nu 
har  tilbragt  i  Italien  have  profiteret  en  Deel  og  grebet 
denne  beleilige  Tid,  som  maaskee  aldrig  kommer  mere 
tilbage,  istedenfor  at  jeg  nu,  for  at  tale  oprigtigen,  er 
i  Henseende  til  Composition  omtrent  den  samme  Skid- 
dere  som  da  jeg  reiste  hjemmefra.  Det  er  haardt  at  gaae 
paa,  og  tidt  ærgrer  jeg  mig  saaledes  over  min  Uviden- 
hed, at  jeg  forsværger  at  sætte  Pen  til  Papiret,  var 
det  endog  kun  for  at  skrive  en  Engelskdands,  thi  enten 
bliver  det  trivielt  eller  ogsaa  Tyvekoster. 

Det  er  jo  ellers  en  stor  honneur  man  gjør  mine  ringe 
Compositioner  i  min  gamle  Fødebye,  at  endog  den  høist- 
ærede  Pøbel  finder  Behag  i  mit  „Smilende  Haab".  — ^) 

1)  Nogle  kritiske  Bemærkninger  af  Bay  til  hans  udgivne  Romancer  er  udeladt. 


147 


løvrigt  kan  Du  gjøre  med  de  andre  Sager,  hvad  Du 
vil,  hvis  Du  troer,  at  de  kan  være  Umagen  værd.  Jeg 
ønsker  dem  rigtignok  helst  til  Fortepiano,  og  jeg  troer 
at  kunne  anbefale  1)  den  store  Til  Erindringen:  „Du 
med  det  mørke  taareblændte  Øie,"  som  staaer  først  i 
Camillas  Bog,  2)  „Risler  kun  I  klare  Bølger""  i  Emoll, 
og  3)  „Fremdlings  Abendlied''  af  Werner.  Denne  sidste 
kan  sættes  for  Guitarre;  men  for  Guds  Skyld  de  2 
første  ikke.  Handl  efter  Din  Overbeviisning,  og  send 
mig  kun  nogle  Exemplarer  her  til  Livorno. 

Det  skulde  være  interessant  om  min  Dannebrogvise, 
som  Prinds  Christian  bringer  hjem  med  sig  til  Dan- 
mark, kunde  efter  Hans  Yttring  blive  Nationalsang,  og 
maaskee  vinde  den  udsatte  Præmie  for  en  slig  Gom- 
position  i).  Skal  imidlertid  Originalitet  være  dens  qva- 
lificerende  eller  afgjørende  Egenskab,  da  bliver  den  det 
vistnok  ikke,  og  i  det  Hele  taget  maae  Du  ei  troe,  at 
jeg  er  saa  dum-forfængelig  at  haabe  denne  Lykke.  Men 
skal  Simpelhed,  Popularitet  og  Kraft  decidere  i  Sagen, 
da  er  det  maaskee  ei  aldeles  umueligt,  thi  jeg  tør  frit 
bande  paa,  at  der  ei  skal  findes  nogen  Skoemagerdreng 
eller  Ulk  i  Nyeboder  (for  disse  sidste  er  den  egentlig 
componeret),  som  jo  kan  synge  eller  i  Mangel  af  Stemme 
fløite  den  med  Munden.  Naar  den  store  Tromme  kom- 
mer til,  da  kan  man  endog  prægtig  marschere  derefter. 
Protection  af  den,  som  jo  med  Tiden  skal  være  vor 
allernaadigste  Arveherre  og  Konge,  gjør  ogsaa  endeel 
til  Sagen,  og  man  kan  jo  altsaa  ei  vide  Peer  Poses 
Lykke.  Poesien  er  jo  ogsaa  unægteligen  langt  skjøn- 
nere  og  mere  national  end  Frøken  Jessens  Foster,  som 
Fanden  skal  have  ondt  ved  at  sætte  Musik  til,  dersom 
han  ei  kan  faae  Frøkenen  til  at  trække  sine  lange  Fød- 
der til  sig  (i  det  sidste  Vers  ere  et  par  pedes  for  mange). 
Nok  om  det  Castel,  Børn!  — 

1)  Juliane  Marie  Jessen,  en  Skribentinde  af  maadelig  Værd,  havde  1818  dig- 
tet Sangen  „Dannemark,  Dannemark,  hellige  Lyd!*  og  fik  tilkendt  den  af 
„Selskabet  for  de  skjønne  Videnskaber  Forfremmelse*  udsatte  Præmie  for  en 
Nationalsang,  skjøndt  den,  sat  i  Musik  af  Weyse,  i  Modsætning  til  Bays  og 
Ingemanns  „Vift  stolt",  aldrig  blev  Nationalsang. 

10* 


148 


Hils  endelig  Ingemann  paa  det  hjerteligste,  beed  ham 
erindre  sig  den  fornøielige  Tour  vi  gjorde  til  Tivoli  ved 
Rom,  da  vi  gjorde  Ild  paa  Vestas  Alter;  men  dersom 
han  siger,  at  jeg  var  forliebt  i  Teresina  eller  Nina  Ter- 
zianiy  da  er  det  Løgn,  jeg  drev  kun  lidt  uskyldigt  Spøg 
med  den  sidste,  som  var  en  meget  deilig  Pige.  —  Og 
jeg  paalægger  Dig  som  en  hellig  Pligt  at  opsøge  Biigels 
Familie,  hilse  Fruen  og  Pigerne  fra  mig  og,  husk  vel 
paa  det,  spørge  Frøken  Malle  (den  yngste) i)  fra  mig: 
hvorledes  Nattergalen  synger  i  Albano.  Siig  dem  alle, 
at  jeg  brænder  af  Begjerlighed  efter  at  komme  hjem 
og  lave  Salat  for  dem,  ligesom  jeg  gjorde  i  Rom  dag- 
lig. Du  behøver  ei  at  genere  Dig  eller  gjøre  Compli- 
menter  for  disse  Folk,  thi  de  ere  særdeles  ligefremme 
og  artige.  De  vil  vist  fortælle  Dig  endeel  om  mig  og 
vore  Toure,  hvilket  Du  samvittighedsfuldt  maae  med- 
dele mig,  thi  det  var  virkelig  de  fornøieligste  Dage  af 
min  hele  Reise  den  Tid,  vi  vare  sammen,  og  jeg  agerede 
Frøkenernes  Eseldriver.  —  Glem  endelig  ikke  at  hilse 
min  Ven,  Thorvaldsen,  den  Hædersmand,  og  beed  ham 
erindre  mig.  Du  har  Ret  i  Din  Bemærkning  om  Etats- 
raadstitelen;  det  forekommer  mig  ret  ligesom  Skræd- 
deren, der  gav  en  Synaal  for  et  Maaltid  og  sagde:  noget 
for  noget!  —  Der  er  mange  Etatsraader  i  Verden,  men 
kun  een  Thorvaldsen,  jeg  anseer  det  derfor  snarere  for 
en  Fornedrelse  at  sætte  ham  i  Klasse  med  alle  disse 
Hverdags-Personer. 

Imorgen  tidlig  reiser  jeg  til  Florentz  at  see  Carne- 
valen. 


Blomsterstaden  (jeg  mener  Florentz), 
28.  Januarii  1820. 

Naa  —  mangen  en  Nar  har  jeg  seet  i  denne  Verden, 
og  mangen  en  Narrestreg  har  jeg  været  Vidne  til  og 

i)  Amalie  Biigel  (1803—42)  gift  med  Generalkonsul  i  Tunis  Eduard  Berner, 
der  druknede  1837. 


149 


selv  deeltaget  i;  men  en  saa  uhyre  Mængde  Narre  og 
et  saa  umaadeligt  Mudder  og  Jav  som  i  denne  velsig- 
nede Carnevalstid  her  paa  een  Plet  har  jeg  Fanden 
gale  mig  aldrig  oplevet;  thi  det  er  reent  til  at  blive 
gal  over.  Forestil  Dig  blot  den  hele  Bye  saa  at  sige 
forvandlet  til  en  Maskeradesal,  og  gjennem  alle  Gader 
og  Stræder  sees  Folk  at  promenere.  Her  hersker  en 
general  Frihed  og  Lighed,  enhver  kan  gjøre,  hvad  Fan- 
den han  vil,  uden  at  nogen  tør  sige  Kis  til  hans  Kat, 
og  jo  mere  fortvivlet  og  splittergal  man  kan  skabe  sig, 
desto  bedre.  En  Mængde  Karle  og  Drenge  af  den  la- 
vere Classe  løbe  omkring  udklædte  som  Fruentimmer 
eller  udstafferede  paa  andre  naragtige  Maader  og  slaae 
paa  Tromme,  saa  man  bliver  gandske  bedøvet,  nogle 
gaae  paa  Stylter  komisk  udklædte,  en  stor  Deel  ere 
udklædte  som  Djæveler,  især  Fruentimmer;  de  have 
en  liden  Hexestok  som  en  Slev  i  Haanden,  og  inden 
man  veed  et  Ord  af  det,  faaer  man  et  Rap  og  omrin- 
ges af  en  Flok  slige  Diavoletti,  som  kniber  En  i  Rum- 
pen og  Armene  og  skrige:  pirrrrr!  ganske  fiint.  Det 
er  under  streng  Straf  forbudt  at  lægge  Haand  paa  en 
Maske,  thi  de  have  udelukkende  Privilegium  paa  at 
gjøre,  hvad  de  ville,  og  forleden  Aften,  da  en  ung  Mand 
i  Theatret  vilde  undersøge,  om  en  Maske  ei  var  et  for- 
klædt Mandfolk,  blev  han  strax  greben  af  Politiet  og 
forbudt  i  Fremtiden  at  lade  sig  see  paa  Theatret.  —  De 
fleste  galante  Damer  gaae  i  sort  Domino  med  en  lille 
sort  Halvmaske  for  Ansigtet,  hvilket  klæder  gandske 
nydeligt.  Disse  samme  Damer  nyde  i  denne  Tid  den 
behagelige  Frihed  at  løbe  alene  omkring,  hvor  de  ville, 
uden  Ledsagelse  af  deres  Mænd,  hvilket  tilbyder  den 
ypperligste  Leilighed  til  Intriger  og  Stevnemøder,  som 
det  sgu  heller  ikke  manqverer  paa.  Her  er  ikke  mindre 
end  6  Theatre  aabne  hver  Aften,  og  her  er  det  især, 
at  Maskerne  slaae  sig  løs  og  gjøre  et  saa  Djævels  Spec- 
takel,  at  man  ei  kan  høre  noget  af  Stykket.  Ogsaa  er 
ei  heller  meget  tabt.  Man  gjør  her  Bekjendtskab  i  en 


150 


Djævels  Fart  og  snakker  med  Folk,  som  om  man  havde 
kjendt  dem  i  100  Aar;  dette  er  meget  beqvemt,  og  jeg 
tænker  tidt  paa  „Don  Juan",  hvor  Leporello  synger: 
„pst!  pst!  smukke  Masker!"  —  thi  her  er  Gudsvelsig- 
nelse af  dem.  Da  jeg,  uden  at  flattere  mig  selv,  taler 
Italiensk  wie  Wasser  o:  umaadelig  flydende,  har  jeg  en 
stor  Glæde  og  Satisfaction  af  at  bedrive  Gjækkerie  og 
Løier  i  Langkaal  med  disse  velsignede  og  sortøiede 
Pigebørn.  Gid  jeg  havde  en  Louisd'or  for  hver  en  bella 
mascherinay  som  jeg  har  hvisket  anima  mia  i  Øret. 
Kort  sagt,  man  tvinges  til  at  være  lystig,  enten  man 
vil  eller  ikke.  — 

D.  H.  Hertugen  og  Hertuginden  af  Wiirttemberg 
modtoge  mig  med  en  umaneerlig  Venlighed.  Min  Ven, 
Matthison,  fortalte  mig,  at  hun  havde  skrevet  et  meget 
vidtløftigt  Brev  til  Rosenkrantz  om  mig,  og  selv  sagde 
hun  mig,  at  hun  havde  Rosenkrantz  um  den  Bart  ge- 
strichen  og  haabede,  at  det  skulde  hjælpe.  Jeg  kommer 
der  daglig  i  Huset  uden  Etiquette,  spiser,  drikker  og 
spadserer  med  dem,  og  Hs.  Høihed  trykker  mig  i 
Haanden  og  siger,  at  jeg  er  ein  guter  Mensch  etc. 

Nu  lidt  om  mit  eget  høist  mærkværdige  Individuum. 
Jeg  havde  bedet  og  som  en  hellig  Pligt  paalagt  min 
Ven  og  Velynder,  Brøndsted,  i  Rom  at  gribe  Prindsen 
ved  hans  Ankomst  did  og  pirre  ved  ham,  paa  det  at 
ei  Hukommelsen  skulde  forgaae  ham,  naar  han  kom 
ud  i  Luften,  og  med  al  sin  professoriske  Veltalenhed 
opmuntre  Ham  til  ei  at  lade  det  blive  ved  Sludder 
med  mig,  men  at  her  maatte  handles  og  det  Pinedød 
strax.  I  Forgaars  modtog  jeg  et  Brev  fra  Brøndsted, 
hvoraf  jeg  vil  meddele  Dig  de  vigtigste  Perioder: 

Jeg  har  ret  alvorligen  talt  om  Dem  og  Deres  Planer 
med  Hs.  Høihed,  baade  førend  jeg  modtog  et  Brev  om 
denne  Sag  fra  vor  fælleds  Ven,  den  ædle  Grev  Rantzau, 
og  siden.  Hs.  Høihed,  som  overalt  er  en  ægte  dansk 
vennesalig  Herre,  behøvede  ikke  min  Tiltale  for  at  fatte 
Godhed  for  Dem  eller  attraae  at  kunne  bidrage  noget 


151 


til  Deres  Lykke.  Denne  Tilbøielighed  havde  han  for- 
længst. Det  eneste,  jeg  maaskee  kan  have  bevirket,  er, 
at  Prindsen  klarere  har  indseet  Nødvendigheden  af  at 
virke  snart  til  en  Forandring  af  Deres  Stilling.  Han 
har  allerede  skrevet  directe  til  Kongen  om  Deres  At- 
traae,  og  skriver,  efter  hans  Løvte  til  mig,  ogsaa  til 
Dronningen  om  denne  Sag,  og  jeg  tør  forsikre  Dem, 
om  ellers  ei  alle  rimelige  Aspecter  bedrage,  at  Deres 
Sag  ligger  Prindsen  omtrent  saa  meget  paa  Hjertet, 
som  vi  kunne  ønske,  at  den  skulde  det." 

Brøndsted  raader  mig  fremdeles  at  tilskrive  Prind- 
sen til  Neapel,  hvor  han  nu  er,  og  klarligen  udvikle 
ham  mine  Planer  og  Ideer  etc,  hvilket  jeg  ogsaa  agter 
at  gjøre.  Jeg  tænker  at  anraabe  Hans  Medvirkning  til, 
at  jeg  kunde  faae  Permission  at  blive  her  i  Italien, 
indtil  der  engang  maatte  blive  en  Plads  ledig  for  mig 
i  Europa,  samt  at  Hs.  Majestæt  imidlertid  vilde  be- 
naade  mig  med  et  lidet  Tilskud  til  min  Gage  for  i  den 
Tid  at  kunne  dyrke  mit  musicalske  Studium  og  an- 
skaffe mig  nogle  Instrumenter  og  Musik.  —  See  nu 
endelig,  at  Du  kan  faae  opdaget  paa  en  eller  anden 
Maade,  hvad  Hs.  Majestæt  og  Rosenkrantz  sige  dertil, 
og  for  Guds  Skyld  lad  mig  det  vide  saa  snart  som 
muligt. 

Hils  Brorsons,  Buntzens  (fortæl  mig,  hvorledes  Ca- 
milla lever,  og  hvad  hun  siger  for  godt,  hører  Du!). 
Hils  ogsaa  Frue  Dupuy,  St.  Åubains,  Hanne  Nansen'^) 
og  vore  øvrige  Venner  og  Veninder. 


Florenz,  1.  Februarii  1820. 

Siden  mit  sidste  Brev  er  intet  mærkværdigt 

forefaldet,  og  sandt  at  sige  har  jeg  ikke  Tid  til  at  ind- 
lade mig  i  nogen  vidtløftig  Afhandling  om  Carnevalet; 

1)  Familiefaderen  Oberst  Saint-Aubain   var  død  i  Oktober.  —  Hanne  Nan- 
sen er  Schonheyders  Kæreste  (Se  Bays  EfterK  Pap.  I.  Side  V). 


152 


thi  ret  strax  kommer  Hertuginden  af  Wiirttembergs  Vogn 
at  hente  mig  af  til  Prindsesse  Soltikoff,  som  jeg  skal 
synge  med  i  Aften.  (Dette  er  et  Galanterie  af  Hds.  H. 
Hertuginden,  da  jeg  har  en  daarlig  Fod  af  en  Støvle. 
Hun  vil  ei  tillade  mig  at  gaae  paa  den,  men  jeg  ager 
hele  Dagen  i  hendes  Vogn.)  Apropos  i  Forgaars  kom 
en  Maske  til  mig,  en  galant  Dame,  og  fortalte  mig,  at 
hun  kjendte  mig  meget  vel,  og  at  vi  havde  kjendt  hin- 
anden udenfor  Italien  og  reist  sammen  etc.  Hun  talede 
Italiensk  og  Fransk,  men  ei  correct,  og  jeg  skal  være 
en  Rad,  om  jeg  kan  begribe,  hvem  det  er;  jeg  har 
brudt  mit  Hoved  og  gjennemgaaet  Listen  paa  alle  mine 
Bekjendtskaber.  Hun  har  sat  mig  Stevne  i  Aften  Kl.  1 1 
ved  porta  di  Roma,  da  skal  Gaaden  opløses,  og  jeg  er 
bandsat  nysgjerrig. 

Samme  Dag  kom  en  anden  meget  smuk  Maske, 
trykkede  mig  i  Haanden  og  satte  mig  Stevne  i  Thea- 
trets  Pergola.  Det  var  en  Italienerinde,  og  jeg  troer 
Grevinde  Grimaldi,  en  smuk  Venetianerinde;  man 
lader  mig  ikke  i  Roe,  og  jeg  kommer  sgu  til  at  leie 
Folk  til  at  laste  min  Figur  eller  ogsaa  til  at  maskere 
mig  en  carricatur.  —  Jeg  omgaaes  for  Resten  med 
lutter  Hertuginder,  Comtesser  og  Marquiser;  de  an- 
tage mig  for  en  meget  splendid  Cavalier  (hvilken  Rolle 
jeg  som  Diplomatiker  er  nødt  til  at  soutenere  paa 
Nationens  Vegne)  og  vide  ei,  at  jeg  er  en  reen  Luus 
i  Ordets  egentligste  Forstand.  Jeg  har  betænkt  mig  i 
8  Dage,  inden  jeg  kunde  overtale  mig  til  at  kjøbe  en 
nye  Hat,  og  forleden  Aften  maatte  jeg  gjøre  den  Op- 
ofrelse at  tage  en  Vogn  for  at  kjøre  til  Hertugens, 
formedelst  det  gruelige  Søl  paa  Gaden. 

For  nogen  Tid  tilbyttede  jeg  mig  en  gammel  blaa 
hullet  Frakke  af  en  af  mine  Venner,  en  Dansk  ved 
Navn  Holstebroe,  lod  den  vende  og  bad  min  Skrædder, 
Mester  Stephen,  at  gjøre  mig  en  ny  og  heel  derudaf; 
denne  gaaer  jeg  nu  og  stadser  med,  man  gratulerer 
mig  til  den  nye  Frakke  og  veed  ei,  at  det  er  Holste- 


153 


broes  gamle  Slaaprok.  Jeg  anfører  dette  kun  for  at  be- 
vise, at  jeg  saamæn  ei  depenserer  mere  end  høist  nød- 
vendigt og  endog  nægter  mig  en  Mængde  Smaaglæder 
formedelst  min  Mosters  Sygdom. 


Livorno,  Langfredag,  31.  Martz  1820. 

Idag  modtog  jeg  et  egenhændigt  Brev  fra  Her- 
tuginden af  Wiirttemberg  i  en  usigelig,  hjertelig  og  deel- 
tagende  Tone;  det  vilde  have  været  mig  uendelig  kjær- 
komment  paa  Grund  af  den  Agtelse  jeg  har  for  denne 
virkelig  elskværdige  Prindsesse,  dersom  der  ei  des- 
værre havde  været  en  Artikel  deri,  der  for  Øieblikket 
gjorde  samme  Virkning  paa  min  Indbildningskraft  og 
min  rolige  Sindsforfatning  som  en  Gnist  paa  Krudt. 
Hendes  Ord  lyder  saaledesi^) 

„Hier  ist  was  mir  Frau  v.  Rosenkrantz  antwortet: 
pour  le  bon  [o:  Maddiken]  Bay,  nous  le  connaissons 
beaucoup,  cela  est  la  vérité,  méme  qu'il  a  la  promesse 
d'une  autre  place;  mais  comme  toutes  sont  prises,  il 
faut  avoir  de  la  patience  [en  meget  ordinair  Talemaade.] 
D'ailleurs  [kort  og  godt!]  il  y  en  a  tant  [o:  Rige  og 
Fornemme]  å  placer  avant  lui  que  Dieu  sait  quand  lui 
pourra  Vétre  [at  vor  Herre  maa  vide  om  han  nogensinde 
kan  blive  hjulpen!].  Voila  ce  que  mon  mari  [Manden 
for  det  hele]  ma  chargé  de  dire,  chére  Princesse  [din 
Rakkermær!]." 

Er  denne  deilige  Tale  ikke  særdeles  trøstelig?  og 
kan  jeg  ikke  med  Grund  tilføie  ovenstaaende  Exegese? 
Jeg  behøver  nu  ikke  at  vente  paa  Rosenkrantzes  Svar 
paa  mit  Brev,  da  jeg  saa  temmeligen  kan  slutte  mig 
til  hvad  det  vil  blive. 

Jeg  mærker  da  altsaa  nu,  at  der  bliver  intet  andet 
for  end  at  dingle  smukt  afsted  til  Røverhullet,  til  Ho- 
vedpine, Ensomhed,  Pedanterier  og  Kortspil;  der  skal 

1)  De  i  Parenthes  staaende  Bemærkninger  er  tilføjede  af  Bay. 


154 


min  Sjel  rigtignok  patience  til!  Jeg  er  temmelig  Philo- 
soph  og  kan  ret  godt  finde  mig  i  Alt;  men  dog  tilstaaer 
jeg,  at  jeg,  skjøndt  jeg  klogeligen  har  forudseet  det,  er 
bleven  noget  forstemt  og  veemodig  ved  denne  Efter- 
retning. At  forlade  Musik,  Adspredelser  og  Omgang  er 
rigtignok  ubehageligt,  især  naar  man  er  saa  passioneret 
derfor,  dog  det  lader  jeg  gaae;  men  at  gaae  til  et  Sted, 
hvor  man  bliver  seet  saa  umaneerlig  over  Hovedet  og 
hvor  den  mindste  agrément  maae  modtages  som  en 
Naadesbeviisning  og  kjøbes  med  Opofrelse,  det  er  sgu 
temmelig  haardt,  især  naar  man  har  Agtelse  for  sig 
selv  og  Ret  til  at  fordre  den  af  andre. 


[Livorno  i  April  1820.]^) 

Der  har  Du  da  den  omtalte  Dannebrogsvise; 

jeg  har  ikke  villet  sende  Dig  den  i  Partitur, 2)  da  Du 
efter  Din  mig  bekjendte  grundige  Kundskab  baade  i 
Lire-  og  Tudemusik  samt  Generalbas  letteligen  kan 
forestille  Dig  den  med  udsatte  Stemmer.  Jeg  behøver 
altsaa  ei  at  sige,  at  Rumpedusen  eller,  som  den  af  den 
almindelige  og  ucultiverte  Mand  kaldes:  Trompeten  er 
et  saare  nødvendigt,  ja  maaskee  det  væsentligste  In- 
strument heri,  at  i  2den  og  4de  Tact  ere  Trompet-Pas- 
sager, saavelsom  Ritournellen,  der  er  en  reen  Rumpe- 
dusesolo  etc.  Blot  vil  jeg  bemærke,  at  i  den  9de  Tact 
indtil  den  13de,  have  disse  2de  Duser  at  sige  gandske 
doucement 


s^ 


I  i  I 


I^^P^-^^ 


I 


1=d- 


Wn 


1)  Det  øverste  Stykke  af  Brevet,  hvor  Bay  har  opnoteret  ,Vift  stolt  — «  er 
afskaaret. 

>)  Bay  maa  her  sigte  til  den  nedenfor  omtalte  Instrumentation  af  Sangen 
for  Harmonimusik,  som  han  havde  foretaget  efter  Prins  Christians  Tilskyndelse. 


155 


hvilket  enhver  maae  tilstaae  er  en  guddommelig  Idee, 
som  maae  gjøre  en  gandske  uhyre  og  mageløs  Effect. 
—  Du  seer,  at  denne  Sang  er  langt  fra  at  være  origi- 
nal, den  lugter  endog  stærkt  af  min  gamle  Helt  Dupuy, 
hvis  Stiil  fra  min  Barndom  er  bleven  mig  saa  indgroet 
og  uadskillelig,  at  jeg  endog  imod  min  Villie  maae  co- 
piere  ham;  og  selv  midt  i  Italien  i  en  gandske  hetero- 
gen Musikverden  klinge  endnu  stedse  denne  Mands 
henrivende  og  originale  Melodier  for  mit  Øre.  Italie- 
nerne hæve  deres  Rossini  til  Skyerne  som  Nutidens 
største  Componist,  og  dog  forsikrer  jeg  Dig,  at  denne 
i  Henseende  til  Vocalmusik  er  en  Sexbenet,  og  i  In- 
strumentalmusik en  reen  Maddike  imod  Dupuy.  Imidler- 
tid torde  denne  Sang  maaskee  ei  være  upassende  til 
Folkesang,  og  synger  man  endog  i  de  sidste  4  Takter 
alte  Weiberterzer,  da  er  det  desto  bedre,  og  netop  den 
Harmonie  jeg  ønsker. 

Forresten  tilstaaer  jeg  Dig,  at  jeg  selv  ei  finder,  at 
der  er  noget  synderligt  ved  den,  og  til  Beviis  herpaa 
tjener,  at  endskjøndt  det  er  2de  Aar  siden  jeg  com- 
ponerede  den  i  Algier,  har  jeg  ei  havt  Mod  til  at  skrive 
den  op  førend  nu,  da  Prindsen  kom,  for  at  fylde  den 
Samling  op,  som  jeg  gav  Prindsessen.  Præmien  for 
Nationalsang  faaer  jeg  nu  naturligviis  ei,  da  Poesien 
ei  er  adopteret  som  saadan;  man  kunde  maaskee  gjøre 
mig  til  Ridder  af  Dannebroge,  eller  i  det  mindste  kan 
vel  ingen  nægte  mig  Ret  til  at  paastaae  Titel  af  Danne- 
brogsmand.   For  nogen  Tid  siden  havde  jeg  skre- 
ven en  Marsch  til  den  herværende  militaire  Musik,  og 
denne  hører  jeg  nu  bestandig  paa  Theatret,  naar  der 
gives  Triumf-Indtog  eller  Processioner.  Ogsaa  Danne- 
brogsvisen,  som  jeg  havde  ladet  Hoboisterne  blæse, 
for  at  høre  hvad  Eifect  den  gjorde,  kan  disse  Radde 
nu  udenad  og  blæse  den  ved  mange  Leiligheder,  saa- 
ledes  hørte  jeg  den  i  Tragedien  „Otello",  medens  denne 
Helt  holder  sit  seirende  Indtog  i  Venedig,  i)  En  her- 

1)  Det  har  troligt  næppe  været  Shakespeares  Drama,  som  er  blevet  spillet 
paa  Theatret  i  Livorno. 


156 


værende  Improvisator  Sestini  blev  saa  fornøiet  over 
denne  Melodie,  at  han  i  sit  Academie  improviserede 
en  Ode  til  Jupiter  optimus  maximus  derefter.  —  — 


Livorno,  4de  Julii  1820. 

Motto : 
Ach   mein  lieber  Augustin,   alles  ist  weg! 

Bumbs!  der  ligger  da  hele  Castellet!  Fanden  i  Vold! 
Jeg  modtog  da  endelig  Marschordren  i  Søndags  8  Dage. 
Den  Høie  Direction  har  viist,  at  den  besidder  samme 
Trylletalent  som  hiin  berømte  Maler  Rubens,  der  med 
eet  Penselstrøg  kunde  forvandle  et  smilende  Barn  til 
et  grædende.  Det  samme  Mesterstykke  gjør  Directionen 
med  et  Pennestrøg.  Imidlertid  maae  jeg  dog  tilføie,  at 
denne  Triumf  i  dette  Tilfælde  ei  er  bleven  ganske  fuld- 
kommen, eller  rettere  sagt:  denne  Banstraale  tog  en  feil 
Direction,  den  tørnede  af  mod  mit  haarde,  med  Philo- 
sophiens  Staal  vel  bevæbnede  Bryst,  og  rammede  der- 
imod en  stakkels  uskyldig  Person,  Signora  Giovannina 
(en  af  Døttrene  i  mit  Huus,  en  smuk  og  skikkelig  Pige, 
der  altid  har  villet  mig  vel  —  poverina!)  og  bragte  et 
Par  Sølvertaarer  frem  i  hendes  smukke  Øine  —  naa! 
ingen  satirisk  Smil,  om  jeg  maae  bede!  Behag  at  lægge 
Mærke  til,  at  jeg  har  levet  10  Maaneder  fredeligen 
med  denne  Familie,  at  Italienerne  ere  meget  hjertelige 
Folk.  Pigen  er  18  Aar  og  af  Hunkjønnet,  jeg  ikke  af 
Steen,  ergo  intet  er  naturligere.  Den  simple  Medliden- 
hed med  en,  som  gaaer  til  Barbariet,  vilde  jo  kunne 
frembringe  denne  Virkning,  og  endelig  veed  Du  jo 
nok:  la  pitié  n'estpas  de  Vamour,  Altsaa:  ingen  Sludder! 

For  altsaa  at  komme  tilbage  til  mig  selv  igen,  —  om 
denne  Efterretning,  uden  at  tale  om  den  smukke  Piges 
Taarer,  havde  bragt  mig  en  Rynke  mere  i  Panden  end 
sædvanlig,  vil  vel  ikke  forekomme  Dig  besynderlig, 
især  naar  jeg  tillige  gjør  Dig  opmærksom  paa,  at  efter 
mit  sidste  Brev  fra  Algier  Pesten  atter  har  taget  fat. 


157 


hvor  den  slap  sidst.  —  Saaledes  gaaer  da  tillige  mit 
herlige  og  af  Nødvendighed  dydige  Project  i  Luften,  at 
ville  strax  paanye  tage  mig  en  Mufti  eller  Lærer  i  Ara- 
bisk, paa  det  at  jeg  saaledes  kunde  erhverve  mig  en 
solid  Anbefaling  og  Fortrin  til  videre  Befordring. 

Hohtens  Giftermaal  med  Miss  Henriette  Mac  Donell, 
som  var  mig  en  Trøst,  da  jeg  derved  kom  til  at  nyde 
mere  Uafhængighed  og  mindre  Opofrelse  af  Tid  og 
Meninger  for  at  holde  ham  med  Selskab  og  bevare 
Harmonien,  er  nu  desværre  ogsaa  gaaet  i  Luften.  Mis- 
sen var  capricieuse,  han  despotisk;  man  saae,  at 
udaf  en  slig  Forening  kom  der  Pinedød  ikke  noget  ud, 
og  saaledes  skiltes  man  da  ad.  Saadan  skal  Du  have 
din  Smørtyv!  hvad  vilde  Du  paa  den  Galei?  Holsten 
tilskriver  mig,  idet  han  gratulerer  sig  til  min  Tilbage- 
komst, at  kan  hans  Huus  end  ei  blive  et  palais  de  plai- 
sir  (og  det  skal  Gud  vide)  skal  det  i  det  mindste  blive 
et  „Sanssouci"  —  kunde  det  tillige  blive  et  palais  sans 
migraine,  da  skulde  jeg  ansee  mig  meget  lykkelig;  men 
desværre  det  er  just  Knuden!  —  Han  er  nu  naturlig- 
viis  i  flaut  Humeur,  gaaer  hjemme  og  gloer  og  bliver 
følgeligen  nu  mere  kjedsommelig  at  omgaaes  med  end 
forhen  (og  NB.  det  er  sgu  meget  sagt.)^)  —  En  anden 
Omstændighed  har  endnu  forøget  Melancholien  og  for- 
længet Ansigterne  sammesteds:  den  spanske  Consuls 
Datter  skulde  nemlig  giftes  med  sin  Farbroder,  en  ung 
Mand,  som  ankom  der  til  Stedet  for  at  succedere  Bro- 
deren i  Embedet;  alting  var  klappet  og  klart,  man 
modtog  Gratulationer,  man  kyssedes  og  bedrev  aislags 
Elskovstant  og  Løier  med  hinanden;  imidlertid,  som 
gode  Catholiker  torde  man  ei  skride  til  det  alvorlige 
opus,  førend  den  hellige  Fader  i  Rom  havde  svaret  paa 
den  i  denne  Anledning  afsendte  Supplik.  Men  hvad 
skeer?  Hs.  Hellighed  har  i  en  heftig  Explosion  af  sin 
ufeilbarlige  Catholskhed  fundet  for  godt  at  sige  ney! 

^)  I  Følge  disse  Udtalelser  lader  det  til,  at  Konsul  Holstens  paatænkte  For- 
bindelse med  Miss  Harriet  Macdonnel  paa  dette  Tidspunkt  var  gaaet  overstyr. 
Deres  Bryllup  fandt  dog  Sted  inden  Bay  kom  tilbage  til  Algier. 


158 


hertil,  endskjøndt  man  havde  budt  ham  3  å  400  Daler, 
og  slige  Forbindelser  ellers  hjertens  gjerne,  især  under 
slige  Betingelser,  ere  blevne  tilladte.  Man  forestille  sig 
nu  de  Elskendes  Forfærdelse  —  Ansigternes  Længde! 

—  Man  betænke  nu  Selskabelighedens  Fornøieligheds 
Mangfoldighed  paa  et  Sted,  hvor  der  kun  er  4  Fruen- 
timmer, hvoraf  2de  unge  bedragne,  slukørede  og  følge- 
lig kjedsommelige  Piger,  og  2de  store,  jalouxe  og  uta- 
lentfulde Madammer,  som  sidde  og  maabe  uden  at  tale 

et  Ord,  neppe  skikkede  til  at  skjænke  Thee! 

Oh  Udsigter!  Ei  synderlig  misundelsesværdige!  — 
Directionen  siger,  at  min  Nærværelse  er  nødvendig! 

—  og  dog  har  man  aldeles  intet  imod,  at  Consulerne 
i  Barbariet  i  Pesttilfælde  forlade  deres  Post  —  og  hvi 
skulde  de  blive?  Naar  „Presenten"  er  afleveret,  som 
skeer  paa  een  Dag,  have  de  jo  hele  Aaret  intet  at  gjøre, 
og  jeg  saameget  mindre;  thi  jeg  vil  være  en  Canaille, 
om  jeg  nogensinde  har  seet  denne  Present  enten  paa 

Skrivt  eller  i  Virkelighed! Direktionen  er  maa- 

skee  uvidende  om,  at  der  er  Pest.  — 


Genua,  4.  August  1870. 

Motto : 
Skal  det  være  Gilde,  saa  lad  det  være  Gilde ! 

Skal  jeg  endeligen  tilbage  til  det  forbandede  Hunde- 
hul Algier,  saa  vil  jeg  i  det  mindste  tage  den  Trøst 
med  mig,  at  have  hørt  og  seet  og  nydt  alt  hvad  sees, 
høres  og  nydes  kan  i  det  skjønne  Italien.  Genua  mang- 
ler mig  endnu,  og  hvi  skulde  jeg  ikke  tage  den  med? 

Hovedet  fuldt  af  denne  stolte  Tanke  og  Pungen  fuld 
af  den  deilige  Vexel,  som  Du  sendte  mig,  ilede  jeg  ned 
til  Havnen,  ombord  i  en  Felukke,  og  saa  fusede  jeg  da 
som  en  stolt  Søemand  over  Bølgen  blaa  og  ankom  efter 
en  meget  rolig  og  douce  Seilads  af  3  Nætter  og  2  Dage 
til  denne  høist  mærkværdige  og  stolte  Stad. 

Da  jeg  først  ankom  hertil  igaar,  har  jeg  endnu  ei 


159 


seet  betydeligt  af  den.  Jeg  har  kun  beundret  dens  dei- 
lige  amphitheatralske  Beliggenhed,  som  næst  Neapel 
gjør  den  til  den  skjønneste  Stad  i  Italien,  dens  præg- 
tige Paladser,  som  skaffede  den  Navnet  af  Genua  la 
superba,  og  dens  maleriske  og  bjergrige  Omgivelser. 

Der  laae  rigtignok  en  Skude  færdig  til  Algier,  men 
jeg  lod  den  sgu  gaae  i  Guds  Navn  og  agter  i  det  Sted 
at  profitere  af  en  Mr.  Cransaz's  Tilbud  (en  schweizersk 
Kjøbmand  fra  Algier,  som  jeg  nøie  kjender  og  som  er 
en  brav  Mand),  som  foreslog  mig  at  følges  ad  til  Algier 
om  6  å  7  Uger  paa  en  ham  tilhørende  Brig,  han  lover 
mig  god  Mad  og  Viin,  lystig  Selskab  ombord,  godt  Skib, 
paalidelige  Matroser  etc.  Jeg  var  altsaa  en  Nar  ifald 
jeg  ikke  tog  derimod,  især  da  jeg  tillige  derved  sparer 
en  20  å  30  Daler,  som  Reisen  ellers  vilde  koste  mig.  — 

For  nogle  Dage  siden  fik  jeg  Brev  fra  Neapel  fra 
Adler,  til  hvem  jeg  havde  meddeelt  det  „deilige"  Re- 
sultat af  Prindsens  Protection;  han  siger,  at  Hs.  Høi- 
hed  var  bleven  meget  forundret  derover,  at  Høisamme 
havde  sendt  mit  Brev  til  Kongen,  da  han  fandt  det 
meget  velskrevet,  og  at,  om  der  havde  været  det  mind- 
ste anstødelige  deri  for  Rosenkrantz  eller  andre,  vilde 
han  ei  have  gjort  det,  da  han  har  en  meget  fiin  Tact 
etc.  In  summa:  nok  om  det,  Børn!  jo  mere  man  rører 
ved  Skidt,  jo  mere  lugter  detl^) 

Da  jeg  bestandigere  arbeider  til  det  Maal  at  see  alle 
Lande,  tale  alle  Sprog,  og  spille  alle  Instrumenter 
(hvilket  unægteligen  er  et  stort  Maal),  har  jeg  for  at 
nærme  mig  Fuldkommenheden  i  den  sidste  Artikel 
(som  jeg  NB.  er  temmelig  nær  ved),  lagt  mig  efter  et 
nyt  Instrument;  jeg  blæser  nemlig  med  temmelig  Grace 
og  Færdighed:  Oboe,  hiint  rørende  Hyrdeinstrument. 
Jeg  fik  en  saadan  Tingest  forærende  i  Livorno  af  en 
Professor,  og  ved  at  blæse  daglig  er  jeg  kommen  saa- 

1)  Bay  udtrykker  sig  i  Breve,  der  er  udeladte,  med  stor  Bitterhed  og  ret 
vidtløftigt  om  de  fornemme  Personers  mislykkede  Protektion  og  Forsøg  paa  at 
skaffe  ham  fri  for  at  vende  tilbage  til  Algier,  hvor  han  nu  kom  til  at  henleve 
en  Række  sørgelige  Aar. 


160 


vidt,  at  jeg  piner  Sjælen  udaf  Livet  paa  Folk.  De  første 
Dage  inden  jeg  havde  faaet  den  nødvendige  embouchure, 
og  visse  besynderlige  Toner  stundom  fore  ud  imod  min 
Villie,  omtrent  som  en  Høne  der  kagler,  vare  Pigerne 
i  mit  Huus  nær  blevne  galne,  og  fra  alle  Naboerne  i 
Huset  fik  de  i  Commission  at  sige  mig  paa  en  delicat 
Maade,  at  jeg  for  Guds  Skyld  ei  maatte  blæse  dette 
Instrument,  men  hellere  spille  Violin  eller  Guitar. 
Imidlertid,  da  jeg  nu  er  kommen  prægtig  efter  embou- 
churen,  kniber  jeg  Muskaten  saa  fiint  og  delicat,  at  hele 
Verden  gratulerer  mig.  Saaledes  er  jeg  da  i  Besiddelse 
af  et  Talent  mere;  Skade,  at  det  skal  begraves  i  Bar- 
bariet! —  Min  Amati- Violin i>  skaffer  mig  megen  Glæde; 
fra  alle  Sider  gratulerer  man  mig  til  denne  Acquisition, 
og  vist  og  sandt  er  det,  at  jeg  aldrig  har  hørt  dens  Mage, 
Tonerne  smelte  hen  som  Smør  i  Solen,  og  naar  jeg 
holder  den  i  Haanden  og  taler,  snurrer  det  mig  i  Fin- 
grene. Hvilken  Skade,  at  ogsaa  denne  Skat  skal  be- 
graves i  Barbariet,  i  et  Land  hvor  Folks  Øren  ere 
fodrede  med  Pergament,  og  mon  ikke  Hs.  Høihed  havde 
Ret,  da  han  sagde  mig:  „Det  er  intet  Land  for  Dem!" 
—  Om  en  5  å  6  Dage  seiler  jeg  tilbage  til  Livorno. 


Livorno,  24.  August  1820. 

Endeligen  er  jeg  da  kommet  tilbage  til  det  gamle 
Livorno  efter  at  have  beseet  det  herlige  Genua  i  alle 
Ender  og  Kanter.  Jeg  opholdt  mig  der  omtrent  14  Dage, 
og  uagtet  den  umaneerligste  Hede  løb  jeg  daglig  om- 
kring som  en  Jagthund  at  opsnuse  alle  Mærkværdig- 
heder, for  saameget  som  muligen  at  udvide  mine  Kund- 
skabers Kreds. 

Min  musikalske  Forfængelighed  havde  ogsaa  her  en 

1)  Det  var  lykkedes  Bay  at  erhverve  en  meget  værdifuld  Violin  i  Livorno, 
sign.  1697;  oftere  udtaler  han  sig  henrykt  over  dens  bløde  Toner.  Efter  hans 
Død  erhvervedes  den  af  det  kgl.  Kapel  i  Kbhvn.,  hvor  Concerimester  Johs. 
Schiørring  nu  spiller  paa  den. 


161 


stor  og  interessant  Triumf,  som  jeg  ei  tager  i  Betænk- 
ning at  fortælle  Dig,  eftersom  Du  er  min  prøvede  Ven, 
som  ei  antager  mig  for  en  Vindbeutel  eller  indbildsk 
Abekat.  Jeg  gjorde  nemlig  Bekjendskab  med  Kapel- 
mesteren DegolUy  en  meget  ferm  Musicus  og  den  bed- 
ste i  Genua.  Denne  Mand  opfordrede  mig  nu  en  Aften 
til  at  synge  nogle  Duetter  med  en  af  hans  Elever,  en 
meget  god  Tenorist.  Jeg  søgte  imidlertid  at  undskylde 
mig  paa  Grund  af,  at  disse  Duetter  vare  mig  ubekjendte, 
men  da  der  ei  fandtes  andre,  som  jeg  kjendte,  og  Man- 
den vedblev  at  pine  mig,  tænkte  jeg:  Frisk  Mod,  An- 
tonius! og  sang  virkelig  begge  Duetterne  uden  at  feile 
det  ringeste.  Det  gjorde  nu  en  Satans  Effect,  man  gjorde 
mig  en  Mængde  Complimenter,  dog  saae  jeg  paa  deres 
Ansigter,  at  de  tvivlede  om  den  bogstavelige  Sandhed 
af  min  Forsikring,  at  jeg  ei  havde  sjunget  dem  før,  og 
blev  ogsaa  siden  overbeviist  derom,  da  Mesteren  præ- 
senterede mig  endel  Variationer,  som  han  havde  com- 
poneret  for  nogle  Dage  siden  og  opfordrede  mig  til  at 
forsøge  dem.  Haha!  du  Rad!  tænkte  jeg,  vil  Du  fange 
mig?  —  ja,  da  skal  Du  staae  tidlig  op!  og  derpaa  sang 
jeg  moxen  til  Selskabets  og  især  til  Mesterens  store 
Forundring  alle  Variationerne  fra  den  ene  Ende  til  den 
anden.  Med  et  forskrækkeligt  „bravissimo"  foer  han 
op  og  forsikrede  alle,  at  dette  var  et  Mesterstykke,  som 
han  endnu  ei  havde  oplevet,  især  slige  svære  Sager, 
og  sagde  mig  oprigtigen,  at  han  havde  omtvivlet  min 
Capacitet;  men  nu  kunde  han  ei  længer  være  i  Uvis- 
hed, da  jeg  umueligen  kunde  have  hørt  disse  Sager 

før. Jeg  siger:  „dersom  jeg  ei  var  Diplomatiker, 

vilde  jeg  være  Artist!"  (NB.  ei  i  Danmark.) 

Aviserne  tale  stærkt  om,  at  Hollænderne  og  Engel- 
lænderne preparerer  sig  paa  at  gjøre  et  Dacapo  af  Lord 
Exmouths  Expedition  imod  Algier;  her  ligger  alt  en 
hollandsk  Flaade  af  5  å  6  Krigsskibe  paa  Rheden,  og 
man  troer,  at  de  agter  sig  til  Algier,  i)  Dette  skulde 

1)  Med  Hensyn  til  de  europæiske  Fjendtligheder  overfor  Sørøverstaterne, 
se:  Wandel,  Danmaric  og  Barbaresicerne,  S.  126  fF. 


162 


være  bandsat  interessant,  og  jeg  føler  mig  stærk  dis- 
poneret til  at  begynde  et  nyt  lille  Luftcastel.  Om  nogle 
Dage,  naar  disse  Skibe  have  faaet  practica,  agter  jeg 
at  gaae  ombord  og  med  diplomatisk  Snildhed  see  at 
opsnuse  noget  Nyt  om  deres  Bestemmelse.  Aarstiden 
er  beqvem  til  en  slig  entreprise,  Algiererne  have  be- 
gyndt paany  deres  Sørøverier,  have  en  mægtig  Flaade 
og  ligge  endog  i  aabenbar  Krig  med  Tunis;  man  for- 
sikrer, at  de  alt  have  taget  flere  christne  Skibe,  og 
man  har  seet  dem  gandske  nær  Livorno  og  Genua  at 
lure  paa  Rov.  Jeg  synes,  at  det  nu  er  paa  Tiden  at  give 
dem  lidt  alvorlig  Dada.  Pesten,  som  for  6  å  8  Uger 
siden  (efter  en  hertil  ankommen  Captains  Forsikring) 
var  næsten  ophørt,  er  udbrudt  paany  med  gevaltig  Kraft. 
Naar  skal  dette  dog  engang  faae  Ende,  og  mon  det  ei 
er  Synd  at  jage  Folk  lige  derind,  naar  man  tillader 
andre  Consuler  at  forlade  deres  Post  i  slige  Tilfælde? 
Holsten  har  handlet  som  en  Rad  imod  mig,  ifald  han 
har  forlangt  af  Directionen  min  Tilbagekaldelse  (hvilket 
jeg  seer  af  dit  kjære  Brev  af  5te  dennes,  som  jeg  mod- 
tog igaar);  er  det  alene  for  at  afcopiere  et  Brev  hver 
2den  Maaned  og  for  at  holde  ham  med  Selskab  ved 
Bordet,  at  han  forlanger  at  et  Menneske,  som  han  ei 
kan  andet  end  agte,  skal  tabe  sine  bedste  Aar  i  et  sligt 
Hul,  renoncere  paa  alle  sine  Planer  for  Fremtiden  og 
gjøre  Vold  paa  sin  indvortes  og  udvortes  Natur,  bare 
for  at  tilfredsstille  hans  Abekatteforfængelighed  at 
nævne  hvert  Øieblik:  mon  secrétaire?  —  Skal  jeg 
dømme  efter  de  særdeles  galante  og  fortrolige  Breve 
han  stedse  tilskriver  mig,  hvori  han  ønsker  mig  al 
mulig  Held  og  især  det  at  befries  fra  Barbariet,  da  har 
jeg  ondt  ved  at  troe  ham  capabel  til  en  slig  Falskhede 

Livorno j  10.  October  1820,    • 

Naa!  endelig  blev  det  da  Alvor!  Min  gode  Engel, 
som  saa  længe  omsvævede  mig  og  stedse  afværgede 


163 


min  Tilbagereise  til  Pesthullet,  er  flygtet  for  det  ube- 
tvingelige Fatum,  som  selv  Guderne  maae  bøje  sig  for; 
jeg  har  alt  begyndt  at  sadle  Havets  krumme  Ryg  op, 
mit  Værelse  er  fuldt  af  Kasser  og  Pakker,  jeg  siger 
Levvel  til  det  skjønne  Italien  med  alle  sine  Muser. 

Ja,  min  kjære  Ven!  saadan  slap  hun  da  ud!  Den  lille 
svenske  Captain  Paterson  er  nu  endelig  færdig  og  om 
Gud  vil  sætter  han  Seil  til  i  Morgen  eller  i  det  høieste 
i  Overmorgen.  Crausaz  er  endnu  ei  kommen,  og  nu 

kan  han  sgu  rende  mig  i  R med  samt  sin  Goelette. 

Du  vil  vistnok  ei  finde  urimeligt,  at  jeg  Hig  Abraham 
behøver  at  zwinge  mig  lidt  ved  at  maatte  beqvemme 
mig  til  at  æde  paany  den  Kaal,  som  jeg  spyttede  i;  jeg 
takker  ellers  min  Gud,  at  jeg  endnu  stedse  besidder 
en  god  Dosis  Philosophie  og  ei  lader  mig  bringe  ud 
af  min  rolige  Sindsforfatning.  —  Jeg  havde  nær  glemt 
at  vor  Landsmand  Baron  Henrick  Stampe  er  her  i  denne 
Tid.  Han  er  kommen  tilbage  fra  Neapel  med  de  livor- 
nosiske  Dalgasser  og  har  der  ægtet  den  før  omtalte 
Jrf.  Dalgas.  Nu  reiser  han  til  Danmark  med  sin  unge 
Brud  at  nedsætte  sig  paa  Stampenborg  (Nysø). 

Da  Baron  Henrick  Stampe^)  var  her  i  Livorno,  lo- 
vede han  mig  at  lade  afcopiere  nogle  Nummere  af 
„Ungdom  og  Galskab"  af  Dupuy  og  give  Dig  til  Af- 
sendelse med  en  Leilighed.  Jeg  har  fornylig  erindret 
ham  derom,  og  Du  kunde  nok  pirre  lidt  ved  ham.  Kan 
Du  forresten  sende  mig  i  dine  Breve  nogle  smaa,  nette 
Poesier  at  sætte  i  Musik  i  Algier,  da  var  det  herligt, 
især  af  Ingemanns  Sager. 

Og  nu,  min  kjære,  gode  Gottlieb,  intet  mere  for 
denne  Gang.  Man  siger  mig  i  dette  Øieblik,  at  Skibet 
gaaer  i  Morgen  tidlig.  Lev  nu  altsaa  vel  for  denne 
Gang,  min  inderlig  elskede  Ven,  lad  ikke  Tanken  om 
min  Afreise  bedrøve  Dig,  jeg  er  nu  over  30  Aar  og 


1)  Baron  Henrik  Stampe  til  Stampenborg  (1794—1876)  gift  1820  med  Christine 
Marguerite  Salome  Dalgas  (1797-1868),  der  er  saa  bekjendt  for  sit  Venskab 
og  sin  trofaste  Omhu  for  Thorvaldsen  paa  hans  gamle  Dage  paa  Nysø. 

11* 


164 


intet  Barn  længere  og  veed  saa  temmelig  at  tage  Tin- 
gen i  sin  bærelige  Hank.  Forsynet  har  hidindtil  vaaget 
over  mig  og  vil  vel  ogsaa  i  Fremtiden  være  med  mig, 
dets  Veie  ere  urandsagelige,  og  man  kan  ei  vide,  hvad 
denne  Reise  er  godt  for.  Er  jeg  end  ei  i  godt  Humeur 
ved  at  forlade  Europa,  har  jeg  dog  i  det  mindste  en  god 
Samvittighed  og  et  trøsteligt  Haab  om,  at  mit  Fængsel 
ei  skal  være  af  lang  Varighed. 


ALGIER 

Lugt  til  Brevet,  og  gjæt  saa  hvor  det  kommer  fra? 
d.  6te  November  1820  [Algier]. 

Motto :  Fuimus  Troes ! ! 

Ja!  saadan  gaaer  det  i  denne  Verden!  Her  ligger  jeg 
nu  atter  igjen  som  den  gamle  Svineryg,  gandske 
mutters  alene  i  mit  jernstængte  Værelse  og  tænker  og 
spekulerer  paa  saa  mangfoldige  Ting,  med  Hovedet  saa 
fuldt  af  Erindringer  og  Billeder  som  en  Perspectiv- 
kasse;  og  naar  jeg  da  et  Øieblik  betragter  mine  nuvæ- 
rende Omgivelser,  kan  jeg  ikke  begribe,  at  jeg  har 
været  fraværende,  og  de  tvende  Aar  jeg  har  været 
borte  forekomme  mig  aldeles  som  en  Drøm.  Jeg  er 
imidlertid  i  en  besynderlig  distrait  og  tankefuld  Stem- 
ning uden  at  kunne  fæste  mig  ved  nogen  vis  Gjen- 
stand,  saa  at  jeg  ei  veed,  hvad  jeg  skal  begynde  paa 
for  at  fordrive  Tiden;  jeg  løber  ud  af  een  Dør  og  ind 
af  en  anden,  glemmer  Hatten  etsteds  og  Stokken  et 
andet,  og  medens  jeg  er  paa  Veien  etsteds  hen,  glem- 
mer jeg,  hvorhen  jeg  vilde,  og  gaaer  et  andetsteds. 

Aldrig  saa  snart  havde  jeg  betraadt  dette  Land  den 
27de  October  mod  Aften,  førend  jeg  den  næste  Morgen 
modtog  en  saa  hjertelig  Velkomst  af  min  gamle,  uad- 
skillige Compagnon:  Hovedpinen,  som  jeg  i  næsten 
2  Aar  havde  været  frie  for,  at  jeg  ikke  kunde  tvivle 
om,  hvor  jeg  var. 

Den  12.  October  om  Morgenen  Kl.  7  tog  jeg  da 
Afskeed  med  de  Folk,  jeg  nu  et  heelt  Aar  havde  boet 
hos,  som  stedse  havde  viist  mig  en  uhyklet  Hengiven- 


166 


hed,  som  om  jeg  kunde  have  været  deres  eget  Barn, 
kort  sagt  en  Familie,  som  er  mig  uendelig  kjær,  — 
og  gik  da  ombord  paa  det  svenske  Skib  „Albion", 
Capt.  Paterson  fra  Gothenborg.  Af  Passagerer  var  der 
12  å  13  algierske  Jøder,  nogle  Bæster,  som  man  ei 
kunde  omgaaes  med,  og  en  genuesisk  Skibscaptain, 
ogsaa  en  temmelig  enfoldig  Mand.  Jeg  havde  kjøbt 
nogle  Bøger  i  Livorno  til  Tidsfordriv,  hvoriblandt  Don 
Quichotte,  hvormed  jeg  ogsaa  dræbte  adskillige  Timer. 
Solen  sank  rød  ned  i  Horizonten  —  det  var  min  Glæ- 
des sidste  Aftenrøde,  og  med  den  svandt  nu  endelig 
alle  mine  skjønne  Forhaabninger,  og  et  koldt,  philo- 
sophisk  Raisonnement  om  quicquid  corrigere  est  nefas 
[o:  hvad  ej  lader  sig  rette],  om  Resignation  etc.  traadte 
nu  istedetfor  Phantasiens  fordums  livfulde  og  poetiske 
Indskydelser.  Min  hele  Natur  maatte  nu  vendes  om, 
ligesom  man  vender  Vrangen  ud  af  en  Strømpe. 

Næste  Morgen  havde  vi  passeret  la  Gorgona  — 
endnu  steeg  et  Par  Sukke  op  hos  mig,  da  jeg  i  det 
Fjerne  øinede  de  blaalige  Apenniner,  det  var  den  sidste 
Tribut,  jeg  bragte  denne  min  Glædes  herlige  Skue- 
plads. Under  Corsica  blev  det  reent  Stille.  Capitainen 
havde  ladet  indrette  en  herlig  Hængekøie  til  mig,  hvori 
jeg  hængte  og  dinglede  under  Loftet. 

Den  15de  fik  vi  en  saa  nederdrægtig  Søegang,  at 
næsten  alle  Mand  maatte  vende  deres  Lommer,  det 
gik  som  i  den  gamle  Gynge  i  Dyrehaugen;  ogsaa  jeg 
maatte  da  offre  til  Neptunus.  Næste  Dag  samme  høie 
Søe  og  Modvind,  saa  at  vi  maatte  gaae  lige  mod  Nord- 
vest og  øinede  Bjergene  ved  Toulon.  —  Den  18de  Kl.  4 
Eftermiddag  trak  nogle  afskyelige  Skyer  op  mod  N.  V., 
de  bleve  alt  tykkere  og  tykkere  og  saa  sorte  som  Kul. 
Vi  befandt  os  just  i  Golfen  af  Lyon,  som  er  berygtet 
for  sine  afskyelige  Bourasquier  eller  Vindbyger,  om 
hvilke  man  sagde:  quand  il  vient,  il  vient  comme  une 
bete.  Jeg  ahnede  derfor  intet  godt,  Capitainen  ei  heller 
og  lod  Klyveren  tage  ind  samt  Bramseilene  og  Mesanen 


167 


og  lod  Mersseilene  rebe.  Neppe  var  dette  skeet,  førend 
pludseligen,  ligesom  efter  et  givet  Signal,  udfoer  af 
Skyerne  en  Vind,  ikke  af  de  lette  Zephyrer,  som  var- 
ligen  bærer  Rosens  Duft  over  i  Lilliens  Barm,  eller 
af  dem,  som  leger  i  Hyrdindens  blonde  Lokker  eller 
skjelmsk  vifter  Floret  bort  og  blotter  Pakkenussernes 
Hemmeligheder  for  den  berusede  Elsker,  men  en  Vind, 
hvorom  jeg  skulde  sige  meget  og  dog  altid  for  lidet. 
Søen  røg,  alle  Mand  arbejdede,  om  det  saa  var  Jøderne, 
Matroserne  fik  Brændevin,  nok  et  Par  Seil  bleve  tagne 
ind,  vi  skjøde  en  umaadelig  Fart,  og  jeg  tænkte:  Hille 
min  Røv!  og  gik  ned  i  Kahytten.  Til  vores  Lykke  havde 
vi  Stormen  agter  ind  og  fra  N.  V.,  som  just  var  vor 
Cours,  og  tillige  var  det  et  stærkt  og  solid  Skib.  Jeg 
kan  ikke  nægte,  at  det  jo  var  fælt  baade  at  see  og  høre, 
thi  det  brusede  og  hvinede  noget  umaadeligen.  Vi  havde 
til  Slutning  ingen  andre  Seil  til  end  Store-Stænge- 
Stagseil  og  en  rebet  Fok-  og  Mersseil,  og  da  endelig 
Capitainen  kom  ned  og  Kaffen  paa  Bordet,  saa  tænkte 
jeg:  Hoho,  nu  har  det  sgu  ingen  Nød!  Thi  man  pleier 
ikke  at  drikke  Kaffe,  naar  man  er  i  Livsfare.  Og  saa 
hørte  Bygen  efter  en  Times  Tid  op,  men  Søen  var  saa- 
ledes  i  Oprør,  at  der  var  festa  di  ballo,  som  Italienerne 
sige,  i  Kahytten,  og  Kufferter  ojg  Skrine  fore  omkring 
paa  Gulvet. 

Næste  Dag,  den  19de,  kunde  vi  see  Minorca.  Saa 
fik  vi  uheldigviis  Sydvest-Vind. Ved  Solens  Op- 
gang den  24de  Kl.  6  saae  vi  endeligen  den  barbariske 
Kyst.  Jeg  betragtede  den  med  philosophisk  Ligegyldig- 
hed, jeg  veed  virkeligen  heller  ikke,  hvorfor  jeg  skulde 
glæde  mig,  men  Jøderne  bleve  gandske  henrykte  —  og 
meente,  at  vi  nok  skulde  sove  i  Algier  inat.  Jo,  pyt, 
min  Stump!  fikst  Du  Pæren,  Zacharias?  Følgende  Nat 
blev  den  fatale  Vestenvind  til  en  formelig  Storm,  og 
om  Morgenen  saae  vi  ikke  mere  Land  end  bag  paa 
min  Haand.  Jøderne  vare  reent  ulykkelige.  Den  26de 
om  Morgenen  saae  vi  da  gandske  tydelig  Staden  Algier. 


168 


Stor  Glæde  paa  Smauserne,  som  nu  for  Alvor  pyntede 
sig  i  Kisteklæderne  og  satte  sig  i  Parade  paa  Lomme- 
tørklæder for  ei  at  smudse  deres  nye  Buxer  til.  Vi  nær- 
mede os  nu  saa  nær,  at  vi  fuldkommen  kunde  disting- 
vere Consulernes  Hauger;  jeg  havde  endog  ladet  heise 
mit  Flag  paa  Stortoppen  til  Signal.  Men  det  var  som 
Skjebnen  satte  sig  imod  vor  Ankomst,  thi  Vinden  drei- 
ede  sig  paa  den  allerimpertinenteste  og  capricieuseste 
Maade,  og  Jøderne  maatte  atter  trække  ud  og  gaae  til- 
køis.  Endeligen  lykkedes  det  os  da  efter  en  uafbrudt 
Krydsen  at  komme  ind  i  Bugten,  hvor  vi  vedbleve  at 
krydse.  Jeg  havde  heiset  mit  Flag  og  saae,  at  det  blev 
besvaret  fra  den  danske  Hauge. 

Havnecapitainen,  et  tykt  Bæst  med  en  Hals  som  en 
Tyr,  kom  ud  i  en  Baad  og  greb  os  i  Flugten,  han  var 
en  gammel  Bekjendter  og  modtog  mig  med  megen 
Hjertelighed  og  en  Snees  Gange  spurgte  paa  Algiersk 
Viis:  come  sta!  og  jeg  svarede  bono!  Nu  begyndte  jeg 
ogsaa  at  afføre  mig  min  gamle,  brune  Frakke,  som  jeg 
bar  i  Kjøbenhavn  og  nu  tjener  mig  ypperligt  paa  Søen, 
og  iførte  mig  den  barbariske  Mundering  for  at  impo- 
nere Tyrkerne.  En  anden  Baad  kom  nu  ud,  det  var  min 
gamle,  troe  Ven  og  Staldbroder  Schultze,  som  lykke- 
ligviis  nu  var  mobil,  og  entrede  Faldereebstrappen; 
ligesaa  kom  den  franske  Viceconsul,  Mr.  Guys  [?],  som 
er  en  ganske  brav  Mand.  Vi  drak  nu  et  Glas  Viin  med 
Capitainen,  og  derpaa  roede  jeg  da  i  Land  i  den  svenske 
Presentcapitain  Behrmanns  Slup. 

Jeg  maae  just  ikke  sige,  at  jeg  fandt  nogen  Drivt 
til  Hig  Ulysses  at  falde  ned  og  kysse  Jorden,  da  jeg 
var  kommet  i  Land  Kl.  3V2.  Og  nu  ophørte  da  den 
ædle  Frihed,  som  jeg  i  tvende  Aar  indtil  dette  Øieblik 
havde  været  i  lykkelig  Besiddelse  af.  Man  havde  sendt 
en  Cabeyl  ned  med  en  Hest,  jeg  steeg  altsaa  næsten 
ligefra  Baaden  op  paa  Hesten,  og  nu  gik  det  igjennem 
de  bekjendte  mørke  og  svinske  Gader  ud  til  Haugen. 
—  Da  jeg  nærmede  mig  den  danske  Hauge,  saae  jeg  en 


169 


Personnage  komme  ud  af  Porten,  som  jeg  antog  for 
Mr.  Holsten,  som  af  Galanterie  vilde  møde  mig;  jeg 
sporede  min  Hest  for  at  forekomme  ham;  men  da  jeg 
kom  nærmere,  saae  jeg,  at  det  var  —  et  Æsel.  „Naa, 
Herregud!"  tænkte  jeg,  „der  seer  man,  hvor  let  man 
kan  bedrage  sig;"  jeg  lagde  ikke  Mærke  til,  at  denne 
havde  4  Been.  Hs.  Excellence,  Hr.  Consulen,  gjorde 
sig  ei  den  Uleilighed  at  komme  mig  imøde,  det  kunde 
ligesaa  lidet  passe  sig  som  at  drikke  min  Skaal,  da  jeg 
reiste.  For  Resten  modtog  han  mig  i  meget  artige 
Udtryk  og  gjentog,  at  jeg  havde  gjort  vel  i  at  uddrage 
mit  Ophold  i  Italien  saalænge  det  var  muligt,  men 
skændede  paa  samme  Tid  paa  Consulat-Directionen, 
fordi  den  havde  ladet  Consulatet  saa  længe  uden  Se- 
cretair  etc.  Dette  er  et  dejligt  Raisonnement,  det  skal 
nu  være  saa  diplomatiskt  og  saa  faarnemt.  Tingen  er 
den,  at  naar  der  ingen  Secretair  er,  saa  kan  han  ikke 
ved  enhver  Leilighed  nævne:  min  Secretaire,  som  er 
hans  Yndlingsterminus  og  for  Resten  en  Fandens  Løgn, 
thi  jeg  har  aldrig  været  hans  Secretair,  men  Kongens 
eller  Consulatets,  hvilket  er  en  bandsat  Forskjel;  en 
Capitain  f.  Ex.  har  ei  Ret  til  at  kalde  en  Lieutenant, 
som  tjener  ved  samme  Regiment,  for  min  Lieutenant; 
fiat  applicatio  —  og  saa  for  Resten  kan  han  ligge  min 
Maas. 

Hendes  Naade,  Fruen,  forrige  Miss  MacdonelU^)  var 
syg  af  en  Byld  under  Armen.  Jeg  saae  hende  kun  et 
Øieblik,  hun  er  meget  forandret  og  lider  af  Tilbøielig- 
hed  til  Brækning  og  andre  accidents,  som  jeg  mener 
er  blot  Symptomer  paa  Svangerskab.  Jeg  har  ellers 
havt  den  Behagelighed,  at  samme  Frue  har  gjort  mig 
en  Present  af  den  fameuse  Amati-Violin,  hvortil  jeg 
havde  laant  Pengene  af  Holsten;  dette  var  særdeles 
galant  og  virkelig  en  betydelig  Fordeel  i  mine  For- 
muesomstændigheder. 

1)  Datoen  for  hendes  endelige  Giftermaal  med  Holsten  findes  ikke  anført. 
Giftermaalct  maa  have  fundet  Sted  mellem  Juli  og  Oktober  1820. 


170 


Erindre  Dig,  saavidt  det  maatte  være  Dig  muligt, 
at  besvare  omhyggeligen  enhver  Punct  i  mine  Breve. 
Mine  Spørgsmaale  ere,  for  at  bruge  en  smuk,  poetisk 
Lignelse,  ligesaa  mange  Strenge  paa  mit  Livs  Harpe, 
som  trænge  til  at  stemmes  for  at  forebygge  den  grue- 
lige Disharmonie,  den  ellers  maatte  forfalde  til  i  dette 
uharmoniske  Land,  og  hvortil  kun  Du,  som  min  eneste 
Ven,  besidder  Stemmenøglen.  Saaledes  ønskede  jeg 
gjerne  at  vide  noget  om  Buntzens  (jeg  drømte  just  en 
Mængde  om  Fruen  forleden  Nat),  om  Saint-Åubains 
og  Frue  Dupuy,  min  gode  Veninde. 


1821. 

Algier,  d.  29.  Januarii  1821. 

Motto :  Ah  —  sa  sa  sa  sa  sa ! ! !  1 

Har  Du  nogensinde  proberet  at  være  i  et  Huus, 
som  dandser?  Det  har  jeg.  Forestil  Dig  engang: 
jeg  Hgger  om  Natten  imellem  24de  og  25de  dennes 
gandske  rolig  og  sover,  da  jeg  pludselig  vaagner  op  af 
et  Jordskjelv,  som  rystede  mig  med  samt  hele  Huset 
saa  umaadeligen,  at  alting  bragede,  og  Hunden  Diana, 
som  laae  paa  en  Stoel  ogsaa  i  sødeste  Slummer  og 
drømte  maaskee  om  en  anden  Hund,  styrtede  paa  sin 
Hals  ned  af  Stolen.  Rystelsen  varede  i  5  å  6  Secunder 
og  bestod  af  tvende  Stød.  —  Jeg  var  paa  Veie  til  at 
fare  op  af  Sengen  og  ud  af  Huset,  da  jeg  erindrede, 
at  jeg  var  indelukket  og  maatte  blive,  hvor  jeg  var. 
Jeg  kan  ikke  nægte,  at  jeg  fik  en  allerhelvedes  Angest 
i  Livet,  og  Hjertet  bankede  i  mig  af  Frygt  for,  at  der 
skulde  komme  nok  et  Stød,  som  kunde  kaste  mig  med 
hele  mit  Palads  ned  af  Bjerget.  Det  var  en  fæl  og 
rædsom  Bevægelse.  Et  Par  Miil  herfra  ligger  Ruinerne 
af  en  heel  Stad  ved  Navn  Collea,  som  for  gandske  kort 
siden  blev  saaledes  rystet  af  et  Jordskjelv.  Pest  og 
Revolution  har  jeg  da  allerede  oplevet,  dette  manglede 
kun.  —  I  den  svenske  Hauge,  som  ligger  høiere  og  er 
svagere  bygget,  har  det  gjort  et  Helvedes  Spektakel. 
Gudskeelov  at  Husene  holdt  tæt,  thi  havde  Stødet 
været  lidt  stærkere,  da  havde  jeg  nok  neppe  sadt  her 
med  Pennen  i  Haanden  og  ventet  med  Længsel  og 
Smerte  paa  et  Brev  fra  Europa.  Det  er  sgu  haardt  at 


172 


være  paa  5te  Maaned  uden  mindste  Efterretning  fra 
Fædrelandet! 

Christenheden  her  bliver  forbandet  tynd,  thi  den 
engelske  Familie  er  borte,  ligesaa  den  sardinianske 
Consul,  og  med  dette  Skib  embarquere  sig  den  hol- 
landske Madame  og  den  spanske  Mademoiselle  med 
sin  femme  de  chambre,  saa  at  her  nu  kun  bliver  en 
eneste  Qvinde  tilbage,  nemlig  Mdme  Holsten.  Denne 
er  ikke  stort  at  sige  om,  Talent  har  hun  til  ingen  Ting; 
det  er  vanskeligt  at  faae  et  Ord  ud  af  hende,  og  hun 
er  bestandig  i  daarligt  Humeur.  Dette  har  nu  ogsaa 
sine  gode  Grunde,  thi  jeg  er  nu  bleven  sikkert  under- 
rettet om,  at  hun  er  bleven  tvunget  til  Givtermaalet 
med  Holsten,  som  hun  aldrig  har  kunnet  udstaae  og 
reent  ud  havde  svoret  paa  aldrig  at  ville  leve  med. 

Naar  jeg  nu  tillige  tænker  paa,  at  Holsten  i  sit  Brev 
til  mig  til  Livorno  1)  opfyldte  et  heelt  pagina  med  Be- 
sværeiser over  hendes  uomgjængelige,  stivsindede  og 
utaalelige  Characteer,  hendes  Styghed  etc.  og  eengang 
havde  givet  hende  Døden  og  Djævlen,  da  veed  jeg  ikke, 
hvad  jeg  skal  tænke  om  en  Mand,  som  dog  alligevel 
piner  Moderen  og  Faderen  til  at  faae  hende  til  at  tage 
sig.  Hvad  man  ikke  har  gjort  Nar  af  ham  før,  saa  gjør 
man  det  nu;  thi  nu  er  der  da  ingen  Menneske,  som 
kan  lide  ham.  Ogsaa  er  det  et  bandsat  flaut  og  trist 
Ægteskab  at  sidde  og  gloe  paa  hinanden  og  sige  neppe 
10  Ord  i  en  halv  Time;  om  Aftenen  ligger  han  paa  en 
Sofa  og  læser  i  en  Doctorbog  eller  sover,  medens  hun 
sidder  og  læser  i  den  anden  Ende  af  Stuen.  Nu  kom- 
mer dertil,  at  han  taler  saadan  noget  ravgalt  Fransk, 
og  det  er  dog  forbandet,  naar  en  Mand,  istedetfor  en 
Caresse  eller  Ømhed  (om  han  ellers  besidder  den)  til 
sin  Kone  siger  en  Bestialitet,  som  faaer  Folk  til  at  lee. 
Guardianen,  Sensalen,  Tjenestefolkene  o.  a.,  som  have 
med  os  at  gjøre,  ønskede  paa  Nytaarsdag  til  mig,  at 
Fanden  vilde  tage  Holsten  og  jeg  blive  Consul  i  hans 
Sted.  Tak  Børn! 

1)  Se  side  157  f. 


173 


Huset,  den  30.  May  1821. 

Naa!  Hille  en  Ulykke!  Efter  hvad  jeg  mærker  af  Dit 
Brev  af  26de  Januar,  som  jeg  modtog  den  12.  hujus, 
have  I  jo  isinde  derhjemme  at  gjøre  mig  udødelig,  en- 
ten jeg  vil  eller  ikke,  eftersom  I  befordre  mine  Værker 
til  Trykken  og  saaledes  udbrede  dem  over  hele  Lan- 
det, i)  Dette  er  nu  rigtignok  meget  hæderligt  og  be- 
hageligt, at  mine  kjære  Landsmænd  synge  mine  Ro- 
mancer, men  Du  veed  nok:  allzu  viel  ist  ungesund; 
man  kunde  blive  kjed  af  dem,  nogle  kunde  ærgre  sig 
over  at  see  mit  Navn  saa  ofte  og  ei  lade  det  blive  ved 
med  at  kalde  mig  en  maadelig  Musicus  (nu  især  da  jeg 
ingen  Thorvaldsen  har  mere  til  mit  Forsvar);  jeg  har 
derfor  tænkt,  at  det  var  bedst  at  følge  Mottoet  og  sætte 
en  Dæmning  for  den  Romance-Strøm,  som  nu  alt  længe 
har  overfuset  Byen. 

Imidlertid  for  at  tale  alvorligt:  min  ovenstaaende 
Anmærkning  skal  ingenlunde  være  en  Snyder  (et  af- 
skyeligt Ord,  som  ei  bør  findes  i  Venskabs  Lexikon), 
men  ene  og  alene  Resultatet  af  nogle  Reflexioner,  som 
jeg  overensstemmende  med  min  barbariske  Natur  og 
Eenfoldighed  har  gjort  i  denne  Anledning.  Efterat  jeg 
i  Livorno  havde  seet  i  Landsmandinden  Mdme  Dalgas^s 
Bog,  som  hun  havde  nyelig  medbragt  fra  Kjøbenhavn, 
en  6  å  8  Stykker  af  mine,  trykte  og  arrangerede  for 
Guitarre,  og  af  hende  og  siden  af  Dig  selv  hørte,  at 
man  værdigede  dem  Opmærksomhed  og  Bifald  der- 
hjemme, da  tænkte  jeg:  naa  Herregud!  det  er  jo  ganske 
behageligt  og  endog  smigrende,  siden  de  nu  endeligen, 
tvertimod  deres  første  Bestemmelse  ere  blevne  publi- 
cerede. NB.  Du  erindrer,  at  deres  allerførste  Bestem- 
melse og  Skjebne  var  at  give  dem  til  den,  der  var  mit 
Hjerte  nærmest,  og  at  i  det  hele  de  baade  i  Henseende 
til  Text  og  Musik  fordetmeeste  vare  saa  at  sige  Mo- 
dificationer  af  mit  Hjertes  Følelser.  Da  de  saaledes 

1)  Bays  Romancer  er  ved  deres  Udgivelse  ikke  betegnede  med  Aar,  men  den 
første  udkom  kort  før  hans  Afrejse  fra  Danmark,  maaske  allerede  sidst  i  1815. 


174 


kun  vare  blevne  til  for  om  muligt  at  glæde  et  enkelt 
Menneske  og  mig  selv  med  det  samme,  var  det  stedse 
min  tilføiede  inderlige  Bøn  ei  at  sprede  dem  ud  i  Ver- 
den, da  de  i  en  fremmed  og  profan  Vulgus'  Øren 
absolut  maatte  tabe  det  halve  af  deres  Værd,  ligesom 
en  tom  Fabel,  hvis  Moral  man  ei  veed.  Imidlertid,  da 
der  gives  Mennesker,  som  have  det  lykkelige,  medfødte 
Privilegium,  at  man  ei  kan  nægte  dem  noget,  og  andre, 
hvis  Hjertes  Godhed  gaaer  saavidt,  at  de  aldrig  kan 
sige  nei:  ^g  ^et  er  ilde 

slet  ingen  Ting  at  nægte  ville! 

saa  erindrer  Du,  at  een  Romance  efter  en  anden  stjal 
sig  ud  af  den  hellige  Nodebog  over  Knippelsbroe^)  osv. 
Dette  var  nu,  for  at  bruge  en  poetisk  Lignelse,  Sig- 
nalet til  Forandring  af  Decoration  paa  mit  Livs  Theater, 
en  nye  Belysning  gik  op  for  mig,  og  idet  jeg  saaledes 
gjorde  en  af  de  vigtigste  Erfaringer,  tænkte  jeg:  Saa! 
Fanden  i  Vold !  ere  disse  syndige  Romancer  da  nu  en- 
gang komme  ud  at  løbe,  saa  lad  dem  rende  ad  Helvede 
til!  Og  fra  det  Øieblik  havde  jeg  ikke  noget  imod  at 

de  bleve  trykte  og  udbredte. 

At  „Du  som  svøbt"  samt  „Smilende  Haab"  uagtet 
sin  middelmaadige  Text  (thi  Gud  skal  vide  at  jeg  ei  er 
Digter)  gjør  Lykke  og  bliver  sunget  af  cultiverede  Men- 
nesker, er  jo  unægtelig  meget  skjønt  og  trøstende;  men 
troer  Du  virkelig  ogsaa,  at  andre  skulde  nyde  samme 
Skjæbne?  — Jeg  synes,  at  jeg  har  ondt  ved  at  troe  det, 
thi  de  mangle  baade  Originalitet  og  Correcthed,  en  nød- 
vendig Følge  af  nøie  Mangel  paa  theoretiske  Kundskaber. 
Imidlertid,  lad  det  endog  være,  og  lad  os  for  et  Øieblik 
antage  eller  ponere,  at  jeg  havde  været  heldig  nok  til 
at  treffe  Publicums  Smag,  endog  uden  at  have  arbejdet 
til  dette  Maal,  og  at  mine  Romancer  havde  noget  popu- 
lairt  og  fatteligt,  som  gjør,  at  de  i  Almindelighed  faldt 
i  Øret;  da  er  der  i  denne  Anledning  faldet  mig  noget 

1)  Hermed  menes  Camilla  Buntzens  Nodebog.  Hun  boede  paa  Christianshavn 
det  sidste  Sted  i  Overgaden  o.  Vandet  (nuv.  Nr.  2)  ligefor  Langebrogade. 


175 


ind,  som  jeg  ikke  veed,  om  Du  billiger,  men  som  jeg 
dog  vil  for  Løiers  Skyld  exponere  som  en  Biting.  Troer 
Du,  at  Loose^)  af  halvt  Fædrelandskjerlighed  eller  ene 
og  alene  for  sin  egen  musicalske  Fornøielse  eller  vel 
og  blot  af  Venskab  for  mig,  attraar  og  søger  mine  Mu- 
sikker  og  derpaa  betaler  Folk  for  at  trykke  og  gravere 
dem?  En  slig  Uegennyttighed  stemmer  nu  saare  lidet 
overeens  med  de  Erfaringer  man  plejer  at  gjøre  i  vore 
Tider,  som  vistnok  ei  kan  kaldes  Guldalderen.  Jeg  mener 
altsaa,  at  omendskjøndt  Hr.  Loose  vistnok  har  Guld  nok 
til  at  spise  og  drikke  for  sig  og  Familie,  har  han  dog 
neppe  paataget  sig  en  slig  Entreprise  uden  i  det  sikre 
Haab  at  profitere  i  det  mindste  et  Par  Skilling  paa  hvert 
Exemplar.  Jeg  ponerer  nu  blot  for  Spas  Skyld,  at  han 
Tid  efter  anden  kunde  sælge  indtil  100  Exemplarer  af 
en  slig  lille  Samling  af  Romancer,  og  at  han  blot  pro- 
fiterede 8  Skilling  paa  hver  —  da  veed  jeg  ikke  hvorfor 
man  skulde  giøre  Loose  en  Present  af  800  Skilling  i 
sin  Lomme.  — Jeg  siger  nu  som  Snydenstrup:  naar 
nu  altsaa  nogen  skal  fortjene  Penge,  saa  kunde  jeg  jo 
ligesaa  godt  fortjene  dem  som  en  anden!  Min  Mening 
er  nu  just  ikke  at  forlange,  at  Loose  skulde  betale  mig 
mit  Arbejde  som  en  anden  Forfatter;  thi  1)  er  Arbeidet 
ikke  meget  værd,  og  2)  klæder  det  vistnok  ikke  godt 
for  en  Dilettant  og  Diplomatiker  at  gjøre  Væsen  af  et 
Par  Rdl.,  om  han  endog  havde  dem  nok  saa  meget  nødig; 
Du  veed  desuden  nok  af  Erfaring,  at  Pengepugerie  ikke 
er  min  Kjephest.  Ergo  har  jeg  tænkt  som  saa:  vi  ville 
nu  lade  det  blive  ved  de  faae  Stykker,  som  ere  komne 
ud,  sige  stop  for  det  første,  og  lure  paa  hvad  Publicum 
siger.  Jeg  har  imidlertid  Tid  til  at  arbeide  mig  videre 
frem  i  Generalbassen  og  corrigere  mine  gamle  Feil,  at 
jeg  ei  skal  have  nødig  at  lade  mine  Værker  polere  af 
andre,  og  dersom  saa  Publicum  er  tilfreds,  saa  er  jeg 
jo  Mand  for  at  udgive  en  heel  Samling,  tildeels  nye- 

1)  Carl  Christian  Lose  (1787—1835)  overtog  1801  Kbhvns  største  Musikhan- 
del og  fik  1815  Eneret  paa  at  drive  Stentrykkeri. 


176 


componeerte,  under  en  eller  anden  Titel,  og  da  see  at 
indrette  Entreprisen  saaledes,  at  jeg  paa  en  honet  Maade 
ogsaa  kunde  faae  en  liden  Deel  af  Profitten,  hvilket 
aldeles  ikke  vilde  være  uoverensstemmende  med  min 
Lommes  Dig  bekjendte  Natur. 

Det  forekommer  mig  som  Opholdet  i  Italien  har  givet 
min  musicalske  Fantasie  et  nyt  og  dristigere  Sving;  jeg 
har  faaet  noget  mere  Mod,  og  dette  er  den  eneste  Maade 

at  erhverve  Originalitet  paa. Husk  paa,  naar  der 

gaaer  Leilighed  til  mig,  ogsaa  at  sende  saa  mange  af 
mine  Compositioner  som  ere  udkomne,  thi  jeg  synes 
dog  at  burde  eie  dem.  Gjennem  min  Veninde  Frue  Du 
Pay  kunde  Du  maaske  lade  afcopiere  af  Frue  Buntzens 
Bog  de  af  mine  Romancer  som  ei  ere  trykte  f.  Ex.: 
„Til  Erindringen",  („Du  med  mørke  taareblændte  Øje"), 
„Pigen  ved  Kilden",  („Risler  kun  I  klare  Bølger"),  „Den 
blege  Pilegrim",  „Der  boer  en  Kjeltring  i  Ætnas  Huler" 
sinngemann,  „Hjertets  Vuggevise"  af  samme,  „Frommer 
Stab",  Molbechs  „Gravsang  til  Danneskjolds  lille  Pige", 
„Til  Haabet"  („Du  som  paa  Jorden"),  Fiirsts  „Vugge- 
vise" etc.  etc.  Jeg  eier  intet  af  min  egen  Musik,  und- 
tagen hvad  jeg  har  componeret  her.  —  Din  gamle  Ven 

Piraten. 


Algier^  d.  6te  Julii  1821. 

Motto:  Heute  rotb,  morgen  todt. 

Der  manglede  kun  eet  for  at  jeg  rigtig  kunde  sige, 
at  jeg  er  kommen  tilbage  til  Barbariet,  og  det  var  — 
Pesten.  Denne  have  vi  nu  Gudskeelov  faaet  igjen,  vi 
ere  igjen  i  Quarantaine,  Æddike  og  Røgelse  have  paany 
indtraadt  i  deres  sædvanlige  respective  Functioner,  og 
med  et  Øie  paa  hver  Finger  sidde  vi  nu  som  fordum 
balancerende  mellem  Liv  og  Død  og  vente  paa  hvad  Vor 
Herre  vil  tilskikke  os.  En  yderst  interessant  Situation!  — 

Frue  Holsten  ligger  nu  alt  i  en  heel  Maaned  yderst 


177 


farlig  syg  af  Følgerne  af  en  Barselseng,  hvor  hun  bragte 
en  lillebitte  uselig  Dreng  til  Verden,  —  og  hvert  Øie- 
blik  ere  vi  forberedte  paa  skal  være  sidste.  Som  et  Bi- 
drag til  dette  Lands  Barbarie,  eller  rettere  Consulernes 
utilgivelige  Asenagtighed  hører,  at  her  ei  findes  nogen 
Læge  eller  engang  Chirurg;  den  hele  Resource  ind- 
skrænker sig  til  en  Skibs-Medicinkasse,  hvoraf  man 
paa  Lykke  og  Fromme  tager  noget  og  lader  saa  Himlen 
raade  for  Resten.  Den  engelske  Consul  [Macdonnel], 
som  har  den  talrigste  Familie  og  en  Mængde  smaae 
Børn,  er  den  værste  til  at  sætte  sig  derimod,  han  mener, 
at  man  bliver  ikke  syg  i  dette  Land.  Han  ventes  nu 
hertil  om  en  Maaneds  Tid  og  vil  efter  al  mulig  Sand- 
synlighed finde  sin  Datter  ved  Babaluet.^)  Barnet,  som 
ei  kan  faae  Mælk  hos  Moderen,  patter  en  Gjed  og  op- 
fødes  saaledes  ligesom  Hercules. 

Holsten  lader  imidlertid  ikke  til  at  tage  sig  Tingene 
synderlig  nær,  han  er  ikke  indrettet  til  at  være  tendre 
Elsker,  han  føler  kun  Politik.  Hun  har  den  totaleste  og 
ubegribeligste  Ligegyldighed  baade  for  ham.  Fader,  Sø- 
skende, ja  indtil  sit  eget  Liv.  Alt  dette  lader  sig  nogen- 
lunde forklare,  naar  man  tager  Hensyn  paa,  at  det  var 
et  Overtalelses-Giftermaal.  Faderen  tilsidesatte  hende 
stedse.  Stedmoderen,^)  der  er  ligesaa  ung  som  hun,  reed 
ogsaa  bestandig  paa  hende  og  gjorde  alt  til  at  faae  hende 
ud  af  Huset.  Den  hele  Familie  reiste  nu  til  England, 
hvorhen  hun  altid  ønskede  at  komme,  og  lod  hende  til- 
bage. Jeg  har  min  Sjæl  i  al  den  Tid,  jeg  har  levet  med 
dem,  ikke  seet  et  Smiil  eller  hørt  et  Udtryk,  som  kunde 
tilkjendegive  noget  inderligere  Forhold  end  et  simpelt 
Hverdags-Bekjendtskab,  ja,  jeg  har  endog  aldrig  hørt 
hende  nævne  ham  med  noget  Pronomen  personale, 
enten  „Du"  „De"  eller  „Han".  Hun  vidste  bestandig 
at  vende  sin  Phrase  om,  saa  at  hun  undgik  at  nævne 
ham;   det  var  lutter   Lakonismer,   Eenstavelses-Svar. 

i)  Hvor  Kirkegaarden  var  beliggende. 
2)  Se  Side  4  og  18. 

12 


178 


Hertil  kom  nu  bestandig  en  mørk  Alvors  Skye,  som 
hvilede  over  hendes  Ansigt  og  ligesom  drog  et  Slør 
over  hendes  Sjæls  Speil.  Glæde  og  Munterhed,  disse 
Ungdommens  og  Lyksalighedens  Attributer,  havde  ei 
hjemme  i  vort  Huus,  og  Du  vil  altsaa  forestille  Dig, 
hvor  desperat  melankolsk  et  sligt  Ophold  maa  være, 
naar  man  ikke  engang  inde  i  Huset  kan  raade  lidt  Bod 
paa  Stedets  almindelige  Barbarie.  Følgelig,  dersom  jeg 
imod  min  Villie  skulde  blive  gnaven,  pirsk^)  og  bitter 
af  mig,  da  er  det  sgu  ikke  at  undres  over.  Se  saaledes 
er  den  nuværende  status  rerum  her  i  Algier!  — 

Jeg  har  i  denne  Tid  expederet  en  lang  Epistel  til  Hr. 
Secretair  Adler  paa  det  at  han  maae  sparke  lidt  op  i  Prinds 
Christians  Erindringslampe,  saa  at  Hs.  Høihed,  naar  han 
kommer  hjem  til  det  gamle  Danmark,  kan  tale  med 
Hs.  Majestæt  og  virke  mere  directe  for  mig.  Jeg  har 
til  samme  Tid  sendt  en  lang  tydsk  Skrivelse  til  Her- 
tuginden afWUrttemberg^hwon  jeg  beder  hende  overeens- 
stemmende  med  hendes  Løvte  at  tage  fat  paa  sin  Ven- 
inde Carolina,  at  hun  atter  kan  bidrage  til  at  hjelpe 
paa  sin  høie  Gemals  Hukommelse.  —  Endeligen  er  jeg 
ifærd  med  at  componere  en  allerhelvedes  lang  og  glim- 
rende Epistel  til  Hendes  Naade  Frue  Warvara  Rosen- 
krantz  née  Prinsesse  Wezemski,  tilligemed  en  lille  ga- 
lant og  ydmyg  Skrivelse  til  Etatsraad  Nissen,^)  om  hans 
Medvirkning  i  Tilfælde  af  Vacancer,  og  maaskee  et 
andet  Brev  til  Gjerlev  for  at  faae  ham  til  at  meddele 
mig,  hvad  man  siger  om  mig  ved  Hoffet.  Jeg  vil  saaledes 
sætte  alle  mulige  Hjul  i  Bevægelse  til  min  Redning. 

Tre  Ting  udgjøre  min  Trøst  i  denne  min  bar- 
bariske Forviisning,  nemlig  Læsning,  taalelig  Helbred 
og  min  nye  Bolig.  Bøger  ere  blevne  mig  en  Passion, 
heri  finder  jeg  det,  som  jeg  forgjæves  søger  blandt  mine 
Omgivelser.  Med  Taknemlighed  mod  Forsynet  maa  jeg 
tilstaae,  at  min  gamle  Hovedpine  nu  er  noget  sjeldnere. 

1)  pirsk  =  pirrelig. 

«)  Etatsraad  Nicolai  Christian  Nissen  (1772—1836)  var  Medlem  af  den  afri- 
kanske Konsulatsdirektion.  Konferensraad  1833. 


179 


Jeg  kan  tænke,  at  jeg  begynder  at  acclimatisere  mig. 
Hvad  min  Bolig  angaaer,  da  nyder  jeg  den  store  Lyk- 
salighed at  være  ene  og  uforstyrret.^)  Der  er  3  velsignede 
Børn  —  den  engelske  Consuls,  hvoraf  jeg  har  døbt  det 
ene  —  i  Huset,  som  jeg  kan  holde  af  uden  at  det  er 
paa  mit  Øres  Bekostning. 


Beskrivelse  af  den  høist  mærkværdige  og 
glimrende  Bayrams  Fest  i  Algier,  celebre- 
ret den  1.  Juli  1821. 

Den  7de  ejusdem. 

Ifølge  den  mahomedanske  Religions  Forskrifter  maa 
dens  Bekjendere  underkaste  sig  en  aarlig  Faste  i  30 
Dage.  Denne  falder  for  det  meeste  ind  i  Junii  Maaned 
og  kaldes  Ramadan.  Enhver  Muselmand  er  i  denne  Tid 
forpligtet  til  ikke  at  nyde  det  allerringeste  førend  Solen 
er  gaaet  ned,  ja  lige  indtil  Tobakspiben  og  Snuusdaasen 
er  ham  forbuden.  Dette  er  virkelig  en  betydelig  Poeni- 
tence  i  dette  varme  Clima,  især  for  den  arbeidende 
Classe,  som  ei  tør  lædske  sig  med  en  Drik  Vand,  idet 
de  arbeide  uophørligen  fra  om  Morgenen  Kl.  4  til 
Aftenen  Kl.  7.  Deres  eneste  Tilflugt  er  at  vadske  An- 
sigt og  Been  og  tage  lidt  Vand  i  Munden,  som  de  strax 
maa  spytte  ud  igjen.  De  Rige  og  Fornemme  derimod 
sove  den  største  Deel  af  Dagen;  et  copiøst  Maaltid 
staaer  færdigt  og  venter  paa  dem,  naar  et  skarpt  Ka- 
nonskud fra  Deyens  Palads  giver  Signal  til  Angreb: 
de  æde  og  drikke,  samt  fornøie  sig  paa  alle  mulige 
Maader  hele  Natten  og  gaae  saa  tilsengs  ved  Solens 
Opgang.  Disse  have  altsaa  ingen  Nød.  Ved  Enden  af 
denne  Faste  kommer  da  den  saakaldte  Bay  rams- Fest, 
som  varer  i  3  Dage  og  hvoraf  den  første  er  den  høi- 
tideligste.  Hs.  Excellence  Deyen  modtager  paa  denne 
Dag  Visit  og  Gratulation  af  de  europæiske  Repræsen- 

1)  Ved  sin  Tilbagekomst  fra  Italien  flyttede  Bay  ind  i  et  lille  Hus  umiddel- 
bart ved  Landstedet,  da  der  efter  Consulens  Glftermaal  ikke  var  Plads  i  dette, 

12* 


180 


tanter,  og  følgeligen  maatte  jeg  da  ogsaa  afsted  og  det 
saameget  mere,  som  Holsten  ei  vilde  forlade  Haugen 
formedelst  hans  Kones  Sygdom. 

Jeg  reed  nu  altsaa  ned  til  Byen  Dagen  iforveien  paa 
en  graaeblommet  arabisk  Hingst,  kaldet  Calif,  formedelst 
at  den  er  en  Present  af  en  Calif,  for  efter  Skik  og  Brug 
i  Forening  med  de  øvrige  Christne  at  gjøre  Visit  til  Ma- 
rineministeren, her  kaldet  Vekil  Hardschi  della  marina. 
Denne  Procession  med  de  tyrkiske  Drogmænd  i  Spidsen 
skeedte  Kl.  1 1  om  Formiddagen,  og  bleve  vi  tracterede 
med  en  meget  velsmagende  Kaffe  og  en  stor  Priis  Tobak 
for  Næsen  af  Hs.  Høivelbaarenheds  Gulddaase,  som  en 
Neger  bar  omkring.  Han  er  en  meget  venlig  og  god- 
lidende Mand,  samt  en  af  de  smukkeste  Tyrker,  jeg  har 
seet.  Og  saa  er  han  min  specielle  Ven;  det  var  ham, 
som  forærede  mig  et  prægtigt  stort  Flag  til  at  heise 
paa  Stortoppen,  da  jeg  gik  herfra. 

Vi  begave  os  derpaa  hjem.  Jeg  spiste  tilligemed  den 
svenske  Consul  til  Middag  hos  den  franske  og  tilbragte 
Natten  i  det  svenske  Huus.  Da  Klokken  var  SVa,  var 
jeg  alt  paa  Benene.  Det  var  en  dejlig  Morgen,  og  da 
Solen  hævede  sin  røde  glimrende  Kugle  op  af  det  speil- 
klare  umaadelige  Hav,  forkyndte  Kanonernes  Torden 
fra  Paladset  og  Forterne  Festens  Begyndelse.  Alle  Ski- 
bene i  Havnen  vare  behængte  med  en  Mængde  for- 
skjellige  Flage,  Ven  og  Fjende  ved  Siden  af  hinanden 
i  den  festligste  Harmonie,  og  paa  alle  Fæstninger  og 
Batterier  vaiede  de  røde  algiereenske.  Vi  nøde  i  Hast 
en  Kop  Kaffe  og  lidt  Tobak,  iførte  os  Stadsuniformen 
med  en  Stok  eller  Ridepidsk  i  Haanden  istedetfor  Sabel 
og  derpaa  begave  vi  os,  præcederede  af  vore  Drogmænd, 
op  til  Casaba  eller  Deyens  Palads.  Endelig  ankom  vi 
da  forpustede  og  drivende  af  Sveed  op  til  Palladsets 
Porte,  hvor  en  Mængde  Soldater  sadde  i  deres  bedste 
Klæder  og  med  Sølv-Ataganer  paa  de  lange  Bænke. 
Dette  er  Livgarden  og  allesammen  Tyrker.  En  Mængde 
Krandse  og  Flitterstads  var  ophængt  overalt.  Her  var 


181 


et  grueligt  Trykkemudder  af  al  Slags  Janhagel,  som  paa 
denne  Dag  har  Tilladelse  at  komme  ind  i  Palladset. 
Der  var  ikke  andet  for  end  at  lade  Pest  være  Pest, 
vove  sin  Trøie  og  følge  Dragomanen  gjennem  Vrimlen. 
Jeg  blev  knu[g]et  og  gneden,  saa  jeg  var  færdig  at  qvæles, 
men  ved  forskjellige  Stationer  stode  saakaldte  Kasbaschi 
med  lange  Stokke  og  pryglede  løs  paa  Mængden,  naar 
den  trykker  for  stærkt  paa.  De  første  interessante  Gjen- 
stande  man  træffer  paa  i  Porten  var  28,  siger  otteogtyve. 
Tampe  eller  Correxe-Instrumenter,  deels  af  Toug,  deels 
af  Træe  med  dygtige  Klumper  og  Knuder  paa  Enderne. 
Man  kan  ikke  andet  end  blive  tilmode  ved  dette  ligesom 
Mikkel  i  Øhlenschlågers  St.  Hans  Aftenspil,  der  læser 
paa  Bancosedlen,  hvad  der  staaer  om  Ære,  Liv  og  For- 
mue og  —  gyste,  idet  han  gik  bort  og  tænkte:  „Vor 
Herre  bevares!" i)  Ligeledes  er  hele  Væggen  spækket 
med  Gevæhre  og  Pistoler.  Endelig  kom  jeg  da  ved  Hjelp 
af  Kasbaschierne  lykkelig  og  vel  gjennem  Trængselen 
og  blev  ført  op  paa  Palladsets  Terrasse,  der  var  bestemt 
for  de  Christne  og  andre  distinguerede  Folk,  og  hvorfra 
man  kunde  see  ned  i  en  stor  4-kantet,  med  Marmor- 
gulv og  Colonner  samt  Springvand  prydet  Gaard,  hvor 
Festen  holdtes.  Der  var  dækket  et  uhyre  langt  og  lavt 
Bord,  hvis  fornemste  Retter  bestod  i  Ciscusu  d.  e.  en 
Slags  Grød  eller  Velling  af  Meel,  Gryn  og  Vand  hvori 
tillige  findes  kogte  Høns,  Æg,  Specerier  etc.  Her  om- 
kring sad  et  honorabelt  Selskab  af  Hofbetjente,  Nu- 
baschi,  Kasbaschi  etc.  etc.  Nogle  af  dem  havde  en  Slags 
Huer  paa  med  en  uhyre  stor  Kam  af  Paafugle-  og  andre 
Fjer  og  dertil  lange  og  gule  Klæder,  disse  Hovedzirater 
var  saa  svære,  at  de  maatte  holde  paa  dem  med  Hæn- 
derne, at  de  ei  skulde  falde  af.  Andre  havde  en  Slags 
Miitzer  af  guult  Læder  med  en  lang  Hale  ned  ad  Ryggen 
og  foran  i  Panden  en  Maskine  af  Messing,  der  saae  ud 
som  en  Lygte;  det  var  Veteranerne  af  den  gamle  Liv- 

1)  Se  „St.  Hans  Aftenspil«:  Idyllen.  —  Bay  bruger  ofte  dette  Udtryk  i  sine 
Breve. 


182 


garde.  Omtrent  i  lige  Linie  med  det  lange  Bord  sad 
Hs.  Excellence  Hassin  Bascha,  Deyen,  ved  et  lidet 
Bord.  Livkokken,  her  kaldet  Hadschi  Badschi,  en  stor 
Personage  med  et  Tørklæde  om  Maven,  stod  og  ser- 
verede ham,  ligesom  naar  man  mader  et  Barn.  Dette 
Maaltid  varede  kun  et  Øieblik.  I  den  umaadeligste  Hur- 
tighed foer  enhver  fra  sin  Plads.  Cuscuscuen  gaves  til 
Priis  for  Pøblen,  Tallerkerne,  der  vare  af  Tin,  kastedes 
i  Kurve  og  bares  ud  med  en  Satans  Fart.  Deyen  besteeg 
sin  Trone  eller  Lænestoel  og  nu  begyndte  en  ny  Scene.—  ^) 
Nu  begyndte  de  høitidelige  Processioner  til  Haand- 
kys.  Først  kom  Aga  di  Baston,  som  her  forestiller  den 
tyrkiske  Storherre  og  kun  beklæder  denne  Post  i  2de 
Maaneder,  i  hvilke  hans  fornemste  Syssel  bestaaer  i  at 
være  Generalbøddel  og  at  lade  Folk  strangulere,  ba- 
stonnere,  rasere  (jeg  mener  hele  Hovedet  af),  empalere 
[spidde]  eller  paa  andre  Maader  expedere.  —  Dernæst 
komme  de  fornemste  Ministre,  som  efter  at  have  kysset 
Deyen  paa  Haanden  blive  staaende  oppe  hos  ham.  Di- 
vanet, Codschierne  eller  Secretairerne  og  andre  Embeds- 
mænd følge  nu  efter  i  lange  Rækker.  Endeligen  kom  da  vi 
Christne  med  hver  sin  Dragoman  foran  sig,  men  vi  lade 
det  Gudskelov  blot  blive  ved  at  tage  ham  i  Haanden. 
Han  bærer  en  Guldbrocades  med  Pelsværk  kantet  Kaf- 
tan,  som  sendes  ham  fra  Constantinpel  som  Tegn  paa 
hans  Værdighed,  forresten  ingen  Guldbroderie,  hvide 
fine  Buxer  og  en  hvid  Turban,  paa  Fingrene  Diamant- 
ringe og  i  Beltet  en  Atagan,  hvis  Fæste  er  besat  med 
Brillanter  og  2de  store  Rubiner.  Skal  jeg  beskrive  hans 
Ansigt,  da  har  jeg  aldrig  seet  et  mere  intetsigende, 
tværdriveragtigt  og  uanimeret  Træe-Ansigt,  som  ind- 
byder mere  til  at  sige  ^ly  [xiv  \iaac,  istedetfor:  aidek 
mabruk,  effendi!  (glædelig  Fest,  Herre!),  hvormed  man 
plejer  at  hilse  ham.  Ved  Siden  af  ham  i  en  ophøiet 
Fordybning  stode  8  å  10  brilliant  klædte  unge  Mohrer 

1)  Den  vidtløftige  Beskrivelse  af  en  Boxe-  og  Bryde-Forestilling  samt  af  en 
arabisk  Koncert  udelades. 


183 


med  lange  guldbeslagne  Gevæhrer.  Denne  Indretning 
med  Gevæhrerne  har  aldrig  før  fundet  Sted.  Patronen 
er  formodentlig  angst  for  sin  Trøie,  hvilket  han  ogsaa 
kan  have  Grund  til,  thi  da  han  forleden  Dag  proberede 
at  spadsere  lidt  ud  af  Paladset  og  ned  i  Byen,  blev  der 
strax  Knurren  og  Lystighed  i  Casernerne,  og  havde 
man  ei  itide  advaret  ham  og  han  i  største  Fart  pillet 
afsted  og  hjem,  havde  det  nok  været  ude  med  ham.  — 
Cassabas  stærke  Mure  er  fuldstuvede  med  svære  Ka- 
noner. De  Tyrker,  der  betjene  disse,  kaldes  Bombadschi, 
og  de  ringere  Baschbombadschi.  I  Midten  af  Cassaba 
pranger  et  uhyre  stribet  Silkeflag,  hvis  Knap  er  en  stor 
Guldkugle.  Udsigten  herfra  er  ganske  deilig,  desværre  at 
det  er  og  bliver  en  Røverrede.  Efterat  vi  Christenhunde 
havde  gjort  vor  Compliment,  kom  Chefen  for  Jøderne 
Hr.  Bacriy^)  og  dermed  var  Festen  forbi  og  enhver  be- 
gav sig  til  sit. 

Det  første  jeg  gjorde  var  at  kaste  Klæderne  af  mig, 
om  der  maaskee  skulde  hænge  nogen  Pest  deri,  og  iføre 
mig  andre.  Derpaa  efterat  have  taget  Frokost  med  alle 
de  øvrige  i  det  sardinianske  Huus  hos  Viceconsulen, 
(thi  Consulen  har  nyelig  i  Turin  taget  Livet  af  sig  selv 
af  politiske  Grunde),  reed  jeg  hjem  til  Haugen. 

Vi  ere  nu  i  dette  Øieblik  kun  12  å  13  Christne  i 
Algier,  hvoraf  de  fleeste  ere  nogle  Tværdrivere,  og  min 
eneste  sande  Ven,  den  gode  Schultze,  ligger  endnu  til- 
sengs af  Gigt.  Naar  Frue  Holsten  døer,  er  her  da  ikke 
en  eneste  Dame  i  Landet,  og  vi  ere  da  at  ligne  med 
Karthaiiser-Munke.  Ja,  jeg  siger  endnu  engang:  det  er 
et  nydeligt  Opholdssted!  Ja  mæn  er  det  saa.  Børn!  — 


Algier,  d.  2.  August  1821. 

Motto : 

, Bedre  at  leve  blandt  iisklædte  Bjerge*. 

[Ove  Malling], 

Mand!  Du  skulde  engang  forsøge,  hvor  deiligt  luunt 
her  er  i  denne  Tid,  og  Du  vilde  da  maaskee  af  al  Magt 

1)  Se  Side  90. 


184 


stemme  i  med  mig  i  ovenstaaende  Motto.  Jeg  vil  ikke 
tale  om  Pesten,  som  ikke  heller  pleier  at  finde  Sted 
blandt  „iisklædte  Bjerge",  impertinente  Insecter,  som 
stikke  een  om  Natten  store  Blaser  paa  Hænderne  og 
synge  een  for  Ørene,  snart  som  en  Hoboe  og  snart  som 
en  Fagot.  — 

Spectaclerne  i  Levanten  med  Græker  og  Tyrker  have 
opvakt  stor  Sensation  blandt  Tyrkerne  her;  imidlertid 
have  vi  til  Datum  ei  fornemmet  nogen  Slags  Urolighed 
eller  Bevægelse  blandt  Folket,  og  da  denne  Stat  i  Grun- 
den stedse  har  været  uafhængig  af  Storsultanen  og  der 
ei  findes  en  Græker  her,  saa  har  vi  efter  al  Sandsynlig- 
hed aldeles  ikke  at  befrygte,  at  her  skulde  blive  nogen 
Revolution  imod  de  12  å  14  Christne,  som  udgjøre  Con- 
sulaternes  Personale.  Vor  nærværende  patron  garde, 
Hr.  Hassin,  er  en  fredelig  Mand,  som  fornøier  sig  med 
at  slaae  nye  Mynt,  en  sand  algiereensk  Speculation, 
og  Gud  naade  den,  som  vover  at  mukke.  Jeg  kommer 
derved  til  at  tænke  paa  Historien  i  Aladdin  om  nye 
Lamper  og  gamle  Lamper. 

Gratuleer  Ingemann  til  hans  Ansættelse  ved  Sorøe, 
det  glæder  mig  meget,  thi  det  er  en  Hædersmand. 

Nu  skulde  jeg  da  til  at  snakke  lidt  om  mit 

eget  høist  interessante  Jeg,  thi  man  er  sig  jo  selv  nær- 
mest. Du  vil  altsaa  finde  her  indesluttet  en  Copie  af 
et  Brev  til  Mme  Rosenkrantz})  At  Hovedhensigten  med 
denne  Skrivelse  er  at  snakke  for  min  syge  Moster  og 
gjøre  det  lidet,  der  staaer  i  min  Magt  til  at  forbedre 
min  Stilling,  behøver  jeg  ikke  at  sige  Dig.  —  Du  er- 
indrer, at  dengang  Etatsraad  Manthey  talte  for  mig  hos 
Rosenkrantz  for  at  faae  mig  ind  i  udenlandsk  Departe- 
ment og  kom  til  at  anføre,  at  jeg  var  musicalsk.  Excel- 
lencen da  udraabte:  „Haha,  er  det  et  Genie!  Ja,  saa  vil 
vi  ikke  have  noget  at  bestille  med  ham!"  —  og  at  Etats- 
raaden  havde  al  Møie  med  at  stille  ham  tilfreds.  Denne 


i)  Denne  Kopi  findes  Brevet  vedlagt,  men  er  forbigatet.  Den  er  paa  6  tæt- 
skrevne Kvartsider. 


185 


Omstændighed  har  nu  givet  mig  sujet  til  et  Rai- 
sonnement  og  et  godt  Paaskud  til  at  fortælle,  at  jeg 
er  en  gammel  Student  og  forstaaer  andet  end  Musik 

etc.  etc. Jeg  har  tillige  skrevet  det  saa  over- 

maade  ziirligt,  som  om  det  kunde  være  udarbeidet 
med  Gravstikken,  for  at  min  Tale  kan  gjøre  samme 
Effect,  som  om  jeg  havde  holdt  den  i  Skoe  og  Silke- 
strømper, hvilket  seer  anstændigt  og  diplomatiskt  ud, 
og  tildeels  for  at  gjenkalde  og  conservere  Mindet  om 
det  Talent,  som  Hs.  Excellence  pleiede  at  tillægge 
mig,  da  jeg  var  i  udenlandske  Departement,  og  hvor- 
over han  endog  tilkjendegav  mig  Majestætens  Til- 
fredshed.   

Jeg  er  i  denne  Tid  kommet  efter  en  saare  interes- 
sant Plan  hos  min  Hr.  Principal.  Alt  meget  ofte  har 
han  gjentaget  mig  sin  høist  udelicate  og  impertinente 
Mening,  at  der  absolut  hørte  en  Søeofflcier  til  at  være 
Consul  i  Algier,  som  den  eneste  Classe  af  Mennesker, 

som  besad  nogen  sand  Conduite. Nu  er  Planen 

denne,  at  hans  Broder,  Lieutenant  W.  Holsten  i  Sø- 
etaten^)  skal  komme  hertil  næste  Aar  og  blive  Consul 
efter  ham,  blot  alene  for  Fædrelandets  Vel  og  Europas 
Ligevægt.  Hvad  synes  Du  om  den  Plan?  —  Imidlertid, 
kan  jeg  ellers  komme  noget  andet  Sted  hen,  skal  jeg 
saamæn  ikke  misunde  ham  denne  Lykke. 

Min  høie  Fødselsdag  d.  9.  Julii  fik  her  en  meget 
sørgelig  Celebration.  Jeg  blev  nemlig  vaagnet  om 
Morgenen  Kl.  4  af  en  Betjent,  som  skulde  hilse  og 
bede  mig  komme  gesvindt  over:  Madammen  var  død! 
Jeg  foer  nu  op,  i  et  Par  Buxer,  ilede  over  og  fandt 
rigtignok,  at  denne  ulykkelige  Kone  havde  endt  sine 
Lidelser  for  faa  Minutter  siden  i  et  Anfald  af  hendes 
sædvanlige  Suffocationer.  Det  vilde  have  smertet  mig, 
dersom  ikke  Erfaring  havde  bestyrket  mig  i  den  Over- 

1)  Premierlieutenant  Diderik  Wilhelm  Holsten  (1794—1858)  døde  som  Kom- 
mandørkaptajn å  la  suite  i  Flaaden. 


186 


bevisning,  at  denne  Jord  ei  havde  nogen  Glæde  mere 
tilovers  for  hende.  Derimod  har  jeg  ikke  uden  smerte- 
lig Forundring  været  Vidne  til  den  Ligegyldighed,  ja, 
endog  Modbydelighed,  som  hun  til  sit  sidste  Øieblik 
viiste  for  sin  Mand,  som  gik  saa  vidt,  at  hun  ei  vilde 
tale,  men  vendte  Hovedet  bort,  naar  han  var  i  Værelset, 
og  ei  vilde  tillade  ham  at  røre  ved  sig  for  at  understøtte 
hende.  Man  har  fortalt,  at  endnu  medens  hun  var  for- 
lovet med  ham  havde  hun  den  fixe  Idee,  at  hun  snart 
skulde  døe,  og  til  den  hollandske  Consul,  som  gratulerede 
hende  og  sagde,  at  han  nu  haabede,  at  de  snart  skulde 
blive  Naboer,  skal  hun  have  svaret:  Ja,  hvis  De  mener 
ved  Babuluet  (hvorved  den  christne  Kirkegaard  var). 
Den  Dag,  de  blev  viede  af  den  svenske  Consul,  skal 
hun  have  staaet  og  grædt  og  ikke  have  svaret  et  Ord 
eller  gjort  mindste  Bevægelse.  Samme  Aften,  et  Quar- 
teer  førend  de  skulde  gaae  tilsengs,  sad  han  i  en  ivrig 
politisk  Discours,  som  sædvanlig  om  Kanonbaadene,  og 
da  han  skulde  gaae  i  Brudesengen,  blev  hun  pludseligen 
syg.  —  Det  lader  ikke  til,  at  han  tager  sig  dette  Døds- 
fald nær,  —  vist  og  sandt  er  det,  at  jeg  aldrig  har 
kjendt  et  mere  prosaisk  Menneske,  thi  han  gjør  endog 
Nar  af  Folk,  som  yttre  Tegn  paa  ømmere  Følelser  af 
Hjertelighed  og  Hengivenhed. 

Begravelsen  skeedte  den  Ilte.  Jeg  vil  gjøre  Dig  en 
Beskrivelse  over  denne  Ceremonie  som  et  Bidrag  til 
dette  Lands  højst  interessante  Skikke. 

Kl.  4  om  Morgenen  forsamlede  sig  det  svenske  og 
hollandske  Consulats  Personale,  de  fleeste  af  Consu- 
1ernes  christne  Tjenestefolk  samt  en  Snees  Stykker 
provencalske  og  genuesiske  Matroser  fra  de  i  Havnen 
liggende  Fartøier,  samt  en  Deel  tyrkiske  Drogmænd 
og  Guardianer  paa  vort  Landsted.  Tyrkerne  blev  trac- 
terede  med  Kaffe,  de  øvrige  med  Brændeviin  og  Brød 
etc,  og  da  Klokken  var  henimod  6,  begyndte  endeligen 
Processionen. 

Først  kom  4  tyrkiske  Drogmænd  paa  Muler;  disses 


187 


Forretning  var  at  jage  Folk  af  Veien,  hvilket  de  strax 
udøvede  paa  en  Vrimmel  Jøder,  som  havde  sadt  sig 
ved  Vejen;  hilledød,  hvor  der  regnede  Prygl  ned  paa 
baade  Mænd  og  Qvinder,  og  hvor  de  skruppede  af, 
som  Fanden  havde  været  efter  dem.  Efter  disse  kom 
den  hollandske  Viceconsul  og  jeg  tilhest.  Jeg  reed  den 
graae  Hingst  Calif,  som  var  yderst  vælig  og  gik  i  en 
idelig  Dands;  derpaa  reed  den  hollandske  og  svenske 
Consul,  alle  vare  vi  naturligviis  i  Stadsuniform  med 
Flor  om  Armen.  Liget  fulgte  nu  baaret  i  en  sortmalet 
med  hvide  Striber  ziret  Kiste  af  Matroser  og  Dome- 
stiquer  vexelviis  og  præcederet  af  det  danske  Flag, 
som  bares  horizontalt  og  udbredt,  holdt  i  Flipperne  af 
Tjenestefolk,  og  foran  dette  reed  Mr.  Granet,  en  gam- 
mel Mand  af  det  engelske  Huus.  Toget  sluttedes  med 
tyrkiske  Guardianer  tilhest  og  tilmuuls,  som  ogsaa 
holdt  Styr  paa  impertinent  Pøbel. 

Det  var  høie  Tid,  hun  kom  i  Jorden  formedelst  det 
hede  Clima,  de  arme  Liigbærere  maatte  holde  sig  for 
Næsen  og  havde  ondt  ved  at  holde  det  ud. 

Paa  vort  Huus  vaiede  Flaget  paa  halv  Stang,  medens 
Processionen  gik  op  ad  Bjerget  og  ad  den  store  Lande- 
vei  ned  til  de  Christnes  sædvanlige  Hvilested  ved 
Porten  Babaluet,  hvilket  udgjør  omtrent  en  halv  Miil. 

I  Nærheden  af  Kirkegaarden  steege  vi  af  Hestene, 
og  vi  fulgte  Liget  i  Procession,  NB.  jeg  først  som  Con- 
sulatets  Repræsentant,  da  Holsten  ifølge  herværende 
Skik  ei  selv  var  med,  men  blev  hjemme  i  Haugen  uden 
at  lade  sig  see.  Den  svenske  Consul  kastede  Jord  paa 
Liget  og  læste  en  svensk  Bøn,  som  ingen  forstod  noget 
af,  medens  Bølgernes  hule  Brusen  tonede  Liigpsalmen 
og  truede  at  overskylle  Graven.  Her  tog  nu  saaledes 
denne  arme  Kone  Plads  ved  Siden  af  5  andre  danske 
Consulsfruer  og  fulgte  saaledes  den  besynderlige 
Skjebne,  der  ligesom  ved  et  Anathema  hviler  over  det 
danske  Consulat.  Graven  var  muret  til  Betryggelse 
mod  Hyæner,  Schakaler  og  andre  vilde  Dyr,  som  pleie 


188 


om  Natten  at  opgrave  og  fortære  friske  Liig.  Tyrker 
og  Mohrer  bruge  Gravstenene  til  at  slibe  deres  Vaaben 
paa  og  stundom  til  Vandhuus,  Torne  og  Tidsler  groe 
rundt  om,  hist  og  her  sees  Aadsler  af  Dyr  at  ligge  og 
stinke,  og  man  kan  virkelig  ikke  andet  end  drage  et 
Suk  ved  Synet  af  det  ynkelige  Hvilested,  som  venter 
os,  om  vi  skulde  være  saa  ulykkelige  at  ende  vort  Liv 
i  dette  Land. 

Nu  have  vi  da  slet  ingen  Damer  mere  at  omgaaes 

med. Det  er  et  melancholsk  Syn  at  see  det  lille 

spæde  Barn,  som  er  blevet  tilovers,  med  sorte  Baand 
paa  Kappen;  han  sørger.  Stakkel,  uden  at  vide,  hvad 
han  sørger  for,  og  Gud  lade  ham  aldrig  komme  til  at 
føle,  hvad  han  tabte.  Han  patter  bestandig  Gjeden, 
men  det  er  en  lille  sørgelig  Skabning  og  seer  ret  ud, 
som  om  han  var  kommen  til  Verden  mod  sin  Villie.^) 

Jeg  sveder  saaledes  om  Natten,  at  Lagen  og 

Hovedpude  er  som  dyppet  i  Vand,  det  er  ligesom  Fog- 
dens Datter  Nillei  „Peer  Paars",  der  græd  saa  stærkt, 
at  Sengen  blev  gandske  vaad.  Sove  kan  jeg  næsten  ikke. 
Hele  Naturen  hentørres,  og  alt  er  guult  og  vissent.  Det 
umaalelige  Hav  ligger  for  os  som  en  viid  og  trist  Ørk, 
og  saare  sjeldent  nyde  vi  det  trøstende  Syn  af  et  Seil  i 
Horizonten.  Vi  høre  kun  den  eensformige,  fjerne  Bru- 
sen af  Bølgen,  som  kommer  og  gaaer,  og  alt  forener 
sig  til  at  inspirere  Melankolie,  og  NB.  ei  en  sød  Me- 
lankolie,  som  Elskerens,  naar  han  er  langt  borte  fra 
sin  Pige,  men  galdeblandet,  aandsfortærende  Melan- 
kolie, især  naar  jeg  tænker  paa,  at  al  denne  Poeni- 
tence,  al  denne  Taalmodighed,  al  denne  Resignation 
og  al  denne  Opofrelse  af  min  Sundhed,  Tilfredshed  og  af 
alt,  hvad  der  er  mig  kjærest  i  Verden,  af  mine  bedste 

1)  Drengen  blev  født  den  5.  Juni  og  døbt  af  Bay  den  25.  November  med 
Navnet  Christian  Frederich  Hugh  Holsten,  Ved  Faderens  Død  blev  han  rime- 
ligvis foreløbig  antaget  af  Familien  Macdonnel.  Det  vides  at  han  5  Aar  gam- 
mel blev  reklameret  af  Slægten  Holsten  og  kom  til  Danmark,  hvor  han  voxedc 
op  og  blev  Ejer  af  Sødringholm  ved  Randersfjord.  Han  blev  1855  gift  med 
Baronesse  Sophie  Kirstine  Benedicte  Rosenkrantz  (1830—1911),  Datter  af  Ba- 
ron Hans  Rosenkrantz  til  Rosenholm.  Godsejer  Chr.  Fr.  Hugh  Holsten  døde 
den  9.  Marts  1907. 


189 


Aar,  ja  indtil  Udviklingen  af  mine  naturlige  Anlæg,  at 
alt  dette  ei  er  til  større  Nytte  for  Fædrelandet,  andre 
Mennesker  eller  mig  selv,  end  til  at  afskrive  et  lum- 
pent Brev  hveranden  Maaned.  Jeg  har  ikke  engang  den 
Trøst,  at  jeg  lærer  at  kjende  Consulatforretningerne 
eller  er  sikker  paa  at  faae  Embedet  siden,  thi  jeg  har 
aldrig  seet  nogen  Beregning  over  Presentladningen  og 
dens  Anvendelse.  Jeg  er  saaledes  den  ubetydeligste  og 
ynkeligste  af  alle  Kongens  Embedsmænd.  I  Europa 
kunde  jeg  dog  idetmindste  gjøre  mig  bemærket  ved 
Musik,  men  her  —  ak  vee! 


Chatolsklappen.  Algier,  d.  18.  December  1821. 

Motto:  Skal  det  være  strax? 

Dette  er  Svaret  paa  det  nydelige  og  høist  interes- 
sante Motto:  Kom!  til  Brevet  af  12.  Nvbr.,  som  kun 
har  været  4  Uger  om  Touren  hertil.  Jeg  modtog  det  i 
et  Middagsselskab  hos  den  franske  Consul,  som  blev 
givet  til  Ære  for  den  nysankomne  engelske  Familie  i) 
paa  det  franske  Landsted,  ellers  kaldet  Pavillon  du  Roi, 
beliggende  vest  for  Staden,  og  for  hvilket  alle  forbi- 
seilende franske  Skibe  ere  nødte  til  at  salutere.  Holsten 
leverede  mig  det.  For  bon  ton's  Skyld  kunde  jeg  ikke 
strax  kile  paa  at  læse  det.  Endeligen  da  Selskabet,  Gud 
være  lovet,  var  skilt  ad,  og  jeg  var  kommen  alene  paa 
mit  Værelse  i  den  franske  Hauge,  hvor  jeg  tilbragte 
Natten,  var  vel  kommen  i  Seng,  havde  et  Lys  paa  en 
Stoel  udenfor  Sengen,  tændte  jeg  mig  en  Zigar  af  Man- 
gel paa  Pibe,  og  gav  mig  til  gandske  doucement  og 
med  største  Devotion  at  opbrække  Seglet.  Jeg  havde 
nær  tabt  Zigaren  ud  af  Munden  og  tændt  Ild  i  Dynen, 
da  jeg  fik  at  læse  den  høist  uventede  Efterretning,  at 
man  vil  tillade  mig  at  pille  af  og  det  lige  hjem  til  det 
gamle  Kjøbenhavn. 

1)  I  November  Maaned  var  den  engelske  Consul  Macdonnel  med  sin  meget 
store  Familie  vendt  tilbage  og  boede  hos  Holsten. 


190 


„Naa!  Kommer  det,  saa  kommer  det  ogsaa  altsammen 
paa  eengang,"  sagde  Skrædderen,  han  fik  2  Par  Buxer 
at  sye.  Det  kan  man  kalde  at  overfuse  Folk  med  Ga- 
lanterie, thi  jeg  havde  jo  ikke  bedt  om  at  blive  afløst 
strax,  —  vide:  Slutningen  af  mit  Brev  til  Naaden,  hvor 
det  hedder:  „je  ne  demande  pas  qu'on  m'arrache  tout 
de  suite  de  la  Barbarie  etc."  Det  kom  altsaa  paa  mig 
ret  som  Juleaften  paa  Kjællingen,  og  vistnok  er  det  en 
af  de  allerinteressanteste  Surpriser,  som  man  kunde 
gjøre  mig,  dersom  ei  en  ulyksalig  Reflexion  paa  engang 
vaagnede  mig  op  af  den  lykkelige  Drøm,  som  jeg  alt 
havde  begyndt  at  nyde,  og  reev  det  deilige  Luftcastel, 
som  jeg  var  ifærd  med  at  bygge  op,  quasi  ned  til  Jor- 
den. Den  forfærdelige  Quæstion:  Hvor  faaer  Du  Penge 
fra  til  denne  Reise????  trængte  sig  med  en  Hæftighed 
ind  paa  mig  og  bragte  mig  til  at  forstumme: 

Hvo  giver  bedste  Raad  til  en  uheldig  Stymper, 
som  Æren  byder  eet,  et  andet  Elskovs  Gud?i) 

Det  er  først  næste  Efteraar,  jeg  havde  calcu- 

leret  at  kunne  blive  istand  til  at  foretage  en  slig  Entre- 
prise, som  jeg  jo  i  mine  forrige  Breve  har  omtalt^); 
men  skal  det  være  strax?  Da  kommer  I  sgu  til  at  sende 
Bud,  ifald  jeg  skal  komme. 

Der  er  blot  2  Omstændigheder,  der  holde  mig  til- 
bage fra  Fortvivlelse,  men  desværre  de  ere  kun  svage 
Støtter.  Seer  Du:  „den  Faarnemme"  [o:  Holsten]  sagde 
mig  engang  for  V2  Aar  siden,  at  han  vilde  gjøre  mig  til 
Krudtmester. 3)  Endskjøndt  det  er  nu  saa  sin  Sag  at  lade 
mig  agere  Krudtmester,  thi  jeg  vil  være  en  Rad,  om 
jeg  forstaaer  at  gjøre  Krudt,  saa  var  Synden  egentlig 
ikke  saa  stor,  siden  han  nu  paa  6te  Aar  har  snydt  mig 
for  den  Present,  som  alle  mine  Formænd  have  faaet, 
og  ved  flere  Leiligheder  har  taget  mig  ved  Næsen.  Jeg 
vilde  altsaa  gjerne  oppebie  denne  Present,  som  fore- 

1)  Wessel.  Kjærlighed  uden  Strømper. 

«)  Han  mener  Planer  om  en  saadan  Permission  til  Kbhvn. 

>)  En  Stilling  der  gav  Indtægt  ved  Biennal-Prescntens  Uddeling. 


191 


falder  i  May  Maaned,  men  Ulykken  er,  at  den  „Faar- 
nemme"  har  en  ulyksalig  svag  Hukommelse  i  Penge- 
sager, —  baade  Censalen,  Drogmanden  og  Tjeneste- 
folkene klage  bandsat  over  hans  hyppige  Distractioner, 
saa  at  jeg  befrygter,  at  det  kunde  gaae  som  med  Bien- 
nal-Presenten,  og  at  han  glemmer,  at  jeg  er  Krudt- 
mester.   Det  andet  Haab,  hvis  Straaler  opvarme 

mit  stivnede  Hjerte,  er  en  lille  Pengesum  af  nogle  og 
100  Piastre,  som  nogle  gode  Mænd  i  Livorno  legaliter 
have  forpligtet  sig  til  at  udbetale  mig  som  Honorar  for 
et  Certificat  om  nogle  Priisaffairer,  som  jeg  har  skaffet 
dem  herfra  Algier,  men  jeg  er  bange  for,  at  disse  Penge 
vil  komme,  som  Franskmændene  sige:  comme  de  la 

moutarde  aprés  diner.i) 

Lad  mig  nu  vide  med  den  største  Nøiagtighed,  hvor- 
mange  Penge  Du  har  i  Behold  af  mine,  id  est:  hvor- 
ledes jeg  staaer  i  det,  thi  det  er  Hovedsagen,  før  kan 
jeg  ikke  lægge  nogen  ordentlig  Plan. 

1)  Bays  Beregninger  om  eventuelle  Rejseruter  og  Rejseudgifter  forbigaas. 


1822. 

Secretairhusety  d.  4de  Januar  1822. 

Min  kjære  Hr.  Jentoft!  et  glædeligt  Aar! 
og  Lykken  i  Hælen  hvor  Fanden  Du  gaar! 
og  ingen  Slags  Værk  udi  Tand  eller  Mave, 
hvorved  Din  Lyksalighed  bringes  af  Lave! 

Seer  Du,  jeg  vilde  nu  gjerne  sige  noget  mere  og  noget 
smukt  i  Anledning  af  dette  velsignede  nye  Aar  og 
sandt  at  sige,  mangler  jeg  ikke  Stof,  men  min  Muse 
vil  ikke  rigtig  staae  mig  bi  idag  med  Hensyn  til  For- 
men. Du  maa  altsaa  tage  tiltakke  med  ovenstaaende 

Nytaarsvers. 

Hermed  følger  nu  altsaa  min  underdanige  Ansøgning 
til  den  høie  Direction  om  Reisepermission,  hvilken  i 
hosføiede  Rapport  er  anbefalet  af  den  Faarnemme  paa 

en  mig  gandske  tilfredsstillende  Maade. Jeg  kan 

da  med  god  Samvittighed  oppebie  den  Tid,  da  min 
Pungs  tiltagende  Trivelighed  sætter  mig  istand  til  at 
begynde  Flugten  paa  Havets  krumme  Ryg,  ifald  det 
saaledes  bliver  Skjebnens  og  Exellenzens  Villie. 


Algier,  Dagen  førend  den  sidste  Februar  1822, 

Motto:  Poco  a  poco  gran  merci! 

Denne  ypperlige  og  udtryksfulde  algiereenske  Tale- 
maade  og  som  betyder  omtrent  det  samme  som:  ret 
nu,  Gudskeelov!  siger  jeg  hver  Time  paa  Dagen  til  mig 
selv  ved  Tanken  om  det  lykkelige  Øieblik  jeg  nu  avan- 
cerer imøde,  da  jeg  skal  fare  ud  paa  Bølgen  den  blaae 


193 


de  smilende  Apenniner  imøde. —  At  Farimags- 

vejtæverne  synge  mine  Romancer  er  virkelig  meget 
smigrende  for  min  Forfængelighed,  det  vil  sige,  at  de 
ere  populære  og  et  vigtigt  Skridt  til  denne  Menneske- 

classes  Cultivering. 

Tosoroni  i  Livorno,^)  den  største  Mester  jeg  har  hørt 
paa  Valdhorn,  vil  absolut  gjøre  en  Tour  med  mig  til 
Danmark.  Endskjøndt  han  har  en  lille  Formue  og  hans 
uhyre  Talent  sætter  ham  i  Sikkerhed,  vil  jeg  dog  ikke 
annuere  [bifalde]  hans  Beslutning  inden  jeg  havde  no- 
get Begreb  om  den  Gevinst,  han  kunde  vente  i  mit  Fæ- 
dreland. Hør  Dig  derfor  for.  Han  har  jo  ogsaa  Lands- 
manden Siboni,  som  vel  vil  understøtte  ham.  Han  bryder 
sig  ikke  om  stor  Gevinst,  thi  Hovedsagen  er  at  reise. 
Man  har  budt  ham  50  Ducater  maanedlig  med  Benefice 
for  at  blæse  Solo  i  St.  Carlo  Theatret. 


Secretairens  Huus  d.  6.  April  1822. 

Hvad  Krudtmesterposten  angaaer,  da  er  den  alt 

sprungen  i  Luften.  Det  gik  som  jeg  havde  ventet.  Hs. 
Excellence,  min  høie  Principals  Hukommelse  har  som 
sædvanlig  slaaet  ham  feil,  hans  høie  Løfte  er  echapperet 
ham.  Han  sagde  forleden  Dag,  da  jeg  talte  om  en  Re- 
form i  min  Garderobe:  Jeg  skal  nok  see  at  give  Dem 
et  Stykke  Klæde  til  en  Klædning,  hvorved  jo  almindelig 
forstaaes  Kjole  og  Buxer,  og  tilføiede:  Hvormeget  gaaer 
der  vel  til  en  Frakke?  —  Hvortil  jeg  svarede:  Det  veed 
jeg  sandelig  ikke,  jeg  er  ikke  Skrædder.  Saaledes  var 
hansGenereusitet  at  ligne  ved  enVandstraale  i  etSpring- 
vand,  som  pludselig  springer  op  i  Veiret  og  i  det  samme 
daler,  da  der  ikke  er  Vand  nok  i  Bassinet.  Først  skulde 
jeg  havt  Krudtmesterposten  o:  8  Pie.  Klæde  og  2  Stk. 
holl.  Lærred,  derpaa  en  Klædning,  og  tilsidst  en  Frakke 

1)  Antonio  Tosoroni  gav  Koncert  paa  det  kgl.  Theatcr  i  Kjøbenhavn  den 
26.  Maj  1823. 

13 


194 


o:  omtrent  4  Alen,  saaledes  sank  Genereusiteten  hele 
3  Trin,  og  tilsidst  faaer  jeg  kun  til  en  Vest.  Min  svenske 
Collega  Schultze  fik  forleden  Dag  af  sin  Principal  en 
Diamantes  Ring  til  400  Species,  og  hans  Deel  af  Biennal- 
Presenten  er  af  mere  end  100  Piastres  Værdie.  —  De- 
licatesse  er  en  Dyd,  som  man  stundom  bør  vide  at  lægge 
af,  men  aldrig  at  tabe.  I  Algier  er  den  i  detmindste  dé- 
placé.  Jeg  gider  ikke  talt  mere  om  disse  Elendigheder, 
snart  haaber  jeg  at  være  ude  af  det  hele.  — 


Algier,  d.  25,  April  1822. 

Bumbs!  Der  ligger  Castellet! 

Mit  Humeur  er  i  en  vulcansk  Tilstand!  I  Midten  af 
denne  Maaned  kom  en  Skude  fra  Marseille  —  men  ikke 
et  Ord  til  mig!  For  10  Dage  siden  kom  Bastiani,  den 
Bastiani,  som  mit  hele  Haab  stod  til,  fra  Livorno.  Jeg 
var  oppe  i  „Sverrig",  hvor  man  modtogen  heel  Mængde 
Breve.  I  en  skrækkelig  Sindsforfatning  og  med  kogende 
Blod  løber  jeg  ned  ad  Bjærget.  „Er  der  Breve!?"  — 
„Nei!"  —  „Umuligt!  Der  maavære!  Der  skal  Fanden 
gale  mig  være!"  —  Alle  Husets  Folk  kaldes  sammen, 
lutter  Rysten  paa  Hovedet.  Næste  Morgen  jeg  tilhest 
og  som  bare  Satan  ind  til  Byen,  ombord  til  Bastiani: 
„delle  lettere  por  me!  —  No  Signore!  —  Impossibile!" 
—  Vi  rode  om  og  lede  overalt:  intet!  Ikke  eet  eneste 
lillebitte  Ord.  Ikke  engang  saa  meget  som:  „Taalmodig- 
hed  min  Broer  —  Permissionen  kommer  strax." 

Jeg  calculerer:  Ansøgningen  ankom  30.  Jan  til  Mar- 
seille, det  veed  jeg.  14  Dage  til  Kbhvn.,  ergo:  dér  d.  14. 
Febr.  Bastiani  har  kun  været  14  Dage  underveis  —  i 
17  Dage  gaae  Breve  fra  Kbhvn  til  Livorno.  Directionen 
har  altsaa  havt  4  Uger  o:  en  heel  Maaned  at  decidere 
og  underskrive.  Ikke  engang  et  Trøstens  Ord  fra  Jen- 
toften  [o:  Schonheyder],  men  det  er  sandt,  han  er  maa- 
skee  oppe  til  Examen,  følgelig  undskyldt,  men  en  eeneste 


195 


Linie  kunde  han  dog  gjeme  have  skrevet!  —  Hvorledes 
skal  jeg  forklare  det?  Jeg  var  nu  saa  sikker  paa  Brev 
med  Bastiani  —  mit  Hjerte  hoppede  af  berusende  Glæde, 
da  jeg  saa  ham  komme.  Luftcastellet  var  færdigt  —  him- 
melhøit  og  glimrende  —  og  bums!  der  faldt  det! 

Nu  kan  det  vare  længe  inden  nogen  Leilighed  kommer 
fra  Europa!  Her  er  de  prægtigste  Leiligheder  til  at  af- 
seile !  Og  jeg  staaer  tilbage  paa  Stranden  —  og  nu  har 
Fanden  tage  mig  Pesten  begyndt  igaar  i  Staden! 

Enfin  —  jeg  faaer  nu  at  slaae  mig  tiltaals  saa  godt 


jeg  kan! 


Endnu  engang  Algier,  d,  28.  May  1822. 


Naa  Gudskeelov!  I  Overmorgen  er  jeg  da,  om  Gud 
vil,  under  Seil  med  Agterspeilet  vendt  imod  denne  Pest- 
rede.   Søndagen  den  19de  hu  jus,  det  vil  sige  i 

denne  Maj  Maaned  ankom  imod  al  mulig  Forventning 
il  Capitano  Pietro  Bastiani^  min  gode  Ven  fra  Livorno, 
og  bragte  mig  den  forønskede  og  forhaabede  Permission. 
Synet  heraf  virkede  paa  mig  som  en  Gnist  paa  Krudt. 
Jeg  sad  just  og  spillede  i  Brettet  med  Schultze,  og  jeg 
havde  nær  raget  Bordet  med  Brettet  og  Brikkerne  over- 
ende. Paa  samme  Tid  blev  Hs.  Excellence,  min  høie 
Principal,  rørt  af  en  Slags  Generositets-  eller  Pligt- 
følelse og  gjorde  mig  til  Krudtmester.  Det  var  ved 
Biennal-Presentens  Ende  —  at  han  lod  nogle  Draaber 
af  den  skrækkelige  Styrteregn,  hvormed  han  selv  over- 
øsedes, falde  ned  i  min  tørre  Ager.  Maaske  var  det 
ogsaa  fordi  den  svenske  Consul  havde  gjort  mig  en 
Present  med  4  Alen  af  det  allerfineste  blaae  Klæde, 
hvoraf  Deyen  faaer,  da  hans  Biennal-Present  var  til- 
ende, at  Excellencen  skammede  sig  —  enfin,  jeg  fik 
Krudtet  og  det  i  Penge,  som  beløb  sig  til  4  spanske 
Dubloner  å  16  Plastre  Stk. 

Forestil  Dig  med  hvilken  Fomøieligheds  Mangfoldig- 
hed jeg  har  kilet  paa  at  pakke  ind,  jeg  har  dandset  imel- 

13* 


196 


lem  Kufferter  og  Kasser  med  pas  de  rigaudon  og  sauts 
de  basque.  Jeg  har  solgt  endeel  Bøger  og  Effecter  til 
en  Summa  af  over  50  Plastre,  Excellencen  har  selv  til- 
budt at  udlægge  saa  mange  Penge  som  jeg  ønsker,  og 
at  det  ei  haster  med  Liqvideringen.  Jeg  mener  saaledes 
at  kunne  have  omtrent  300  Species  med  mig,  hvilket 
skal  forslaae,  enten  det  kan  eller  ikke,  til  at  komme 
hjem  med. 

Den  svenske  Consul  har  endydermere  foræret  mig 
en  levende  Gazelle,  en  Slags  Gjed,  et  af  de  nydeligste 
Dyr  Naturen  kan  frembringe.  Den  skal  sættes  i  et  Træe- 
buur,  og  jeg  agter  dermed  at  gjøre  en  Present  til  Frue 
Gouvernatricen  i  Livorno:  la  Signora  Carolina  Span- 
nocchi  Piccolomini,  som  er  min  Veninde. 

Bastiani  er  den  første,  der  afgaaer  til  Livorno,  nemlig 
i  overmorgen,  og  naturligviis  jeg  ombord.  Det  er  ogsaa 
den  høie  Tid,  thi  her  er  nu  den  deiligste  Pest,  som  man 
kan  overkomme;  der  er  døde  indtil  40  daglig  og  Folk 

styrte  omkuld  paa  Gaderne. Jeg  faaer  den  lille 

Peppe  med  til  Domestique.  NB.  Du  kjender  vel  den  lille 
Peppe  —  en  spansk  Matrosdreng,  som  har  tjent  os  før, 
men  nu  er  hos  den  engelske  Familie,  som  betaler  hans 
Reise  til  Livorno,  og  er  mig  til  betydelig  Tjeneste  i 
Lazarethet  [Karantænen]. 


Ombord  paa  Briggen  „il  Veloce*  (,den  hur- 
tige« eller  „Hurtigkarl«)  midt  ude  i  Middel- 
havet, hvor  man  hverken  seer  Huse  eller 
Træer  eller  Køer,  men  lutter  Vand  og  Luft 
—  den  10.  Junii  1822. 

Men  kjære  Mand  og  sande  Ven  Jentofte! 

Jeg  er  nu  Gudskeelov  alt  nogle  hundrede  Søemile 
borte  fra  Pesthullet,  med  Øiet  og  Tanken  uophørlig 
vendt  imod  Europas  fredelige  Kyst.  Jeg  tæller  hvert 
Bølgeslag,  som  fører  mig  alt  mere  og  mere  mine  Længs- 
lers Maal  imøde,  og  har  det  glade  Haab  endnu  i  Aften 
mod  Solens  Nedgang  at  faa  Øie  paa  Corsicas  blaalige 
Bjerge. 


197 


Det  var  den  1.  Juni  at  jeg  endeligen  oplevede  det 
lykkelige  Øieblik  at  svæve  ud  fra  hine  forpestede  Mure 
triumpherende  med  mit  røde  Flag  vaiende  fra  Stortoppen 
og  at  see  den  barbariske  Kyst,  poco  a  poco,  tabe  sig  bag 

min  Ryg. Alt  mit  Tøi  havde  jeg  som  en  forsigtig 

Mand  og  erfaren  Pesthuuslem  ladet  indsye  i  Straaesække 
med  Straaebaand,  hvilket  ikke  fanger  Pest,  og  lod  det 
saaledes  slæbe  ombord  af  Piscerierne. 

Det  var  et  critisk  Øieblik,  at  jeg  forlod  Algier,  thi 
faae  Dage  i  forveien  var  ankommen  en  forenet  spansk- 
hollandsk Eskadre  af  17  Orlogsmænd,  som  fordrede 
inden  3de  Dage  et  afgjørende  Svar  af  Deyen,  om  han 
godvillig  vilde  renoncere  paa  de  spanske  Pengefor- 
dringer eller  rettere  Jøden  Bacris  Fordringer.  —  En 
Blocade  var  saaledes  sandsynlig,  og  jeg  kunde  altsaa 
ei  andet  end  være  kisteglad  ved  at  være  sluppen  ud  i 

Tide. I  det  hele  har  Reisen  hidindtil  været  en 

sand  Lysttour  og  ei  meget  mere  Bevægelse  i  Skibet 
end  naar  man  lader  sig  sætte  over  fra  Nyehavn  til  Kri- 
stianshavn.  —  Lystigheden  er  ubeskrivelig  stor  om- 
bord, og  vi  har  foretaget  eqvilibriske  Øvelser  med  Kaal- 
bøtter  etc.  paa  Dækket.  Maanen  har  troligen  ledsaget 
os  og  spredet  sit  venlige  Skin  over  det  rolige  Hav, 
medens  jeg  staaer  med  min  lange  Pibe  i  Munden  ved 
Rælingen  og  betragter  Skibets  Gliden  med  Fantasien 
fuld  af  lykkelige  Drømme. 


Volti  subito. 
Lazaretbet  St.  Leopoldo  ved  Livorno,  hvor 
man  er  paa  det  tørre  og  nyder  al  mulig 
Attention  og  eens  Person  er  i  fuldkommen 
Sikkerbed.  Den  15.  Junii  1822. 

Her  sidder  jeg,  meer  froe  og  glad  end  mangen  Konge 
paa  Jorden!  Hvilken  Revolution  i  min  hele  Existence, 
i  min  hele  Natur!  Jeg  aander  frit!  —  Jeg  griber  atter 
Reisens  Traad:  denne  hele  Fart  kan  virkelig  kaldes 
en  sand  Lysttour.  Vi  satte  alle  Klude  til,  hvad  trække 


198 


kunde,  og  saaledes  giede  vi  ind  paa  Livornos  Rhed 
d.  13de  hujus  Kl.  3  Efterm.  med  viftende  Flage  og  en 
Salve  af  6  dygtige  Kanonskud.  —  Jeg  skrev  strax  et 
Brev  til  Hr.  Gouverneuren,  som  strax  gav  Ordre  til, 
at  man  i  Lazarethet  skulde  have  den  største  égard  og 
Opmærksomhed  for  min  høie  Person,  og  uagtet  det  er 
imod  Quarantainelovene  udstedet  speciel  Ordre  at  lade 
mig  strax  komme  til  at  tale  med  mine  Venner.  Fra  alle 
Kanter  strømmer  mig  Lykønskninger  og  Blomsterbou- 
quetter  imøde,  trindtom  hører  jeg  muntre  Stemmer, 
og  jeg  er  alt  i  en  Sfære,  der  staaer  i  den  besynderligste 
Modsætning  til  Algiers  melankolske  Taushed  og  Mo- 
notonie.  Jeg  skal  sidde  her  i  40  Dage,  de  ville  snart 
svinde,  thi  jeg  er  glad  tilmode.  —  Gud  give  Dig  Held 
til  Examen!  Skriv  endelig  strax  til  Livorno.  — Jeg  iler 
Dig  imøde  med  Venskabs  meest  enthousiastiske  Følel- 
ser og  vil  ansee  det  som  et  af  mit  Livs  lykkeligste 
Øieblikke,  da  jeg  kan  omfavne  Dig  og  mundtlig  kalde 
mig 

Din  trofaste  Ven  og  Br. 

Rudolph,  cidevant  Tyrk. 


Livorno,  udenfor  porta  de  Capuccine 
i  Palazzo  Tacetti,  d,  25.  Julii  1822A) 

Mand!  Nu  slap  jeg  da  ud!  Igaarmorges,  da  Kl.  slog 
4  paa  Capitainens  Værk,  aabnedes  Fængselets  Port.  — 
Nu  har  jeg  først  begyndt  at  leve  og  er  saa  fornøiet  og 
frie  som  Fuglen  i  Luften.  Jeg  bliver  grebet  hvert  Øie- 
blik  paa  Gaden  af  gamle  Bekjendtere,  som  overfuser 

»)  Den  20.  Juli  skriver  den  svensice  Konsulatssekretær  i  Algier  Johan  Fre- 
derik Schultze  til  SchSnheyder  et  Brev  om,  at  Generalkonsul  Holsten  er  død  af 
Pesten  den  27.  Juni  og  er  begravet  den  I.  Juli.  Dette  Brev  kommer  først  Schon- 
heyder  i  Hænde  den  23.  August.  Schultze  meddeler  bl.  a.,  at  den  engelske  og 
den  svenske  Konsul  varetager  den  Afdødes  Interesser,  at  han  har  skrevet  to 
Breve  til  Bay  til  Livorno  og  til  Wien  og  at  han  nu  skriver:  en  cas  qu'il  plai- 
rait  au  Gouvernement  danois  d'expédier  des  ordres  å  Mr.  Bay  pour  le  faire 
retourner  i  son  poste  pour  gerer  le  Consulat,  jusqu'å  ce  que  lul  méme,  ou 
quelque  autre  personne,  peut  étre  nommé  å  cette  place. 


199 


mig  med  Velkomster.  —  Jeg  spiser  til  Middag  hos 
Gouverneuren,  hvis  Frue,  Signora  CaroUnay  har  meget 
naadigen  modtaget  min  Gazelle,  som  jeg  bragte  hende 
med  et  rødt  Silkebaand  om  Halsen.  —  Om  en  14  Dages 
Tid  begiver  jeg  mig  strax  paa  Flugten  hjemad.  — 

Havde  jeg  opholdt  mig  endnu  nogle  Dage,  havde  jeg 
maaskee  faaet  Pesten,  thi  i  vort  Huus  i  Staden,  hvor 
jeg  var  i  de  sidste  Dage  og  communicerede  uden  Be- 
tænkning med  en  derværende  Guldsmedefamilie,  som 
holde  streng  Quarantaine  og  aldrig  gaae  ud  af  Huset, 
døde  Moderen  kort  efter  min  Afreise.  Dette  fik  jeg  at 
vide  af  Captain  //ø/c,  som  kom  bag  efter  mig  til  Livorno. 
Hvilken  Lykke  at  jeg  slap  heelskindet  af  dette  for- 
pestede Huus.  Nu  døe  der  70  å  80  daglig  i  Algier. 


Livorno y  d,  9.  August  1822, 

Motto:  Bravum,  Børn! 

—  Jeg  sender  Dig  nu  herved  min  oprigtigste  og 
hjerteligste  Lykønskning  til  Din  saa  særdeles  lykkelig 
overstandne  Examen.^)  —  Hold  nu  altsaa  Piben  beredt 
og  stoppet,  thi  nu  er  det  min  Sjæl  Alvor!  Om  et  Par 
Dage  begynder  Toget  ad  Florentz  og  Bologna  til.  Jeg 
faaer  først  mit  Tøi  ud  af  Qurantainen  paa  Søndag,  ellers 
var  jeg  alt  afreist.  Apropos!  Her  gaaer  det  Rygte,  at 
Pesten  er  tiltaget  til  150  Døde  daglig,  og  —  at  Holsten 
skal  være  død  deraf!  Flere  Personer  have  forsikret  mig 
at  have  denne  bestemte  Efterretning  fra  Genua,  hvor 
der  var  ankommen  Skibe  fra  Algier,  som  skulde  bringe 
den  sardinianske  Consul  did,  men  at  denne  Mand,  da 
han  ved  Ankomsten  til  Røverhullet  hørte  Pestens  Ra- 
seri og  Holstens  Død,  var  strax  vendt  tilbage  uden  at 
gaae  i  Land  af  lutter  Angest  og  Bævelse.  Jeg  skrev 
strax  til  Consul  Morellet  i  Genua  derom,  men  fik  til 

1)  Schonheyder  blev  endelig  —  15  Aar  efter  sin  Studenterexamen  —  theo- 
logisk  Kandidat  med  bedste  Karakter  den  14.  Juli  1822. 


200 


Svar,  at  de  offentlige  Autoriteter  dér  ei  vidste  noget 
derom.  At  jeg  har  havt  en  bandsat  Angest  i  Livet  for 
at  blive  sendt  tilbage  igjen  midt  ind  i  Pesten,  kan  Du 
let  forestille  Dig,  efterat  være  saa  godt  sluppet  ud. 

Jeg  har  fortalt  Dig,  at  Moderen  til  den  italienske 
Guldsmedfamilie,  som  boer  i  vort  Huus  i  Staden,  var 
død  af  Pest.  At  Holsten  saaledes  i  sit  eget  Huus  har 
faaet  Pesten,  er  ikke  usandsynligt.  Jeg  venter  hver  Dag 
Bekræftelse  herpaa.  Det  skulde  være  som  Satan;  imid- 
lertid begiver  jeg  mig  paa  Reisen  i  alle  Tilfælde,  og  vil 
den  Høie  Direction  sende  mig  tilbage  igjen,  især  for- 
medelst Presentens  Uddeling,  da  vinder  jeg  i  det  mindste 
Tid,  og  Pesten  kan  da  aftage  eller  ophøre.  Du  maa 
altsaa  for  Guds  Skyld  ei  omtale  denne  Sag  for  nogen 
levende  Sjæl  derhjemme,  hører  Du! 


Livorno,  d.  16.  August  1822. 

Motto: 
Maledetto  il  Diavolo !  o :  Fanden  fare  i  Fanden ! 

Saaledes  sige  vi  Italienere,  naar  noget  uventet  Djæ- 
velskab hænder.  Det  var  da  altsaa  Sandhed,  at  Pesten 
annammedQ  Holsten!  Schultze  har  jo  tilskrevet  Dig  der- 
om og  har  derved  troet  at  gjøre  mig  en  stor  Tjeneste, 
for  at  jeg  kunde  have  den  Lykke  at  gaae  tilbage  til 
Pesthullet  som  chargé  d'affaires  eller  endog  ansøge 
Embedet.  Den  første  officielle  Communication  om  dette 
accident  fik  jeg  af  den  herværende  hollandske  Admiral 
og  Eskadrechef  Beusch,  paa  hvis  Linieskib  „Wassenaar" 
jeg  var  ombord  forleden  Dag,  og  i  forgaars  fik  jeg  tvende 
Breve  fra  Schultze  over  Marseille.  Lykkeligviis  hører 
jeg  af  disse,  at  Pesten  er  næsten  forbi.  Imidlertid,  er 
det  Himlens  og  Directionens  Villie,  at  jeg  skal  tilbage 
igen,  saa  vil  jeg  søge  at  vinde  Tid  og  give  mig  paa  Rei- 
sen hjem.  Skulde  jeg  faae  Ordre  at  vende  om  igjen,  maa 


201 


Du  sørge  for,  at  Directionen  med  det  samme  anviser 
mig  Reisepenge  eller  Creditiv. 


Livorno,  d.  19.  August  1822. 

Motto:  Jetzt  geht's  los! 

Om  IV2  Tme  reiser  jeg  ad  Danmark  til,  —  vil  spise 
til  Middag  i  Pisa  og  fortsætter  derpaa  Reisen  om  Nat- 
ten —  thi  det  er  en  Helvedes  Hede  —  til  Florentz  og 
kiler  saa  paa  til  Bologna,  Ferrara  etc.  til  Venedig.  Træffe 
Stikbrevene  mig  ikke  der,  gaaer  jeg  med  en  Damp  til 
Triest  og  derfra  med  en  Diligence  til  Wien.  — Jeg  siger 
endnu  engang:  der  findes  aldeles  ingen  Leiligheder  til 
Algier  for  Tiden  og  vil  ei  findes  i  de  første  6  å  8  Uger, 
ellers  var  jeg  maaske  blevet  her  at  oppebie  Directio- 
nens  Beslutning.  Dette  maa  Du  sørge  for,  at  Rosenkrantz 
faaer  at  vide,  at  jeg  ei  skal  faae  en  Snyde,  hører  Du?  — 

Den  fordømte  Pest!!! 


Triest,  d.  7.  Septbr.  1822. 

D.  19.  f.  M.  afreiste  jeg  fra  Livorno. 

Den  6te  om  Aftenen  afgik  jeg  [fra  Venedig]  med  Damp- 
skibet hertil,  Veiret  var  stille,  smuult  Vand,  og  i  11 
Timer  tilbagelagde  vi  en  Vei  af  90  Søemile  og  det  saa 
mageligt,  at  man  neppe  mærkede,  at  man  var  ombord, 
da  Skibet  aldeles  ei  bevægede  sig.  Det  er  virkelig  gand- 
ske  interessant  saaledes  at  dampe. ^)  Der  var  45  Passa- 
gerer, næsten  alle  gens  comme  il  faut,  og  Passagen 
kostede  mig  omtrent  20  francs.  Nu  sidder  jeg  her  i 
Triest  og  agter  imorgen  at  gaae  med  Diligencen  vi- 
dere. 


1)  Det  er  første  Gang  Bay  er  ombord  paa  et  Dampskib. 


202 


Wien,  d.  19.  September  1822. 

Motto : 
Midt  i  Keiserstadens  vilde  Vrimmel  til  mit 
kjære  Hjem  jeg  tænker  mig! 


—  Jeg  har  seet  den  allerfaarnemste  Mand  i  hele 
Europa,  jeg  mener  Keiser  Alexander,  en  rødnæset  Ruin 
af  en  fordums  smuk  Karl.  Jeg  har  seet  „Don  Juan" 
opføre  og  har  hørt  det  bedste  Orchester,  man  kan  over- 
komme, hvori  findes  tvende  Contrabasser  med  5  Strenge. 
Jeg  har  hørt  2  udmærkede  Musici,  Brødrene  Bohren, 
der  give  Concert  paa  Violin  og  Violoncel  (vor  Funck 
har  endnu  noget  at  lære).  Jeg  har  seet  Stephanskirken, 
mange  deilige  Gader,  Boutikker,  Paladser,  jeg  har  seet 
en  Mængde  Ting,  som  jeg  mundtligen  skal  fortælle  Dig 
[om],  naar  vi  sees,  thi  NB.,  da  jeg  ei  har  forefundet 
nogen  Ordre  hos  Grev  Bernstorff^)  fra  Directionen  om 
at  vende  om  til  Algier,  tænker  jeg  vel,  at  jeg  driver 
det  lige  hjem  dennegang. 


Dresden,  d.  6.  October  1822, 

Jeg  er  nu  i  det  saakaldte  tydske  Athenen  og  det 
siden  d.  1.  hujus  (men  Du  skal  ikke  sige  det  til  nogen). 
Af  Hr.  Etatsraad  og  Ridder  af  5  velfortjente  Ordener, 
Irgens  Bergh,^)  har  jeg  hørt,  at  det  algiereenske  Con- 
sulat  strax  er  bleven  besat  af  Carstensen  fra  Tripolis. 
(Dette  har  jeg  ellers  intet  imod,  jeg  siger  blot:  Vel- 
bekomme ham!).  —  Berghs  viser  mig  megen  Forekom- 
menhed, og  jeg  er  daglig  inviteret  til  dem.  Iforgaars 
var  jeg  til  Bal  hos  den  preussiske  Minister  og  er  bleven 
forestilt  det  hele  udenlandske  corps  diplomatique.  Jeg 
har  maattet  synge  for  dette  corps  igaaraftes  hos  Berghs 


1)  Grev  Joachim  Frederik  Bernstorff  (1771—1835)  var  Gesandt  1  Wien  fra 
1816  omtrent  til  sin  Død. 

•)  Geheimelegationsraad,  senere  Kammerherre  Matthias  Friis  v.  Irgens-Bergh 
(1786-1828)  var  Chargé  d'affaires  i  Dresden  fra  1816  til  sin  Død.  Han  blev  gift 
1816  med  den  lige  afdøde  Konsul  Holstens  Søster  Mathilde  Therese  (1793—1861). 


203 


og  er  blevet  introduceret  til  den  berømte  Capelmester, 
Baron  Carl  Maria  v.  Weber y^)  som  har  ogsaa  værdiget 
mit  ringe  Talent  meget  smigrende  Bifaldsyttringer  og 
har  sat  mig  Stevne  idag  Kl.  11  ved  den  høitidelige 
Kirkemusik  i  den  catholske  Kirke,  hvor  han  vil  lade 
Castraten  Sassaroli  (en  berømt  Sanger)  synge  expres 
noget  extraordinairt,  for  at  jeg  kan  faae  ham  ret  at 
høre.  Man  er  i  det  hele  overordentlig  artig  her  i  Saxen, 
og  imorgen  skal  jeg  høre  min  Valdhornterzet  udføre  af 
af  3  brave  Valdhornister  af  det  kgl.  Capel,  Brødrene 
Haase. 

KJøbenhavn,  d.  21.  October. 

Motto:  Hvo  er  det  som  banker? 

Det  er  en  fremmed  Reisende! 2) 


Rudolph  Bay  opholdt  sig  i  Kjøbenhavn  til  ind  i 
October  Maaned  1823.  (Se  Bays  Efterl.  Pap.  I,  Indled- 
ningen Side  XV  flg.). 

Fra  hans  Tilbagerejse  til  Algier  gennem  Tyskland^ 
Schweiz,  Italien  over  Marseille  findes  kun  et  Par  Breve 
uden  særlig  Interesse.  Fra  Marseille  indskiber  han  sig 
med  den  nye  Generalkonsul  Carstensen  og  dennes  Fa- 
milie til  Algier. 

Herfra  skriver  han  hjem  efter  Ankomsten: 

„Det  interessante  Opholdssted'*  lÅlgierl, 
d.  26.  Februar  1824. 

Motto:  Je  toller  je  besser! 

Indledning. 
Om  jeg  faaer  Tid  til  at  ende  dette  Brev,  maae  vor 
Herre  vide,  thi  imorgen,  hedder  det,  skal  det  Skib, 

1)  c.  M.  V.  Weber  (1786—1826)  havde  gjort  sit  Navn  berømt  ved  ^ægerbru- 
den*,  hvis  første  Opførelse  fandt  Sted  i  Kbhvn.  den  26.  April  s.  A. 

')  Schonheyder  har  nedenunder  denne  Seddel  skrevet:  „Dette  Brev  blev  bragt 
mig  af  en  Matros  fra  Paquetten  fra  Kiel  om  Morgenen  den  21.  October  1822*. 
Det  har  altsaa  været  fra  Bay,  der  dermed  har  overrasket  sin  Ven  ved  sin 
Hjemkomst. 


204 


som  bragte  os  hid,  afgaae  til  Europa.  Jeg  vil  altsaa  gjøre 
hvad  jeg  kan,  saameget  mere  som  det  sandsynligviis 
vil  vare  meget  længe  inden  nogen  anden  Leilighed  til- 
byder sig,  thi  NB:  vi  ere  bloquerede,  en  engelsk  Eskadre 
ligger  herudenfor  og  tillader  ingen  Skibe  at  gaae  ind  eller 
ud,  og  det  er  kun  ved  en  speciel  Anbefaling  til  Admi- 
ralen, at  man  venter  Tilladelse  for  dette  Skib  at  gaae 
tomt  bort.  Hvor  det  gaaer  hen  er  en  Hemmelighed. 

1ste  Capitel.  Reisebeskrivelse. 

Jeg  forlod  Dig  sidst  i  Marseille  i)  —  ja  hvad  maae 
man  ikke  opleve!  Her  tilbragte  vi  2de  Dage.  Det  eneste 
som  interesserede  mig  i  Marseille  var  at  betragte  Staden, 
som  er  meget  velbygget,  at  høre  Visemænd  (hos  os  Vise- 
kjællinger),  at  synge  „Malborough  s'en  va-t-en  guerre", 
at  see  en  Linedanser  at  danse  paa  Linie  midt  paa  Ga- 
den, avec  la  meilleure  grace  du  monde,  og  endeligen 
den  besynderlige  og  hurtige  Overgang  fra  at  høre  lutter 
italiensk  til  lutter  fransk. 

Den  9de  i  Dagbrækningen  gik  vi  atter  under  Seil. 
Vinden  var  gunstig,  og  vi  styrede  lige  mod  Syd  med 
en  6  Miils  Fart.  Skibet  syntes  ubevægeligt  og  vi  spiste, 
drak  og  spadserede  paa  Dækket  i  største  Mag.  I  et  Par 
Timer  vare  vi  Landet  af  Sigte  og  for  første  Gang  paa 
denne  Reise  mellem  Himmel  og  Hav. 

Den  Ilte  om  Morgenen  vare  vi  i  Sigte  af  Minorca 
og  Majorca,  hvis  høie  Bjerge  sees  i  en  stor  Afstand, 
og  saaledes  vare  vi  heldigen  passerede  den  farlige  og 
især  i  denne  Aarstid  stormsvangre  golfe  de  Lyon.  Den 
12te  begyndte  lidt  Østenvind  at  blæse,  men  efter  en 
Times  Nydelse  begyndte  den  ulyksalige  og  saa  meget 
befrygtede  Libenio  eller  Sydvestvind,  som  desværre 
hersker  i  dette  Farvand.  —  Libenioen  o:  den  lybiske 
Vind  vedblev  ubarmhjerteligen,  vi  krydsede  atter,  men 
da  den  begyndte  at  blæse  mere  og  lod  befrygte  en  af 
sine  heftige  Explosioner,  tænkte  Capitainen  og  jeg  med: 

1)  Det  vil  sige,  at  Bay  sidst  skrev  fra  Marseille. 


205 


„Fanden  ligge  her  og  skvalpe  frem  og  tilbage!"  com- 
manderede  derpaa:  Klar  til  at  vende!  —  Roret  ned!  — 
Pas  vel  paa  Skjøderne!  —  Lad  Klyveren  gaae!  —  Agter 
hal!  —  Derpaa  satte  vi  nok  et  Par  Klude  til,  og  saa 
lige  durch  ind  i  en  lille  nysselig  Havn  paa  Majorca, 
kaldet  Porta  pedra,  omgivet  af  høie  Klipper  med  et 
Vagttaarn  ud  mod  Stranden.  Her  kastede  vi  Anker  og 
fortøiede.  Jeg  roede  med  Capitainen  Hr.  Lupi  iland  til 
Taarnet,  hvor  vi  bleve  examinerede  af  nogle  spanske 
Caballeros,  der  saa  heel  romantiske  ud,  og  erholdt  Til- 
ladelse til  at  gaae  iland  til  stor  Trøst  for  den  Carsten- 
senske  Familie,^)  hvoraf  især  Fruen  leed  meget  af  Søe- 
syge.  Jeg  er  nu  saa  gammel  Søemand,  at  jeg  slet  ikke 
mere  føler  mig  incommoderet.  Vi  holdt  nu  et  landligt 
Maaltid  paa  disse  nøgne  Klipper,  hvor  en  stor  Steen 
agerede  Bord  og  en  lille  dito  Bænk.  Vi  vare  altsaa  nu 
i  Spanien,  hvad  maa  man  ikke  opleve!  Her  maatte  jeg 
for  første  Gang  kramme  ud  med  mit  spanske  og 
glædede  mig  over  at  kunne  tjene  de  andre  som  Dra- 
goman. 

Om  Aftenen  gik  vi  igjen  ombord,  hvor  jeg  laa  i  samme 
Køie  som  Carstensens  Broder^)  med  Tilnavn  Forvalteren, 
formedelst  han  havde  Opsigt  med  og  Uddeling  af  Pro- 
visionen. Da  Consulen  havde  en  predominerende  Pas- 
sion for  Jagten,  blev  strax  besluttet  en  stor  Parforcejagt 
til  næste  Morgen  efter  disse  Klippers  bevingede  og  fiir- 
benede  Indbyggere.  Endskjøndt  jeg  nu  aldrig  har  følt 
synderligt  til  hiin   Dræbe -Passion,  maatte   jeg  med, 

1)  Johan  Arnold  Hieronymus  Carstensen  (1783—1853)  blev  1810  Konsulats- 
sekretær  i  Algier,  1815  Konsul  i  Tripolis,  1821  Generalkonsul  og  nu,  efter 
Holstens  Død  1822,  Generalkonsul  i  Algier  til  Stillingen  blev  nedlagt  1831. 
Fra  1833  til  1846  var  han  Generalkonsul  i  Marokko  og  blev  derpaa  General- 
konsul i  Christiania  og  Konferensraad.  Afsked  1849.  Han  blev  gift  1811  i  Al- 
gier med  Anna  Magdalena  Ulrich  (1795—1865),  Datter  af  Konsul  Georg  Fr.  Ul- 
rich og  altsaa  Søster  til  Mistress  Macdonnel.  De  havde  fulgt  med  Bay  fra  Li- 
vorno til  Marseille  og  havde  dengang  fem  Børn,  og  det  Barn,  som  ventedes, 
blev  født  d.  1.  August  —  og  faldt  som  Lieutenant  ved  Isted.  De  havde  i  det 
hele  12  Børn,  hvoriblandt  Georg  Carstensen,  Tivolis  Stifter,  og  den  bekendte 
Admiral  William  Carstensen  (Se  Memoirer  og  Breve  XXVI,  Side  18  flg.). 

»)  Peter  Otto  Benjamin  Carstensen  (1796—0,  1835)  blev  Købmand  i  Nord- 
afrika, maaske  ogsaa  en  Tid  Vicekonsul  i  Algier.  Han  var  gift  med  en  Datter 
af  Beyen  af  Oran,  Leila  Zohra. 


206 


deels  af  Respect  for  min  Principals  Kjephest,  deels 
af  Frygt  for  at  blive  anseet  for  tvær  eller  doven.  Saa- 
ledes  saae  næste  Morgen  os  før  Solens  Opgang  paa 
Klipperne  i  Jægerhabit  med  ladte  Geværer,  Krudthorn 
og  Hagelpunge  om  Livet  fulgt  af  2de  Jagthunde,  som 
ogsaa  var  Passagerer  ombord,  traskende  over  Stok  og 
Steen,  ledsagede  af  en  gammel  erfaren  Spanier,  som 
skulde  vise  os,  hvor  Haren  havde  sin  Gang.  Jagten 
varede  til  høit  op  paa  Formiddagen  og  var  særdeles 
interessant,  thi  jeg  tør  bande  paa  jeg  saae  en  Agerhøne, 
men  saa  faldt  mit  gamle  Sprickwort  mig  ind:  Gaae  stak- 
kels Djævel;  Verden  er  stor  nok  for  Dig  og  for  mig! 
—  Og  saa  lod  jeg  den  flyve.  Mine  2de  Compagnoner 
gjorde  ei  heller  et  eneste  Skud,  og  endeligen  gjorde 
Baaden  med  Frokosten  Ende  paa  Jagten. 

Libenioen  vedvarede  imidlertid  og  Havet  var  i  stærkt 
Oprør.  Næste  Morgen  (Søndag)  var  vi  atter  paa  Jagt  og 
det  med  samme  Held.  Ved  Vagttaarnet  tilberedede  vi 
et  landligt  Maaltid,  der  fortæredes  oppe  i  Taarnet  selv. 
Men  nu  kommer  Humlen! Den  16de  om  Mor- 
genen Kl.  8  gik  vi  atter  under  Seil.  Vi  havde  endnu 
kun  150  Søemile  til  Algier.  Vinden  var  Nordvest  og 
Veiret  smukt,  opad  Dagen  blæste  det  mere  op  og  vi 
maatte  tage  Reeb  ind.  Søen  blev  sværere,  og  det  blev 
bestandig  værre  mod  Aften,  Slingringen  tog  saaledes 
til,  at  alting  maatte  surres  og  et  Toug  slaaes  om  Roret. 
Alle  Passagerer  var  forlængst  nede  i  deres  Huller,  und- 
tagen Forvalteren  og  jeg,  som  sadde  agterude  og  holdt 
os  fast.  En  General-Søesyge  og  Lommevending  her- 
skede. Forvalteren,  som  idelig  havde  ageret  rask  Dreng, 
var  reent  forknyt.  Consulen  var  tilkøis  siden  om  For- 
middagen. Ved  Solens  Nedgang  blev  det  til  en  reen 
Storm.  Bramseilene  toges  ind  og  Mesanen  blev  rebet. 
Fuldmaanen  kom  nu  op,  og  Stormen  syntes  endnu  at 
blive  værre.  Et  Tordenveir  kom  anmarcherende  lige 

stik  mod  Vinden. Et  sligt  Veir  har  jeg  endnu 

ikke  oplevet.  Storm  og  Torden  i  Februarii  Maaned,  det 


207 


er  ingen  Spøg.  Jeg  entrede  altsaa  med  megen  Besvær- 
lighed ned  til  Forvalteren.  Ved  at  reflectere  over  at 
Skibet  var  nyt  og  stærkt,  Capitainen,  som  selv  stod  til- 
rors,  en  erfaren  Mand,  at  vi  var  langt  fra  Land  og 
Klipper,  lykkedes  det  mig  at  faae  fat  paa  min  gamle 
Philosophie:  Tingene  i  sig  selv  ere  ikke  farlige  eller 
skrækkelige,  kun  de  Tanker  vi  gjøre  os  om  dem!  og 
skulde  man  troe  det:  uagtet  man  arbeidede  stærkt  med 
Pumpen  og  lod  formode  en  Læk,  beholdt  jeg  dog  min 
Sindsforfatning  temmelig  overeens  med  Naturen  og  for- 
beredte mig  paa  Muligheden  af  at  drukne  ifald  Skibet 
skulde  lække,  især  da  jeg  vidste,  at  Pumperedskabet 
var  blevet  fordærvet,  næsten  ubrugeligt.  Denne  Nat 
var  vistnok  en  af  de  alleralvorligste  jeg  har  tilbragt. 

Stormen  vedblev  indtil  næste  Morgen,  og  da  jeg  kom 
op  paa  Dækket  var  vi  Vesten  for  Algier  og  løb  endnu 
kun  med  rebede  Bramseil.  Søen  var  høi  og  lige  agter 
ind.  Jeg  gjensaa  den  engelske  og  franske  Hauge  paa 
Kysten,  og  i  faa  Timer  vare  vi  inde  i  Bugten.  Ved  en 
meget  hurtig  og  brilliant  Maneuvre  lykkedes  det  os  med 
et  eneste  Slag  at  krydse  os  lige  ind  i  Havnen  som  Fan- 
den havde  været  efter  os,  og  havde  nær  løbet  de  andre 
Skibe  omkuld.  Der  blev  en  Skraalen  og  Mudder  i  Hav- 
nen. Min  gode  Ven  Havnecapitainen  Hadschi  Mustafa, 
Dragomanen  Muhamed  Kais,  Sensalen  Aron  osv.  osv. 
kom  ombord,  og  alle  beundrede  den  store  Courage,  at 
løbe  saaledes  ind  i  en  Storm. 

Vi  gik  iland  i  fuld  Uniform  og  gjorde  med  hele  Fa- 
milien Visit  til  Marineministeren,  hvor  vi  fik  Caffe  etc. 
Derpaa  holdt  vi  vort  Indtog  hos  den  amerikanske  Con- 
sul  Hr.  ShaliTy  eftersom  den  engelske  Familie  er  bort- 
reist  af  politiske  Grunde.  Omsider  kom  vi  i  vor  egen 
Bopæl  og  saaledes  endte  da  denne  mærkværdige  5te 
Reise  over  Middelhavet.  Saha! 

Capitel  2.  Psychologiske  og  moralske  Betragtninger. 

Det  er  nu  rigtignok  langtfra  ikke  nogen  Entreprise 

for  tredie  Gang  at  vende  tilbage  til  et  Sted,  hvor  man 


208 


har  seigpinet  en  Deel  af  sine  bedste  Leveaar  hen.  Jeg 
er  derfor  saa  langt  fra  at  være  fornøjet,  at  jeg  gjerne 
vilde  udsætte  mig  for  nok  en  Storm,  naar  jeg  paa  en 
skikkelig  Maade  kunde  komme  væk.  Imidlertid  be- 
breider  jeg  mig  ikke  selv  at  have  gjort  dette  Skridt, 
thi  noget  skal  man  jo  see  at  blive  til  i  denne  Verden, 
for  at  nyde  Agtelse,  ei  at  tale  om  Mad  og  Drikke  ved 
eget  Bord,  Støvler,  Kjole  og  Buxer  etc,  og  da  det  nu 
engang  er  Skjebnens  allernaadigst  fattede  Resolution, 
at  jeg  skal  gaae  Consulatveien,  saa  er  det  det  bedste  at 
finde  sig  deri  og  med  Taalmodighed  oppebie  Udfaldet, 
maaskee  kan  dette  blive  bedre  end  man  tænker. 

Jeg  har  ellers  hidtil  ikke  havt  noget  at  beklage  mig 
over.  Den  Carstensenske  Familie  viser  mig  en  Opmærk- 
somhed og  Delicatesse,  der  gaaer  næsten  til  Pedanterie. 
Jeg  er  indviet  i  alle  Embedssager,  har  i  disse  Dage  været 
tilstede  ved  Antrædelsespresentens  Uddeling,  hvorved 
Carstensen  viiste  det  særdeles  roesværdige  Beviis  paa 
en  sjelden  moralsk  og  diplomatisk  Conduite,  at  han  gav 
mig  8  Pie  eller  Alen  af  det  allerfineste  Presentklæde, 
samt  et  Stk.  extrafiint  hollandsk  Lærred.  Ved  Biennal- 
Presenten  i  May-Maaned  faaer  jeg  lige  saa  meget,  og 
dette  troer  jeg  nok  til  at  bevise  Mandens  gode  Opdra- 
gelse og  smukke  Manerer.  Fruen  er  en  godlidende  lille 
Kone,  som  ikke  kommer  nogen  for  nær,  men  passer 
sit  Huus  og  sine  Børn,  og,  saavidt  jeg  kan  see,  er  i 
Begreb  med  at  skaffe  en  nye  til  Verden.  Dette  kunde 
hun  ellers  ligesaa  godt  lade  være,  thi  jeg  synes  5  er 
nok,  men  enfin,  naar  det  nu  gefaller  hende,  saa  faaer 
man  lade  hende  have  sin  Villie.  Manden,  som  man 
havde  skildret  mig  som  en  elendig,  sygelig,  halv  blind 
og  med  Krampeslag  plaget  Stymper,  er  en  robust  og 
dygtig  Mand  paa  nogle  og  40  Aar.  Han  har  gode  Sprog- 
kundskaber og  endeel  Læsning,  saa  at  man  kan  føre 
en  fornuftig  Tale  med  ham.  Han  har  været  Student  og 
Theolog,  er  intet  mindre  end  storsnudet,  lader  5  være 
lige  og  søger  at  gjøre  sig  Livet  saa  behageligt  som  muligt. 


209 


Broderen  Peter  Otto,  som  Fruen  kalder  Petrotto  for 
Kortheds  Skyld,  er  et  ungt  jydsk  Menneske  paa  nogle 
og  tyve  Aar,  der  har  sønderjydsk  Accent,  ingen  litte- 
ræriske  Kundskaber,  men  bruges  fornemmeligen  af 
Fruen  til  at  spøge  og  raillere  med,  hvilket  han  ret  godt 
taaler  og  bliver  kun  vred,  naar  det  gaaer  altfor  meget 
over  Skrævet,  og  bruges  forresten  til  at  holde  Huus- 
holdningsregnskaber,  og  at  spise  og  drikke.  Om  Bør- 
nene er  ikke  meget  at  sige,  de  2de  mindste  skraale 
undertiden  nogen  bandsat,  men  jeg  tænker:  I  ere  jo 
Børn,  Børn!  og  saa  have  I  jo  Privilegium  paa  at  skraale! 
naar  jeg  blot  maae  være  frie  for  at  høre  derpaa,  og  til 
Lykke  har  jeg  et  afsides  Værelse  i  Byen,  og  paa  Landet 
faaer  jeg  igjen  mit  lille  Huus,  hvor  aldrig  skraales. 

Jeg  har  indtil  Datum  ikke  følt  min  gamle  barbariske 
Hovedpine,  hvilket  jeg  tilskriver  mine  forandrede  Om- 
givelser og  ingen  Ærgrelser  og  Ækkelheder  som  før. 
En  phlegmatisk  Ligegyldighed  er  min  daglige  Gemyts- 
tilstand, thi  jeg  er  hverken  lykkelig  eller  ulykkelig  og 
haaber  altid  til  det  bedre. 

3die  Capitel  Politik  og  Diplomatie. 
Jeg  sagde  i  Indledningen  at  vi  vare  bloquerede.^)  — 
—  Linieskibet  og  Fregatten  ligge  her  udenfor  og  for- 
nøie  sig  med  at  krydse  og  exercere  med  sine  Kanoner, 
skyde  tilmaals  efter  en  Tønde.  Her  er  almindelig  For- 
virring, skrækkelig  Arbeide  med  Udrustning,  og  Moh- 
rerne  flytte  skareviis  ud  paa  Landet  med  Koner,  Børn 
og  Habengut,  da  man  er  sikker  paa  et  Bombardement. 
Ogsaa  vi  Christne  ere  overbeviiste  om  Spektacler,  saa 
at  vi  følge  Mohrenes  Exempel,  thi  bliver  det  end  ikke 
et  General-Bombardement,  vil  dog  vist  Tid  efter  anden, 
især  om  Natten,  Bomber  blive  kastede  ind  i  Byen.  Det 
er  en  forbandet  critisk  Epoque,  og  det  vilde  virkelig  for- 

1)  Beyen  var  bleven  uenig  med  den  engelske  Konsul,  optraadte  imod  ham 
med  væbnet  Magt  og  brød  det  engelske  Konsulats  Segl.  Engelske  Skibe  tog 
Konsulen  og  hans  Familie  ombord.  Den  24.  Februar  ankrede  i  den  Anledning 
en  engelsk  Eskadre  paa  Algiers  Rhed  og  blokerede  Byen.  Se  Wandel,  Side  136. 

14 


210 


nøie  mig,  om  dette  Gavtyvepak  kunde  blive  lidt  yd- 
myget. 

Vor  Present  er  nu  givet  og  det  uden  Vanskeligheder 
eller  Vrøvl.  Deyen  saae  ud  som  han  havde  ondt  i  Maven, 
gjorde  nogle  løierlige  Ansigter,  saa  at  jeg  tænkte:  Naa, 
nu  blive  vi  nok  begge  satte  paa  Krog!  Men  siden  op- 
klaredes han  og  var  veltilfreds  med  Presenten,  idet 
han  yttrede:  at  det  var  fornuftigere  at  give  Presenter 
end  at  ligge  og  føre  Krig.  —  Det  være  nu  nok  om  Po- 
litiken.   


Pastor  G.  Schønheyder,  der  synes  at  have  ordnet 
Bays  Papirer,  skriver  paa  Brevpakkens  Omslag  føl- 
gende: 

De  andre  Breve,  som  ere  skrevne  paa  denne  Reise 
(1823 — 24)  ere  alle  brændte.  —  Alle  de  Breve,  som  ere 
skrevne  fra  den  Tid  Rud.  Bay  i  Åaret  1824  var  kommen 
tilbage  til  Algier,  ere  af  mig  brændte.  —  Det  sidste  af 
disse  var  skrevet  den  28.  Juni  1828  (se  Indledningen). 
Alle  de  Breve,  som  Rud.  Bay  harskrevet  til  mig  fra  Kbhvn. 
eller  fra  hans  Ophold  til  forskellige  Tider  i  Randers,  ere 
af  mig  brændte. 

1877.  G.  S. 


REGISTER 


Adler,  Joh.  Gunder,  Kabinets- 
skr.,  135,  142,  145, 159, 178. 

Adzer,  J.  L.,  Huslærer,  101. 

Ahlefeldt,  Cai  Verner,  Amt- 
mand, Kmhr,  101. 

Alexander  I,  Kejser  af  Rus- 
land, 202. 

Ali  Bascha,  Dey  af  Algier,  55— 
58,  63,  66,  70,  74,  77,  80. 

—  Reis,  36. 
Alij,  Staldkarl,  8. 
Andersen,  H.  C.,  Digter,  103. 
Ankarloo,    D.    G.,    sv.    Gen. 

Kons.,  4,  9,  15  f,  70,  82,  90, 

180,  187,  194  f. 
Aron,  Sensal,  207. 
Bacri,  jødisk  Købm.,  90,  183, 

197. 
Baggesen,  Jens,  Digter,  41. 
Bahrt,  Sekretær,  109. 
Bastiani,    Pietro,    Skibskapt., 

194  ff. 
Bay,    Rud.    Mauritzen,    Kan- 

cellir.,  34,  63,  81. 
Behrmann,  Skibskapt.,  168. 
Berner,  Amalie,  f.  Biigel,  148. 

—  Eduard,  Gen. kons.,  148. 
Bernstorff,  Joach.  Fr.,  Greve, 

Minister,  202. 


Bensamon,  Købm.,  2,  67  f, 
78  f.  —  Luna,  67.  —  Smirrha, 
67. 

Beusch,  holl.  Adm.,  200. 

Bertouch-Lehn,  Poul,  Baron, 
101. 

Bille,  Steen  Andersen,  Vice- 
adm.,  43. 

Bliicher-Altona,  Gustav,  Gre- 
ve, 109. 

Bohren,  Musikere,  202. 

de  Bombelles,  Ida,  f.  Brun, 
Grevinde,  117. 

de  Bretteville,  Louis  le  Nor- 
mand, Kapt.,  109. 

Brorson,  Chr.  Fr.,  Præst,  50, 
103,  129. 

Brummel,  Miss,  110. 

Brunet,  fr.  Kok,  8,  16. 

Brøndsted,  Peter  Oluf,  Ar- 
kæolog, 97  f,  102  f,  111, 117, 
120,  132,  135,  150  f. 

Brønlund,  Ulr.  Chr.,  Kancel- 
lir.,  76  f,  81. 

Bunsen,  Chr.  Carl  Josias, 
Statsmand,  110. 

Buntzen,  Camilla,  f.  du  Puy, 
14,  51  f,  86,  88,  151.  — 
Jean  Baptiste  Louis  Camille 


212 


Edouard,  Højesteretsadv., 
86.  —  Familien,  43,  51,  85, 
116,  170. 

Bugel,  Cathrine  Marie,  f.  Ad- 
zer,  101  ff.  —  Caspar  Peter, 
Grossener,  101. —  Familien, 
104,  106,  108  f. 

Callegari,  Musiker,  73. 

Canova,  Billedhugger,  114. 

Caroline  Amalie,  Prinsesse  af 
Danmark,  98, 134—144, 178. 

Carron,  Oberst,  sard.  Konsul, 
36. 

Carstensen,  Anna  Magd.,  f. 
Ulrich,  4,  205,  208.  —  Ge- 
org, Tivolis  Stifter,  205.  — 
Gustav  Hugh,  Prmltn.,  205. 
—  Joh.  Arn.  Hieronymus, 
Gen.  Kons.  4,  203—208.  — 
Leila  Zohra,  205.  —  Peter 
Otto  Benj.,  Vicekons.,  205, 
209.  -  Will.,  Adm.,  205.  — 
Familien,  202,  205,  208. 

Casorti,  Giuseppe,  Artist,  10, 
75. 

Catalani,  Angelica,  Sanger- 
inde, 119. 

Christian,  Prins  af  Danmark, 
(Chr.  VIII)  98,  134—139, 
143  ff,  147,  150,  159,  178. 

Chr.  Carl  Fr.  Aug.,  Hertug  af 
Augustenborg,  101,  109  f. 

Clauson-Kaas,  Conr.  Fr., 
Kmhr.,  Toldforv.,  136—145. 

Consalvi,  Cardinal,  107  f. 

Crauzac,  Købm.,  159,  163. 

Dalgas,  Carlo,  Dyremaler,  134. 


—  Chr.  Aug.,  Konsul,  134. 

—  Enrico,  Oberstltn.,  134. 
—Jean  Antoine,  Købm.,  1 34. 

—  Joh.  Thomine,  f.  Stibolt, 
134,  163. 

David,  Kammertjener,  8,  12, 

70. 
Degola,  Kapelm.,  161. 
Dons,  Powel,  Forfatter,  76. 
Due,  Købm.,  99,  145. 
Exmouth,  Lord,  Adm.,  II. 
Falsen,  Jørgen  Conr.,  Kontre- 

adm.,  110. 
Fibiger,     Jacob      Scavenius, 

Genmajor,  101,  103. 
Flor,  Lars,  Kaptltn.,  43. 
Fraissenet,    fr.   Vice-Konsul, 

26,  74,  77.  —  Madame,  26, 

—  Mademoiselle,  26  f,  65, 
74,  78. 

Francowitz,  eng.  Vice-Konsul, 
19  f,  39. 

Frantz  I,  Kejser  af  Østerrig, 
96,  105,  108. 

Frederik  VI,  Konge  af  Dan- 
mark, 129,  151. 

Frederik  Emil,  Prins  af  Noer, 
101,  109. 

Fr.,  Wilh.  Philip,  Hertug  af 
Wiirttemberg,  139  f,  150. 

Freund,  Herm.  Ernst,  Billed- 
hugger, 103. 

Frimann,PederHarboe,Etatsr., 
96. 

Gandil,  Joh.  Peter,  Prmltn., 
29. 

Gervasio,  sp.  Præst,  59. 


213 


Gierlew,  Andr.  Chr.,  Etatsr., 
39,  107.  —  f.  Holsten,  39. 

Giovanni,  Kok,  90. 

Grisilini,  Giovaninna,  Signo- 
rita,  157. 

Granet,  eng.  Kons.sekr.,  187. 

Grégoire,  Henri,  Biskop,  39. 

Grimaldi,  Grevinde,  152. 

Grundtvig,  Nic.  Fr.  Sev.,  53. 

Guy,  fr.  Vicekons.,  168. 

Haase,  Bdr.,  Musikere,  203. 

Hadschi  Mustafa,  Havnekapt, 
207. 

Hamadan  Sidi,  91. 

Hansen,  Haagen,  Skomager, 
37.  —  Peter  Tjener,  8,  70. 

Hassan  Bascha,  59. 

Heiberg,  Joh.  Ludv.,  Digter, 
51  f,  86. 

Hiort,  Peder,  Forfatter,  101. 

Holstebroe,  Peter,  Købmand, 
152. 

Holsten,  Andreas,  Gen.-Kon- 
sul,  2-12,  16  ff,  26,  31,  39 
f,  44  f,  56—65,  70,  82-85, 
90,  128,  146,  157,  162,  169, 
172,  177—180,  187-194, 
198—200.  —  Chr.  Fr.  Hugh, 
Godsejer,  188.  —  Didr. 
Wilh.,  Komm.Kapt.,  185.  — 
Kirstine  Soph.  Benedicte, 
f.  Baronesse  Rosenkrantz, 
188.  —  Harriet,  f.  Macdon- 
nel  (se  Macdonnel). 

Hoppe,  Joh.  Christ.,  Komm. 
Kapt.,  84  f. 

Humbert,  Værtinde,  137. 


Hussin  (Hassin),  Dey  af  Algier. 

78  ff,  90,  179,  182. 
Høk,  Skibskapt.,  199. 
Jensen,    Chr.    Albr.,    Maler, 

103,  133,  138. 
Jessen,  Juliane  Marie,  Digter- 
inde, 147. 
Ingemann,    Bernh.    Severin, 

Digter,  52,  101,  103  f,  109, 

121,  148,  163. 
Joly,  fr.  Kokkepige,  74. 
Irgens -Bergh,    Matth.    Friis, 

Gesandt,    Kmhr.,   202.    — 

Mathilde  Therese,   f.   Hol- 
sten, 202. 
de    Klaumann,    Mart.    Chr., 

Kaptltn.,  83. 
Knudsen,  Andr.  Peter.   Gen. 

Konsul,  39. 
Krause,  Købm.,  48. 
Krieger,  Johs,  Komm.  Kapt., 

43. 
V.  Kunowsky,  Elisa,  f.  Bugel, 

103.  —  Fr.,  Officer,  103. 
Kunzen,   Fr.   Ludv.  Æmilius, 

Komponist,  42,  128. 
Lange,  Gartner,  43  f. 
Lorck,  Lorentz,   Kaptltn.,  29, 

31. 
Lose,  Musikhandler,  34. 
Louise  Augusta,    Hertuginde 

af  Augustenborg,  138. 
Luigi,  Brøndsteds  Tjener,  117, 
de    Lunzi,    Nicolo    Conrado, 

Greve,  Konsul,  97—104. 
Lupi,  Skibskapt.,  204  ff. 
Macdonnel,  Emilie  Clara,  65. 


214 


Macdonnel,  Harriet,  (se  Hol- 
sten) 2,  27  f,  157,  169,  172 
-187,  205.  —  Hugh,  eng. 
Gen.  Konsul,  2,  4,  13,  18, 
61,  68,  73,  77,  177,  179,  189. 
—  Ida  Louise,  f.  Ulrich,  4, 
18,  65. 

Mackenzie,  Francis,  eng.  Lady, 
106. 

Magnelli,  Sanger,  141. 

Mahomed,  Kabyler,  8.  —  Dra- 
gomann,  10,  54. 

Manthey,  Joh.  Dan.,  Konfr., 
184. 

de  las  Marimas,  Marquis  del 
Guadalquivir,  Alexandre 
Jean  Aguado,  65. 

Mascarelli,  Musiker,  61. 

Matthison,  Fr.,  t.  Digter,  140 
f,  145,  150. 

Mazzei,  Improvisatrice,  99  f. 

Mocenni,HenriDarius,Købm., 
100. 

Morellet,  Konsul,  199. 

Mohamed  Kais,  Dragonian, 
207. 

Mustapha  Bascha,  37,  72. 

Muller,  Peter  Erasm.,  Prof.,  33. 

Møller,  Jens,  Prof.,  33. 

Nannestad,  49. 

Nansen,  Hanne,  151. 

Nissen,  Nic.  Chr.,  Etatsr.,  178. 

Numan  Reis,  Admiral,  48. 

Oehlenschlåger,  Adam,  Dig- 
ter, 101. 

Omar,  Deyen  af  Algier,  11  ff, 
16,  21,  30,  35  f,  45,  53  ff. 


Ottesen,  P.  C,  Kancellisekr., 
74,  76. 

Panduro,  Henny,  f.  Køster, 
133. 

Paterson,  Skibskapt.,  163, 166. 

Pedersen,  1.  W.  C,  Redaktør, 
134. 

Piccolomini,  Carolina,  Sig- 
nora,  196  f,  199. 

Ployen,  Fr.  A.,  Geh.legationsr., 
58. 

Ponsinibis,  Rosa,  68  f,  74,  78. 

du  Puy,  Anne  Luise,  f.  Miil- 
ler,  14,  30,  50,  85  f,  151, 
170, 176.  —  Edouard,  Kom- 
ponist, 155. 

Rantzau-Breitenburg,  Andr. 
Conr.  Peter,  Greve,  101, 
135,  142,  145,  150. 

Reis  Hadgi,  Mohamed,  48. 

Richter  &  Bechmann,  Instru- 
mentmagere, 26. 

Rosenvinge,  Sigv.  Urne, 
Komm.,  29. 

Rosenkrantz,Hans,  Baron,188. 

—  Niels,  Udenrigsmin.,  50, 
98,  112,  129,  150  f,  159,  185. 

—  Varvara  Alexandrovna, 
f.  Fyrstinde  Viacemskaja, 
50,  98,  144,  150,  153,  178, 
184. 

Rossini,GioachinoAnt.,  Kom- 
ponist, 121,  155. 

Rumohr,  Karl  Fr.  Ludw..  Ba- 
ron, 123. 

Rømer,  Husholderske,  81. 

Sacrati,  Markise,  121. 


215 


Saint-Ange,  fr.  Turist,  129, 131. 
de    Saint-Aubain,     Albertine 

Marie,  52,  86.  —  Andr.  Nic. 

(Carl  Bernhard),   Forfatter, 

52.  —  Anna  Bolette,  f.  Bunt- 

zen,  52.   —  Anton    Philip, 

Major,  52.  —  Fr.  Jul.  Chr., 

Oberst,  52, 151.  —  Familien, 

30,  151,  170. 
Sassarroli,  Sanger,  203. 
Scavenius,    Peder   Brønnum, 

Godsejer,  101,  103. 
Schall,    Claus,    Prof.,    Kon- 

certm.,  42. 
Scharffenberg,     Mich.    Geo., 

Etatsr.,  33,  96. 
Scheel,    Henr.   Jørg.,    Kapt., 

Stamhusbesidder,  43. 
Schiørring,  Johs.,  Koncertm., 

160. 
Scholten,  Fr.,  Toldinsp.,  110  f. 
Schousboe,  Peter  Kofod  An- 
ker, Gen.  Konsul,  90. 
Schubart,    Herman,    Baron, 

Kmhr.,  97  ff,  109  f,  134— 

142,  145. 
Schultz,  Aug.  Diedr.,  Prmltn.. 

29. 
Schultze,  Joh.  Fr.,  Konsulats- 

sekr.,  13,  60,  82,  168,  183, 

194  f,  198,  200. 
Schaffer,  Skibskapt.,  60. 
SchSnheyder,    Gottlieb,     III, 

14,  81,  194,  199,  203,  210. 
Seliman,    Guardian,    36,    48, 

59,  69. 
Seydler,  Malerinde,  106. 


Shalir,  am.  Konsul,  207. 

Siboni,  Giuseppe,  Syngem., 
193. 

Soltikof,  Prinsesse,  152. 

Stampe,  Henrik,  Baron,  163. 

Stephensen,  Peter,  Kammer- 
husar, 81. 

Talleyrand  Perigord,  Ida 
Louise,  Hertuginde,  f.  Ul- 
rich, se  Macdonnel. 

Tarnar,  fr.  Jøde,  51. 

Terziani,  Nina,  125,  148.  — 
Teresina,  119  ff,  125,  148. 
—  Familien,  117  f,  120, 125. 

Thorvaldsen,  Albert,  101,  106, 
112  ff,  133,  148,  163,  173. 

Thrige,  Hans  Peter,  Rektor, 
41.  —  Margrethe,  f.  Bloch, 
41. 

Tosoroni,  Antonio,  it.  Musi- 
ker, 193. 

Tostrup,  Hans  Peter,  Prmltn., 
13. 

Toulet,  fr.  Læge,  74. 

Tryde,  Fr.  Chr.,  Sekretær,  38. 

Twet,  Miss,  110. 

Ulrich,  Geo.  Fr.,  Gen.  Konsul, 
4,18,136,205.  —  Gertrude, 
f.  Kaas,  4.  —  Joh.  Chr., 
Gen.  Konsul,  136.  —  Joh. 
Peter,  Gottl.,  Kommerce- 
raad,  136. 

Urne,  Fr.,  Hofdame,  138. 

Waltersdorff,  Marie  Ernest. 
Wilh.,  Kammerfrøken,  138. 

V.  Weber,  Carl  Maria,  Kom- 
ponist, 203. 


216 


Weyse,  C.  E.  F.,  Komponist,  42 
Vekel   Hadschi,   Marinemini 

ster,  10,  15  f,  37,  57,  180. 
Wilhelmine,PrinsesseafWurt 

temberg,  139, 145—153, 178 
Wind,   Chr.    Andr.,    Prmltn. 

125. 
Winge,  Oluf  Bang,  Grosserer 

87. 


Vogt,  Fr.  Sigfr.,Etatsr.,  124  f, 

129. 
Zahrtmann,  Chr.  Chrst.,  Vice- 

adm.,  43. 
Zerletti,    Kapelmester.     105, 

108,  111  f,  118. 
de  Zupasti,  Augustina  Ortiz, 

Seiiorita,  18,  20,  74. 


MEMOIRER 
OG  BREVE 

UDGIVNE  AF 
JULIUS  CLAUSENooPFkRIST. 

Tidligere  udkom: 

I.  ISLÆNDEREN  JON  OLAFSSONS  OPLEVELSER 
som  Bøsseskytte  under  Christian  d.  IV.  Ned- 
skrevne  af  ham  selv.  UDSOLGT 

li.  DEN  HELSINGØRSKE  FÆRGEMAND  LARS 
BACHE.  Hans  By  og  hans  Hjem  i  Begyndelsen  af 
det  19.  Aarh.  Hans  Søns  Optegnelser.         UDSOLGT 

III.  FRA  HOFFET  OG  BYEN.  Stemninger  og  Til- 
stande  1793-1822  I  Breve  til  Joh.  BUlow  til 
Sanderumgaard.  UDSOLGT 

IV.  GRANDMAMAS  BEKIENDELSER.  Interiører  fra  et 
kjøbenhavnsk  Patricierhjem  i  Slutningen  af  det 
18.  Aarhundrede.  Med  Portraiter.  UDSOLGT 

V.  H.  C.  ANDERSENS  SIDSTE  LEVEAAR.  Hans 
Dagbøger  1868-75  ved  Jonas  Collin.  UDSOLGT 

VI.  PORTRAITMALERENS  DAGBOG  (1793-1797): 

UDSOLGT 

VII.  ISLÆNDEREN  JON  OLAFSSONS  OPLEVÉTSER 

som  Ostindiefarer  under  Christian  den  IV.  Ned- 
skrevne af  ham  selv.  Oversat  af  S.  BlSndal.  UDSOLGT 
VIII.  AF     ELEONORE     CHRISTINE     TSCHERNINGS 

EFTERLADTE  PAPIRER.  UDSOLGT 

IX.  KOMMANDØR  JENS  JACOB    PALUDANS~UNG: 

DOMSERINDRINGER.  UDSOLGT 

X.  DOMPROVSTEN  I  ROSKILDE.  Brudstykke  af  en  Fa- 
miliekrønike. UDSOLGT 

XI.  AF  EN  GAMMEL  HOFMANDS  MINDEBLADE.  Kon- 
ferensraad  Carl  HenrlkHoltensOptegnelser.UDSOLGT 


XII.  EN  KJØ^ENHAVNSK  GROSSERERS  UNGDOMS- 
ERINDRINGER 1787-1816.  Optegnelser  af  Marcus 
Christian  Bech.  UDSOLGT 

XIII.  E.  C.  WERLAUFF:  ERINDRINGER  AF  MIT  LIV. 

XIV.  PASTOR  PRIPS  UNGDOMSERINDRINGER. 

UDSOLGT 

XV.  KNUD    LYNE    RAHBEKS     UNGDOMSKÆRLIGHED. 

„Fra  de  skjønne  Følelsers  Tid".  UDSOLGT 

XVI.  OBERST  JACOB  THODE  RÆDERS  BARNDOMS-  OG 

UNGDOMSERINDRINGER. 

XVII.GITLDENLØVES  LAKAJ.  Optegnelser  fra  Christian  V»s 

Tid  af  Matthias  Skaanlund.  UDSOLGT 

XVIII.  DEN   GAMLE   MAJORINDE  FRA  FÆRGEGAARDEN. 

Optegnelser  af  Franzisca  v.  Rosen.  UDSOLGT 

XIX.  EN  GRØNLANDSPRÆSTS  OPTEGNELSER  1 844-49. 

XX.  DET  STORE  BILAGER  I  KJØBENHAVN  1634.  Oversat 

efter  Caroli  Ogerii  Ephemerides  sive  Iter  Danlcum, 

Svecicum,  Polonicum. 

XXI.  EFTERLADTE  OPTEGNELSER  AF  GENERALFISKAL 
PETER  ULDALL,  Dronning  Caroline  Mathildes  De- 
fensor. 

XXII.  APOTHEKER  CLAUS  SEIDELINS  OPTEGNELSER 
OM  SIT  LEVNED  1702-1782. 

XXIII.  MELLEM  TO  TIDSALDRE.  Erindringer  af  Ida  John- 
sen, født  Jessen. 

XXIV.  NOGLE  ERINDRINGER  AF  BALTHASAR  MCNTER 
I-n.  UDSOLGT 

XXV.  STRANDMØLLEN.  Optegnelser  af  Johan  Christian 
Drewsen.  UDSOLGT 

XXVI.  EN  KJØBENHAVNSK  KØBMANDS  UNGDOMSHI- 
STORIE.  Optegnelser  af  Luis  Bramsen.  1819—44. 

UDSOLGT 

XXVII.  EN  KJØBENHAVNSK  EMBEDSMAND.  Jacob  Gudes 
Optegnelser.  1754-1810.  UDSOLGT 

'XXVIII.  EN   ISLANDSK   EVENTYRER.  Arni   Magnussons  6p- 
tegnelser. 
XXIX.  AF  TERKEL  KLEVENFELDTS  REJSE-JOURNALER 

1741-45. 
XXX.  BREVE  FRA  MAGDALENE  THORESEN  1855-1901. 

UDSOLGT 
XXXI.  ERINDRINGER    AF    PASTORINDE    PAULiNe    t>E- 
TERSEN,  f.  dansen,  fhv.  kgl.  Skuespillerinde. 

UDSOLGT 
.JCXXII.  RUD.  BAY:  Sentimentalsk  Reise  giennem  Europa  til 
Algier  1816..  gind  I-XXV 

'  Pris  5  Kr.  pr.  Bind. 

Bind  XXVI  Kr.  6.50. 

Bind  XXVII-XXVI4I 

Kr.  7.60. 

Bind  XXIX    Kr.    9.50. 

Bind  XXX      Kr.     9.75. 

Bind  XXXI    Kr.  10.50. 

Bind  XXXII  Kr.  13.50. 


LA.n«rklMm  BootprkkaH.  —  Kébenha.Tn. 


fl 


K|g» 


•?/^- 


k^^     • 


^-  :^<  '^ 


f< 


,A'i 


PLEASE  DO  NOT  REMOVE 
CARDS  OR  SLIPS  FROM  THIS  POCKET 

UNIVERSITY  OF  TORONTO  LIBRARY 


'stÉi^^-^Éama.'éhj 


V 


■»l^'"*1^«^ 


^'* 


■^%. 


Y.''